Hop til indhold

spjæt

Members
  • Antal indlæg

    240
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af spjæt

  1. spjæt

    Er det normalt?

    Jeg synes ikke det er så slemt endda- strategiske steder, ja og når tæverne er i løb så lidt mere. Min udskiller derimod en harsk musklugt, hver gang der er løbetidstæver- det er jeg ikke så imponeret af. Det er den første hanhund jeg har haft hvor lugten er så stærk, men han tiltrækker samtlige damehunde i miles omkreds- så den strategi er overordentlig virksom.
  2. Jeps, jeg var til et hundetræf hvor søsteren til min, var med og i bur noget af tiden. ejeren lynede stofburet i og sagde bliv, og tæven lynede buret op og gik ud. Ejerne gentog og tæven gentog og sådan spadserede eftermiddagen lystigt afsted og jeg stod og kiggede på, fuldkommen flad af grin. Selvfølgelig kunne jeg ikke drømme om at forstyrre den lystige innovative tæve og hjælpe ejeren- som vel bare et eller andet sted bør fatte at han skal gøre noget andet. Hun rendte iøvrigt ingen steder.
  3. Mht tyve, er jeg enig- der vil jeg også helst at tyvene ikke kommer i nærkontakt med hunden,
  4. Spjæt: Angående din optik med at hunden skifter leje, har det vel alene noget med størrelsen af buret at gøre? Nej det mener jeg sådan set ikke, jeg har 3 etager i huset og jeg kan se et helt klart mønster, efter vores aftentur lægger min hund sig køligt og sover i stueetagen, mens vi sidder på 1 sal hvor også hans hundekurv står . På et tidspunkt skal han derop og sove et par timer- der er lidt varmere oppe, enten ved min seng, eller i hans kurv- når jeg så er faldet i søvn kan jeg altid hører ham gå ned igen lægger han sig i en af lænestolene, for så siden at tage den køligere gulvplads- og på en varm sommerdag foretrækkes det kolde gulv i badeværelse- hvor han slev åbner døren for at komme ud- om morgenen lægger han sig igen op ved siden af min seng og venter på vi kan sige godmorgen og han kan få sin godmorgen kløtur ved halen. Der er en grund til han ikke bare stener der hvor han går i seng og den er både fysisk og tilknytningsmæssig. To gange har han været oppe og vække mig og det tror jeg der var en grund til, selvom jeg ikke fattede det- og én gang har jeg prøvet at gå rigtig ked af det i seng hvor han hoppede op i sengen og lagde sit hoved på min kind indtil jeg faldt i søvn(det er en fuldkommen sand historie og han kommer ellers aldrig i sengen) Jeg er ganske enkelt af den overbevisning at hunden har brug for at have mulighed for at indrette sig noget friere end et bur tillader.
  5. i løbet af natten skifter min hund leje en 3-4 gange måske flere- hvis han lå i bur ville han jo være tvunget til at ligge samme sted- det kunne jeg ikke drømme om. Hunden har formentlig brug for, som os at vende og dreje os- finde et køligere leje, et mere hule agtigt leje, sove ved andre osv. Og det skal de have lov til. Hvis det er hvalp og det handler om at komme ud og tisse, så bør man sørge for det- istedet for en anordning i buret. I bilen sidder min i sikkerhedssele på bagsædet og det er udmærket. Jeg vil kun bruge bur, hvis jeg dyrkede konkurrencer eller/og fløj meget med hunden- så den kunne få fred- ellers finder jeg det er unødvendigt. Jeg har hørt om en, som har taget burløsningen ud på overdrevet- han har et(2?) bur til to rottweilere, i bilen- der bor de så- dag og nat.
  6. nå man snakker om forskellige indstillinger til det at have hund så er det jo klart at hunden overlever begge metoder- eller alle 100.....med mindre man mishandler den. Mange af de råd du får Happy handler jo om at rådgiverne har gjort sig nogle erfaringer omkring hvordan man UNDGÅR problemer med den voksne hund. Alt det du får sat i hovedet på din hvalp nu- det belønnes du af og med når hvalpen bliver voksen og under kønsmodningen. Det er derfor det kan være et klogt træk at vide fremfor at tro. En voksen problemhund er et problem og tusindvis af voksne hunde aflives eller omplaceres hvert eneste år i Danmark. Det er ingen kunst at have hund, men der skal faktisk et reelt stykke "arbejde" at have en rigtig glad og velstimuleret hund, hver eneste dag.
  7. Jeg synes ikke der er et tidspunkt. Lav hellere en aftale med naboen, familie eller lignende, Jeg synes det er for mange timer, også for mange voksne hunde. Jeg medgiver at nogen bare ligger og sover og har det ganske fint. Men det er lang tid for de fleste hunde.
  8. N. havde her til aften mørbrad til 22 kr pr styk, så der blev lige dømt mørbrad til aftensmad- og heldigvis for min hund, går jeg ikke så meget op i at finpudse braden.....næeh nej mens fine lunser med sener ,lidt fedt og godt kød flyver gennem luften sidder hunden pænt ved køkkenbordet og rydder op efter mig. Ham kan man altid regne med. Sådan set er det hans overbevisning- derom er der ingen tvivl- at denne her afpudsning af kødet ene og alene er opvarmning til det rigtige måltid- mørbraden tilpas stegt og veltilrettelagt Mens bøfferne steger ser jeg at hans madskål er tom, griber posen og går hen for at fylde op. Det er så et af de mere uheldige signaler man kan sende til min hund, som ingenlunde ser sig selv som mindre værd end alle andre i husstanden, hvorfor han med tilstrækkelig overlegen mine, sætter sig foran madskålen så jeg ikke kan komme til. Oh du formastelige inferiøre personage, at tro du kan bespise mig med tørrede kyllingeknogler og så selv frådse i mørbrad. Nå det er nu ikke sådan at han får et måltid mørbrad- det er der jo folk der vil kalde for noget værre fråds....... men da det nu er sådan at jeg er rigtig glad for salat ...... og han får nu også meget ros for den blanke pels og det gode humør:vinken:
