PBC

Lørdag stod på gæster og æggekage. Søndag jagt på Glorup, på østfyn. Selvom man kender jagthundetyperne og Deres arbejdsområder er der meget at hente i den film jeg taler om. Den giver også en gennemgang af de forskellige racer og hvad man kan forvente af dem. Og så vil enhver hundeintereseret nyde de flotte hunde der vises,msom jagthunde skal ses, på jagt.

Jeg tror jeg er stået af Det bliver lidt for akademisk. Mon ikke de fleste forstår hvad jeg mente/mener og det mener jag stadig.

Jeg skeldner ikke mellem dominerende og dominant som du gør Ninjamor. Det er jeg vist ikke alene om http://www.aktivebrugshunde.dk/1121945 Blot et eksempel blandt mange

Det kommer jo mest an på hvilken jagtform man dyrker mest. Er det fællesjagter med driverkæder er Spaniel af FT typen nr. 1, men hvis man har store åbne arealer, vil en stående hund være mere passende. En Engelsk setter er en specialist på de store åbne arealer hvor stort søg og hurtighed kommer til sin ret. De kontinentale stående hunde er mere alsidige og spaniels er så best hvor der er arealer med tættere vegetation og bruges enten i driverkæder eller kort søg foran føreren (rough shooting). i begge tilfælde støder den vildet og tager ikke stand som en engelsk Setter eller en kontinental stående hund. Jeg kan anbefale at se den film som anmeldes her, før der vælges: http://www.hunde-forum.dk/debat/38784-anmeldelse-af-film.html

Lidt seriøst må man vel starte med at se på hvad det er der koster: http://www.hundenyheder.dk/hvad-koster-det-at-have-hund/ Mine kommentarer i rødt Udgifter, der kan være forbundet med at have hund: Lovpligtig ansvarsforsikring - Sygeforsikring, frivilligt men tilrådeligt – se prissammenligningsskema her - her har jeg valgt en forsikring der stopper ved 10 års alderen. Så skal jeg ikke betale for alle den der holder liv i gamle syge hunde som burde aflives. Og jeg har råd til selv at betale hvis det er nødvendigt Dyrlæge (almindelige eftersyn, vaccinationer samt evt. uforudsete dyrlægebesøg) - Holder mig ajour med hvad der er nødvendigt, så jeg ikke vacinerer unødvendigt samt sikrer mig at hundene kan komme til årligt eftersyn samtidigt Foder og godbidder - jeg køber generelt foder med 30% rabat i store partier 50-75 kg). Som godbider bruger jeg almindeligt foder af et andet mærke end det jeg bruger til dagligt - eller prøveposer - og køber 5 kg tørrer kallun af gangen til 70 kr / kg Udstyr (kurv, mad- og vandskål, legetøj, seler, halsbånd, liner, børste, hundeposer, transportbure/hundegitter/bilsele) - har bunkevis her hersker grej freak genet. men hundene er ligeglade, så et godt sted at spare hvis man har behov og man kan alligevel ikke købe et hundebur der rigtig sikrer hunden ved uheld tror jeg Træning - Jeg træner mest selv og sammen med ligesindede, men går til lidt træning i jagtklubber. det dyreste er transporten, så der kunne spares hvis jeg kunne affinde mig med de mere lokale tilbud, men det kan jeg ikke. de er for ringe Pleje (klip/trim, shampoo, loppemiddel, evt. massør/kiropraktor/svømning) - bruger jeg indtil videre ikke penge på, men jeg sørger for at hundene svømmer regelmæssigt om sommeren 1-4 timer ugentligt. Hundepension (hvis man har brug for at få hunden passet, og venner/familie ikke kan træde til) - bruger jeg mindst muligt, men det er nu ikke af økonomiske grunde Diverse (kan f.eks. være transport til/fra træning, udstillinger o.lign., tilmeldingsgebyrer til udstilling/konkurrencer, medlemskaber af stambogsførende klub + evt. specialklub) - kører sammen med andre til mange ting, hvis det er muligt, men sparer ikke i dette område. Det er det jeg vil og det skal der være råd til. ​

Av jeg anede ikke der fandtes den slags områder i DK.

