PBC

Nej - ikke at det er week-end, men de ved hvornår vi skal på jagt, for så er tøjet jo noget andet. Allerede ved morgenluftnimngen er Bonnie klar på, at idag skal vi på jagt og det smitter Maggie, som vel egentlig burde være en smule slukøret, for hun skal jo så være alene i hunderum et par timer efter morgenmaden indtil min kone henter hende ind til, som min kone siger, særlig hygge. Efter jagten er Bonnie træt -og Maggie får særlige gåture uden Bonnie er med, sidst på eftermiddagen og om aftenen. Bonnie luftes bare i haven. I går var Bonnie og jeg på jagt. Der var gæster med på jagten, som ikke havde været med før og i første såt skød jeg 4 flotte fasankokke, som Bonnie apporterede på flotteste vis. Et par af de nye så det og var henne og hilse på og "lette på hatten" af det flotte arbejde. De mente at det var ualmindelig flot apporteringsarbejde af så ung en hund! Hun er forrygende, min Bonnie på 9½ år. Så er Weekenden redet for os begge.

Vi kommer godt omkring - og godt for det. Dejligt med mange synspunkter og vinkler på fodring af hunde. Jeg vender lige tilbage til indledningen: Der er tilsyneladende meget stor forskel på hunde, men hvis ovenstående er opfyldt - altså at hunden på alle måder synes at trives på en foder til 10 kr / kg - er der så stadig nogen grund til at give mere? Her er så undtaget hunde med særlige behov Jeg mener et menneske kan leve sundt og godt for under 50 kr om dagen, men man kan jo også sagtens bruge det 3 dobbelte. Det bliver det ikke nødvendigvis sundere af.

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi lægger jeg vægt på at bruge de nødvendige penge på at give mine hunde et optimalt foder. Pt betyder det Arion blandet med Nutram + råfoder, knogler og ribben fra køer, æg, koldpresset rapsolie, fiskeolie, tørret kallun samt gode rester fra husholdningen. og så lægger jeg vægt på ikke at blive taget ved næsen, bare fordi jeg gerne vil fodre mine hunde optimalt

100% enig, stiller blot spørgsmål ved om godt foder behøver være dyrt foder - og i tillæg om dyrere er bedre? Okse mørbrad er jo dyrt, men vel ikke sundere end klump eller det seje kød som vi mennesker ikke nyder så meget?

Det kan godt være. Det ved jeg faktisk ikke. De har i hvert fald brug for proteiner. Har vist aldrig tænkt over det. Mine hunde, i 70'erne og 80'er, fik helt primært kallun og brune ris. Hvor kan man læse at muskelkød er et must?

En grim historie. Håber ikke det er udtryk for hvad der almindeligvis kommer ud at opholdet.

Nogen af de mest kompetente mennesker i denne verden er lidt mærkelige. Spirituelle, egocentriske, originaler, fanatiske eller bare anderledes. Hvis de iøvrigt er gode til det man betaler dem for, er det mig ligegyldigt og hvis de vil fortælle om det som optager dem er det oftest interessant at høre på. Jeg er sjældent særlig enige med dem, men ofte ganske spændende mennesker at tale med, synes jeg. mennesker med passion, talent og er sær-egne, er ofte de mest underholdende at tale med. man skal jo ikke nødvendigvis være gode venner, bare bekendte.

Jeg vil, som sagt også gerne se kød, fisk og æg, som vigtige ingredienser. Dog i bred forstand - altså kødet må gerne være de dele vi mennesker ikke sætter så meget pris på = sener, brusk, indvolde (mave) osv. Fisken må gerne være øjne og hoveder osv. - æg.... er vist bare æg men incl blommen (nogen kunne vel snyde og kun putte hviden i). Jeg mener at over 50% af hundenes samlede indtag, skal være disse tre ting og æg skal være den mindste del af det. Har iøvrigt lagt samme "indlæg" på FB i gruppen "Alle os der træner jagthunde" https://www.facebook.com/groups/188637627929636/603861796407215/?notif_t=group_comment hvis nogen er nysgerrige efter at vide hvad jæjere mener om samme spørgsmål.

Spændende. En Seriøs pige der ikke sætter sit lys under en skæppe. Forudbetaling, kan jeg ikke lide, men det er måske nødvendigt afh. af klientel. Hun får en chance, så må vi se.

