PBC

Det lyder som om du har godt fat i det hele:-D Når jeg alligevel siger "ro på" er det fordi det ofte snyder. Den helt lille hvalp virker rolig, så man synes man har været heldig og fået en dejlig rolig hvalp - når den er 14-18 uger vender billedet og man har en terrorist. Dels stiger de fysiske muligheder, men man vænner måske også hvalpen til at det hele er sjov og ballade, når man ikke sover. Når man er 8 uger sover man meget, når man er 14-18 noget mindre. Det er derfor jeg skriver at det er let at vænne en hvalp til at der skal ske noget hele tiden, noget vanskeligere at vænne den til at det behøver der ikke - især når der også er børn i huset. Men jeg har jo ikke set situationen. det har du og du lyder til at have godt fat, så måske er jeg for .... bekymret:hmm: Med hensyn til støj (motorcykler og knallerter) tror jeg kun der er en vej frem. Langsom tilvænning, blive ved med det man laver (altså selv ignorere støjen) og evt aflede uden hvalpen fornemmer at det har med støj at gøre. Du kan formentlig finde lyde (motorstøj) på Internettet som du kan bruge i små doser til at vaccinere med. Fx mens der leges, spises, hygges osv.

Jeg ha indtryk af at mine Ft Spaniels tæver har behov for at sprede deres vidunderlige duft ifbm løbetider - ellers ikke. Siger man ikke at en hanhund kan blive lidt mindre selvsikker af at blive kastreret? Så hvis man kastrerer en lidt usikker hund, bliver det værre - eller husker jeg forkert? Er det er større indgreb at lære en hanhund/tævehund ikke at markere hele tiden end at få dem neutraliseret?

Mine FT Springere sluger let kødstykker op over 100 g - men de får ingen problemer med maven af den grund. Jeg tænker bare: Det havden ikke meget fornøjelse af at smage på, men igen måske menneskeliggørelse? måske større lyst-følelse-udløsning ved at sluge?

Kunne man forestille sig at en del hanhunde ville få et roligere og mindre stresset liv, hvis man fratog dem opgaven med at markere konstant? På samme måde som man lærer dem at ikke alle tæver - end ikke alle løbske tæver er Deres opgave at bedække.

En del mener jo faktisk at man ikke skal tillade hanhunde at markere. De må naturligvis tisse, men altså ikke markere. Jeg var på seminar for et par uger siden og lidt overrasket over at mange - måske de fleste FT Spaniel hanhundeejere, ikke accepterer at Deres hanhunde markerer. Så måske kan din hund vænnes hel af med at markere både inde og ude? Det er jo ret umuligt at vide hvad der er normal/naturlig adfærd hos tamhunde, men i ulveflokke er der vel kun en han der markerer?

Ja, det er jo ikke lyden det er galt med.... det er hvor vildt og voldsomt det bliver, især når der er børn involveret. Lyden indikerer blot at det er lidt voldsomt, hvis der er meget knurren.

Mon ikke der er en eller anden fornuftig forklaring - fx: hun beholder ejerskabet/avlsretten til rigtig mange hunde - måske 3 fra hver kuld hun laver, men udnytter den kun hvis hunden bliver virkelig god. Stor udvalg, så kan man avle kvalitet. Kender ikke kennelen, gætter bare på noget i den retning.

Jeg har set bunkevis af hunde på udstilling - virkelig bunkevis - hvor kæden sidder hel oppe og hvor linen er stram nok til at hunden løfter hovedet og strækker lidt hals, men det ser ikke ud til at genere hundene. De strutter af velvære, så vidt jeg kan se. der er undtagelser, men vil man gøre sig på udstillinger skal hundene både være smukke ifht standarden, dommerens smag og strutte af selvtillid og velvære. Og hvad vil jeg frem til............... bare at man måske godt kan have halskæden siddende oppe uden pr definition at være dyremishandler.