Bogen er bestildt. Jeg kan anbefale Eberhardt Trumblers bøger som vinterlæsning, så ved du hvad jeg mener. så kan vi mødes over en kop øl og diskutere litteratur, på en ligeværdig måde - Jeg er overbevidst om at vores hunde vil kunne finde ud af det sammen.

man kan faktisk også lufte hund hvor man ikke behøver at samle op. jeg tror ikke jeg bruger 2 poser om ugen - kun til uheld på vej fra eller til områder hvor hundeluftning er ok

Have opbevaringsmulighed til meget foder og købe stort ind eller gå sammen nogen stykker om en stor portion. Jeg får 30% på et udemærket foder fordi jeg har opdrætter kort. Der var ikke de store krav for at få det.

Som tidligere sagt var Mille ret underdanig og viste klart at hun ville underkaste sig. Jeg har dog aldrig oplevet at den er blevet høvlet ned af den grund. Det er et problem at mange hundeejere sammenligner hunde med mennesker. Hvis en sød tæve viser underkastelse og kryber ifht en ældre dominant tæve eller hanhund, er det bare fint. Den tager ingen skade af det og hvis de dominante hunde er nogenlunde normale, er de helt tilfredse med at de bliver vist respekt og gør ikke mere ved det. Selvfølgelig kan de vende tilbage senere for lige at sikre sig at den stadig husker, at vise underdanighed. Det ville jo ikke være rimelig adfærd bland ligeværdige mennesker (og mennesker skal jo være ligeværdige), men det er helt acceptabelt og meningsfyldt blandt hunde. Problemet er i virkeligheden, at for få hunde er underdanige og underkaster sig. Der er vel kun brug for ganske få dominerende hunde, hvis man bruger naturen som udgangspunkt. At der idag er, mange flere er, efter min mening, den sang jeg har sunget flere gange, fordi man belønner dominante hunde på udstillinger for de viser sig bedre frem. Herudover er der vel også avlet på visse dominante gener hos vagt og beskyttelseshunde, hvilket heller ikke gør det lettere. Hos jagthunde har man absolut ikke brug for dominante hunde. Kun "store" mænd med lavt selvværd har brug for en stor dominant Hassan til at stive sig selv af med og nyder at hans hund ikke finder sig i noget - dem bliver der heldigvis færre og færre af efterhånden som de får at vide at Deres hunde ikke er velkomne på fællesjagter.

Der er i min verden også stor forskel på om man har en hund man ikke rigtig magter at få til at opføre sig "fornuftigt", når der kommer gæster, men hvor man, som gæst dog oplever, at værten prøver at dæmpe hunden lidt, så den ikke lige hopper helt op i hovedet på en - og så de der siger: "Hundene bor her jo, så du må som gæst være her på Deres/vores betingelser - eller blive væk". Den første kategori kan tilgives. Den anden gruppe er i min optik hensynsløse og opdragene. (Derfor kan de jo godt være søde og interessante mennesker, som man gerne taler med). Og der er jo også tolerance grænser. Hundene må naturligvis gerne være glade og vimse lidt omkring og hoppe lidt. Der hvor jeg synes det bliver for meget er når de moser hårdt ind i en, er ved at vælte en, gør højt og vedblivende og hopper op og støder poterne voldsomt ind i mave og bryst og vil slikke i ansigtet. det mener jeg ikke jeg behøver at acceptere. Der er jo også forskel på om man kommer til middag - eller blot kommer i jagttøjet for lige at hilse på og dele 2 øller. Situationsfornemmelse er altid en god ting. Jeg siger naturligvis ikke noget til dem. Det er jo Deres hjem og de bestemmer. Jeg lægger selv, om muligt, en dæmper på hunden. Og kun hvis jeg bliver spurgt vil jeg sige noget om hvad jeg faktisk mener. Gode gæster prøver at tilpasse sig og ikke være til unødvendig ulejlighed. Gode værter forsøger at imødekomme gæsternes rimelige ønsker og få den til at føle sig velkomne og godt tilpas.