Hvis kriteriet er, at hunden bare skal have det godt, have god mave og blank pels, tror jeg at produkter til noget under 10 kr / kg vil gøre det fint. En sjat olie, en æggeblomme som supplement. Spørgsmålet er om det egentligt kan blive bedre – og bedre i hvilken forstand: Hunden kan arbejde mere og længere (er det overhovedet målbart) Hunden holdes sundere og lever længere (meget svært at vide/måle) Hundens velbefindende er højere (hvis bare hunden kunne fortælle) Andre ting? (hvad skulle det være – smag?) Jeg tror de fleste køber foder som koster 20 – 40 kr /kg. Men hvad mener man, man får, for de mange extra kroner? Jeg har gennem tiden - og hen over 9 forskellige hunde - og 30-40 år, prøvet råfoder, discount foder til 6 kr / kg og dyrere foder til 30-40 kr / kg, (RC, Aktiv hund, Kromix, Pedigree, Sportsmans Pride, Skyttens Søcla, Arion (bruger jeg nu), Nutram, Happy dog – for bare at nævne nogle stykker), men har egentlig aldrig kunnet konstatere nogen forskel. Bliver vi simpelthen fuppet til at købe dyrere produkter, som lovprises med ord som: Gode råvarer, stor optagelighed, High performance, Premium, anderkendt af dyrlæger osv.? Hvis du kigger på ingrediens listen, hvad er det så der skal stå, for du vil give mere end 10 kr / kg for et hundefoder? For mit vedkommende, vil andelen af kød, fisk og æg tælle, men ofte står der jo ikke noget om det.

Jeg må så indrømme at jeg har brugt alle mulige slags foder fra det helt billige som blev udnævnt til bedste køb ifbm. "Tænks" undersøgelse (6 kr/kg)for år tilbage til dyre produkter + rå-foder - uden at kunne observere nogen forskel. Hundene har haft gode maver, arbejdet godt, haft fin pels uanset hvad jeg har ladet dem æde. Såååå....

De bruger det på den pension vi en sjælden gang bruger. Ejeren har været veterenær sygeplejersek hos en dyrlæge i svendborg og hun siger at det foder kan langt de fleste hunde tåle og udnytte og derfor bruger hun det. jeg brugte det selv en overgang, men holdt op da det blev for bøvlet at skaffe her i nærheden.

Det at en tæve byder sig til er ikke ens betydende med at den er højløbsk. Mine FT Spaniel byder sig til i en længere periode på måske 10 dage, men det er kun 3-4 dage af disse de lader sig parre og kan blive drægtige. Jeg har fået parret tæver 4 gange (2 forskellige, Sally og Mille) og selv om de umiddelbart kører halen ud til siden lader de sig ikke nødvendigvis bedække. Mine gjorde i hvert fald ikke. 4. gang kom vi for sent idet det ikke var muligt for os at køre over til hanhunden før på 13. dagen og det var for sent. Desværre. De 3 andre gange, har jeg afleveret min tæve i 3 dage 11. - 14. dagen og de er alle gange blevet parret på 13. dagen med succes, så jeg troede jeg kunne nå det, men det kunne jeg så ikke. Det er derfor vi ikke har en hvalp efter Mille. Det var nemlig ellers planen. Året efter var hun fyldt 8 år og vi mente det ville være for sent.

Jeg tror 90% af alle hunde ville foretrække sådan en tur i skoven. Det lyder rigtig herligt og hunderigtigt. Bedre end Agility med mindre hunden har lært at elske agility. Jeg har i hvert fald svært ved at se fx. en Spaniel for mig, som ikke ville foretrække stammer, pølser, fært, og med far alene i skoven, som det foretrukne alternativ. Det ligner jo jagt. Intet er bedre. Men derfor kan agitity og andre sociale aktiviteter nu være gode på mange andre måder. Netop det sociale - også for hundene er vigtigt at huske på.

En helt fantastisk konklusion, må man sige. Jeg har stor respekt for andre meninger, men ikke for for myter om at denne eller hin race eller hundetype er så helt speciel at ingen andre end folk som selv har ejet racen/typen kan vide det mindste om disse unikke hunde. Man kan sige nogle generelle ting om spidshunde og om Erasier - det kan man vist også om jagthunde og Spaniels, men det udelukker vel ikke folk som ikke selv har ejet sådanne at tale med om dem udfra generelle erfaringer og viden og hunde? Visse hunde er ret specielle og visse racer er også ret specielle, men det meste af de du siger om spidshunde generelt er noget vrøvl, så vidt jeg kan se - og det får mig til at tro at også det du skriver specifikt om Erasier nok kan og skal drages i tvivl. I det hele taget at forsøge at sige noget specifikt som passer på alle Spidshunde, som jo kan deles i meget forskellige typer fx. jagthunde, trækhunde, hyrdehunde, selskabs hunde, vagthunde og gårdhunde siger mig at man tage disse udtalelser med mere end et gran salt.

