PBC

Set med mine øjne er den væsentligste forskel, at en Springer (når den ellers er rigtig) er skabt til at finde og støde fugle (ikke en støver, men en stødende hund - en støver følger spor). Det betyder at den har et betydeligt instinkt (altså noget man ikke kan slukke for) for at søge og finde levende vildt. Det kan gøre en god Springer vanskelig (ikke umulig) at træne til alle mulige andre ting, som ikke kan relateres til at søge og finde - og bære hjem. Det der bla. gør en Labrador til en noget bedre apportør er, at den ikke har dette instinkt for at finde levende vildt/fugle. Det er derfor, man kan forvente at en Labrador, som går løs, ikke nødvendigvis går på jagt. Det er derfor at en labrador kan løbe 75 m ud efter en markeret dummy og være ligeglad med at den støder et dyr eller en fasan, på vejen derud. Labradorene efter markprøve hunde (formel 1 hunde) bliver også super gode familiehunde. Kravet til en super markprøvehund er at den kan gå på plads ved føreren - og blive der uden gentagne kommandoer - selvom der skydes, rejses fugle, andre hunde apporterer - og så skal den på kommando give 100 %, når det er dens tur. Det er helt unikt, at hunde i den grad både har ro og fokus og samtidig indeholder fart, energi og arbejdsevne ud over det sædvanlige. Det er ikke for ingenting at Labradorer af arbejdslinjer, helt uden sammenligning, er de bedste hunde der findes til opgaver, som kræver både ro og overblik, samarbejdsevne, lyst til arbejde samt omgængeligt temperament. En Springer Spaniel er en skøn hund, men den vil hellere lade sig slå ihjel end undlade at gå på jagt, hvis den er god. Om der er linjer af udstillings Spaniels, hvor man har avlet dette fantastiske jagtgen væk, så hundene ikke har dette grundlæggende behov, må andre svare på. I mine øjne har man så ødelagt sådanne Spaniels, men som søde familiehunde, kan de måske være gode. En velstimuleret Spaniel er rar og rolig indendørs. Den er herlig charmerende og rolig når man selv er rolig. Den er super. Det er når man er ude og hunden skal gå løs eller i line problemerne kommer. I linen vil den gerne trække - den vil frem - og er den løs vil den gå på jagt. For mange er der ingen mellemvej. Ikke noget gear hvor den roligt nusser rundt og hygger. Af de 5 FT Springere jeg har haft har en af dem måske kunnet lærere dette hvis jeg havde undladt at bruge den til jagt. Den andre lå det så dybt i at jeg tror det ville have været meget svært. Mange Spaniel ejere klarer dette ved at de går steder hvor flexliner er gode - parker ol. og hundene slippes aldrig løs. Jeg har et område hjemme, hvor hundene kan løbe løs - bare 5000 kvm. Her løber de som de vil, blot de holder kontakt. Alle andre steder går de enten "gå pænt" hvilket er løs men tæt på mig eller de er i arbejde - søg eller apportering. De nusser med andre ord aldrig bare rundt andre steder end på det faste daglige 5000 kvm område. Jeg har vist lidt videoer tidligere af hvordan jeg går med hundene. de ligger op youtube: https://www.youtube.com/channel/UCBHln01zEDXr7TR8M-n74fw

Jammen hun lyder jo til at være en rigtig FT Spaniel. Klarer alt i stiv arm, men det med at gå i snor/sele er en stærkt overvurderet fornøjelse, efter deres mening. Tak for fine billeder og beskrivelser. Dejligt at det går godt sammen med de gamle hunde. Det er kun lige de første par uger men går og holder meget øje, så har de gamle accepteret at der er kommet et nyt team medlem og man kan slappe lidt mere af.