Det er rigtigt at hundene ikke er sociale på jagt, men det er ikke ualmindeligt, at mange bare lukker hundene ud af bilerne og lader dem løbe lidt omkring og gøre sig bekendt med de andre hunde og jægere inden jagten startes med en parole, hvor hundene jo er koblet eller under kontrol. Nogen mener det er en uskik, mens andre synes det er det eneste rigtige. Det samme sker i eventuelle pauser under jagten, hvor man lige samles og snakker lidt. Her er der også en del, som mener hundene kan være løse og mingelere. Jeg er ret ligeglad fordi jeg aldrig har haft problemer med mine jagthunde mht at være sammen med andre jagthunde. Mille var tilbageholdende og viste underdanighed og det var jo fint - ingen konflikter. Sally, min gamle tæve og Bonnies mor fandt sig ikke i noget og tiltetreviste nærgående hunde og Bonnie er lidt mere tolerant, men skal også nok sige fra om nødvendigt. Generelt ser jeg kun en smule problemer med dominerende Labrador hanner og Ruhåret hønsehund hanner, men ikke noget der ikke løser sig selv.

Jeg er sikker på at de hundeejere, som tager helt afslappet på det og bare siger lad hundene finde ud af det, selv har gode erfaringer med dette. I 95% af tilfældene finder hundene ud af det selv, hvis begge hundeejere har samme afslappede forhold til det og slipper hundene løs, på stranden fx. Men det hjælper jo nok ikke hundeejere og hunde, som har fået dårlige erfaringer. Som jeg før har sagt, er det jo det vi nødvendigvis gør på jagter - og det går da som hovedregel godt.

Nej det kan aldrig være gæstens standard der gælder. Tolerance og hensynsfuld-hed betyder at man mødes et sted midt imellem, hvor det er ok for begge parter. Jeg har det dog sådan med gæster at jeg prøver at indrette mig så de har det godt. Jeg lader hundene hilse som de vil hvis det er gæster som godt kan lide det. jeg dæmper dem en smule, hvis det er gæster som jeg tror foretrækker det og så har vi et par venner hvor manden har allergi, når de kommer lukker jeg hundene væk. Jeg prøver også at sætte musik på som jeg tror de kan lide og servere mad, jeg tror de vil nyde. Og så prøver jeg da også at have det rimelig pænt og rydeligt og et toilet som er respektablet, når jeg har inviteret gæster. kommer de uanmeldt, må de jo tage det som det er. Gæstfrihed er efter min mening at folk kan mærke at de er velkomne og at man tager hensyn til dem. Man severer te hvis man ved det er det de gerne vil have selvom man selv drikker kaffe osv.

Det er fint at blive modtaget at en glad logrende hund, men for nogen er det ubehageligt at den moser ind i en, hopper op og vil slikke i ansigtet, er ved at vælte en og gør, så man dårligt kan sige pænt god dag til dem man besøger. Som du selv siger, hopper din hund ikke op af folk, den er for stor til det, men det er der altså masser af store hunde, som gør alligevel. Og man modtager jo også forskellige mennesker i hjemmet. Nogen er gamle og ikke så robuste. Andre kan ikke have støjen pga sygdom osv. Og en del synes bare at hund overalt er ubehageligt. Lidt hensynstagen er altid godt. Blot at sige: Kan de ikke tage det, kan de blive væk er efter min mening ikke særlig tolerant og hensynsfuldt.

