Brunosmor

Jeg kunne ikke være mere enig med dig, Louisen; både med hensyn til hundeopdragelsen og med hensyn til min blødsødenhed overfor familien. Desværre har jeg gået i "flinkeskolen", og det er ikke lige sådan at lægge fra sig. Men da der skete overgreb (ja, sådan opfattede jeg det) på vores elskede lille hund, ja så måtte jeg op og "markere".

Jeg har lige lidt mere til denne "historie". De mennesker, som var "ond" (ja, sådan ser jeg altså) ved vores hund Bruno, kom på besøg og fik en kop kaffe. De legende med Bruno. Pludselig gad gæsterne ikke mere, og skubbede hårdt til Bruno, da han kom springende med sin bold, så han faldt og slog sig. Jeg blev virkelig vred og sagde til dem, at sådan skulle de aldrig nogensinde gøre ved vores hund igen. De blev virkeligt fornærmede, og resten af besøgt var noget køligt, men jeg havde det bare så godt. Jeg tror ikke, at de kommer og besøger os igen, og ærligt talt, så er det helt fint med mig.

Hjertelig tillykke med den lille nye. Det er bare så skønt at få hundehvalp. Vi har Bruno, som er fem måneder nu. Ham har vi også købt af en privat dame. Vi har set både hans mor og far, som begge har stamtavle, som vi også har set. Bruno har dog ikke, da han er en blanding. Moren er Shih-tzu og faren er dværgpuddel. Glæd jer :banan:

Jeg ved ikke så meget om de forskellige hunderacer endnu, så jeg kan ikke helt se, hvilken race Rigmor er, men hun er godt nok kær. Jeg kan godt forstå, at det er MEGET svært at vente;-) Tak for at du deler billederne med os:-D

Mange tak for jeres input. Jeg er glad for, at det ikke kun er mig, der går ind for opdragelse uden fysisk afstraffelse. Men der er nu underligt, at de mennesker i min familie, som går ind for fysisk afstraffelse i opdragelse af hunde, mener at det er det eneste, der virker. Hvordan kan det så være, at der så ikke er ret mange hundejere og professionelle hundetrænere, der bruger det mere? Det kunne være, det skulle spørge sig selv om det. Nå, men jeg vil i hvertfald ikke have en hund som er "bange" for mig, og af frygt kommer krybende langs panelerne og gør alt jeg beder ham om af frygt for, at jeg ellers kunne finde på at slå ham.

Jeg vil give dig ret, Shii. Opdragelse på hundens og mine præmisser er helt i orden, men bevidst fysisk påføring af smerte noget helt andet. Jeg er glad for, at det ikke er mig, der helt forkert på den. Jeg vil klart og tydeligt fortælle min familie, hvordan vores hund bliver opdrages og bede dem afstå fra fysisk afstraffelse.

Jeg er helt med på, at min hund naturligvis ikke skal være til gene for andre, og at det er helt i orden, at de siger nej, hvis den f.eks. går på bordet. Når det så er sagt, så tager det jo lidt tid, før hvalpen helt lader være med at småbide i alt, især når den er glad, selv om vi er "over den", når den gør det. Jeg har også været ude for, at noget af min familie har taget den op og drillet den, hvorefter den har nappet den, og så "hyler de op". Min kommentar var: "Ja, men så lad være med at tage den op og dril den". Det synes jeg faktisk ikke er for meget forlangt.

Ja, så er jeg her igen med et spørgsmål til jer. Som nogen af jer måske ved fra mine tidligere indlæg, har min kæreste og jeg en hundehvalp på nu 5 måneder. Hvalpen er meget legesyg og glad og viser det meget. Når vi f.eks. kommer hjem fra arbejde, løber han glad omkring os og hilser os velkommen. Hvis vi bukker os ned og snakker med ham, napper han i vores fingre (jeg tror, det er fordi han er ved at skifte tænder). Det gør ikke ondt, men han napper en smule. Og så kommer vi til mit spørgsmål. Den anden dag, skulle noget af min familie et ærinde i vores hjem, og havde derfor lånt en nøgle. Bruno, som vores hund hedder, modtog dem med samme glæde, som han modtager os, og da de bukkede sig ned for at snakke med ham, nappede ham dem også. Det affødte så, at den ene af dem klemte hårdt om han overkæbe (så han peb), og den anden slog ham over snuden, hvilket de selv fortalte mig. Nu kan det godt være, at jeg er for blødsøden, men jeg mener ikke, at man opnår noget ved at påføre hunden smerte. Vi træner meget på at afvende Bruno med at nappe, og vi har bestemt også gjort fremskridt. Vi træner også, at han ikke skal hoppe om, men han er trods alt kun fem måneder, og "Rom blev ikke bygget på en dag"!! Alt vor træning går på belønning, når han gør det, han skal, og ingen belønning, når han ikke gør det, han skal. Jeg blev altså lidt ked af at høre, at der er nogen, der har påført vores lille hvalp smerte. Men er det mig, der er forkert på den? Og synes I, at det er i orden, at andre afstraffer jeres hunde, fordi de mener at vide, hvordan man gør? Det er naturligvis helt i orden, at folk siger "nej", "stop" og "ned", men hvad med fysisk afstraffelse?

