Ozzie var helt ligeglad med fyrværkeriet da hun var ung.... men så var der jordens største møgunge der kastede fyrværkeri efter hende og mig og vi fik en masse af det lige bag os, SÅ blev hun bange for al fyrværkeri. Prøvede forskelligt ad for at hjælpe hende uden det store resultat, indtil jeg fandt på det helt åbenlyse (Ozzie ELSKER mad) nemlig at hver eneste gang hun har en reaktion på en lyd der skræmmer hende SÅ er der godbidder/mad/tyggeting/godbidssøg/træning alt efter hvor voldsom påvirkningen er og hvordan hendes reaktion er. Det har været virkelig hårdt arbejde (især fordi vi boede i en by med en masse fyrværkeri som startede allerede i november og først sluttede godt inde i januar) men jeg går (stadig) meget op i det, fordi jeg kan se hvor meget det hjælper hende, og det har godt nok ændret hende meget. (Desuden har vi altid været på ferie på landet, med meget mindre fyrværkeri fra den 23 december til 2 januar, så hun slap for det værste larm).
Hun kan nu klare - altså fuldstændig ignorere en HEL masse lyde hun før ville blive skræmt over - det er helt vildt som hun er blevet sej, og hvert år her til nytår kan jeg gøre status og se at hun er blevet endnu bedre. Sidste år kl midnat hvor naboerne skød en del af var hun endda ligeglad med det! Det er SÅ stort! Der er stadig lyde, (hun har også noget med bip-lyde, desværre. Her er der heldigvis også forbedringer hele tiden) der kan gøre hende usikker, men det sidder virkelig på rygraden af hende at hun straks skal opsøge mig, og så er der noget lækkert at spise. Det er sjældnere og sjældnere hun bliver decideret bange nu, det er mere typisk lidt usikkerhed. Og så malker hun også konceptet, og det elsker jeg hende for, hun er altså skarp. Kommer hen ved en lyd og det lyser ud af hende at hun ikke er det mindste usikker, men hun mener bare at den lyd der det må da betyde mad til hende.
Casino er stort set ligeglad med fyrværkeri - hun kan godt reagere ved også at komme og ville have lækkerier eller bare lytte lidt forundret efter det, men det er heldigvis ikke noget hun bliver bange for (håber det varer ved!).
Vi skal være hjemme som sidste år, bor jo på landet nu, hvor der ikke er så meget fyrværkeri og nytårsaften får de viiiiirkelig mange lækkerier for der er jo en del lyde der helt bestemt betyder mad. Vi er også altid sammen med en hundeven, han kan godt blive lidt usikker på lydene, men han har også lært at så er der noget lækkert, så han tager det også bedre og bedre for hvert år. Kl midnat laver jeg de lækreste dimsedutter fyldt med deres favoritting og så gnasker de højlydt løs og hygger sig. Desuden dækker vi alle vinduer, gæster bliver påbudt at det er forbudt at åbne døre og vinduer (jeg står for små lufteture) og vi hører en masse høj musik. Både Casino og Ozzie får zylkene i dagene op til og sidste år fik de også anxicalm, måske de får det igen. (Casino får det egentlig bare forebyggende)