Mange tak skal I have for alle tillykkerne! :kys:
@Missing: De er virkelig et smukt par - B og Calie!
Til dit spørgsmål, så ja og nej. Især i løbet af de sidste måneder er Ozzie blevet noget ældre - Fysisk har hun mistet muskler (selvom hun bevæger sig meget, svømmer osv) og benene kan ikke længere holde til de rigtig lange ture. Synet og hørelsen er ikke helt hvad de har været, men kun lidt nedsatte. Mentalt er der også lidt ændringer, men de er virkelig små if.t. hendes alder synes jeg. Fx gider hun ikke for meget postyr i bestemte sammenhænge (som en vild hund på besøg), og hun er mere fornuftig end da hun var yngre - det sidste er faktisk på mange måder en fordel, så skal jeg ikke længere være bange for at hun pludselig står oppe i et træ og ikke kan komme ned.
Når jeg sammenligner hende med andre schæfere, så synes jeg virkelig hun klarer det fantastisk godt. Jeg kan faktisk ikke mindes at have kendt andre schæfere på hendes alder, som kunne så meget, og som har været så friske. Ozzie elsker stadig gode gåture, træning, leg med Casino osv. Jeg er i tvivl om hun selv er helt klar over at fysikken ikke er som da hun var 3, for hun vil virkelig det hele - når jeg træner med hende nu, så passer jeg på hende, at det ikke bliver for hårdt fysisk, men hun skåner bestemt ikke sig selv. Og selvom hun ikke kommer på de rigtig lange ture mere, så går hun glad og gerne 1,5 time og hovedet er gerne med på mere, når turen er slut. Hun er mentalt virkelig meget "med" stadig. Det er virkelig dejligt!