Jeg mener at en normal tæve er højløbst fra 10-11. dagen fra blødningver startet. Den har ofte lysere / gulligt udflod i den højløbske periode. Den er højløbst i 4-5 dage og herefter stopper den med at have udflod. Jeg plejer at passe på den en uges tid efter dette tidspunkt - altså lige godt 3 uger ialt. Herefter lader jeg tæven svømme en god tur så mest muligt duft vaskes af bagenden af hunden. Et almindeligt bad kunne jo også gøre det. Sterilisation vil jeg kun anbefale hvis løbetid giver væsentlige problemer udover det normale. Skøn race, held og lykke med den.

Ahhh.... Ninjamor - helt enig :blink: - Jeg manglede at forstå hvorfor det er vigtigt at de klarer det selv så vidt muligt.

Jeg fik et "vink med en vognstang" i oktober. Bonnie bliver jo 10 år næste gang. Og hun har nok været lidt forsømt mht. rigtig (rigelig) motion, siden vi fik Maggie i juli. Der har naturligvis været en del aktivitet og Bonnies behov for aktivering, har været dækket, men den sædvanlige kraftige motionstræning. Lange og svære apporteringer på land og i vand, gode cykelture osv. er nok skåret ned til 25% af det normale. Og, til min gru, var vægten kommet op på 15,7 kg. Bonnie skal veje 14.5 - 15 kg for at være i form. På den første jagt i oktober gik hun død efter kun 2-3 såter - 3 timers arbejde. Jeg tænkte umiddelbart at det var alderen der begyndte at trykke. Dog satte jeg ind med mere motion (arbejde) og strammede lidt op på godbidderne, som jo ifbm. Maggies ankomst nok var øget betydeligt - og jeg genoptog træningen, som har ligget død med Bonnie til fordel for Maggie. Nu vejer hun 14,7 kg og på sidste jagt tog hun flot 5 såter mellem 9.30 og 13.30 - og var stadig fit for fight. Så nej, det var ikke alderen der trykkede, bare en dum og doven ejer, der ikke passer sine hunde ordentligt. Aslan - det tror jeg naturligvis ikke om dig, synes bare historien passede ind her. Det eneste der vil hjælpe på Aslan er at han får en lille ny legekammerat, så skal du se hvor han kvikker op

Det minder mig om dengang vi havde en voksen Norsk Elghund Freje og min bror havde 2 hvalpe/unghunde Chow Chower. Når de kom på besøg stillede vi et have bord i hjørnet, så hoppede Freja derop, når hun ikke gad at lege mere. min bror havde ikke lært sine hunde at stoppe legen. Det ville være bedst hvis hundene selv kunne finde ud af det for på sigt er det jo sådan det helst skal være, men i dette tilfælde kan det lyde som om at det kræver lidt hjælp fra jeg. Jeg ville dog, i første omgang, prøve at klare det uden gitter, men med afledning og indgriben. Selv en lille hvalp bør kunne forstå at "nu er legen slut". Jeg bruger en slut kommando. Både i forhold til hunde der leger indbyrdes og hvis jeg leger med dem. Slut, betyder at legen med hinanden skal slutte. Har nogen lyst til at lege videre med en klud eller ruskedusk, så er det ok. Dette er lykkedes med de sidste 4 hvalpe jeg har fået (FT Spaniels), hvor jeg har også har haft voksne hunde i huset, men der er jo forskel på hvalpe og på hunde, så du må prøve dig frem.