Det samlede aktivitetsniveau lyder som i overkanten i mine øre. En hvalp på 8 uger skal egentlig ikke aktiveres, men bare falde til hvor den er de første par uger. Herefter 10-12 uge kan man bedre give den indtryk uden for hjemmet, grunden (de hel nære omgivelser). jeg kunne ikke drømme om at invitere andre 8fremmede) hvalpe/ hunde de første 2 uger. I er jo selv den flok den skal forholde sig til. Jeg tror meget let man kan vænne hvalpe til at der altid skal ske noget. det er noget vanskeligere at vænne dem til at der ikke altid skal ske noget. Jeg er generelt meget enig i Ashas betragtninger her.

Har du checket Lagotto?

Jeg ville nok hegne ind fra starten. Det giver ro i sjælen og man har et herligt sted at træne og lege. Jeg ville til gengæld ikke lade hvalpen være alene i haven alligevel. Jeg synes det er svært med de ønsker du har og især det med at kunne holde til at lege med børnene. Jeg har faktisk ikke lige en ide, måske skulle du prioritere dine ønsker og så ikke gå efter at få alle opfyldt.

Tillykke med ham. det lyder til at dit forarbejde har båret frugt. Jeg ved godt du ikke beder om råd, men alligevel. Lad ham få så meget ro som overhovedet muligt. Aldrig aktivere ham undtagen når han selv er klar. Og så er det nok dig der skal slutte lang tid før han mener det er nok. Lad ham falde til ro eller lege med sig selv/legetøg/tyggeting herefter. Der skal nok blive krudt nok. Og når han vågner så bær ham ud. Dels tisser han nok ikke mens du bærer dels er det en god ide med en hund i den størrelse at de vænner sig til at blive båret på og være rolige, når men gør det. Og hvis du ikke vil have en hund der gør meget, så prøv at tage det i opløbet. Hvad sagde opdrætteren om dette med at gø?

God pointe Hofferne - og især når man - netop på udstillinger har behov for at hundene optræder struttende, frimodigt og viser sig frem. Jeg har lidt svært ved at forstå at disse hunde mishandles konstant mens de udstilles - eller for den sag at de har været mishandlet ganske meget for - nu, på udstilling at vise sig fra deres bedste side. På en eller anden måde hænger det ikke helt sammen, synes jeg. Da jeg udstillede Riesen schnauzer for mere end 35 år siden lærte vi hundene at "stå" altså på kommando og uden at jeg blev belært om at jeg skulle sætte kvælerhalsbåndet helt op i kværken på hunden - tværtimod var det flottest hvis den hang løst - og hunden alligevel viste sig med smuk hals. Senere med - for kun 25 år siden, med Norsk Elghund, var det lidt det samme for denne race, men på dette tidspunkt var det blevet moderne at man på visse racer (især trimmede terrier tror jeg) tog halsbåndet helt op i kværken, men jeg troede faktisk bare det var for at vise en lang hals og holde hovedet oppe. Jeg mener - så svært er det jo heller ikke at få en hund til at gå/løbe uden at trække i en udstillingsring i relativt kort tid, med brug at bolde, pibedyr, duft dimser og diverse lyde.

Efter det du skriver Ulla H er der nok noget mere lyd på Std. Cockere end på Ft Cockere, men det er måske i virkeligheden måske mere afh. af linjer end af type? men enig i at Cockere (og andre hunde tror jeg) skal stoppes i at jage hvad som helst (incl. børn) på egen pote.

Jeg tror det kommer an på om man overhovedet foretager et ryk - eller kun arbejder med lyden. Henrik påstår i denne video at det kun og udelukkende er lyden der arbejdes med. At vi så ikke tror ham er en anden sag. Jeg har aldrig tidligere hør at man kun skulle arbejde med lyden - og som sagt, så kan man jo bare arbejde med halvkvæler. Det er faktisk hvad jeg selv bruger. Men det er nu ikke for at få lyden, men fordi de er så dejlig lette at tage af og sætte på - doven, ja-.

