Jeg synes ikke det er overfladisk at sige at man ikke så meget er til udseendet (typen) af hund... Men man har en standpunkt til man tager et nyt...
Tag nu bare mig... Jeg skulle have en traditionel beagle. Dvs trefarvet og med sadel. Ergo fik vi Oscar:
Jeg skulle aldrig have andet... end den type aftegning. Da slet ikke en broget... Indtil vi mødte Svea..
Fint tænkte jeg... Faktisk besluttede jeg mig for at de brogede havde en hel anden charme end dem med saddel på. De var jo mere unikke, og Svea kan jeg jo altid kende når hun render i flok med en masse andre...
Da det så kom til nr. 3 skrev opdrætter til mig, om jeg var til to- eller trefarvede. Jeg skrev til hende at jeg nok måtte erkende at jeg mest var til de trefarvede. Men jo mere jeg tænkte over det, og kiggede billeder af de tofarvede. Jo mere faldt jeg for det. Og da der så kom en broget trefarvet og en tofarvet tæve i kuldet, faldt jeg pladask for den tofarvede. Jeg var ikke førstevælger, så var jo spændt på om det så blev hende eller ej...
Så nu har jeg en af hver...
Den næste bliver nok en trefarvet broget (og nej jeg skal ikke have nr 4 lige nu og her...)