Brunosmor

Mange tak for jeres svar, Stella og DorteDK. Jeg er glad for, at I siger, at man ikke kan nusse sin hund for meget, for vi nyder at nusse vores lille Bruno, og han ser ud til at også at nyde det. Jeg tror, vi forsøger at lære ham det med tæppet. Og så må vi ignorere ham, når han gør. Han plejer som regel også at holde op, hvis vi ignorerer ham.

Hej Vores lille hund Bruno (blanding mellem en puddel og en shih tzu) på 13 måneder, er begyndt at gø mere, end han plejer - sådan nærmest lidt opmærksomshedenskrævende! - når vi sidder ved f.eks. computeren, ser fjernesyn, lære eller foretager os noget, som han ikke lige er med i. Selv om vi lige har leget med ham eller er kommet hjem fra en gåtur. En bekendt til mig, som ved en del om hunde, sagde, at han var stresset. Det kunne hun også se på ham, når hun betragtede ham hjemme hos hende. Han gik rundt og snuste den time, vi var der. Han lagde sig ikke ned på noget tidspunkt. Det skal siger, at det gør han hjemme. Han kan da få sine "ture", hvor han løber rundt og leger, men ellers lægger han sig ned og sover; altså lige bortset fra de gang hvor han sætter sig, kigger på os og gør. Hvad mener I, er han stresset? Og hvad kan man gøre? En anden ting, hun sagde var, at vi nusser for meget med ham. Det viste jeg slet ikke, at man kunne med en hund! Jeg må indrømme, at hvis han kommer hen til os, ja så nusser vi med ham. Vi går dog ikke hen i kurven (eller hvor han nu ligger) og nusser ham. Hun sagde, at vi var ved at skabe et arhængighedsforhold for ham til os, og at det kunne resultere i separationsangst og "alene-hjemme-problemer", hvilket vi selvfølgelig helst vil undgå. Men hvad mener i erfarne "hundekvinder og -mænd". På forhånd tak.

Mange tak for jeres svar. Hvor er det dejligt, at der er erfarne hundeejere her, som kan og vil hjælpe os "nybegyndere". Mimi-me mener du, at jeg skal vente med at gå i hundeskoven, til Bruno er færdig med at være teenager? Han er nu 10 måneder og en lille hund (blanding mellem puddel og shih-tzu), så hvornår tror du, han er færdig med at være teenager? Du skriver også, at der er bedre måder at få afløb for stress på. Det kan godt være, at jeg spørger dumt, med hvordan? Jeg har lagt mærke til, at hvis vi leger med ham hjemme, kan han godt "kører" helt op, og så begynder han at humpe min kæreste. Han humper ikke mig, for det ved han godt, at han ikke må. Min kæreste er ikke så god til at sige fra. Luckyluna jeg vil prøve at finde voksne han- og hunhunde, som han kan lege med. Jeg tror, at han måske trænger til at blive "sat på plads" på hundesprog :blink:

Vi har en stor hvalp, Bruno, som er ti måneder. Bruno er en glad hund og vil meget gerne lege med andre hunde, så vi går tit i hundeskoven. I hundeskoven har han desværre fået den vane, at han humper og slikke på en anden hanhunds konsorganer; det er ikke alle hanhunde, han gør det ved, kun den ene. Er der nogen, der ved, hvorfor han gør det? Jeg synes, at det er lidt pinligt. Sidste gang, vi var der, var hanhunden der ikke, så han valgte i stedet en hunhund, han snusede til og humpede. Der var vel seks hunhunde, men det var kun den ene hunhund, han var interesseret i. Jeg tænkte, at det måske var fordi, hun var ved at gå i løbetid (hun var ni måneder, og havde endnu aldrig været i løbetid, er det normalt, at hunhunde går i løbetid i 9-månders alderen?). Det endte med, at hunhundens ejer og jer løb rundt efter de to hund og skilte dem ad, og til sidst blev hunhundens ejer så sur over Brunos humperi og snusen, at hun sendte os et meget surt blik og gik. Jeg har ikke været i hundeskoven siden, for jeg har ikke lyst til at være "ham-den-humpende-hunds-mor".

Tillykke med ham - hvor er han kær!!!!