Jeg har fulgt med i tråden og ligesom alle andre i tråden, er jeg bare så glad på jeres vegne over at Thor har fået det så godt. Jeg har selv en hundehvalp på fem måneder, og jeg ville have det på nøjagtigt samme måde som jer, hvis det var ham, det drejede sig om. Jeg håber, at der kommer opdateringer hen ad vejen, så vi stadig kan "følge" Thor?

Hej Rigmors mor Jeg synes ikke, at det helt klart fremgår, om du glæder dig eller ej (ha-ha). Nej, spøg til side. Jeg kan helt sætte mig ind i, hvordan du har det, for vi fik vores lille Bruno for tre måneder siden, og jeg havde det på præcis samme måde. Og det har jeg faktisk stadig. Jeg kan ikke vente med at komme hjem fra arbejde og nusse, lege og gå tur med ham:-D Han er jo bare det skønneste, kønneste, mest fantastiske og mest intelligente hund, jeg NOGENSINDE har set :slem: (siger den helt upartiske hundemor). Navnet Rigmor er rigtigt fint, synes jeg. Som nævnt hedder vores hund Bruno, og det var fordi, han var brun, da vi fik ham (måske lidt uopfindsomt), men da han blev klippet blev han grå, så navnet er der ingen logik i mere, og i øvrigt har jeg det sådan, at folk da må kalde deres hunde, hvad de har lyst til. Og det er da en underligt idé at grine eller lave mærkelige ansigtsudtryk. Det ville man jo ikke gøre, hvis det var et barn med et "specielt" navn. Vi venter spændt på flere billeder af Rigmor.

Janni: Jeg fulgte dit råd i morges og gik stille og roligt ind til ham med selen. Da han så selen, gik han ind under bordet, men da han så så en godbid, kom han tilbage. Jeg hold selen op, og godbidden på den anden side af selen og sørme så, om ikke han selv stak hovedet igennem selen og tog godbidden:-) Det gik bare så nemt, og jeg sparede ham og mig for fem minutters jagen rundt. De fem minutter brugte vi så i stedet på, at han snusede længere rundt udenfor - SKØNT.

Nøjjjj - hvor er de bare kære Spanieløjne er altså bare ikke til at stå for.

Bruno har ikke sele på hele tiden. Jeg fik at vide på et tidspunkt, at det kunne være farligt, at de havde sele på, når de var alene hjemme, da de kunne komme til at hænge fast i noget og blive kvalt. Og ja, jeg har også indtryk af, at han opfatter det som en leg.

Jeg ville høre, om der er nogen af jer hundekyndige mennesker herinde, som har oplevet, at hunden ikke vil have snor på, når den skal ud? Det der sker er, at jeg kalder på ham, og når han ser, at vi skal gå tur, gemmer han sig under sofaen, sengen eller et andet sted, hvor jeg ikke kan få fat i ham. De næste fem minutter bruger jeg så på skiftevis at lokke med godbidder og gå ud i entreen og lukke døren. Han sætter så forpoten på døren, jeg åbner, og han kommer ud i entreen, men så snart han ser snoren, er han væk igen. Når det så endeligt lykkedes mig at få fat i ham (i dag var det ved at gå ud i badeværelset, lukke døren, han kradsede på døren, jeg åbnede og han kom ind, hvorefter jeg tog ham op (han vejer fem kilo)), sætte sele og snor på, og straks derefter går han mod døren. Han elsker at være ude og skal se alt, snuse til alt, snakke med alle menneske, besørge og går også gerne med ind igen. Når vi så kommer ind, skal vi tørre poter, hvilket han er endog MEGET utilfreds med. Han småbidder i mine fingre (normalt må jeg gerne røre ved hans poter og klippe negle), selen skal af (det foregår også mens han småbidder i mine fingre). Er der nogen, der oplevet noget lignende? Er der nogen, der kan hjælpe? Jeg har boet sammen med hunde før, og de har altid været ellevilde ved synet af snoren. Først tænkte jeg, om det kunne have noget med selen at gøre, men vi har prøvet tre forskellige seler, og det har været samme problem ved alle tre seler, så det kan næsten ikke være det.

