Nu nævnte Anne lige i aio at hun synes det var lettere besværligt med fodring af de damer Bella og Dorrit, og jeg kom til at tænke på at fodring af Ozzie og Casino efterhånden også fylder en liiiiille smule end jeg oprindeligt havde troet at den slags indebar.
Kom endelig med jeres historier om alt for madglade hunde osv af sjove foder-rutiner og besværligheder.
Herhjemme: For det første så er der bestemte ting Ozzie ikke kan tåle... bl.a. Casinos foder. Lige nu er der så sket det at Casino muligvis også har problemer med at tåle forskellige ting, så det vil i praksis sige at det næste stykke tid må ingen af dem få den andens mad eller godbidder eller noget andet af den andens, argh! De kan kun få forskellige ting (hvilket er ekstra nemt fordi de elsker at dele mad osv) Og Casino må KUN få sit foder.... hvilket jo altid er en fest, suuuk, og endnu nemmere fordi hun er sådan en, der helst skal smage på alting.
Ift selve det at fodre dem så bliver de begge fodret måske 8 gange i løbet af en dag for tiden (fordi Casino er syg). Normalvis er det nok 3 gange. Normalt er Ozzie ofte majet insisterende med jævne mellemrum og mener at NUUUU skal hun have mad ellers døøøør hun næsten. Hun stirrer, stønner, savler (helst på overflader der ikke kan tåle det), vinker, henter ALT i huset, der ikke er boltet fast, selv blomster kan bruges, piber, springer op ved mindste lyd/bevægelse fra mig (altså ikke det hele på en gang og hele tiden men sådan i jævn rotation og alle dele sker mindst et par gange om dagen). Det er bare blevet værre efter de får mad så ofte. Ozzie er fantastisk, men damn, hun kan plage.
Generelt kan hun simpelthen ikke slappe af før vores mad (nogen har lært hende at der ofte falder en rest af ) er taget af bordet. Så længe vi spiser holder de begge to bare almindelig øje, men så snart vi er færdige så er Ozzie der og kræver mad på alle mulige måder. Helst vil hun aflevere alt (venter bare på hun en dag samler Casino op og kommer med hende, haha)
Casino er mere ... normal Hun bliver vældig glad når jeg faktisk vil fodre dem og de hopper begge to glade rundt omkring mig og Casino har lidt sin helt egen der-kommer-mad-om-lidt-hoppestil og lyde dertil. Ozzie står bare med øjnene poppende ud af hovedet og venter intenst, imens jeg finder frem. Deres mad står i køkkenet, og vi har mange gange undret os over to sære pletter på køkkengulvet, der blev ved med at dukke op, selvom vi synes vi var over det gulv hele tiden. Det gik så op for mig en dag at det simpelthen er tøserne der står og savler imens jeg finder mad til dem, så altså dem der laver de "lækre" pletter.
Vores stuegulv er irriterende sart så hver gang de sidder og savler over noget lækkert (ofte!) så skal vi over gulvet med en klud bagefter. Suk! Begge hunde har en evne til at snige klamheder op i vores seng og så ligge der og gnaske løs. Hvis man ved et uheld får rullet noget spiseligt ind under fx et møbel så kradser Casino nærmest gulvet i stykker for at gøre opmærksom på det, Ozzie sukker og stønner og stirrer og er nær ved at dø indtil man hjælper hende - jeg ved snart ikke hvad jeg foretrækker.