Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
Der må i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
En tæve må ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
En tæve må maksimalt have 5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld skal tæven have en pause, så mindst en løbetid ikke udnyttes til parring.
Hunde med arvelige defekter må ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages.
Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine skal undgås. Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % ikke må overskrides.
Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, skal undgås.
Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
Opdrætteren skal give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.
Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKK's etiske regler vil medføre begrænsninger i en hunds avlsret - evt. nedlæggelse af avlsforbud - i henhold til DKK's stambogsføringsreglers pkt. 11.
Dispensation fra ovennævnte regler kan gives af DKK's bestyrelse.