PBC

Jeg er måløs, mener nogen i fuldt alvor at det er ok at der er større risiko for at børnehavebørn forulempes af vilde dyr i Blåbjerg klitplantage end i Dyrhaven? Det er helt og aldeles ufatteligt for mig, hvis det er tilfældet. nu tror jeg så heller ikke det er tilfældet at risikoen er større, men at tænke sig at nogen mener det ville vællre ok, hvis det var og hvis det er holdningen hos storbyboere, behøver andre ikke gøre noget for at latterliggøre dem, det klarer de så fint selv:slem:

Selvfølgelig undskylder man hvis det sker. Idioterne lader som om det ok og slet ikke noget problem, at lade hunden løbe hen til en anden hun uden at have "aftalt" det. Og så forsøger de at flytte problemet over på den der går med hunden i snor. Det er sket for mig i et upomærksomt øjeblik, hvor jeg ikke har sen en hunde ejer med hund i snor, som er kommen ind på det ludteareal, hvor jeg lufter hundene uden snor og så er en hvalp løbet hen til dem. de voksne ved godt at de ikke må, men fx. Maggie er ikke helt klar over det endnu, så hun skal stoppes eller kaldes hjem, men det er jo afhængig af at jeg ikke går og sover - og det kommer man let til - det samme sted hver dag

Jeg skriver jo ikke at der ikke er stor forskel på Dyrhaven og Blåbjerg klitplantage. men MHT sikkerhed for børnehavebørn skulle der ikke gerne være forskel - vel?

Der er både stier, børnehaver, spejdere, motionsløbere, hundeluftere, hesteluftere og kondiløbere i de jyske skove. Jeg kan ikke rigtig se forskellen på en børnehavetur i dyrhaven og en børnehavetur i Blåbjerg klitplantage mht. risiko for at støde ind i glubske rovdyr. Begge steder skulle da gerne være 99,9 % sikre. Faktisk vil jeg tro at det mest farlige er evt. uopdragne og aggressive hunde med uansvarlige ejere.

Det er en grusom død uanset om det er en ulv, en flok ulve, en stor hund, en flok hunde eller dårlige skud fra en jæger. Man kan vist roligt konstatere at naturen er grusom. I hvert fald i den forstand som vi civiliserede mennesker definerer det.

man kan vel sige at det var hovedretten:klap: Hofferne, du skriver at man kan da ikke have strejfende hunde i Dyrhaven - du mener vel; man kan ikke have strejfende hunde?

Det er jo så en hund og ikke en ulv, hvilket ikke bør få nogen til at føle sig tryggere. Jeg synes nu det er lidt mærkeligt, at en stor hund skulle bide hovedet af en dåkalv og slæbe af med det. Jeg ville tro, der var andre dele, som var mere interessante at fortære, men er der noget som er uforudsigeligt, må det vel være hunde, som er avlet på de besynderligste måder over 1000 år - kamphunde, grissehunde, ulvehunde, vogtende hunde osv - og blandinger af disse. En ulv er nok langt mere forudsigelig og vil også være sky overfor mennesker. Og så er det jo særdeles bemærkelsesværdigt, at der gerne må være måske op til 100 ulve og mere i Jylland, men at hvis man tror der er en i dyrhaven, får man lov at skyde den uden videre. Vi får nok ikke ulve i dyrhaven før efter en god isvinter hvor Øresund fryser til

Ja, men frækhed belønnes somme tider og som han sagde: "Det var da værd at prøve". Der kunne måske godt være dem, der havde fortrukket (man vil jo ikke genere nogen vel?) og så havde han jo været glad.:slem:

Jeg kan ikke få oplysningerne til at hænge sammen. Du siger at på smertestillende har Betty det godt og løber rundt som normalt, men at hun ikke kan klare en gåtur på 300 m uden at få det rigtig skidt og ikke vil gå mere. Det er modstridende info i mit hoved. Hvis hunden har det godt på smertestillende og kan have et nogenlunde normalt liv, er det jo fint, så ville jeg måske lade det være ved det. Har hunden smerter - altså på trods af medicinen, bør der ske noget snarest, det er ikke ok. Eller har jeg misforstået det hele?

Nej, jeg er generelt ikke nervøs for løs gående hunde. Jeg møder ikke mange og når det sker, er min største bekymring, om de er i risiko for at blive kørt ned eller lignende. Over de sidste 40 år, har jeg luftet hunde dagligt og har endnu ikke mødt andre hunde, hvor det er endt med alvorligt slagsmål. Altså, hvor en hund har bidt en anden, så den har taget skade fysisk - og så vidt jeg kan vurdere, heller ikke psykisk. Jeg tror aldrig jeg har mødt en rigtig - for alvor aggressiv hund - altså en der virkelig ville slås for alvor. Jo jeg har mødt en del, der ser sådan ud i linen, men aldrig en løs. Løse hanhunde, kan dog godt irritere mig, når en af tæverne er i løbetid - og lige den uge den er højløbs, tager jeg en hassel kæp med, når jeg går tur, hvis jeg husker det. Jeg har endnu ikke mødt en hanhund, hvor det har været nødvendig at gøre andet end læne sig godt frem og sige "gå hjem", men jeg er klar over, at der findes hanhunde, som måske ikke er så lette at skræmme væk. Tror også at kæppen giver mig lidt selvtillid, som så kan høres i min stemme Vi havde en husejer og hundeejer i kvarteret for år tilbage. Han boede med haven grænsende op til vores fællesarealer, som er opdelt i en hundedel med vildvoksende græs og en boldbane. Hans hund var en stor doggelignende, Broholmerlignende hund, som så vidt jeg kunne bedømme, var temmelig opsat på at forsvare sit territorium. Den hed Bruno. Efter nogen tid omfattede dette territorium også fællesområdet - og hunden var altid løs i haven, men blev ikke i haven. Den var jeg ikke helt tryg ved, men der skete aldrig noget. Den gik som regel hjem, når jeg pustede mig op og sagde "Gå hjem". En dag hvor jeg var nede med min hund og træne lidt på fællesarealet, begyndte Bruno at gø temmelig voldsomt inde i haven og jeg ventede, at nu dukkede han nok snart op, men det gjorde han nu ikke. Ejeren lukkeden ham ind, men så kom ejeren selv ud på fællesarealet. Han ville bede mig om at finde et andet sted, at lufte og træne hund, for jeg kunne jo nok høre, at det gav bøvl med Bruno - og som han sagde "Du risikerer jo også at han kommer ud en dag - og hvad sker der så?". Manden var meget høflig og talte pænt, som til et barn, der lige skulle forstå, at han ikke kunne komme her mere! Jeg sagde pænt og høfligt, at jeg havde tænkt mig at fortsætte præcis som jeg havde gjort hele tiden og at det var hans opgave, at holde hunden inde og evt. lære den at lade være med at gø, hvilket jeg gerne ville hjælpe ham med, ved lige at SMS'e 5 minutter før jeg kom, så han kunne lave en træningssituation. "Nå", sagde han, stadig meget høfligt: " Ja det tænkte jeg jo nok, men det var da værd at prøve". Vi havde ikke flere møder. Hunden blev hold mere inde. Jeg så aldrig at den blev luftet og et halvt års tid senere flyttede de.

Du skrev mellem eller stor, men hvad ville du egentlig foretrække? Toller, kunne måske være relevant, hvis du gerne vil have en hund som er lidt mindre end Labrador. Måske også Springer Spaniel, men dem er der jo også jagt i. Du skrev evt. også anden træning. Kunne det være jagt? Jeg kender flere - især Labradorejere, som har oplevet et rigtig sus ved at komme på jagt med Deres Labradorer. Det havde de aldrig troet de skulle, men det har givet hele apporterings arbejdet perspektiv og nye dimentioner.

Jeg bruger en video om Spaniel træning som referenceramme. Dvs jeg følger udviklingen og metoden og kan så se et relevant afsnit lige før jeg går igang. Jeg ved så også hvilke eventuelle afvigelser jeg har lavet. Jeg lavede fx første dirigering et par uger før videoen angav osv. Men det betyder at jeg ved hvor jeg er og hvor jeg skal hen .... med afvigelser og personlige tilsnit

Hvad koster sådan en forsikring

Man kan næsten blive bekymret for Maggies fremtid, for hedder jo Maggie som i...? ikke noget, bare et navn jeg kunne lide. Gad vide om det bliver et problem:engel: Og i stambogen Nykilde Lea.... Gad vide om hun havde en større fremtid hvis nu hun havde heddet: Newspring Delightful Lea og jeg havde kaldt hende Mis Moneypenny som i Jamas Bond:blink:

Nu har jeg talt med Tryg, De har lanceret helt nye hundesygeforsikringer med livstidsdækning og højere maximum. Jeg har skiftet begge hunde over i den nu. Værd at checke!

Er der nogen som har et bud på hvilke snaks/tyggeting der er bedst mht. næringsværdi. Lever, lunge, kallun, kød, hals ??? Hest, Lam, Kylling, Okse ???? Fisk - mager eller fed????