Hvad siger man i denne juletid: "Enhver er salig i sin tro"

Her er direkte link til Thorning kalven http://mja.dk/artikel/dnaresultat-fra-thorningkalv-viser-hund--ikke-ulv

Ja en dåkalv på 35 kg er i den sammenhæng småvildt. Storvildt er dyr på 150-500 kg jeg har fulgt debatten om tyrekalven oma. Ppå FB https://www.facebook.com/groups/Ulvepolitik/

alene det at skovrideren siger at han aldrig har set noget lignende siger jo meget om hans viden og erfaring på området for der her jo ellers været nok af muligheder tidligere. Måske mener har blot at han ikke selv har været tilstede og set det - altså ikke billeder eller film. I lyset af at der lige har været en sag hvor en betydelig større tyrekalv havde mistet hovedet i jylland (også hund siger DNA) må man jo blot konstatere at skovrideren er dårligt informeret. Den Dåkalv der blev nedlagt i Dyrhaven kan vist ikke betragtes som storvildt ifht en hund i samme størrelse.

Jo, Hofferne, men juleaften er måske ikke det optimale tidspunkt at træne hverken hunde, mennesker eller babyer. Der sker jo rigtig meget. til gengæld kommer hele familien her 2. Juledag - det er en langt bedre mulighed, synes jeg og med hunde ppå relativ hjemmebane = vores sommerhus:-D

Jo de er burvante og der er også rum i huset hvor de kan opholde sig uden problemer. Der er ingen risiko for at tyve vil komme til hundene hjemme og jeg tænker måske bare det ville være rarere for dem at sove i fred og ro efter en god gang træning og motion istedet for at køre langt, være i et rum mens de kan høre at der foregår interessante ting andre steder i huset og det er jo trods alt et fremmed sted. Nå men jeg tænker over det.... Tak til alle for input. Man skulle kunne spørge vusserne

Ascha, kun een kommentar. Hvis du havde fulgt med i debatten om Ulve, ville du vide at experterne - skovridere, skytter, biologer, ulveexperter, jægere med stor erfaring i ulve osv. er meget uenige om hvordan bytte ulve har haft fat i ser ud og at der mange gange har været råbt Ulv - for det kan ikke være en hund når sådan og sådan og såden. Experterne er meget uenige og derfor kan de ikke alle sammen have ret. DET ER FAKTA. At en skovmand eller flere i nordsjælland skulle være mere experter end alle de andre, som faktisk har beskæftiget sig noget mere med netop ulve og hunde som har nedlagt vildt, er der vist ikke mange som har fuldt med det seneste år, som vil tro på. Så lige den del tror jeg ikke du skal være så overrasket over at jeg og flere andre har draget i tvivl. Det er vist med det som med hundeopdragelse - der er mange experter - og vi kan ikke vide hvem der har ret - kun hvem man er enig med. Du har al mulig ret til at være enig med "klaphatten i indslaget". Andre har samme ret til at mene noget andet.

Jeg er meget obs på at hundene ikke får andet at spise end hvad de har godt af. Normalt skal de jo være fit til jagter i juledagene - i år er det dog kun Bonnie 3. juledag. Jeg har skåret kraftigt ned, nu jeg kun har en havlgammel hund og en hvalp - ellers har jeg været afsted hver anden dag fra før jul til nytår. Juleaften skal hundene være alene hjemme fra 16 - 24. det er faktisk første ganf Maggie er alene ( med Bonnie dog) så længe. ellers har det jo kun været få timer - en enkelt gang 5-6 timer. Vi skal op til min søn i Hammel og hundene er også inviteret, men der bliver mange mennesker, glatte gulve og der er jo også mit barnebarn på kun 4½ måned, så jeg vurderer at hundene nok er bedst tjent med at være alene hjemme, men jeg er bestemt i tvivl. der er faktisk ok faciliteter til at de kunne være med. hvad ville du gøre?

Mine er ikke bange, men vi tager altid i vores sommerhus til nytår - et sted hvor der er mange stråtag og fyrværkeri forbudt. Og så er jeg sammen med hundene hele tiden, så jeg kan se reaktioner på det fyrværkeri der alligevel bliver skudt af. Vi skulle jo nødig have noget ødelagt. Det bliver Maggies første nytår, men hun virker ret stærk på det punkt også.

I hunderum med hundekasser og adgang til løbegård. 14 grader som minimum.

Hæ hæ, ja man kan godt somme tider tænke: "Tror de jeg er åndsvag eller hvad"? Tror det sker for os alle og det er p.... irriterende, men rent faktisk er der lidt at samle op her og der. Jeg har fx. med stor fornøjelse nu læst Anders Hallgrens bog 2 gange. Anden gang gav mere end første gang. Interessant læsning. En inspiration eller et vink med en vognstang, jeg fik herinde. Og nu er jeg igang med at læse Dus med din hund (Eberhard Trumbler) for 4-5 gang i mit liv. Også interessant læsning.