Mange fine indlæg og forskellige meninger. Tydelige signaler fra ejerens side synes at være fællesnævneren for det vi oplever er vigtigst. Struktur vurderes lidt underordnet, dog synes jeg det virker ret struktureret hos de fleste også hos nogen af de der ikke går så meget op i den del. De første mange år vi havde hund arbejdede jeg på skiftehold - 5-holds skift - aften, nat, dag, weekends og min kone, som er sygeplejerske, arbejdede også på mange forskellige tidspunkter. Jeg oplevede en ret stor forskel på hundeholdet (2 Riesenschnauzere) da vi vedtog at uanset hvordan vi arbejdede, ville vi prøve at give hundene så mange fælles punkter fra dag til dag som muligt (så meget struktur som muligt). Ingen af disse hunde havde mindste tendens til nervøsitet eller svag psyke. Faste lufte og gå tider samt spise-tider. Det der nu kunne lade sig gøre i situationen. Det gav så vidt jeg kunne vurdere, meget mere harmoniske hunde. Mere rolige, når de var rolige og med stor lyst til arbejde og aktivitet, når det var det der var på programmet. Balancen mellem hvornår det er hunden der styrer begivenhederne og hvornår man lader hunden også have ret til initiere aktiviteter er jo hårfin. Når en hund går til døren. Ja så lukker de fleste den nok ud, hvilket dels betyder at hunden styrer begivenhederne samt forstærker hunden læring i dette. Det kan de fleste vist acceptere, så længe det ikke tager overhånd. de fleste hunde fornemmer nok at har de lige været ude er det omsonst at bede om at komme ud igen, så det ikke tager overhånd. Hvis en af mine hunde kommer med en opfordring til leg siger jeg ja 2 ud af 3 gange, men jeg afviser den også venligt engang imellem. Som nævn sørger jeg for at hundene ikke ved om de skal være i hunderummet 5 minutter eller flere timer. I det hele taget sørger jeg for at hundene fornemmer, at det er ok at spørge, men at et nej skal accepteres. Det er jo i og for sig hele grundlaget for træningen af mine FT Spaniels. De spørger om de må apportere, om de må gå i søg, om de må gå videre nu osv. En jagthund, kan nok ikke have særlig meget ret til selv at tage initiativer, men har ret til at spørge - ikke plage. Noget andet er det at arbejde selvstændigt og også tage visse initiativer under udførelsen af en opgave. Det træner jeg særskilt. Min første FT Spaniel Sally var langt mere selvstændig i apporteringsopgaver end mine senere Spaniels har været. Jeg vidste nemlig ikke en dyt om dirigering, da jeg trænede hende, så hun lærte at klare sig selv. Til gengæld gik jeg med hende ud til området, hvor fuglen skulle ligge. Mine nuværende hunde kan sendes ud i området - og i områdesøg, men kigger jævnligt op for at få hjælp, for de mener, jeg må vide hvor den er. Igen en hårfin balance mellem samarbejde og selvstændighed.

Konsekvensen af den måde jeg opfatter ledelse af ifht. hunde er at jeg altid anstrenger mig for at skabe de ideelle rammer for hundene, både i lærings, altså træningssituationer og i alle andre situationer (hvile, hygge, spise, lege osv) - at rammerne er befordrende for det man vil opnå. Det betyder at jeg forsøger at skabe ro og intencitet hvis jeg vil træne dirrigering første gang eller stop og bliv sidende, mens jeg forsøger at skabe en mere munter og aktiv stemning,når jeg træner søg efter fasaner. Vil jeg gerne lære en hvalp at gå i vandet, kan jeg hidse den lidt op så den bliver modig måske endda overmodig osv. Det handler om at skabe den stemning der befordrer den læring man er eller skal igeng med.

