PBC

Nej det tror jeg nu heller ikke, men nogen mennesker elsker jo at netop den race, hundetype eller den hund de har er helt unik. Noget helt specielt og helt anderledes end det andre har....... og da kun andre som selv har ejet sådan en hund, kan vide noget som helst (altså efter Deres mening) er det i virkeligheden nyttesløst at argumentere. For uanset hvad man siger, vil man jo bare blive opfattet som en der ikke kan vide bedre. Det kan aldrig blive en dialog i øjenhøjde, hvor debatørene betragter hinanden som værdige debatører. At vi så er nogen som godt ved at forskellige racer er forskellige, men også sammenlignelige og samme art med fælles grundlæggende egenskaber, behov, genpulje og at alle hunde som enkeltindivider er unikke, er en anden snak, som tilsyneladende ikke forstyrrer denne debatørs tro på egen fantastiske indsigt i noget så helt fantastisk unikt som spidshunde og Eurasier.

Jeg tænker at normalt - altså i naturen ville lavt rangerende hunde ikke være dem der formerer sig. Om lavt rangerende også er lig med meget pleasende hunde er jeg usikker på, men det tror jeg egentlig de er - altså også hunde som gerne og ofte viser underkastelse. Hvis man så laver udvalgsavl på den slags individder hvor fører det så hen? Det er gode brugshunde, gode familiehunde, lette hunde at håndtere, hunde som ikke kommer i konflikt med andre hunde, vælrdifulde i en flok, men kan man forestille sig at det vil udvikle sig til problemer hvis man avler på dem? Svage nerver, svag psyke, hvad ved jeg, for det virker ikke helt "naturligt" at avle på ranglave individder

Fx FT Spaniels og Labradorer ønskes meget pleasende

Nej. Ninjamor. Skriver jeg som om det er videnskabeligt bevidst eller slået fast via statistikker? Hvorfor kan du ikke bare tage det for hvad det er: "Min oplevelse er, at de fleste foretrækker hunde som strutter af selvværd, selvtillid og fører sig som om de ejer verden. På udstilling og til daglig." Er det ikke sådan vi alle skriver herinde. Det bliver da lidt kompliceret hvis vi altid skal skrive - "det er altså bare mine betragtninger". Jeg mener, det ligger jo lidt i kortene at det er det man skriver. Hvis det derimod er videnskabelig bevidst, ville man vel skrive det. Ikke? Er jeg lidt træt af dette "dieskeren" alt hvad der skrives? Ja. Dog er der en tendens indenfor visse brugshunde områder at man lægger mere og mere vægt på at meget "pleasende" individder foretrækkes. Man kan så filosofere over om det er hensigtsmæssigt. Det har jeg heller ikke videnskabelig dokumentation på. Det er bare sådan jeg opfatter det!

Jeg opgav denne tråd for nogen tid siden fordi den igen, igen endte med en debat om hvorvidt det er ok at en tævehund viser underkastelse (endda kraftig underkastelse) overfor andre hunde. Og om der er en ranghøjest i en flok og hvorfor den der er ranghøjest er det. Det er i min optik både ok, naturligt og nødvendigt at mange individder i en flok viser underkastelse tydeligt og så ofte som nødvendigt. Også ranghøjere individer viser underkastelse ifht de der har højest rang. Hunde der underkaster sig og viser det tydeligt, er i høj grad med til at skabe ro i en gruppe. Det er oftest individder (rebeller) som ikke er gode til dette, der skaber uro. Individer der aspirerer til at rykke op i rangordenen. Dem er der desværre mange af i vores population af familiehunde fordi man gennem generationer, har avlet på dem fordi de klarer sig bedst i mange af de situationer, som vi bruger til avlsudvælgelse: Udstillinger og måske også visse prøver? Alene det at mange mennesker ikke bryder sig om en hund der viser meget underkastelse betyder at man ikke så gerne avler på disse. Det er sådan set ok, for de ville heller være de udvalgte til avl i naturen. Problemet er at man ikke kun avler på de ranghøjeste, som også har det mentale overskud, men på rebellerne, som måske har det, måske ikke. En hund med stor fysik, stort ego men manglende mental overskud, som giver ro og overblik er en potentiel slagsbror. Nogen af disse rebeller har sikker også lederpotentiale og kan derfor være udmærkede i avlen. Den gode avler bruger gerne disse hunde. Ikke de der ikke har "potentialet". Jeg mener at de mentalt og fysisk stærkeste (ofte ældre men ikke meget gamle) individer er ranghøjest i flokken. Og når den ranghøjeste tæve er i løbetid har den en helt særlig status. Det er måske fordi vi (mennesker)ikke accepterer dette at vi siger hun er lidt mærkelig og "hormonal". Hele systemet slås imidlertid ofte i stykker når en hund neutraliseres. Der kan komme uorden i den sædvanlige rangordnings systematik. Man kan ikke rigtig placere sådan et individ og omgivelserne bliver usikre og kan stresse. Og så den neutraliserede hund kan have svært ved at navigere ifh til andre hunde, hvilket ofte resulterer i at den mister interessen for andre hunde - og for mange hundeejere betyder det nok at et problem er løst.