Lonny, min Spaniel på 13 kg har taget et Rådyr på ca 20 kg. Det er noget helt andet end Dådyr (bliver op til ca 100 kg)og Krondyr (bliver op til 200 kg). Rådyr i Danmark bliver op til 25 kg

Det er korrekt at det ikke er Labradorens stæærkeste side at tage er dyr i struben og fastholde det. Det er et punkt hvor de lidt skarpere hønsehunde er et mere sikkers valg. Det betyder dog ikke at der ikke findes Labradorer - linjer som bååde kan og vil dette. Det er nok lettere at forestille sig hvad hunde rent faktisk gør når man selv har set det er par gange. Forestillinger kommer jo et sted fra og for mit vedkommende, fra hvad jeg har set i den virkelige verden

Jammen jeg var også overrasket selv. Jeg troede ikke min lille søde fasan-letter kunne forvandles til en dræber. Men vi ved jo godt at man må dræbe forcat leve, hvis man er født som rovdyr. Jeg skal dog også understrege at det er en fejl når Spaniels tager klovbærende vildt på en drivjagt. De må kun støde vildtet ikke tage det. Som Ascha rigtigt siger, vi sender kun jagthunde direkte efter vildt som er anskudt og så skal hunden fange og fastholde vildet, hvis det er for stort til at den kan apportere. Mille har dog apporteret en ræv på ca 10 kg, hvilket så var godt 60 % af hendes egen vægt. Bonnie har aldrig apporteret noget større end en 4 kg hare

jeg forstår godt hvorfor du skriver som du gør.... nu må de jo godt gå løs på privat ejendom hvor man selv har jagtretten og steder hvor det er tilladt at have løse hunde som er under kontrol. Problemet på jagt er jo netop at hundene kan være ude af syne og dermed udenfor kontrol en del af tiden. Det er de ikke (mine) når jeg ikke er på jagt.

Nej jeg talte ikke om såret vildt. Hvis du har læst mit indlæg om hvordan Sally, min FT Spaniel på 13 kg, tog rådyr, vil du se, at de ene var skadet, det andet løb ind i et trådhegn, men begge gange gik Sally direkte i struben - og det er altså ikke noget jeg havde lært hende. Endvidere sker det jo også, uheldigvis, at jagthunde (oftest af de lidt større slags) tager et stykke råvildt, som ikke er anskudt, men som bliver overrasket, hænger fast eller vælter osv. Det er ikke så godt, men det sker. Det er nok svært at lære en jagthund, at i visse situationer skal de hetze og stoppe anskudt vildt, i andre situationer må de ikke. De går heller ikke altid efter struben. Det er forskelligt, men en del går faktisk i struben på disse dyr. Samme Labrador eller hønsehund, som med blød mund apporterer en levende, vingeskudt fasan, uden at påføre den yderligere skade, kan i en anden situation, trække et dyr ned og fastholde det i struben - og hvis den får tid nok også dræbe det. Nu kommer jægeren normalt tidligt nok til at affange, så det gør hunden ikke så ofte.