Ro, regelmæssighed og renlighed.... sagde man i gamle dage mht spædbørnspleje. Hunde er jo på sin vis at sammenligne med børn:blink: - Jeg mener hundene har det godt når de er trygge, ved nogenlunde hvad de kan vente og kan læse de klare signaler på hvad der skal ske og lever i en rimelig fast rytme. Naturligvis med krydderier (jagt, træning, ture, kødben osv.), men en basis, som er kendt og tryg. Og jeg tilrettelægger dagene derefter. 80% af dagene ser således ud: Hundene hentes i hunderum 7.30. Så går vi ned på den nærliggende eng. Jeg kræver ikke rigtig noget af dem undtagen at de ikke trækker mig omkuld, på vej derned. De slippes løs dernede og vi går lidt rundt. Hundene gør sig rene og efter det, laver jeg nogen gange lidt stop øvelser eller indkaldsøvelser, men det meste af tiden passer de sig selv. Jeg skifter dog retning med mellemrum for at sikre at de ved de skal holde øje med mig. Er vi heldige kommer der nogen forbi. Det kan give mulighed for at træne indkald med distraktion og naturligvis også at hilse på - og lege lidt, hvis det er en der må og vil det. Når vi kommer hjem 8 - 8.30 fodres hundene og efterlades i hunderummet, hvor de fodres. Det er fordi jeg ønsker at de ikke skal vente på at blive lukket ind. De skal vænne sig til at gå hen og lægge sig eller beskæftige sig selv. Somme tider lukkes de så ind efter 15 minutter - hvis jeg fornemmer der er ro. Ofte efter min morgenmøde 9-9.30 - og sommetider først kl 10-11 stykker, men det er sjældent. Så har jeg gået med dem igen kl. 11.00 - 11.15 - bare en lille luftetur fordi Maggie, jo ikke kan forventes, at holde sig så længe. men ellers er næste punkt (når der ikke er hvalp) luftning kl 15.30 - 16.30, hvor de løber løs, som om morgenen, men nu suppleret med enten træning eller gå-tur - og mad når de kommer hjem. Igen efterlades hundene i hunderum 15-60 minutter. Om aftenen ved 21-22 tiden luftes igen, som om morgenen, men her kommer hundene med ind når vi kommer hjem. Der skal jo ikke fodres. Og de lukkes så først ud i hunderummet efter lille tissetur i haven engang før midnat. Maggie er nu blevet et halvt år og jeg har prøvet at skippe turen kl 11.00 og det betyder tilsyneladende ikke noget. Til gengæld tager jeg hende så ud og træner alene 2-3 gange ugentligt på nye terræner - ca 30 minutter hver gang. Hundene luftes jo også henad dagen i haven og der sker jo ting i huset hele dagen. Min kone står op og hilser på og Maggie går med hende i køkkenet (Bonnie bliver hos mig). Der er frokost og pauser. Der kan leges og hygges med lidt pjat i haven, men rammerne er ret faste. Jeg tror det er ret tydeligt for hundene hvornår der skal ske noget - og det betyder, at de roligt kan lægge sig og slappe af ind imellem. De behøver ikke være på dubberne for ikke at gå glip af noget. Jeg har regnet lidt på det og jeg tror det betyder at Bonnie ligger og hviler 18 timer i døgnet disse dage og Maggie 16 timer. Hun tager af og til kontakt og kommer med en ruskedusk eller andet. Så hygger vi lige lidt med det - eller finder på noget sjovt (i Maggies optik). Jeg tager også hundene med ud og blive friseret - eller hvis jeg skal ud og ordne noget er de med - fx ud og gøre støvler rene, hente avis, køre skraldespande ud osv. Så laver jeg lidt følg med far. Det nyder de tulsyneladende begge i fulde drag. og det er fordi der altid falder lidt godbidder af når vi kommer ind igen, ved jeg ikke Hvor længe hviler din / dine hunde en hverdag - hvis du har sådan en?

Da vi fik Sally neutraliseret pga. livmoderbetændelse var hun godt 7 år. Vi havde på dette tidspunkt også Mille (Købt som 8 ugers hvalp udefra) på ca 2 år og Bonnie, som var en hvalp fra Bonnies sidste kuld året før og altså ca 1 år, ændrede det så vidt jeg kunne se, ikke på Sallys status, som helt åbenlyst var ranghøjest og højt respekteret af de 2 yngre tæver. Mille fik hvalpe året efter, men da var Sally blevet aflivet (pga kræft). om dette ville have ændret noget ved jeg ikke, men det kunne det måske. Mille blev i hvert fald langt mere selvsikker på dette tidspunkt og voksede mentalt meget det år. Jeg vil ikke neutralisere mine tæver af bekvemmeligheds hensyn, men gerne af medicinske grunde.

Enig Ninkamus der kan skabes rum for læring alle steder og i alle situationer og en hvalp/hund lærer (erfarer) jo naturligvis også noget selv. det afgørende er hvor effektivt dette rum er. Jeg tror visse ting kun læres - eller i 95% af tilfældene, via andre individer og jeg tror at det er en væsentlig del af at være ranghøjest er, at man kan skabe de situationer (det jeg kander lærings-rum) som yngre/andre hunde lærer af. En hvalp på 5 mdr. kan naturligvis lære meget af ældre søskende, som den også leger og pjatter meget (hvilket jo også ofte er læring). Men fra forældrene, som er de ranghøjeste læres mere intensivt (effektivt) fordi de via Deres "personlighed" skaber et rum, hvor de får opmærksomhed, koncentration og kontakt på en mere intens måde. Vi kender det vist alle. Når en højt respekteret person, med stor karisma siger noget, hører vi mere efter. Folk tier og lytter. Gode lærere er også istand til at skabe dette rum. Jeg plejer også at sige at for at være en god lærer, må man kunne det samme som en god leder kan, så ja, jeg sammenblander. Det tror jeg egentlig man gør i mange kulturer. En lærer (åndelig vejleder, mentor, sensei, Guru, osv) er en højt respekteret person, man følger. At den danske folkeskole måske ikke lige kun har den slags lærere er en anden ting

Jeg har 2 glade hunde, så jeg er dobbelt så god:engel: