Haha - ja det er noget af det sjove ved at have flere hunde imo. Der er så stor forskel på dem! Mine tre er også meget forskellige på flere områder - og på nogle er de naturligvis ens.
Eksempelvis: Gufskabet står åbent og det er muligt at få fat i en pose beef sticks!!
Willa: Tager forsigtigt posen og lister sig forbi alle - ingen ser hende, hun er lydløs som en ninja - op i sengen! Der er fred og ro og man kan spise i et sundt tempo. Tager man hende i det stopper hun med at spise og accepterer at der faktisk ikke er hendes... Hun afslutter gerne med et lille kram, ala Asta
Svea: Flår posen ud og æder(!!!) så hurtigt og snappende hun overhovedet kan. Tager man hende i det kaster hun sig efter den sidste mundfuld mens man fjerner posen... Efterfølgende logrer hun så meget hun kan - aka hele kroppen. Der foldes ører og dæmpes generelt en del.
Oscar: Med ham er der to scenarier - det ene opstår hvis tøserne er i nærheden og han føler der er behov for at sørge for sig selv inden de blander sig. Så snuppes posen og der tonses ud i haven. Her tages der et par æresrunder inden posen flås til molekyler og indholdet gufles. Andet scenarie (dette forekommer oftest) er hvor Ogge tager posen - sandsynligvis bare mellem fortænderne i det ene hjørne. Derefter finder han mig og afleverer pænt posen. Hans blik er ikke til at tage fejl af og meget sigende: "Be om!":genert: Og tja - det virker hver gang.