Jeg sad og læste en del artikler på nettet i går aftes, og jeg talte med en hundeadfærdsterapeut, som kender Bruno. Hun sagde, at han overhovedet ikke viser aggressiv adfærd. Det vi skal lære ham er, at han skal finde sig i at blive berørt steder, hvor han normalt ikke bliver berørt, så det skulle jeg træne med ham. Hun mente, at det på ingen måde ville hjælpe på hans nuværende napperi, at han blev kastereret. I stedet skal vi mødes, og så vil hun give mig nogle øvelser, så jeg kan træne hæmning af hans bid. Min kæreste og jeg har derfor besluttet, at vi på nuværende tidspunkt IKKE vil lade Bruno kastrere. Vi talte også om, at vi kan prøve den medicinske kastration først, hvis der på et senere tidspunkt kunne blive tale om kastration. Tusind tak for alle jeres input. Det er guld værd at høre forskellige meninger fra "hundemennesker".

Ja, det mener jeg også det er Ninjamor, men hvordan lærer jeg Bruno at hæmme sit bid?

Bruno napper når han glad - f.eks. når vi kommer hjem, når vi får besøg, når han møder fremmede mennersker på gåture og de vil snakke med ham, når vi besøger andre mennsker etc. Han napper også, når vi leger, f.eks. har han udviklet en leg, hvor han hopper op i sengen, når jeg reder senge om morgenen, og så bider han i mig, sengetøj og alt, hvad der er i nærheden. Han griber også ofte fat i vore hænder, når vi leger ruskereb med ham. Han kan f.eks. også finde på at nappe, når vi sidder stille og roligt i sofaen. Eller kommer og gribe fat i vore haser eller bagdel, når vi går. Han bider halvhårdt. Ikke så der kommer mærker, men så man har lyst til at sige AV. Vi har forsøgt at sige AV højt, gået væk derfra, afbrudt legen, vendt rykken til ham, skældt ham ud, men intet hjælper. Bruno er en blanding mellem en toypuddel og en shiz tzu.

Vi var i går ved dyrlægen til kontrol med vor "lille" Bruno på 8 måneder. Vi fik at vide, at han var en vældig fin, rask og sund hund, men dyrlægen anbefalede, at vi fik han kastreret. Grunden skulle være, at dyrlægen opfattede ham som agressiv, fordi han vendte sig og om nappede efter dyrlægen, da dyrlægen følte på Brunos tekstikler. Jeg indrømmer, at Bruno er en meget bestemt herre, og ikke finder sig i hvad som helst. Desuden har han det også med at nappe. Indtil i går opfattede jeg det egentlig bare som "teenagestreger", men dyrlægen var bestemt af den opfattelse, at her var den eneste løsning kastraktion - og jo før jo bedre, så han ikke "når at udvikle flere uheldige træk, så som at strinte indenfor, strejfe etc", hvilket Bruno slet ikke gør. Vores holdning er, at vi egentlig har lyst til at se tiden lidt an, og træne på at få ham til at holde op med at nappe i stedet, men hvordan træner vi det? Og hvad mere I om kastraktion?

Da vi fik Bruno, gik jeg til hvalpelegestue hos min dyrlæge, og de opfordrede til, at man kommer regelmæssigt forbi og hilser på. Ca. en gang om måneden lægger Bruno og jeg derfor vejen forbi dyrlægen, når vi går tur om eftermiddagen. Dels for at få vejet Bruno, men også fordi han skal vende sig til at komme hos dyrlægen, og han skal finde ud af, at det ikke er hver gang han kommer der, at der nogen, der vil stikke og prikke i ham Hver gang Bruno bliver vejet, bliver hans vægt noteret i hans journal.

Det lyder som samme problematik som med Bruno. Desværre kan vi ikke gå til lågen og vente, for vi bor i lejlighed. Jeg har forsøgt at stille mig ved hoveddøren og kalde på Bruno, men når han ser selen, så er han "pist borte". Jeg overvejede, om det kunne være, fordi vi bruger en H-sele. Ville en Y-sele måske være bedre?

...

Nøj, hvor er hun sød. Mine fingre klør helt for at nusse hende:slem: Jeg kan godt forstå, at du MÅTTE fortælle det. Bruno har det også med at hoppe op i sengen og videre op på vores mave, og så skal hele vores ansigt "vaskes", og så kan vi godt stå på. Vi skal ikke ligge der og "fise den af" (ha-ha). Vi havde også de allerbedste intentioner om, at han ABSOLUT IKKE skulle sove i sengen - men det gik bare ikke. Han ligger dog altid i fodenden, hvis han ligger i sengen, men det bliver som regel for varmt for ham, så han kravler ned på gulvet.