Jeg tror at Pyrenær hund er vogtende ifht. får mv. mens Leonberger er mere gårdhund som Hovawart, men det er muligt du har ret. Leonberger er jo nok mere en designet hund. Jeg nævnte bare et par racer som har fysikken/hurtigheden. Uanset kan den formentlig sagtens have instinkter, som gør den til en egnet dræber af byttedyr - hvad man jo har forsøgt at avle ud af visse andre racer - fx. Spaniel, men uden at det er lykkedes helt. Vi taler jo om et dybt liggende instinkt. Min ene Riesenschnauzer havde det i hvert fald ret intakt også - og han havde nemt nuppet og aflivet en Dåkalv på 35 kg, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Det var en længere omgang Ascha. Jeg tror faktisk, at set med en hunds øjne - en hund på 30 kg - er en Dåkalv i samme størrelse et mindre bytte, som den vil forsøge at gå i struben på, hvis hunden jager alene. Er der flere hunde om et større bytte - Krondyr på fx 150 kg, ville de bide over det hele og ikke kun gå efter struben. At skovrideren ikke er opdateret på, hvordan en hund ofte (ikke altid), tager et mindre stykke vildt, undrer mig også, for det gør han så ikke. Jeg tror dog ikke nødvendigvis det skyldes at han er københavner, måske mere, at han har sit fokus på andre ting end jagt, hunde og ulve adfærd. Jeg vil endvidere give dem ret, som siger at den hund som har forårsaget dette drab sagtens kan være en ganske fredelig familiehund i anden sammenhæng - en Flatter, en Labrador - men måske mere sansynligt en vogtende hund vis instinkter for drab af byttedyr er bevaret. En Pyrenær eller hund Leonberger ville formentlig ganske let kunne gøre det. Store adrætte hunde. Og jeg mener også det er udtryk for hysteri med de voldsomme advarsler der er kommet. Jeg er dog sikker på at det ville man måske også gøre, hvis det var sket i en anden Dyrhave i Vejle, Haderslev eller ved Odense. Bynære parker og Dyrhaver, hvor mange mennesker færdes, er nok omfattet af en særlig bevågenhed.

Denne tråd kan måske have din interesse http://www.hunde-forum.dk/debat/40244-hvad-er-optimalt-som-gnave-snack.html

så er vi jo ret enige for et dyr der vejer midt 20'verne brækket vejer midt 30'verne i levende live og det er jo nok ikke et brækket dyr som blev angrebet og nedlagt.

Pivpiv - tænker du på brækket vægt? Jeg mener de Dåkalve vi skyder på Glorup Gods i januar vejer over 30 kg og jeg mener også at huske at de ikke er specielt store. Der er jo forskellige størrelser vil jeg tro. På Romsø mener jeg man betaler 40 kr / brækket vægt for kalve og at man skal regne med ca 800 kr for en kalv. Og brækket vægt er ca 70% af levende vægt. I denne tabel er det en spidshjort der tales om - vejer ca 50 kg levende http://www.foldbakken.dk/daa/opskrifter/andet/noegletal.htm

Et rålam vejer nok 12-15 kg mens en Dåkalv vejer 30-40 kg på denne årstid, så nogen forskel er der da. Men jeg tror I undervurderer hundenes jagtkapacitet. Min første FT Spinger Spaniel på ca 13 kg tog som 3 årig et rålam, som var halt og ikke kom hurtigt nok væk. Hun gik direkte i struben og jeg måtte så aflive dyret med et stik i nakke. Et par år senere fik hun jaget en en smalrå (ung rå) ind i en trådhegn, hvor det hang fast. Også denne gang gik Sally direkte i struben og jeg måtte aflive dyret. Det var som sagt, min første jagthund. De efterfølgende har lært ikke at gå efter klovbærende dyr, men det er jo lidt svært hvis dyret er skadet, for så skal en jagthund faktisk kunne hetze og fange (nogen affanger også) dyret. Tage en anskudt hare eller et anskudt rådyr. det er ikke nemt at forklare en jagthund præcis hvor grænsen går og har de først fået smag for rådyr, må man passe extra godt på. Vi taler om en lille Spaniel. Sød og kærlig. Mild og venlig, hvis man ikke lige er jagtbart: Det der sker er at hunden med et fast bid i struben lukker for luftvejen og den holder fast til dyret dør. Herefter bider den videre og æder hvor den er begyndt. det der undrer mig er at den tager hovedet med sig - at de ikke bare ligger indenfor 25 m. Men måske er den blevet forstyrret. det er måske naturligt at "frigøre" en del af dyret hurtigt, så den kan tage dette med sig hvis større dyr eller andet dukker op. Men 13 kg hund kan en hel del. Hvad kan så en 35 kg jagthund - eller bare jagende hund. Og hvad men en adræt hund på 50 kg!

ja, det jeg jo ikke. Det kommer jo an på hvad du mener. Jeg læser at du mener det er ok hvis ulve eller store vilde hunde udgør en risiko for børnehavebørn i Blåbjerg klitplantage, men ikke i Dyrhaven.