Hvad hjertet er fuldt af flyder munden over med. Om det gør nogen forskel ved jeg faktisk ikke. jeg kender for lidt til alm. Cocker, men jeg ville generelt nedtone vild leg og knurren mellem hvalp og børn. Jeg ville også nedtone vild leg mellem hval og børn, så det er ikke det at hun knurrer der gør det, men knurren og bjæffen indikerer ofte at det hele er lidt opkogt - eller ved at blive det. Bjæffen er oftest opfordring til leg eller mere leg og knurren optræder oftest, når der er gang i den.

Enig det er helt normal legeadfærd. Jeg ville alligevel begrænse det med en FT Cocker og børn. Det tager let overhånd. Det er ok at lege vildt med andre hunde og hvalpe og med legetøj, men med børn ville jeg begrænse det - aflede og slutte.

Visse problemer knytter sig til hundenes størrelse tror jeg. Men endnu flere til hvordan udstillere og dommere ønsker en race skal se ud. Der ønskes fx meget massive hunde og krav om extreme vinklinger, store hoveder og korte snuder som for alvor går ud over sundheden. Det kan derfor være svært at vide om det er størrelsen i sig selv eller om det mere er kombinationen af størrelse og andre eksteriør ønsker, som giver problemer. Ved Rottweiler fx ville man have korte lårben på bagbenene, for at få det ønskede fald fra ryggen ned over lænden og ikke ønskede den extreme vinkel, som andre racer ønskede, for at opnå det samme. Man mente at vinklingen gav sårbar bagpart, men kunne godt se at det ser smart ud med den lave bagpart. Jeg tror at en mere moderat vinkling og en højere bagpart er noget lettere at lave sund og robust. Hvis man ser på hunde der skal kunne præstere hårdt arbejde som trækdyr - Alaskan malamute (Working breed) Sibirian Husky, Grønlandsk slædehund så har de normale vinkler, lige ryg og ikke faldende bagpart. Hvis man ser på pointer ser man også hunde der er bygget til fart og arbejde og her er bagparten også - næsten overbygget med tendens til karperyg somme tider, men for pokker hvor kan de løbe. Labrador er vanskeligere fordi der jo er meget forskellige typer og jeg vil da tro at de lettere typer er sundere mht. bevæge apparat end de tunge, men det er ikke noget jeg ved. De tungere typer har kun en fordel mht. lang tids arbejde i meget koldt vand - forudsat at begge hunde har en god pels. Hvilket ikke alle F1 Labber har, så vidt jeg kan se på jagter. Man har tilsidesat den super gode pels og avlet på markprøvehunde - ikke jagthunde. men på godsjagter, hvor der apporteres hundreder af fugle betyder det ikke så meget, som på andetræk, hvor hunden er meget i ro imellem apporteringer fra iskoldt vand. Lang snak og næsten OT, sorry.

Pivedyr er bandlyst efter mange jaghundefolks mening. Det kan nemlig resultere i at hunden synes det er sjovt at frembringe lyden og derfor tygger i det den får i munden. Men det der virker bedst lige nu er at bytte med en ny apportering - altså at når den frivilligt afleverer får den straks en ny apport.... det virker jo så kun indtil den ikke skal have flere apporteringer og jeg slutter så med at den kan bære en dummy et stykke tid.

Det er nyt for mig at en hund skal være genetisk disponeret for at udvikle HD - er det ny og helt vandfast viden? Altså at man via gen test kan se om en hund kan udvikle HD eller ikke kan udvikle HD?

En let jagtlab tæve vejer 22-24 kg - en let FT Cocker tæve 8- 10 kg og en let FT Springer 12-14 kg, så der er klart størrelses/vægt forskel. Men jeg ved ikke hvorfor HD invaliderer den ene hund eller race mere end den anden. jeg tror det har med størrelse/vægt, vinklinger og typiske gangarter at gøre. Desværre er der vist ingen der ved det - og i det hele taget er bekæmpelsen af HD (hvis man kigger på resultater) nærmest mislykket indtil videre, så at fortsætte af samme spor som hidtil fører måske ikke til en forbedring? Mere konkret viden var helt sikkert ønskeligt.