Det er et interessant spørgsmål Ninkamus. Jeg tror det er vigtigt at ens hund oplever at den kan lære noget af os. At vi er kompetente og at sammen med os bliver den selv mere kompetent. Det er noget af det som gør et individ til en leder, at man kan lære noget af dette individ fordi det har erfaring og er værd at lære af. Så kan man spørge hvordan man skaber et rum hvor der læring får gode betingelser. Jeg tror det ofte handler om at skabe ro og reflektion. En situation hvor der er kontakt og ro, hvis altså det der skal læres indebærer selvkontrol og ro, som at gå pænt. Skal man lære noget med kraftig aktivitet - hetz for eksempel, skal der stadig være kontakt, men ikke ro. En leder er en de andre lægger mælrke til - er opmærksom på. Meningen med det er at man kan lre noget ved at samarbejde med og følge en leder. Det fører til succes på både kort (mad) og længere sigt (læring). Men du mener måske ikke en leder skaber rum for læring eller?

interessant, så er der altså mulighed for at sprede hygge oh gode vibrationer. Tak for info

Jeg ved det ikke helt med det der Karma, men jeg tror det er noget fus med at sprede "gode vibrationer" via det man skriver hvordan det opnåes har jeg ikke den fjerneste ide om

Nå men så holder jeg op

Jeg giver mine hunde et meget indholdsrigt hundeliv Jeg skaber rammer som giver ro, tryghed og harmoni i hverdagen

Hold nu op, mon ikke de fleste kan forstå at det ikke kører i fast skema med stopur, bare et eksempel. Alting skal jo ikke forståes bogstaveligt

Ikke noget fast skema blot som eksempel. Faste skemaer duer ikke - vejr, vind, stemning og meget andet påvirker træningen. det er jo derfor jeg siger variation

Jeg er en glad mand på 57 - og ikke det mindste sur. På jagter hører jeg nok ofte til den yngste tredjedel. Synes nu heller ikke den gamle er sure (jeg ved ikke rigtig hvor den ide kommer fra? måske for de ikke hopper runt og siger "yes" hvergang de rammer en fasan?), men mange har helt åbent-lyst et noget andet syn på hvordan hunde og andre dyr skal håndteres end jeg har. Især de der kommer fra landet hvor brugsdyr, med lidt mindre følelse end by-hunde .-)

Man siger naturen er hård, når det kommer til hvordan individer udvælges til avl. En bette hvalp skal forbi mange hurdler, før den kan avle. kun en ud af 100 kommer måske så vidt, når vi taler ulve? - nogen der ved det? På den måde holdes naturens fauna sund og levedygtig - ja udvikler sig endda til det bedre over lang tid. Men hvad med vore hunde. Hvordan udvælger vi "de til avl bedst egnede individder"? Jeg mener noget af det første mht. selektion er avlsdyrenes evne til at overleve og blive stærke (individuelt og som gruppe hvis det er flokdyr) og evnen til at formere sig uden problemer. Altså evnen til parring, drægtighed, fødsel, pleje, fodring og håndtering af hvalpe. Herefter den enkeltes hvalps evner og forudsætninger. Desværre synes jeg vi mennesker ofte ser stort på naturens selektion - vi laver vores helt egen baseret på pels, øjenfarve, størrelse osv. Hvad burde vi gøre? Mere mentaltest? Andre tests? højere alder på individer der avles på (så man kan se sygdomme der kommer senere. hvor gamle er individder der avler i naturen?). Hvad giver bedst og hurtigst et resultat i form af sundere hunde?

