Ha det lyder total ligesom Brutus, hvor hver eneste morgen foregår således.
JEg står op kl 5.45. Vækker hundene som ligger i min seng.
Bananna står op og er klar, brutus bliver liggende.
Jeg kalder på Brutus igen, han åbner øjene, jeg kalder igen, og han lukker øjnene og sige " jeg eksistere ikke, du kan ikke se mig"
Jeg bliver helt i tvivl om han er syg eller død, så stillie ligger han. Jeg går hen til ham, han har stadigvæk lukkede øjne, jeg skubber blidt til ham, for at se om han er i live, Ingen reaktion fra Brutus´ side han ligger bom stille.
Jeg konstatere at han trækker vejret, og siger pænt. Brutus vil du være sød at stå op?? Brutus åbner det ene øje og logre med hale spidsen, jeg kalder igen og han åbner nu begge øjne, ligger sig om på ryggen. JEg nusser ham på maven, og han står op. Skynder sig ned i stuen for at ligge sig i sofaen
Bantus