Det er ikke et sidespring Asha. Det er spot on. Jeg har ingen ide om hvad D hofter gør ved en Border, men jeg ved faktuelt at en Cocker kan arbejde som jagthund et helt liv = 10 år med konstaterede D hofter. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg tror størrelsen har betydning + meget andet. Jeg ved også at D skåle kan være invaliderende hos både Cocker og springer, men altså at det ikke altid er det. hvor meget ved vi om udviklingen af HD? man kan fotografere som 1 årig og hunden er ok - og 5 år efter har hunden problemer og man kan konstatere HD! Jeg ville heller ikke avle på en hund med konstaterede D hofter, men jeg har avlet på en hund (Sally født i 1997) som ikke var fotograferet. Hun var 5 da vi i samråd med dyrlægen vurderede, at vi kunne avle på hende og havde på det tidspunkt været på +200 jagter uden problemer. Hun fik 2 (13 hvalpe i alt) kuld og jeg har aldrig hørt om problemer med bevægeapparatet hos nogen af dem. Jeg kan ikke huske om hannerne vi anvendte var fotograferet, men det var begge hanner med mange år og mange jagter på CV'et og som havde bevidst at de avlede sundt og godt. Som jeg vist også har nævnt før mener jeg man skulle bruge ældre dyr i avlen - især ældre hanner. Tæver kan bruges når de er ca 3 år - og så kan man nå at se resultatet inden man avler videre som 5 og 7 årig, hvis hun har kvalitet og især sundhed til det. Og så tror jeg man skal fokusere på at undersøge for de sygdomme som er et problem for racen og som man ved er arveligt. For Spaniels er det fx problemer med øjnene.

Jeg har indtil videre konstateret at hver enkelt hvalp er forskellig og man må finde det der virker til den hvalp man har. Maggie er meget anderledes end den hvalp, Judy jeg havde i 2012. Judy nærmes sprang den sidste meter og gerne op af mig og ville meget gerne have kropskontakt, mens Maggie ikke ønsker dette, når hun har noget i munden (ellers vil hun meget gerne). Hun stivner og ønsker hverken at hoppe op eller have øjenkontakt. Det er derfor jeg bare roser og lader hende gå igen på nuværende tidspunkt. Senere skal hun jo helst sidde og kigge op når hun afleverer. Men lige nu er hurtigt ud og hurtigt hjem målet, så må vi pudse lidt på afleveringen senere. Typisk falder man over et eller andet som gør forskellen en dag. Fx hvis man holder en ny dummy op til øjnene kunne det få hende til at kigge op eller man kan træne en bestemt lyd eller .... der er så mange måder.

Jo det gør den faktisk tit, hvis det er en let og adræt race som fx FT Cocker. Jeg vil faktisk tro der er en del derude som går på jagt med D hofter og dør af kræft som 11 årrig uden man nogensinde opdager at den har HD. Nu fotograferer man ikke så mange FT Spaniels, så det kan være svært at vide, men D-hofters betydning for hundens sundhed i et aktivt 10 årig hundeliv tror jeg er meget afh. af hundens størrelse - især tyngde, men også af vinkler og foretrukken gangart. Hvis man ser på hvor mange Labrador der fødes med og invalideres af HD og sammenligner med FT Spaniels tror jeg man vi finde langt flere problemer hos Labrador og det på trods af at man har arbejdet ret seriøst med krav om foto mv i dele af Labrador avlen, mens det næsten er undtagelsen at fotografere FT Spaniels. Nogle af de mest anvendte FT Hanner er ikke fotograferet. En anden race - pointer, mener jeg noget lignende gør sig gældende, men det kan man måske se på hunde web, som jeg altså ikke har adgang til pt. Og før det nu fører til misforståelser er dette ikke et indlæg for at forsvare ikke at HD fotografere FT Spaniels.

Kunne du linke til de sundhedsstatistikker for dem vil jeg gerne se