Jammen Zak er da også særdeles velkommen i hunde-træner-behandler billedet. Har jeg givet andet indtryk er det en fejl. Jeg anfægter blot at alt han gør er så fantastisk. Jeg føler måske bare at han ikke har så meget brug for lidt opbakning og at der også kan stilles spørgsmål ved noget af det han laver - Ikke om det skader hunden, men om det er optimalt. KrudtKarla - nu ved jeg ikke hvor du kommer, men jeg har tilgode at se jagthundetræning helt uden korektioner ved at rykke i line/halsbånd, men har så sent som i år set ejere blive bedt om at skifte fra sele til "retrieverline", så man kan træne hunden i at gå på plads. Det er korrekt at de vilde ryk, hvor hunden flås tilbage er ved at være en saga, men der er bunkevis af små ryk - de fleste kender simpelthen ikke andre måder at gøre det på - giver sig ikke tid - og vil træne 20-40 minutters "på plads" med små ryk med hvalpe på 3-4 måneder. Dybt godnat - ryk eller ej. 3 minutter af gangen 3 gange på en halv time er optimalt. Så kan man holde gejsten oppe og få hundens opmærksomhed med passende midler (lyde, legetøj, godbidder) og så får hvalpen succes - og alle er glade og kan lave noget andet - fx. følg mig mens jeg går baglæns eller gå rundt om mig og få en godbid eller sid helt stille 20 sekunder ..... variation, pauser, god stemning, men det er ikke det jeg ser i den virkelige verden.

Sammenligningen med Henrik Dog Wisperer (som jeg siger skal have en chance) synes jeg ikke er så meget bevendt. Situationen er vel at vi alle er enige om at det Zak gør ikke på nogen måde kan skade hunden. Den kan ikke lide overlast pga. træningen - og har man tid og evner nok fører det nok også til målet selvom man bruger metoden som Zak viser på den første video. Det vil dog gå 10 gange hurtigere, på den måde han viser på den anden video. Henrik opererer i en delvis fjendtlig verden, hvor mange tilsyneladende mener hans metoder indebærer overlast på hundene. Det er på dette punkt jeg forsvarer Henrik og siger: Giv ham nu en chance. Det er måske bedre at de lærer at gå pænt og får et godt liv sammen med Deres familie end at de er et evigt irritationsmoment og måske til sidst bliver aflivet. Jeg hilser generelt alle der vil hjælpe folk med at opdrage og træne hunde velkomne som udgangspunkt. Der er hårdt brug for dem. Desværre er en meget stor del ikke særlig gode til det. Det gælder også en meget stor del af de instruktører der virker på mange af de træningspladser der kører idag både i jagthunde regi og andre steder...... tror egentlig Henrik ligger i den bedre ende, hvis man laver en sammenligning. Ellers har jeg måske bare været uheldig. Men det er langt bedre end ingenting og der er jo bunkevis af nye hundeejere, som efterspørger hjælp. Nogle ting der går galt på træningspladser jeg har været på: I de øvelser hvor hvalpene skal lære at sidde roligt ved siden af ejeren, lærer de det stik modsatte fordi instruktøren taler uoverladeligt i 5 minutter, mens hvalpens bare skal sidde og føreren høre på instruktøren - og dermed ikke kan koncentrere sig om sin hvalp og hvornår øvelsen skal slutte. Hvalpene lærer at efter en kort tid kan man godt blive urolig for far er "optaget" I lineføring lærer man i bedste fald, at hvalpen skal lokkes til at have opmærksom hed på føreren, når den skal gå "på plads", (i værste fald også med kontante ryk) hvorefter man fortsætter i en ½ time med dette. Ingen hvalp kan holde koncentrationen på føreren i meget mere end ½-5 minutter. Altså ødelægger man øvelsen istedet for at bygge den op. I indkald går man for hurtigt frem. Dvs man bringer hvalpene i en situation, hvor de ikke med meget stor sikkerhed vil komme på indkald og derfor går en stor procentdel af indkaldene i fisk og hvalpene lærer at man ikke nødvendigvis skal komme når signal gives Og lidt senere (4-5 uger når de lige har lært at blive sidende i 10 sekunder) lærer man dem at blive kald af en stop... I det marked mener jeg godt Henrik kan være sine metoder bekendt og igen. igen, igen - det er jo langt bedre end ingenting.