Jeg kan læse inde på FB i gruppen "ft. spaniel længe leve" at mange har Deres spaniels både i møbler og senge. Mange har formentlig også hunde som tigger, hopper op af ejer og gæster og farer rundt som tossede indendørs i visse situationer. Mange af debatørene i denne gruppe, har hundene som både familiehund og jagthund og en del, har dem som familiehund primært og bruger dem så til rally, agility oa. Der er ca 1000 medlemmer. En anden gruppe "F.T Spaniels - Jagt, jagttræning og avl" lægger mere op til "seriøse" Ft folk, som arbejder med avl og markprøver, har en noget anden indgangsvinkel. Her holdes hundene som brugshunde. De forventes at være rolige, når de er inde i huset og jeg tror heller ikke de hverken tigger eller kommer i møblerne. Gruppen er noget mindre - 375 medlemmer. Begge måder at holde hund på er jo superfine, hvis det er det man som hundeejer, har bestemt sig for at man vil. I modsætning til børn er det jo næsten kun ejerne, der skal kunne leve med hundenes opdragelse og adfærd, så det er jo en helt og aldeles privat sag, så længe hundene har det godt og ikke lider overlast. Når jeg foretrækker rolige hunde inde, som ikke hopper op med mindre jeg inviterer og som ikke er i møblerne og ikke tigger, er det selvfølgelig aht. mig selv og min familie. Det er sådan vi helst vil have det. Jeg har så indrettet mig, så jeg kan tage en lur på gulvet sammen med hundene, hvis jeg har lyst til det - og det nyder vi så nok begge i fulde drag. Det er dog en smule svært for mig at forstå mennesker, som holder hund på en måde, der generer venner og gæster ved at hundene er overmåde anmassende og som springer meget og højt op. Jeg kan forstå, at det ikke er lykkedes, at vænne hundene af med dette, men at man ligefrem synes det er helt ok, forstår jeg nok ikke. Ikke særlig hensynsfuldt eller gæstfrit, synes jeg. Den meget gamle tradition for at være gæstfri - og få gæster til at føle sig velkomne og godt tilpas, synes jeg er en super god kultur, som vi skulle værne om. Ikke så meget: "Hvis man kommer her i mit hjem er det kun på mine præmisser". Lidt sørgeligt hvis man kun kan have venner og bekendte som eeeeelllllsker hunde over det hele.

Har leget lidt med Place Board og fundet en række fordele ved det. Har beskrevet lidt i tråden om Maggie.

Man kan vel dele det i 2 kategorier: unoder, som man selv har tilladt hundene selvom det i almindelighed betragtes som dårlig opførsel og så unoder, som man også selv betragter, som dårlig opførsel eller bare uønsket opførsel, men som man ikke har formået eller bare ikke gidet vænne hunden med. En 3. kategori kunne så være, at nogen af de sidste ender med at blive grupperet med nogen af de første fordi man efterhånden vænner sig til den "uønskede opførsel" så den efterhånden ikke generer og måske endda bliver charmerende - og altså ikke længere uønsket. Det er det man kalder at indrette sig praktisk

Vi har brugt hundepension i ny og næ. Dvs. max en gang årligt og kun hvis hundene er voksne, raske og har det godt. Jeg har vægtet en hundepension, som folk jeg kender anbefalede og jeg kan se mine hunde er glade når jeg kommer ned med dem. De virker livlige og muntre, når de afleveres - og det gør de også når jeg henter dem. Jeg har aldrig haft grund til at tvivle på at de har det godt. De er jo så også 2 sammen og har hundesenge, lidt legetøj mv. med. Hundene er i et hunderum og kan lukkes ud i løbegård sammen, men ikke sammen med andre hunde, 3-4 gange dagligt. Hundene luftes ikke derudover og aktiveres heller ikke. Jeg vil antage, at de nye omgivelser osv. nok stresser og trætter noget - og gåture og anden aktivering kunne let øge stress og jeg ønsker egentlig heller ikke at andre håndterer mine hunde, når jeg ikke er der.

Det er rigtigt hårdt med så und en hund. Men det var hundens tarv og man skal huske at det er kun de efterladte, der har problemer med det, ikke de døde. Du gjorde hvad du bør og hvad du kunne, så kan man ikke forlange mere af sig selv. Når du er kommet dig venter nok en ny hundehvalp derude. Min erfaring er at man lige skal synke sorgen og så mærker man når lysten og overskudet til en ny hvalp kommer, så skal man handle. Ikke før. Man kan ikke afskaffe sorgen ved at handle forhastet, når man så pludeselig må sige farvel til en dejlig hund. sympati og medfølelse herfra.

