Du må aldrig bebrejde dig selv.
Du har gjort meget mere end de fleste andre ville gøre og du har kørt dig selv afsindigt hårdt for at gøre det aller bedste for Oliver.
Du har kæmpet en kamp som ingen burde tvinges ud i og alligevel kæmpede du hårdere end du kan holde til. Du har givet ALT for at han skulle have det rimeligt.
Det er klart du er lettet. Du har været PÅ og du ved nu at han ikke kæmper mere og du ikke behøver kæmpe mere. For uden tvivl har den blide kæmpe også haft en kamp uden lige. En kamp for at glæde dig og en kamp imod det rod der var inden i ham.
Sygdom i sindet er også en rigtig sygdom. Det er ok at aflive en hund med fysiske skavanker, men det er altså lige så ok at slutte livet for en der kæmper med et sind. Det er begge dele sygdomme som de ikke kan gøre for og som ikke bare lige kan ændres. Så spørger folk så sig at han var frygtelig syg og hvad de tænker er deres problem.
Jeg ser dig som afsindigt dygtig og sej. Jeg tager hatten SÅ meget af for dig, for det du har formået.
Så rank ryggen og vær stolt. Vær stolt over du fik sagt ordenligt farvell og at han var hjemme ved dig hvor han var tryg og vær stolt over at du har udvist ansvar og kæmpet for din dejlige dreng.
Det er to uger siden jeg sagde at jeg var bekymret for dig og du kan tro jeg har haft lyst til at skrive tusinde gange at du skulle passe på dig selv.
Du har passet så meget på Oliver at du har glemt dig selv.
Nu skal du give dig lov til at savne og tude øjnene ud, giv dig lov til at være DIG!!
Jeg er her og begge de sorte pølsepantere giver gerne mys og nysser tårer væk - det er der plads til herude.
Tusinde kram til dig