pivpiv

uuuuuppsss:sjov:

Boede du i nærheden så stod jeg og bankede på din dør lige nu for at låne:blink:

åååhhh lækre vapser. Pajko og Inca burde måske lidt bo her

Så skal du høre vores den gamle. Jeg ved at jeg kan gøre ALT ved hende. Men når det kommer til potevoks eller kopattesavle på poterne, så brummer hun sådan rigtig dybt. Det lyder farligt hvis ikke man kender hende men vi herhjemme får et billigt grin hver dag. Hun ved hun skal og ikke slipper, men det tager sin tid og der følger brum med hver gang og bagefter fjoller og hygger vi og hver gang en pote er klaret får hun en masse ros. Den lille elsker det, ja jeg er faktisk i tvivl om hun kan knurre Selvom du køber sko, så fortsæt med at øve at du må tjekke fusserne, for kommer der nu en skramme eller torn så er det surt at stå med kampene når det SKAL gøres.

Åååhh hvor fedt. Jeg glæder mig til Joppe tråden.

eeeejjjj jeg har fået en hel pose med dulle grej fra et af de firmaer manden laver computer ting for. Elastikker, neglesaks, klipper, fil, ting til at putte sminke på med og forskellige ting til håret. Vildt mega giga monster mange ting. Det er da skide sødt af dem.

Har talt med doktor dyr igen. De mener stadig at når hendes prøver før jul/ i efter året var så fine og flotte så var det nok. Det er rart. Hun har sit gode humør og helbred og er som hun plejer og har sovet godt i nat og tør sågar gå derhen hvor det skete.

Tak Ascha Den dyrelæge er den eneste jeg VED behandler mine dyr som jeg gør og som jeg stoler 100% på og de ved hvad vi vil gøre i næsten alle situationer - det er desværre afprøvet. Jeg er simpelthen blevet så bange og forskrækket og det hele er jo kombineret med at jeg var alene hjemme med knægten. Jeg havde en 11 årig der stod og holdt luna og trak vejret lige så angst som jeg imens han meget højt sagde mange gange " mor skal jeg ringe til bedste, mor hvad sker der" og jeg kunne bare ikke svare ham ordenligt samtidigt med at jeg selv var afsindig bange og min krop var i en rigtig dum situation (piskesmeld og smerter og alt det her). Bagefter svedte jeg så meget at alt var vådt pga smerter. Min mand har lovet at i morgen snakker vi med doktor dyr, bare for at være sikker. Jeg går hjemme hver dag og ved i hvem der bestemmer dagens menu og lign? Det er noget mig og hundene bliver enige om Jeg snakker med dem dagen lang og vi hjælpes af med vasketøjet som luna gerne bærer ud og ene sådanne ting. Jeg sætter pris på i vil dele jeres erfarringer og oplevelser med mig, men i dag formår jeg ikke at svare klogt og sammenhængende på det hele. Men det ser nok bedre og lysere ud efter en nats søvn og så ser vi hvad doktor dyr siger i morgen Sassy er træt her til aften, men hey det er jeg også og vi var jo også en del oppe i nat Hun lever jo ikke evigt og hun er en gammel pige, men hendes bedste tid skal være god.

Jeg kender skam også dyrlæger som aldrig har set et anfald og det er jo egentligt også ok. Det er jo svært for dem at tage en hund ind og vente et år eller to på et anfald..... hvis det ER epilepsi. De er kun mennesker og jeg ved at vi har knald dygtige dyrlæger og derfor vil jeg også ringe og spørge om det kan være epilepsi, for de kan også fejle

Ja dyrlægen ved med mors hund og har spurgt ind til om de er af samme linier og det er de slet ikke..... de kan faktisk næsten ikke være længere fra hinanden. Men de er jævnaldrende og de har fået deres anfald på samme tidspunkt (aldersmæssigt). Jeg følte helt sikkert doktor dyr passede på mig og tog mig seriøst og føler mig tryg. Men igen vi er alle kun mennesker, så man kan godt gå og dimle over noget og efter nogen tid finde et svar. Når nu hun næsten lige er tjekket så nøje, det kan også gøre noget i forbindelse med svaret.

Tak Anne. Så gjorde jeg det rigtigt i nat. Dog havde jeg godt fat i hende for at holde hende ned/i ro. Men nussede hende og prøvede at berolige hende. Knægten sagde "mor hun kiggede hele tiden i dine øjne som om hun sagde at hun vidste du ville hjælpe hende" Der fik jeg fugtige øjtne.

Men gud hvor jeg frygter at hun får en omgang mere. Heldigvis har jeg hr mand hjemme nu og begge hunde blev meget meget glade. Sassy var ved at kravle helt op på skødet af ham:lun: Men jeg læser hvad I skriver og jeg tager det til mig, men vores dyrlæge er fantastisk og støtter og hjælper altid og er perfekte for os. De sagde at de altid kunne tage og indlægge (det var begge hunde der fik den besked) men at det kun ville være for at observere og at det ville være stressende for dem. Vi stoler fuldt ud på vores dyrlæger, men hører hvad i siger og spørger ind til det. MEN vær sød holde en pæn tone for jeg orker ikke en masse larm og brok. Jeg stod med hende og min mave fornemmelse sagde at det var krampe fordi hun havde lagt forkert, måske fået måsen ind under sengen og dermed lagt forkert på hendes ben og så panikker hun ved at de sover/ikke virker. Først fik jeg tanken hjerneblødning men så kom jeg i gang med at trække vejret og tænke mig om. Nå men vi passer på hende, alt hvad vi kan.