Du skriver at du gerne vil stå op 5 gange om natten. Da jeg fik hvalp i juli i år havde jeg den i et transportbur lige udenfor soveværelsesdøren, som stod åben. Jeg puttede Maggie kl. 24 - og satte vækkeuret til 4.00 de første 7 nætter, herefter kl. 5.00 7 nætter og så 06.00 osv. Efter 3 uger flyttede hun ud til mine 2 voksne tæver som har et hunderum med adgang til lille løbegård, hvor hundene er om natten nu. En anden ting mht. dit projekt. Hvis du kvitter smøgerne nu - og sætter det beløb du sparer til side til "hund", så har du jo de penge du skal bruge til indkøb af hund, sygeforsikring osv. - altså startudgifterne - og du kan så, når hvalpen kommer begynde at bruge "rygepengene" på driftsudgifter - altså foder mv. og skulle der være lidt til overs gemme så du har et lille spareskilling stående til forudsete udgifter. Uanset om det er "nødvendigt" rent økonomisk at gøre sådan, vil du kunne glæde dig endnu mere over din hund hver eneste dag, når du går med den og får motion og frisk luft og samtidig ved, at netop den fik du for "rygepengene". Bedre helbred, bedre og længere liv. Det er altså et flot projekt, synes jeg. Man kan godt blive en smule irritabel når man kvitter rygningen så gør det nu (ikke når du får hvalp) og lav den der "ryge konto", som bliver "hunde konto" når hvalpen er født. Lav den faste overførsel af pengene så bliver det til noget. Hold fast. Læs om hunde når du nages af rygetrang eller gå en tur. Du kan måske endda låne tæven som du har kig på at gå tur med Mine forældre havde begge røget siden de var 15 år og de stoppede begge det år de gik på folkepension. Så den lave folkepension er da godt for noget. De havde kigget lidt på hvor stor en del af rådighedsbeløbet der gik til 40 cigaretter dagligt. Min far lever stadig. Han er 83 og har det godt. Min mor døde af kræft for 8 år siden.

Ninkamus, jeg tror jeg ønsker at skelne imellem hvornår man leger og pjatter med sin hund og så hvornår man går ind i en lederrolle for den, hvor man stadig er venlig og leger pjatter lidt, men hvor målet er at skalbe et "rum" hvor læring finder sted. Reflektion, samarbejde og glæde Du har ret i at man sagtens kan (og skal) lege og pjatte, men når jeg ønsker at lære hunden at den skal gå pænt i line går jeg ind i en rolle, hvor vi godt nok skal samarbejde og være glade, men jeg ønsker hunden skal gøre som jeg ønsker (gå pænt og ikke hoppe omkring eller trække i linen) - altså tager jeg en anden rolle - jeg vil være leder ifht. hunden. Jeg tror også hunden forstår denne forskel og jeg tror i høj grad hunde har behov for at ejeren tager denne rolle ganske alvorligt og ganske ofte. Vi har før været inde på det. Den venlige, kompetente, rolige, forudseende og tålmodige ejer, kan forvente at hunden følger ham. Det kan han ikke, når han optræder i rolle som fx. kuldbror eller lignende. Når Zak skal lærer folk hvordan de kan træne hunde i bestemte retninger/dicipliner, mener jeg han skal vise dem den hurtigste og letteste vej mod målet - og det er altså, efter min bedste opfattelse, ikke at optræde som kuldbror. Leg og pjatteri kan være belønning og med til at skabe tættere relationer Vi kører vist lidt i ring nu. I hvert fald har jeg ikke så meget nyt at sige, synes jeg.

Den helt væsentlige forskel på Zak i de 2 situationer er at i den første mener jeg ikke Zak angriber problemet på bedst mulige måde. Det kan måske godt lykkes på den måde (og ingen tager jo i hvert fald skade af det), men det er en stor omvej synes jeg. Man skal ud hvor der er færre distraktioner. Man skal optræde mere som et ældre, respektabelt team-medlem. Vise overblik, forudseenhed, ro, tålmodighed - ikke være en legekammerat (kuldbror) til hunden, mere som en far. Så får man også opbygget de rette relationer også for den fremtidige træning og sameksistens. Det er præcis hvad Zak gør i den anden video, så vidt jeg kan se. Og jeg er godt klar over at opgaverne er forskellige og det Zak vil vise er forskelligt. Jeg mener altså stadig ikke man skal gøre som i første video, bare for at vise (det er det jeg kalder show), at man kan få hunden opmærksomhed også selvom der er distraktioner. Men ok, det er bare en omvej, ikke skadeligt. Mht CM står det i den første video ikke klart for mig hvilket problem CM prøver at løse, men hunden er jo i hvert fald ikke inde i noget samarbejde på noget tidspunkt og det fortæller at metoden ikke at god. Jeg vil gerne se en hund som reflekterer og samarbejder og viser at den i hvert fald er glad for træningen. Der roses ikke og korrektionerne er mere fysiske (straf) og ikke verbale, hvad jeg ville foretrække, hvis korrektioner skal anvendes. om der er et resultat af træningen er svært at vide når man ikke ved hvad problemet var, men hvis det var at hunden trak helt vildt, gør den det jo ikke mere...... I den anden video..... ja jeg ved ikke, men det virker helt håbløst. Både situationen og det CM gør. Jeg ville aldrig lade en pige i den størrelse lufte en hund i den størrelse alene. Det er grundlæggende helt galt og CM ændrer ikke noget ved det og hans ide om hvordan det skal løses er ikke holdbar. men igen intet samarbejde ingen arbejdsglæde intet resultat. ikke godt.