  9. uha uha, hunden er netop en hund, men fordi det er en hund og man tager den ind i hjemmet, så har den krav på at den bliver behandlet ordentligt og at den får et godt hundeliv. En lille 9 ugers hvalp er netop en hvalp som kun kender tæven og søskende. Starter hunden sit liv med at være angst og ikke socialiseret ordentligt- så får du en problemhund og problemer der er mange gange større end "alene hjemme træning ) derfor gør man klogt i at gøre sig umage nu.
  10. man planlægger sin dag og sit liv omkring hunden ligesom man gør det med børn. Man åbner jo op til et nyt medlem i familien, og der skal være plads til den, så den er en del af familien. Mange familier har familiehunde- der lidt tages frem af skuffen efter behov og henslæber sig mange timer i kedsomhed....... jeg kan tydelig se forskel på hvem der lufter hunde i hverdagen og hvem der først har tid på fri og helligdage - det kalder jeg "de dårlige samvittigheder." Det er ikke gratis tidsmæssigt at have hund- hvis det skal være et lykkeligt hundeliv, så kræver det en pæn stor bid af din hverdag. Og der er nogle tommelfingerregler jeg altid følger -min voksne hund er aldrig alene mere end 6 timer i døgnet - jeg kommer ikke hjem og så smutter igen og det betyder at jeg faktisk siger nej til nogen ting, mm han må komme med -han er min ven og med i familien derfor ingen ferie uden hund - der er ikke noget der hedder, "jeg gider ikke lufte min hund, eller jeg gider ikke min hund idag" - han skal være rolig og venlig, når han er med mig ude.
  11. Tillykke med hvalpen, det tager ikke så lang tid at træne din hvalp i at være alene hjemme, du skal bare være opmærksom på nogle ting. 1) det er et godt trick at gå ud og gå ind umiddelbart efter hinanden, som du også startede på- gå ud med skraldet en ting af gangen (istedet for at samle det i skraldespanden) fx- og hvalpen vil se at du render ind og ud OG altid kommer igen 2) du må ikke forlade din hvalp lige efter der er sket noget , fx en lille luftetur, leg, hygge, spise osv (gælder også når den er voksen, giv den 5 -10 min til at falde til ro). Gå når den er faldet til ro, og gerne når den er vågen. Planlæg det lidt 3)hvis den kommer og hilser på dig når du kommer hjem, så hils endelig (det er ondt at ignorere sin hund,som nogen forslår) men lad være med at ynke den over den har været alene. 4) de første uger lader jeg kun min hvalp være alene, når vi træner alene tid- dvs meget meget kort tid og den er meget ældre før den er alene de max 6 timer (så passes den istedet). 5) når nu du skal kører din søn- og det er jo vigtigt, så spørg naboen eller en anden om de ikke bare de første uger vil være i huset- for det er heller ikke rart for hvalpen hvis den skal sidde alene i bilen i en time. 6) træning i at køre i bil- vil gavne dig meget senere, så det skal I også, men bare korte ture. 7) husk at tage din hvalp udenfor efter leg, mad, vand,når den har været alene og når der ellers sker noget. Jeg sover ved min hvalp de første 3 nætter, ved den mindste uro får den lov at komme ud, og når den tisser,smider jeg en kommando på og meget ros. Den hund jeg har nu har aldrig haft et eneste uheld indendørs, han har bidt et snørebånd i stykker- det er alt, og han kan være alene hjemme den tid der er behov for, men han er det sjældent- altså alene hjemme 8) pas på ben og hofter-Du må ikke at begynde at gå for meget ture, kun små legetræne ture på 10-50 m- din hvalp må ALDRIG blive udmattet 9) pas på hvem din hvalp leger med ,vær selektiv og find faste legekammerater. 10) tag en gammel tshirt på i nat, og imorgen tidlig giver du den til hvalpen, så har den altid din lugt hos sig. og som det sidste- ros ros ros ros, når din hvalp gør det du gerne vil have, lad være at skænde den og ignorere når den gør noget forkert Men lær den nej kommandoen- så kommer du langt
  12. Jeg tror du bliver nødt til at tage det ret alvorligt og gå til træning med ham, hvor der er mange forskellige hunde, så han bliver opmærksom på dig frem for alt det der sker omkring ham. Min erfaring er desværre at det er en race ,hvor tingene hurtigt udvikler sig hvis man ikke får taget fat om det i god tid. Og ellers en almindelig observation, så synes jeg man efterhånden møder mange hanhunde som puster sig noget op - derfor er der også meget større chance for at din, rent faktisk har ret i at være på tæerne- Han skulle jo så bare nødigt blive en af de irriterende hanhunde. Når det så er sagt er der er nogen hunde der bare ikke kan sammen.
  13. Man bør jo også huske på om man har med en 5 kg eller en 60 kgs hund at gøre :0)
  14. uden at skulle blive alt for harsk vil jeg bare sige, at jeg ville sådan ønske at man lærte sin race at kende inden man hentede hunden. Du spørger til aktivitetsniveauet og fortæller glæden er dæmpet lidt allerede fordi den snorker. Jeg synes du skal tage det helbredstjek hos dyrlægen og få tjekket hunden igennem, også i forhold til øjne, knæ ,hofter og sådan noget- måske ikke ligefrem røngten, men bare så du ved at der ikke er nogen umiddelbare synlige problemer. Med en CKC risikerer man oftere nogle større regninger hos dyrlægen og jeg vil håbe for dig at du har fået en nogenlunde rask hund . Du har fået en hund der er rolig af natur og hvis den har haft nogle ejere som har ladet den passe sig selv, taget hunden frem ved lejlighed, ja så har du fået en hund, som lever sit liv sovende. Du skal forsøge at inspirere ,tage kontakt, lave nogle korte øvelser- det er en rigtig lærenem, venlig og glad lille race og hvis du lægger energi i samarbejdet så skal hunden nok - med glæde - melde sig på banen.
  15. spjæt

    Lånehund??

    ja kan man ikke lide racen, så er der jo ikke noget at diskutere japansk spids er også en sød hund og lidt mindre udfordrende end så mange af de større spidshunde- det er dog en lille hund. Fordelen ved spidsen er jo også den måde den fælder på, når underulden smides i totter og ikke de konstante små stive hår der ligger alle steder
  16. Glemte lige, du kan jo også lave fodersøg i skoven- der er mange flere dufte at skille fra hinanden og så har du en "undskyldning" til at være længere ude. Min gider ikke rigtig fodersøg mere- der er kun en foderleg han stadig griner af og er med på. Men en af de gamle og en øvelse som jeg grinede meget af var at tage små pølser eller gorumix pølsen i små skiver og sætte dem 1½ meter oppe på fjedrende bøjelige grene/siv/småtræer. Når hunden hopper op, bevæger grenen sig, får den fat svipser den ud hurtigere end pølsen kan vippes af og forsøger hunden at knække grenen så er den for elastisk og svirper tilbage. Og hvad gør man så lige. Min udviklede hurtig et par teknikker, og så gad han ikke det mere- han kan sagtens gå forbi en god guf hvis opgaven ikke interessere ham. En mus eller rotte derimod- det er godt hver gang :5up:
  17. :banan:Det er altid rart med lidelsesfæller - og mellem os er det jo fint hvis andre synes vi er skøre ,for det giver jo rigtig meget plads at boltre sig på :0)Og skoven/vandet er fantastisk på den tid af dagen- hvis du en dag får lejlighed til det, omkrings skt hans, vil jeg anbefale dig at stå op/eller holde dig vågen og så gå ud til en skovsø lige før det begynder at blive lyst, og så sætte dig og vente på lyset kommer- og alle dyr vågner- det er stort . Jeg gør også det at jeg nogengange smører en morgenmadsmadpakke og cykler dybt ind i skoven, hvor vi så spiser morgenmad (hunden får ekstra gode guffer) og tager en rolig tur tilbage- det kan også anbefales. Hvis jeg skal have en hund mere, har jeg planer om at købe en cykelanhænger som man både kan cykle med og gå med, så kan den nye hvalp ligge der, i det omfang den har brug for, indtil den langsomt bliver stærk nok til at klare de store ture på egne ben- jeg er ligeglad med andre tænker man er en idiot- det er vigtigere at hvalpen kan komme med - så kan den ligge og kigge- sove, hoppe ud og undersøge, hoppe tilbage og hvile og på den måde opleve en masse natur, mens vi andre også får vores tur. Her i vinters begyndte jeg at gå på langtur efter mørkets frembrud- og det er også superfedt hvis man tør rende rundt i skoven på den tid.- bare de andre ikke gør det - for jeg ville ikke have lyst til at blive overrasket af en knap så venlig løs hund på den tid og heller ikke mennesker for den sags skyld. Min hund altid i snor på det tidspunkt, så vi ikke får jaget noget vildt op.
  18. spjæt

