Trei

Sikke en kæmpe spade!

Jeg har to tæver og der er ingen problemer overhovedet, men min den ældste er så også 9 år ældre end den yngste. Jeg valgte en hvalp, da jeg skulle have den unge bl.a. fordi min den gamle elsker hvalpe, så vidste at den kombi ville gå nemmest til at starte med og så er der jo den fordel at den unge er vokset op med den store som sin helt egen helt. Men det kommer jo an på hvad I gerne vil have og hvordan jeres hund er med forskellige andre hunde. Men som de andre siger så er en hvalp mere den sikre vej.

Og lige lidt hvalpebilleder herfra... som man måske fornemmer så var det lidt svært at beherske sig. Lille frøken Hufflepuff Og lille bitte Noskie

Dejligt med så mange svar og beskrivelser af skønne små HF-hunde. Har stornydt at læse jeres svar og hvor en god idé med billeder. :5up: Må lige se om jeg har lidt af Ozzie som hvalp liggende på computeren, Casino har jeg i hvert fald af, så hende undgår I ikke billeder af.

Hvem var jeres hund i sit kuld? Ozzie var den største af alle hvalpene (også større end sine tre brødre). Hun var min klare favorit og hed "den lille tykke", inden vi vidste at det var hende, der blev vores Ozzie. Hun elskede mad - nogle gange når de andre legede, så afbrød Ozzie legen fordi hun fik fært af mad, som hun så istedet prøvede at få fat i (på den måde ligner hun mig RET godt ) og hvis maden ikke var til at få fat på så kunne hun blive ved længe med at prøve. Hun var nu også meget glad for at lege med de andre og var allerede fra helt lille af god til at dele legetøj og var egentlig ret ligeglad hvis en anden hvalp fik hevet det fra hende. (nogle af de andre hylede op i den situation, for ikke-kendere skal det siges at mange schæferhvalpe har meget nemt til at udtrykke deres frustration... who am I kidding, schæfere generelt ) Hun var rigtig god til at tackle frustrationer og også den roligste i kuldet. Hun var den første til at samle mærkelige genstande op den dag de prøvede det første gang, og en af de få der var helt ligeglad med nye støjende lyde. Da de første gang hilste på nogle af de andre schæfere kennelen havde, var Ozzie og en af brødrene de to, der gik lige ind i favnen på dem, helt overbeviste om at her var en ny god ven - de andre i kuldet kom lidt mere forsigtigt hen. Casino var "Grøn hvalp", og min favorit fra starten. Hun havde mest krudt i rumpen - når hun legede gik hun virkelig til den. En af hendes søstre og hende var meget ens både i udseende og væremåde, dog var Casino lidt mere bisset. Hver gang vi besøgte dem de sidste uger kom vi hjem med små rifter, allesammen fra Casino, der lige bed lidt mere til end de andre. Hvis de andre hvalpe satte gang i noget var Casino der straks. Det samme når det var nussetid eller mor Andrea kom og hyggede om dem, Casino var altid med hvor der skete noget. Egentligt et kuld hvor hvalpene var noget mere ens end jeg husker Ozzies kuld, så ellers skilte Casino sig ikke så meget ud. Her tog alle hvalpe det fx med et gran salt hvis andre nappede deres legetøj.

Casino ligger meget på ryggen - meget! I leg fx hvor hun ligger heeeeelt stille og når så den hun leger med kommer tæt nok på så HAPS, så slår mini-fluffy-alligatoren til Når hun bare chiller, når hun vil nusses, når hun sover og når hun vil vise en anden hund at hun er helt fredelig. Når hun er underdanig er det sjældent hun bruger at smide sig på ryggen.

Mine har lært rigtig meget af hinanden... selvfølgelig har Casino lært en HEL masse af Ozzie (som er Casinos største idol), fra de helt små ting til den der skøre tandleg schæfere ofte leger, spisning af frugt, stå under fuglebrættet sammen og vente på at fuglene taber noget spiseligt osv og til store ting som at man altid glad deler legetøj med andre, at heste alligevel ikke er så farlige - Casino fik ved et uheld stød og var kortvarigt meget bange, men især Ozzie har hjulpet hende til at indse at de er okay osv. Hun har også lært en masse med hvordan man sagtens kan dele en masse slags mad med andre hunde helt fredeligt. Hun har lært en masse med ro, Ozzie er meget rolig, når vi ikke sætter gang i noget, og det har været rigtig fint for en lille hvalp og nu unghund at have en rolig og afslappet rollemodel. Casino er betydeligt meget nemmere end Ozzie var i samme alder og jeg er helt sikker på at en del af grunden er at hun netop bor sammen med en voksen, sej rollemodel. Af bissestreger har Ozzie lært Casino at når der kommer gæster så må man gerne blive helt overgearet, gø og kaste sig i armene på folk (de stakkels mødre prøver at lære dem begge noget om den er føromtalte ro, haha), at katte skal man løbe efter, argh, at man skal STYRTE ind i bilen for det er jo så spændende med biltur. Men Ozzie har lært en masse også, det bedste er at hun i Casino har fundet en hund, der ALTID ser selv de subtile signaler Ozzie sender, og - respekterer dem, det har givet hende en kæmpe masse selvtillid og er helt klart en af grundene til at hun er voldsomt glad for sin lillesøster. Casino har også lært Ozzie ikke at blive så usikker når uinviterede hunde kommer for tæt på hende, hun slapper SÅ meget mere af og også når hun er på tur alene går det viiiirkelig meget bedre. Vi siger altid at frøken Ozzie er kommet i sin anden ungdom efter Casino er flyttet ind og det er hun virkelig, hun er sådan blomstret op, fået så meget større tro på sig selv, de leger så meget sammen og bare ER sammen og bruger meget tid på at hygge sammen. Ozzie som før bare stod og fandt sig i at blive redt er nu glad for det, fordi hun har set gang på gang hvor meget Casino nyder det. Før i tiden nægtede hun at blive føntørret, nu kommer hun frivilligt og bliver blowet med bloweren (en del mere styrke på den end føntørreren). Af bissestreger den vej rundt har Casino lært Ozzie (og os ) at man gerne må styrte rundt og lege i hele huset - og i alle møblerne. At man nogle gange godt kan være lidt mere samojed-agtig og gøre som man selv synes istedet for at høre på alt hvad vi siger... fx når de skal ud og gå tur så vil vi have en vis ro på dem før vi går ud, det var Ozzie enormt god til før, men nu har Casino lært hende at man godt lige kan kigge frækt på os og lige tage et par legerunder inden man gider høre efter, haha.

Sjovt at læse om hundenes forhold til vejret og skægt at der er ca lige så mange meninger om vejret som der er hunde. Og kan se at der er mange hunde i begge lejre.

Ozzie har haft to fedt/talgknuder der lyder meget som du beskriver. Så tror ikke du skal bekymre dig. Ozzies forsvandt i øvrigt igen.