Det er jo ca 1000 gange bedre træning af at gå pænt i min optik. Her opfører Zak sig som om har er en velafbalanceret leder, med tålmodighed, overblik og uden at gå i "barnlig mode". Han bliver derved en god og respekteret leder for hunden. Hele hans væremåde og kropssprog er 1000 gange Bedre her. I den første bliver han mere en jævnaldrende lege kammerat, som prøver at tiltrække sig opmærksomhed på den måde hvalpe og unghunde (ikke voksne hunde) gør det på. Utroligt at det er samme mand, synes jeg. Jeg skal lige se CM videoerne igen før jeg siger noget om dem, men kønt er det jo ikke.

Det forstår jeg ikke. Jeg mener ikke der er flere sundhedsproblemer med tæver end med hanhunde og tæver er alt andet lige lettere at have med at gøre efter min mening, så vælg det du helst vil have. Placer altid hundens ligge og hvilepladser så tæt på hvor i selv foretrækker at opholde jer som muligt. Det er der hunden vil være. En kasse ved siden af din seng vil være fint til at begynde med. Senere bare en madras - og evt så den kan ligge delvis under sengen da I har begrænset plads forstår jeg. Den skal jo langsomt lære at være alene nogle timer. Jeg ville nok bruge korridoren til dette. Evt. sætte "natkassen" derud til at begynde med. Det kendte giver tryghed. Jeg vil ikke anbefale et bestemt foder, men hvad med at bruge det samme som opdrætteren? 3 gange dagligt indtil hvalpen har ca 90% af slut størrelsen - nok når den er ca 8 måneder gl. Start med hvalpe opdragelse fra dag et. Bitte små doser. Leg og nusseri er ok i store mængder, blot prøver jeg at styre at den kan falde ned efter voldsom leg. Så send klare signaler om du ønsker det skal være roligt eller voldsomt. Tag altid imod hvalpen med glæde, men du bestemmer om der skal nusses stille eller der kan leges og du kan også afslutte - og du kan naturligvis også opfordre til kontakt/leg mv. Gå ikke egentlige ture. Gå og lad hvalpen følge dig med og uden line. Går den i en retning så gå du i en lidt anden og den skal så følge dig. Gør det bevidst dagligt. Min erfaring er, at det er godt at lufte samme sted dagligt, hvor hunden kan løbe løs, men lad den ikke løbe så meget løs, at den ikke holder øje med dig. Derfor vær uforudsigelig (skift retning) hele tiden. Min Hvalp på et halvt år er ude på den måde 4X10 minutter hver dag og derudover træner vi andre steder 3x30 minutter (kan også være på hold mv)hver uge. Det er en FT spaniel. En labrador kan måske klare sig med lidt mindre. 3x10 min er måske fint. Det har vi gjort siden den var ca 3 mdr. De 3x30 minutters træning også, men her har været mange pauser indlagt - så selve træningen har været helt kort - måske 2-4 minutter af gangen - 4 gange i løbet af den halve time fra starten og så kan man øge hen ad vejen. 1000-1500 kr om året til det faste, men tegn en sygeforsikring til de forudsete Nu bliver det så bare at holde gejsten oppe - der er lang tid til foråret :blink:

Det handler om at bryde vanen nu. Først og fremmest skal i stoppe med at belønne at han piber ved døren. Altså ikke lukke ham ud, når han gør det. Det er en god ide at komme ham i forkøbet, så ved I også at han er luftet osv. Jeg vil tro at han så alligevel går til døren og piber efter han er kommet ind - og så må han altså ikke "belønnes" for det, så i bliver nødt til at aflede ham. Om nødvendigt tage ham i line og tage ham med hen i den anden ende af rummet. Hvis I er forberedt kan I evt give ham et tyggeben (som i har klar så I ikke skal gå efter det) eller lignende efter nogen tid, så han ikke forbinder det med at han peb ved døren, men det vil måske holde ham afledt en tid, henne i den ende af stuen.