Dejligt. Så kom julegaven lidt tættere på. Mht. hundefødsler husker jeg sidst vi havde hvalpe i 2007. Mille skulle levere sit første kuld og alt var gået fint. Vi ventede hvalpene onsdag-torsdag, men tog hvalpekassen frem i baggangen i den foregående week-end så Mille lige kunne have 4-5 dage til at godkende den i. Mandag morgen, da jeg kom ud til hende, lå hun med 7 skønne hvalpe. Alle ordnede og fine - og kassen også rimelig fin. Ikke tør med ret ren. Jeg spurgte min kone om hun havde set, hørt, hjulpet - men nej, Mille havde ordnet det hele selv - og alle 7 hvalpe lå og pattede. Vi følte os lidt dumme og også lidt snydt, men let, det var det for os og måske i virkeligheden også for Mille. Tæver er vel egentlig indrettet til at klare alt selv og til at være alene i den situation.

Men Anne. Du har jo ofte svært ved at forstå hvad jeg bygger en mening på. Jeg har også ofte svært ved at forstå hvad folk bygger diverse meninger på. Derfor behøver de jo dels ikke være forkerte (det kan jo være jeg bare ikke har forstået det på samme måde) og man behøver heller ikke at blive grov. Ja dyrlægen mente jo at den måske ikke kunne reddes, så det er vel ikke så mærkeligt at jeg tænker - ikke et let tilfælde. Hvordan kan du tolke at det er et "let tilfælde"? Og slutteligt blev diagnosen jo så noget midt imellem - indtil videre.

Det var disse indikationer jeg (og tilsyneladende også dyrlægen i første omgang) kunne mene pege på at prolapsen ikke var let men noget sværere. Men det er lidt underligt at jeg behøver sidde og pege på disse informationer. De står jo i teksten og kan formentlig tolkes/læses forskelligt, sådan er vi jo. Vore holdninger og erfaringer bearbejder det input vi får - og deraf kommer vores forståelse og svar. Mine erfaringer mht diskoprolaps hos hunde stammer mest fra gravhunde. Alle dem jeg har hørt om er enten blevet aflivet eller pensioneret fra jagt efter prolapsen. jeg har, mig bekendt, aldrig mødt en hund på jagt som tidligere har været behandlet for diskoprolaps, men derfor kan de jo godt have været der.

Men er det et liv uden begrænsninger. jeg spørger fordi min dyrlæge har sagt at hunde, som er kommet sig efter prolaps ikke bør bruges til fx. jagt?

Så jeg skriver altså ikke at det er et svært tilfælde Anne, men at det kunne ligne det. Der er, mig bekendt, en risiko for, at hvis bagparten er berørt incl lukkemuskel mv., er der risiko for at det er en svær prolaps. Du tolker, læser dårlig og bliver sur og aggressiv. I stedet kan du jo bare skrive, at du ikke mener kriterierne for svær prolaps er tilstrækkeligt tilstede til at retfærdiggøre en operation. Man kan godt være uenig uden at være hånlig, ubehagelig eller aggressiv. Og du kan sagtens have ret. det er jo en vurdering. det er det der kommer fra dyrlægen også. Jeg skriver også at en dyrlæge, som ikke selv opererer, kan have en tendens til en anden diagnose end en, som foretager denne operation. TS kan bruge den oplysning til at vurdere sin dyrlæges råd. Er det en dyrlæge, som selv opererer, vil det være usandsynligt at dyrlægen ikke ville tilråde operation, hvis det vurderes at det ville være det sikreste. Mens en dyrlæge, som ikke selv opererer, muligvis ikke ville tilråde en operation, med mindre det er et klart tilfælde af svær prolaps. Jeg er ikke dyrlæge, men det er du da vist heller ikke, vel? Og man må vel formode at TS ønsker at vi udtrykker den viden og de holdninger vi har.