Jeg har altid drømt om at få en cockerspaniel eller "bare" en spaniel af en art. Det fik jeg så også, da jeg i et lille års tid boede sammen med en FT spaniel. Og den var noget af det kæreste af se på. Jeg blev helt blød om hjertet, når hun kiggede på mig, og hun ville også bare så gerne "nusse" - MEN det ville hun først, når hun havde været ude på de daglige tre timers lufteture, hvor hun fik lov at løbe rundt og bruge næsen, og det gjorde hun stort set hele tiden. Hvis ikke hun kom ud så meget, stormede hun rundt som en gal inde og var helt "umulig" at have med at gøre. Hun blev så også brugt til jagt, og var indkøbt til det. Det jeg vil sige med min historie er, at jeg har lært, at man skal vælge hund efter, hvad den skal "bruges til", hvor meget tid man vil bruge på at gå med den og hvor meget plads man har. Pt bor vi i en lejlighed, og har derfor ikke plads til en stor hund. Valget blev derfor en blanding af en shih tzu og en puddel, som jeg nu synes er det kæreste, jeg nogensinde har set Han trives fint, og passer ind i voret liv. For det skal jo ikke kun være til glæde for menneskerne, at man får hund. Det skal ligeså meget være til glæde for hunden.

Han sover i øvrigt i sin kurv ved siden af min seng i soveværelset. Vi har forsøgt os med at sætte kurven ud i køkkenet og lukke døren, må så hyler han noget så hjerteskærende, så det går ikke. Vi bor i en lejlighed, så det er ikke lige så let at lukke ham ud. Når vi aktiverer ham om aftenen er det som regel ved at trille med en bold eller at gemme godbidder i et tæppe.

Bruno er en blanding mellem en toy puddel og en shih tzu. Det er ikke hver gang, vi går med ham, at han tisser udenfor; men næsten hver gang. Besørge gør han næsten aldrig udenfor, men på en avis indenfor. Han har vel besørget udenfor tre-fire gang, siden vi har fået ham. I løbet af natten tisser han som regel også på en avis. Han er jo blot 4½ måned, og indtil for 2 uger siden, ville han slet ikke tisse ude, så det er helt klart fremgang, at han gør det nu. I går lettede han ben for første gang, så nu skal vi godt nok til at være efter ham, så han ikke begynder at "strinte" indenfor. Jeg er rigtigt glad for at høre, at den tidlige vågen op og bideriet aftager, når han bliver ældre, for eller ender vi da som nogle klatøjede sigter, med alle de bid og den nedsatte søvn vi får;-)

Hej Jeg er ny her på siden, og jeg håber, at nogen af jer garvede hundeejere kan hjælpe mig. Min kæreste og jeg er førstegangs hundeejere, som dog er vokset op med hunde. Vi har en lille hundehvalp, som er 4½ måned. Problemet er, at han (Bruno), vågner MEGET tidligt hver morgen - kl. 04.30. Vi har forsøgt alverdens ting. Gået tur med ham, når han vågnede, fordi vi troede, at han skulle tisse. Det skal han ikke, og han han bliver bare mere vågen af det. Gået tur med ham sent, før vi gik i seng (kl. 23.00). Aktiveret ham i løbet af aftenen, for at han skulle blive træt. Ladet være med aktivere ham i løbet af aftenen, for at han ikke skulle bliver overaktiv. Ja, der er faktisk ikke det, vi ikke har forsøgt! Det der sker, når han vågner er, at han hopper op på vores sengekanten og begynder at gø. Vi kan desværre ikke ignorer ham, fordi vi bor i lejlighed, og han jo så vækker hele huset. Når vi så siger nej, holder han også op med at gø efter nogen tid, men så begynder han at "splitte" soveværelset ad - altså han hiver alt ud af sin kurv, hiver vores tøj på gulvet, henter sko i entreen, splitter aviser ad til konfetti og så videre. En af os står så op sammen med ham, man det er ikke nok. Han vil have os begge op, og så sidder vi der klatøjede i sofaen kl. fem om morgenen og har ikke den mindste lyst til at lege. Det er han så heller ikke så interesset i, han vil bare bide i os. Eften en times tid, er han træt og falder i søvn, og så skal vi op. Et godt råd vil bliver modtaget med kyshånd!! Som nævnt har han det desværre også med at bide en del. Er der nogen, der har været ude for det, og går det væk, når han har skiftet tænder? På forhånd tak.