De ser fint i mørke. Langt, langt bedre end jeg gør. Det er meget tydeligt også når vi går steder hvor vi ikke er kendte. Ovre ved sommerhuset er det mørkt udenfor om natten. Rigtig mørkt. Så mørkt at jeg må have en lommelygte med for at se den klippede sti jeg skal gå på ned mod stranden. Jeg har prøvet at træne apportering i mørket og mener faktisk at hundene kan markere en dummy ud på ca 5 m fra mig. Nu er det svært at vide om de bruger min kastebevægelse eller der ser hvor dummyen falder. Kaster man lidt længere er det tydeligt at de bliver mere usikre. Det er super træning til at lære unghunde at bruge næsen. De har set dummyen er kastet men de kunne ikke se hvor den lander. Start i modvind, så går det bedst.

Mange flotte svar og tak for det. det er rart at vide hvor folk kommer fra, når man debatterer. Her er en (lang?) historie (artikkel jeg skrev til FT bladdet i ca 2004), som har været vigtig for mig i min forståelse af hunde og hvordan man kan arbejde med dem: 2 smukke piger med på jagt I mange år har jagt været en mandeting – dog med den helt klare undtagelse, at visse hunkønsvæsener er og altid har været særdeles velkomne. Jeg tænker naturligvis på de utallige tæver, der har fungeret som trofaste vildtfindere, apportører og godt selskab på talrige jagter. Nu om dage har vi også fornøjelsen af at have selskab af kvindelige jægere, som for øvrigt ofte er nogle af de bedste hundeførere på jagterne. Selv har jeg 2 smukke FT Springer Spaniels, Sally og Mille. Lad mig præsentere: Sally bliver 7 år til april 2005. Hun er importeret fra Skotland og har lidt andre avlslinier end mange af de FT Springer Spaniels der ”hersker” i Danmark. Hun var nummer 5 i rækken af de hunde vi har haft, men den første hund jeg skulle bruge til jagt. Mille har jeg anskaffet i 2004. Hun er fra marts og stadig umoden, usikker og prøver sig ihærdigt frem. Hun blev købt i Århus, kennel Rosefield. Udgangspunktet var at hun skulle have en god stamtavle. Dels for at sikre de gode jagtegenskaber, men også for at have en god avlstæve, hvis lejlighed byder sig ad åre. Jeg tror det var et held at valget faldt på en FT Springer Spaniel. Den er relativt let at arbejde med og selv uden meget træning, vil den ofte gøre god fyldest på selskabsjagter. Det skyldes at de i høj grad er gode til at holde kontakt til føreren, har et formidabelt vildtbegær, samt at de har meget let til apportering og vandarbejde. Hvad behøver man egentlig mere? De fleste er godt hjulpet af sådan en hund. Mit indtryk er, at dertil kommer man med en rimelig indsats med en FT Springer Spaniel. Hvis man ønsker en FT Springer Spaniel, der kan det som forlanges på markprøverne, er sagen en helt anden. Det kræver temmelig meget erfaring og bunkevis af træning af både hund og fører. Vejen til en velopdragen FT Springer Spaniel kan vel være ret forskellig. Sally købte jeg med nogen grunddressur. Desværre var det en ruhårs-mand, som havde givet den grunddressuren, så egentlig havde det måske været lettere at starte forfra. Den havde lært indkald, stopsignal i nogen grad og kunne finde på at apportere. Men, men, men hun var vant til at rende rundt og jage på egen hånd. Tog lynhurtige ture flere hundrede meter ud på jagt efter solsorte, måger – ja hvad som helst. Taget i betragtning at en Spaniel skal jage under bøssen, var det lidt af en udfordring. Jeg var på det tidspunkt fuldstændig uerfaren i at håndtere en jagthund og vidste faktisk ikke hvordan en spaniel skulle bruges, før jeg begyndte at læse om det. Jeg kunne jo godt se, at et eller andet skulle der til. Jeg kontaktede FT Spaniel klubbens repræsentant i området. Han hed Brian Madsen. Der var ikke lige noget hold jeg passede ind på, så vi aftalte at jeg kom ud med hunden, så ville han se lidt på det. Nu havde jeg jo tidligere trænet Riesen Schnauzere og Norsk Elghund, så mon ikke jeg også kunne klare dette? Brian kiggede lidt på ekvipagen. Så hunden gå på plads, blive stoppet og apportering. Søgearbejdet