pivpiv

Er der torsdag i dag????? Der er altså VILDT længe til torsdag. Kan det virkelig passe at der er gået over et døgn uden billeder!!! Ej helt ærligt Jeg håber du har sovet godt i nat.

Stort tillykke:lun:

Jeg håber du bliver positivt overrasket Vi har KÆMPE gaver til hende Nogle hun kan få timer til at gå med

det hele er bare så perfekt og fantastisk. din glæde smitter og nej hvor vi glæder os til at hilse på hende.

åååhhh smukkeste Bella:lun:

Nøj hvor er det vildt at det er I MORGEN!!!!! Jeg glæder mig til tonsvis af billeder og mon ikke næste uges tema i billedtråden skal handle om noget nyt

Jeg glæder mig helt vildt!!!!! Tænk sig at nu er det nu at det er nu! Det bliver SÅ fedt og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at se dig smile og grine røven ud af bukserne

Luna er begyndt at sove om natten igen. Hver nat siden natten op til Sassys død har Luna vågnet hver nat og haft brug for at mærke os og virket som om hun skulle lige tjekke at vi stadig var der. Men i nat sov hun, hele natten. Hun søger stadig, men hendes søgen i haven er blevet meget mindre. Nu er det kun i ny og næ hun søger derude. Men kommer der gæster tager hun imod dem og venter ved døren på at NU må sassy så komme og tager vi hende med i forhaven så logrer hun forventningsfuldt. Men hun bliver lige så stille sig selv.

Jubiiiiiiii Du kan tro vi har garagen fyldt med kasser og vi GLÆDER os helt vildt til at hilse på hende og se din glæde fortsat spire. Det bliver så fantastisk:hjerte:

Luna

@Siri hvor ser Bonus bare kæmpe stor ud. Det er alt for længe siden jeg har mødt din flok - er det ikke lidt flovt

Hvor lyder det uhyggeligt. Jeg håber I finder en god løsning så anfaldene ikke er så ofte. Kæmpe kram.

Kæmpe stort tillykke med lækre Gullen. Inca er altså bare en af de hunde jeg er solgt til, hun ser daaarrrrjjjllliiii ud:lun:

doberfan, ja det er rigtigt og jeg har sat pris på hver eneste dag. nu kan jeg jo godt se at hun slet ikke var gammel, men ingen af os havde nogensinde oplevet en rigtig gammel lab før nu. jeg er ok for jeg ved at det var det rigtige at gøre og at hun ikke kunne mere. tomheden og savnet skal bare lige finde sin plads hos både os og Luna.

Luna har været så dygtig i dag. Hun var alene hjemme i et par timer imens vi var til fodbold. Jeg smed et aktivitets ben i stuen og stak hende en kong og da vi kom hjem havde hun spist kong og sovet. Det er dejligt.

Luna ville ikke op i morges. Hun ventede og ledte efter sassy Normalt hopper og springer Luna når uret ringer og så løber hun op i gangen og så har manden altid måtte byde sassy med (hun ventede pænt på han spurgte om ikke hun skulle op). I morges ringede uret og luna stod bare og gloede på J og da han så stod op satte hun sig på min side af sengen (Sassys morgen plads) og så sad hun bare og ville ikke med ham lige meget hvad han sagde, lige indtil han sagde "skal du slet ikke op i dag " Som han plejer sige med sassy, så gik hun med lige så stille og stoppede ved samtlige kurve og tæpper for at snuse efter Sassy. Puha det gør så ondt at se. Men samtidigt så er jeg sikker på at hun nok skal klare sig. I dag var hun alene hjemme i knap en time og øglen havde lagt guf til hende rundt i huset og dem inde i stuen havde hun slet ikke fundet - så hun har bare fundet dem i gangen og så puttet sig og hun kom fra kurven da jeg kom hjem. Men hver gang der kommer en ind af døren så kigger hun bagefter og logrer usikkert som om hun venter.

Gamle sassy

Tidligt i morges fortalte Sassy at nu var tiden inde. Så i morges kom dyrlægen herhjem og sassy tog imod hende gøende og med logrende hale. Sassy elskede besøg. Midt i velkomst seancen fattede hun uråd og gik, så ville hun ikke snakke mere med dyrlægen. Da den første sprøjte begyndte at virke lå hun sig på sin plads hvor dyrlægen, manden og jeg sad og luna på skødet af manden. Hun var ok, men tiden var inde. Dyrlægen havde svært ved at finde en åre for i løbet af de timer (fra vi ringede til dyrlægen kom) begyndte hendes system lige så stille at sætte ud. Vi er totalt knuste og jeg græder som en gal og lille Luna reagerer også. Hun piver og snuser hvor sassy døde. Hun er rastløs og gider ikke hendes nye lækre kødben - hunde kan virkelig sørge. Men samtidigt ved hun hvad der er sket. For i nat blev hun pludselig bange for sassy imens hun snuste til hende og blev voldsomt urolig bare af at snuse til sovende sassy. Men nu sover Sassy for evigt og jeg er hende så taknemlig for de 12½ år vi fik og for det hun gav mig. Jeg har aldrig mødt en hund som hende.

hvor er det dejlig læsning, tænk lige alle de whippets/whippetter/whips...... ork for pokker -langbenet hunde der kommer herinde , det bliver herligt. Jeg glæder mig meget til at følge alle tre.

iiihhh der gror ben ud af dejligheds klumperne!!!!

Sygdoms hygge