Som sagt for ½ år siden blev hun scannet i mave/underliv og hun fik taget en masse blodprøver og alt viste at hun var super frisk og rask. Og nej de bad også om at vi filmede hvis hun fik endnu et anfald, men det havde jeg ikke overskud og hoved til i nat.

Samme hus to forskellige personer.

Jamen han mente ikke det lød som epilepsi. Det er under ½ år siden hun fik taget en masse blodprøver for at tjekke hende. Ville en evt epilepsi ikke kunne ses der så?

Vi har en yderst dygtig dyrlæge og har intet at klage over ved dem. Men vi kan jo intet gøre hvis det er epilesi før der er en fornemmelse for hvad det er. Hvad ville du kræve dyrlægen skulle gøre?

okay, puha. Jeg har aldrig oplevet det før og har haft hund hele mit liv. Dyrlægen mente at det lød meget meget sært. Jeg håber aldrig det sker igen

altså hun var ikke vild bagefter. Hun var som hun plejer at være. Fjollet og glad og det er hun altid. Hvad skal man gøre hvis det er epilepsi? Hvor hurtigt er hundene normalt "vågne"/ på benene igen?

skæbnen vil så at for 2 uger siden havde min mors hun et anfald, dog meget voldsommere end det her og der gik en halv time inden hun var oppe på usikre ben. Det mener dyrlægen er en lille hjerneblødning. Er det epilepsi så må vi tage den derfra, men hvor er jeg bange for der kommer flere anfald.

Jeg har talt med dyrlægen og han er blank for hvad det kunne være. Vi skal holde nøje øje med hende og så skal vi se tiden an. Får hun flere anfald skal vi filme dem og så kan dyrlægen få et billede af hvordan et anfald ser ud. Men når hun er frisk, glad og tilpas så skal vi bare holde øje med hende.

Tak, ja jeg håber også det er den eneste gang vi skal opleve det. I dag sover vi alle bare, kun afbrudt af tisseture og lidt nussen Jeg glæder mig virkelig til min mand kommer hjem, jeg trænger til et kram og til ikke at stå alene med det (ved godt jeg er pivet, men sådan er det)

Jamen hun var fuldt ud kontaktbar og ikke vild, bare lige så glad som hun altid er. Hun smaskede men går udfra det er pga hun også blev forskrækket. Men sært nok havde min mors jævnaldrende labber et anfald, dog varede det længe og dyrlægen gætter på en lille bitte hjerneblødning. For 10 dage siden. Jeg troede virkelig at hun skulle dø i nat. Altså ikke at hun døde af det men at hun ville karte sådan rundt til hun fik en dødelig sprøjte. William ville ringe til bedste og jeg fik ikke trukket vejret ordenligt og er stadig helt rystet og forskrækket.

I nat skete en masse og jeg kopiere bare hvad jeg skrev der: Åh gud jeg ryster. For en halv time siden vågnede jeg ved at sassy peb og larmede og troede først hun lå i klemme. Det var det slet ikke, hun lå med bagbenene under sig, på maven og så væltede hun panisk rundt. Jeg troede hun var ved at dø og Luna var helt oppe at ringe. William vågnede og holdt Luna og jeg måtte bare sidde og holde sassy og prøve at berolige hende. Hun var så bange. Efter måske 5 min fik jeg ro på hende og efter yderligere 5 min rejste hun sig op. Jeg ved ikke om bare det var krampe i bagkroppen eller hvad, men hun er ok nu og har været ude og tisse. Nu sover hun sødt ved siden af mig igen. Jeg ryster, sveder og har helt kvalme af forskrækkelsen. Det var bare så grimt og William blev bare så bange men var skide sej. Efter det hele var sket og hun havde været ude var hun bare fjollet og glad. Hun legede med Luna og løb i haven. Hun har sovet flittigt resten af natten og nu spiser, drikker og leger hun (samt tigger) nøjagtigt som hun plejer. Jeg aner ikke hvad pokker der skete og jeg panikkede helt og min nakke flipper totalt over at jeg holdt hende. Puha for en nat og gud hvor jeg dog glæder mig til min mand kommer hjem i aften.

Anne elsker det sidste billede "nej jeg har da ikke haft hovedet i sneen":sjov:

Mor har du ikke hvilet længe nok? Sådan vækker Luna os gerne nat og dag og det fjæs der kan man da kun blive glad af at se på Der blev skudt duer i weekenden og Luna fik lov at øve og hun er bare SÅ god til det. Helt fantastisk. Første gang hun har due i munden. Dyyyygtiiiiggg Knægten kom skrald grinene forleden, selv en jagthund kan blive træt og han forevigede det.