nåede vi ikke til. ”Hvordan er det du taler til din hund?!” sagde Brian: ”Den er jo slukøret hele tiden. Ingen energi og motivation. Tal oplivende, venligt og hold op med at lyde som en befalingsmand”. Jeg prøvede og prøvede, men 20 års vane brydes ikke lige på en eftermiddag. Jeg kunne godt se hvad han mente, men kunne ikke lægge stilen om. ”Hunden er ok og den har det i sig, men du må lære at håndtere den. Opgaven til næste gang er at du, når du nu ikke kan tale pænt til hunden, lærer at fløjte alle kommandoer til den. Dobbeltfløjt er indkald, langt nedadgående fløjt er stop og et kort fløjt et vendesignal. Så kan du jo prøve at lyde sur, når du fløjter” var slutparolen fra Brian. Nu kan det lyde banalt, men i grunden tror jeg, at den lektion var den vigtigste begivenhed i mit nye ”hundeliv” med en FT Springer Spaniel. Næste lektion begyndte med, at jeg viste Brian, hvad vi nu kunne. ”Du har da fået en helt ny hund! Se hvor den vil og kan, når du hjælper den i stedet for at skælde ud og lyde sur” var Brian kommentar. Og han havde ret. Det var en betydelig gladere og kvikkere hund nu. Hun adlød gerne og arbejdede langt bedre på fløjten – og jeg havde vel også øvet mig i at opmuntre med lys røst: ”dygtig hund”. Det virkede, så nu mente jeg alt var på plads. ”Du har for ringe kontakt med hende” Brian så meget fast på mig. ”Når I arbejder, skal hun have opmærksomhed på dig hele tiden. Både når hun sidder – og med meget jævne mellemrum når hun apporterer og søger. Hun skal ligesom hele tiden spørge om lov til at gøre det ene eller det andet. Det er alfa og omega. Det træner du fra nu af og resten af hendes liv. Inden hun springer i bilen, inden hun går ind af døren, inden hun får mad, ja inden hvad som helst skal hun kigge på dig, have øjenkontakt og et dæmpet ja. Prøv det i ultrakorte sekvenser fra starten, bare 3-5 minutter, men hav kontakten hele tiden, mens I arbejder”. Jeg vil ikke påstå at dette var på plads til næste time, men vi havde trænet og jeg var så småt ved at blive centrum i min hunds verden. Det var målet. Når vi arbejdede, skulle jeg være verdens navle for hunden. Det kommer stille og roligt over tid, hvis man aldrig tillader hunden noget, før den får lov og hvis man lige skaffer sig opmærksomhed, hvis den skulle blive optaget af noget andet. 3. time oprandt. ”Nu har du lært 2 elementære discipliner. Tal pænt til hunden, få det til at være sjovt og godt, samt konstant arbejde på at hunden har kontakt”. Så forsvandt Brian og kom tilbage med sin egen hanhund. ”Nu skal du se hvordan det skal se ud” Brian viste søg, apportering, dirigering, indkald, stop og hvordan hunden hele tiden holdt kontakten. ”Det er det du skal have på nethinden. Du skal kunne se for dig, hvad du vil have hunden til og det kan du selvfølgelig først, når du har set det”. 4. time blev aldrig til noget. Faktisk havde jeg nu de 3 vigtigste værktøjer til at færdiggøre grunddressuren. Jeg mener, at alt det med at gå på plads og anden lydighed er jo bare noget hunden skal lære. Det vigtigste var, at jeg nu vidste hvordan jeg skulle gribe det an og hvor jeg skulle hen. De 3 vigtigste værktøjer: Du skal gøre det sjovt og motiverende Du skal altid arbejde på at hunden har kontakt Du skal kunne se målet for dig Det sidste er måske det der i høj grad adskiller den erfarne hundefører fra nybegynderen. Jeg kan anbefale at overvære FT klubbens workingtest, træningsmarkprøver og rigtige markprøver for at få dette billede på nethinden. Når alt dette er sagt, er det da dejligt at tænke på, at selvom man ikke gør alt rigtigt bliver en FT Springer Spaniel som oftest alligevel en dejlig jagt- og familiehund for de fleste. Ud over timerne med Brian har jeg taget imod Jægerforbundets kursus for jagt med stødende og apporterende hunde. Et 3 dags kursus på vildtforvaltningens kursus center på Kalø. Her var det praktisk jagt med hundene som var i centrum. Jørgen Lycik var instruktør og viste også med sin medbragte hund hvordan det skal gøres