Ingen tvivl om at uheld kan ske. Når man bruger sine hunde på jagter ved man alt om det. Jeg mener ikke man kan eller skal undgå at tage en risiko. Hvor der leves er der en risiko, men man skal naturligvis finde sine grænser. Jeg nægter personligt at drive en såt af med løs hund, hvis der er uoverskueligt og tæt vegetation op til en befærdet vej. Jeg vil kræve at jeg kan se nok til at stoppe hunden, om nødvendigt - så det er der andre der gør - deres risikovurdering er anderledes end min.

Jeg har indtryk af at hunde som kan tage deres tygge ting hen i et beskyttet hjørne, i et bur eller en kasse og derfor har god tid og sikkerhed spiser eller angriber tyggetingen mere behersket og uden risiko for at kløjs i det. Jeg har aldrig oplevet at nogen af mine hunde har haft et problem med det.

Underholdning til 30-60 minutter. Tandrensende og godt for hundene. Sådan nogen giver jeg gerne hvis hundene skal være alene hjemme, men ellers er tørrede kallun stykker nok hittet, her.

Jeg har altid brugt at give hundene tyggeting når de skal være alene, som beskæftigelse. Der er risiko ved alting, men det må man vist bare acceptere

Jeg har prøvet det samme med FT Spaniels uden det store held - i indlæringen. Jeg har mere held med at være uforudsigelig - altså skifte retning hele tiden. De går fint så længe jeg gør det, men i samme øjeblik, jeg igen tager retning imod bestemmelsesstedet vil de bare fremad. Jeg kan sagtens kommandere dem "gå pænt", men så falder begejstringen/halen også. Sjovt nok elsker de at gå så langt som muligt alligevel. Det ser man tydeligt, når vi skal vælge den lange vej eller den korte vej hjem. Hundene bliver altid glade, når den lange vej vælges også selv om der kommanderes "Gå pænt" og halen falder - pokker om jeg forstår - at de ikke forstår, at det var noget behageligere, hvis de bare kunne gå afslappet og i passende tempo. Det er bare som om det tempo er "dræbende" for en rask FT Spaniel. Den ville aldrig bevæge sig i det tempo, hvis den selv bestemte, men løbe fra sted til sted. Glæder mig til Maggie kan og må løbe ved cyklen.

MDe der markprøver......... Fra et årsalderen er altså prøver der foregår som rigtig jagt med fældning af vildt. Normalt er hunde mindst 18 måneder før de føres på den slags prøver. Men der er jo undtagelser. Den springer Spaniel som lige er blevet dansk og svensk markprøvemester er 17 måneder, men det er altså helt usædvanligt. Start med working test og træningsmarkprøver, når hunden er 1-2 år og så markprøver derefter. Markprøve mester i Cocker blev iøvrig vundet af en svensker Poun Andresson i den nyligt overståede week-end. De har gode Cockere deroppe. Tillykke herfra, med et godt valg.

Man skal altid være opmærksom på at man nemt kan få sådan en selforstærkende tro på egen ufejlbarlighed hvis man befinder sig i en osteklokke med ligesindede. Sådan er det også lidt i jagtstuen, omklædningsrummet og andre lukkede grupper. Efter min opfattelse er det vigtigt at man forstår det og ikke snyder sig selv. Jeg orker ikke at gå ind i endnu en debat om hvad jeg er uenig i, fik blot lyst til at pippe, som sagt

Mine hunde har uhyre let ved at høre en tilladelse til at apportere, jeg er betydelig mere gennemtrængende i mit signal, når jeg vil have den til at respektere en fasan som den flucher. At få dem til at gå pænt på jagt er stadig uden for min rækkevidde, hvis det skal være med storlogrende hale, noget lettere, hvis jeg hæver stemmen, men så falder halen. Om det er mere nænsomt end at rasle men et halsbånd, tror jeg ikke. Jeg troede egentlig debatten ville løbe ud af sig selv hvis ingen havde et adet synspunkt end jer, men det synes ikke at være tilfældet, så hermed et lille pip fra mig, bare for at undgå at I tror alle er helt 100 % enige hvad man jo ellers kunne få en fornemmelse af.

Her har vi vinbjergsnegle og Bonnie har apporteret dem i flere år nu. Jeg prøver at undgå at Maggie arver uvanen. mille gjorde det aldrig. Det er sgu svært at vænne en Spaniel af med at apportere snegle uden at ødelægge den lyst og vilje til at apportere så meget andet.