Vi har altid brugt sele til Bruno, fordi han i starten var meget livlig, når vi gik tur, og så følte jeg ikke, at det var sikkert i halsbånd. Desuden mener jeg at have læst, at halsbånd kan skade muskulaturen. Vi har dog her på det sidste haft problemer med selen, fordi han flygter, når han ser selen. Han gemmer sig under senden, spisebordet, sofaen, hvor vi ikke kan få fast i ham. Halen er mellem benene, så han er "utryg" på en eller anden måde, men det er den samme sele, vi altid har brugt. Det er en "kamp" at fange ham. Når han først har fået selen på, går han hen til døren og venter på at få snoren på. Så det er ikke, fordi han ikke kan lide at gå tur, men hvorfor er han pludselig blevet "utryg" ved selen"? Er der nogen af jer, der har oplevet noget ligende?

OK - så er han altså helt "normal" på det punkt. Hvor længe varer teenagealderen? Ja, det kan godt være, at det er et dumt spørgsmål, men jeg har ikke kunne finde et entydigt svar nogensteder. Med hensyn til "humpningen", skal jeg så sige nej og skælde ud? Eller skal jeg blot lige så stille tage han ned? Han er også blevet enormt legesyg og kærlig, og det sætter vi stor pris på. Hvem kan stå for en hund, der kommer og putter sig ind til en:hjerte: Jeg kan i hvertfald ikke!!!

Nu har jeg igen brug for lidt hjælp. Vores lille Bruno, som bliver 8 måneder om en uge, har ændret opførsel her på det sidste. Han kan pludselig ikke "høre", hvad vi siger til ham og det meste af det, vi har lært ham, lader det til, han har "glemt"!! Han står bare og kigger på os, når vi beder ham gøre ting, som han tidligere har gjort uden problemer. Desuden er han begyndt at "humpe" på os. Han virker lidt som en elskovssyg teenager, men er han det? Jeg troede først, at de blev teenagere i 10-måneders alderen.

Jeg sad også med Bruno på skødet, da vi hentede ham.

Nøøøøjjjj, hvor er hun kær. Hvordan går det med Rigmor?

Jeg kunne ikke være mere enig Birgitta. Det gjorde jeg også S- og gør stadig nu Bruno er 7 måneder.

Nøøøøjjjj, hvor er hun bare sød. Hvis jeg var kommet forbi på den færge, så ville jeg have MEGET svært ved ikke at nusse lille Rigmor. Og hun piver, når hun vil ud. Hvor er hun dygtig! Men det er jo ikke slut nu, vel? Vil vil stadig have billeder af rigmor:slem:

Vores lille Bruno bed også som bare pokker:cry: , da han var i den alder, og vi ledte højt og lavt efter gode råd. Det hjalp en smule at gå, når han begyndte at bide, men nogle gang fulgte han også bare med og bed i vores bukseben. En ting, som virkede lidt bedre var at give ham noget at bide i. Blandt andet gav vi ham okseører. Desværre holdt bideriet ikke op, før han havde skiftet tænder, og da var han næsten et halvt år. Han bider stadigvæk en lille smule, men det er ingenting i forhold til, hvad han gjorde før, og nu han har skiftet tænder gør det ikke så ondt mere.

Glæder du dig Ja, det gør du da vist (hi-hi). Vi glæder os til at høre, hvordan det går, og se billeder naturligvis!

Hun er godt nok noget af det kæreste - men ja, skindet kan bedrage (ha-ha). Vores Bruno er også noget at det kæreste at se på, men bag det kære ydre gemmer sig en vilje af stål og en lille bølle af og til :slem: Og der er bstemt også gang i ham.

En af mine kolleger fortalte mig, at hun havde læst, at man stresser sin hund meget ved at lege med bold og trækkereb med den, og når den får lov at have pivedyr og andet hundelegetøj. Ja, faktisk kan det tage op til tre dage, før hunden stresser ned igen. Jeg troede, at hunde godt kunne lide at man legende med dem, men hvis det stresser dem unødigt, er det naturligivis ikke godt. Hvad siger I erfarne hunderejere?

Nøj, hvor er hun kær:-) Stort tillykke med hende.