og var hele tiden parat med gode råd og fif. Et godt kursus som helt kører efter de samme takter som nævnt tidligere, men som går mere ind i den praktiske udførsel. Jeg kan især anbefale kurset til de hundeførere som har den gode vilje og som lige mangler et skub i den rigtige retning for at komme videre med en unghund, men det nytter ikke at komme med en fuldstændig utrænet hund. Det vil være at spilde sine penge. En ekvipage der er godt på vej, men også skal forbedres på forskellige punkter, kan lære meget på dette kursus. Nå, men tilbage til mine smukke jagtveninder. Jeg havde hvalpe på Sally i 2003 og det ærgrede mig en del at jeg ikke havde papirer (udover den gode stamtavle) på hendes fortræffeligheder som jagthund. Så da jeg anskaffede Mille her i foråret besluttede jeg samtidig, at jeg i hvert fald vil gøre forsøget med at bestå åben klasse markprøve med hende. På en måde er det lidt skørt. Hun skal jo lære en masse som ikke rigtig er relevant på de selskabsjagter jeg kommer på. Fx respekt for vildt. Hun skal stoppe når hun har rejst en fugl og vente på en ”tilladelse” til enten at apportere eller søge videre. Det kan virke lidt besynderligt i en grantykning eller en uigennemsigtig underskov. Men sådan er det altså. Så er det bare dejligt at have 2 hunde. Én under oplæring og til det, der er ”lovligt” indenfor markprøvereglerne og én til alt det andet, man nu engang skal bruge sin jagthund til. Denne gang har jeg gået på kursus i hvalpetræning i Langeskov. Her er det Brian Larsen, der ”regerer”. Parolen er dog den samme som tidligere. Måske med den tilføjelse, at denne Brian går meget op i at vi hele tiden skal være i stand til at slå om fra at rose og opildne, til at blive negative, når hundene ikke gør som forventet og straks tilbage i den glade muntre tone, når kursen er rigtig. Det går helt fint. Vi holder en vinterpause i jagtsæsonen, men skal videre med ”rigtig træning”, som Brian kalder det i februar. Og hvad har jeg så på nethinden nu. Jo, jeg går på jagt med 2 skønne jagthunde. Når vi går igennem, lader jeg én søge af gangen. Den anden går på plads. Når den der søger kort foran mig sænker tempoet eller har gået en vis tid, kalder jeg den tilbage på plads og med et lille ”ja Mille”, sender jeg den anden ud i et intenst, kort søg og sådan går det på skift. Hvis der skydes vildt i såten, stopper hundene og den der fortjener en belønning, får lov at apportere. Mellem såterne går begge hunde pænt på plads. Ikke klinet op ad mig men frit til venstre, lidt bagude – højest 1-1½ meter fra mig. Når jeg stopper sidder hundene og holder øje med mig. Ja så flyder det jeg har på nethinden ud i det, jeg drømmer om. En vision, men ikke mere end jeg har set det gjort af andre hundeførere. Så kan bøssen godt blive hjemme på selskabsjagterne og kun komme med når jeg selv og en eller 2 gode venner går med hundene og vi selv skyder for dem. – Ups! nu vågner jeg og husker at Sally er svær at holde helt tæt nok på og at Mille lige skal have lært at tage nyskudt vildt i munden... Er der nogen som er i tvivl om at jeg varmt kan anbefale piger på jagten?

Jeg læste Eberhard Trumbler- Dus med din hund 1 og 2 og 1000 tips til hundeejeren i 70'erne og det var dengang en åbenbaring for mig. Det er stadig, den dag idag, derfra mine grundforståelse af hundeadfærd stammer. Jeg har læst en den bøger om hunde siden, men ingen har flytte mit grundsyn på hundeforståelse fundamentalt siden. Jeg har også håndteret og kendt mange hunde siden og egentlig kun blevet bekræftet i at de retningslinjer Eberhard Trumbler i sine bøger har givet holder vand. Nu har jeg så også læst Anders Hallgrens bog "Alfasyndromet", men da jeg stadig er i fordøjelsesfasen - og nok vil læse den igen, vil jeg ikke nu sige, om den ændrer noget væsentligt. Kun kan jeg sige, at efter at have været en del af debatten herinde et halvt års tid, var der ikke mange overraskelser i bogen Hvor kommer dit grundsyn på hunde fra? Er der andre bøger man bør læse?