    Hundeforsikring

    jeg er også rigtig godt tilfreds med agria og for omkring 100 kr ekstra får du medicinforsikring som giver dig op til 800 om året, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det bedste er at forsikringen gælder så længe hunden lever og det er det vigtigste.
  19. hvis du har råd til det så er gourmix dåsemad rigtig godt- det koster 26 kr pr dåse og hundene elsker det. Der er forskellige variationer. Men er hun kræsen, så tag hende i foderbar og lad hende vælge hvad hun kan lide-d et har hunde ofte en rigtig god snude for :0)
  20. Mange tak for alle de søde tilbagemeldinger- jeg synes også han har et godt liv ,han smiler også stort set altid. I denne her tråd vil jeg poste fra vores ture og iøvrigt opfordrer andre der har dejlige ture at skrive
  21. spjæt

    Æder hundelorte

    At du er der hvor du skal være i forhold til problematikken, men Mollys ejer er måske ikke, og at andre måske har samme problem
  22. Her i huset er vores morgenture altid noget særligt. Hvis vi skal meget i skoven i løbet af dagen, så dropper vi den selvfølgelig, men som her i dag, hvor der er "dømt " bilture og besøgsdag- så skal der en rigtig morgentur til. Da jeg af uransaglige grunde vågnede allerede kl 5 og solen skinnede , fuglene sang lystigt og hunden lå lige så forventningsfuldt og kiggede på mig, ja så fik jeg lyst til en fed cykeltur mens alting vågner. Det er bare om hurtigt at komme i noget kluns og sele på hunden og ud over stepperne. Den gik rent ind, med logrende hale og intensiv dutten på mit lår, han var bare klar. Det er søndag morgen og ikke en bil i miles omkreds, men masser af katte, så et godt tidspunkt at få afprøvet lydigheden helt uden snor på vej mod skov og sø, som kun ligger et par minutters gang herfra. Og det går forrygende, venstre er venstre og højre er højre og stop er stop også for en spidshund . Kattene ignoreres for han vil hellere med mig og på et splitsekund er vi inde på stien. Kræfterne er mange og der er knald på perlen i en dugfrisk morgenskov, så han inviterer med det samme til vi skal "løbe " om kap. Jeg sætter cyklen i de tunge gear og over stok og sten galoperer vi:-D Ofte sætter jeg farten ned for så at speede op og han lægger stabilt ved højre ben - det er jo bare fartleg. Det er for fedt og jeg kan se han griner. Solen er stået op og ænderne ligger og dovner den langs stien ned til vandet. De skælder lidt ud da vi kommer, men det er som om de har lært hvornår de får en røffel og hvornår han lader dem være i fred, så vi passerer bare uden nogen skandaler i dag. Efter en 4-5 km møder vi en Dame hund og da det ikke er en vi kender, skal det lige undersøges om hun er værdig til at deltage i haremmet- hun var ellers sød og ville vist nærmest det hele, men jeg er ikke helt sikker på hun blev optaget- nu må vi se når der er løb igen . Videre går det og igen møder vi en ny Dame ,og her er tale om en ægte Dame fin og sart, smuk og skøn GDer som er så tæskeforelsket i min hanhund at hun næsten stiller sig til uden at være i løb. Min sætter sig ned og betragter hende roligt, hun er jo besejret og må dufte lidt bedre før det er rigtig interessant. Med en venlig (lettere arrogant) mine, lader min den graciøse GDer danse rundt om ham, hun får endda lov at snuse steder hvor han normalt afviser noget kontant. Historien om GDeren er iøvrig en "happy ending" historie. Hun boede på en kennel men blev konstant holdt i kort snor af de andre hunde, hun blev usikker og bange for alle hunde og vist også mennesker. Da hun var 1½ - 2 år flyttede hun ind hos nogle meget kyndige, rolige og dygtige hundemennesker som lige havde mistet deres GDer. De har udøvet mirakler med denne her dejlige hund og hun er det sødeste - jeg kan næsten få lyst til at få en GDer når jeg er sammen med hende. Det eneste de ikke kunne gøre hende tryg ved var andre hunde. (og det er ikke længe siden hun blev overfaldet af en hund som angriber alt og alle, den tog en hel luns af hende) Men min hanhund har et fantastisk tag på de usikre tæver - og første gang vi mødtes tog jeg bare min i snor og vi gik sammen et par kilometer hvor min bare lod tæven om at tage kontakt, som ikke var ret meget. Da vi så nåede til deres hus, så skete der det fantastiske at tæven gik i legebuk og min hund lod hende stille og roligt invitere til leg uden at han blev vild. Han så lige igennem hende, og nu bliver hun så glad og pibende hver gang hun ser ham. Det er stadig den eneste hund hun tør lege med og vi går stille frem- men er det ikke en sød historie Ska du med, siger jeg og min dejlige hanhund løber logrende hen til mig med den Gderen pibende bag sig- selvfølgelig vil han med, "du og jeg , Alfred" som Emil sagde i Lønneberg. Sådan er vores morgenture og ikke en eneste gang tænker jeg at jeg ikke gider- det tror jeg heller ikke min hund gør- altså tænker han ikke gider. Vi kommer hjem og jeg får lyst at lægge vores glade historie i fora, så mens jeg sidder i stolen, ligger han der ved siden af , strækker sine ben, helt ud så poten også strækkes igennem, vender om på ryggen og tilbage igen på siden, udtrykker et veltilfredst suk og lægger sig til at sove- med mellemrum strækker han lige tæerne en gang mere. Ret meget mere behøves ikke med menneskets bedste ven:hjerte:
  23. spjæt

    Lånehund??

    måske I skulle kigge lidt på den dejlige bomuldshund og jeg mener der er en kennel på fyn som man måske kunne lave en aftale med
  24. Jeg er ret hård med hensyn til hvordan man bør avle. Og jeg mener sådan set at DKK bør omformulere div regler og hensigtserklæringer i forhold til tavle avl. Blandings hunde kan man af gode grunde ikke rigtig få fat om, men man kan opfordre til at hundeejere begynder at overveje det meget mere seriøst inden de går igang med hvalpeproduktion Jeg tænker også at der aflives mange tusinde hunde hvert eneste år og man er bare nødt til at sige der produceres langt flere hunde end der er brug for DERFOR kan man sagtens sætte kravene op til avl. Man skal naturligvis gøre det fordi vores hunde fortjener et sundt og raskt liv. Alle de smerte, gener der følger med mange af de arvelige sygdomme- vi kan bare ikke være det bekendt over for vores bedste venner. Derfor skal man teste sine hunde og man skal undlade at avle på dem, hvis der er snavs i linierne og egentlig så jeg helst at rigtig fagpersoner godkendte avlskombinationer- fordi vi skal prøve at lave så sunde racer som vi kan. Jeg har også kørt med schæfere, men valgte at skifte race pga de her problematikker som i sjælden hård grad rammer racen. For mig er den bedste hund, den voksne hund og det er ubærligt at skulle tage afsked med den fx i 3-4 års alderen.
  25. jeg har haft mit hyr med gode seler, de er gledet rundt, næsten ligegyldigt hvad jeg har prøvet. Nu har jeg fundet en no-name sele som sidder hvor den bliver sat, forbenene skal gennem hullerne og så samler man på ryggen, med to ringe som karabinhagen sættes i. Jeg troede kun de her forbensseler gik til små hunde- men min er 60 over ryggen og jeg er rigtig tilfreds- efter at have prøvet en række af de dyre mærker(den kostede omkring 150kr)
×
×
  • Tilføj...