PBC

OT er det vel ikke helt:-D Jeg er enig med Ascha i aldrig at rive og trække i dummyen, når man træner jagthunde. Hvis hundens instinkt for at beholde sit bytte er stort må man arbejde med det. Jeg prøver 5-10 forskellige måder og vælger så det der virker bedst. Målet er at hunden gerne kommer hen og helt afslappet sidder og venter på at aflevere til hånd på kommando - i mit tilfælde "tak". Jeg bruger udelukkende positive metoder når jeg træner apportering for apporteringen skal være det positive, belønnende grundlag for resten af træningen. Jeg tror at i det øjeblik hvalpen virkelig forstår, hvad man ønsker og også kan se sin egen fordel i det (belønning iform af godbid eller ea.) så vil hun med glæde aflevere til mig på opfordring. Men man er inde og diskutere med et dybtliggende instinkt for at beholde og forsvare bytte her, så jeg forventer ikke mirakler eller hurtige løsninger. Mille var ca 1½ år før det var perfekt, Bonnie kun 9 mdr. og Judy, som jeg kom af med da hun var 7 mdr. var stadig et godt stykke fra at aflevere med glæde. Ofte er det også noget der problematiseres flere gange. Når hvalpen er ok med at aflevere en kendt dummy, bliver det pludselig et problem med en dummy som er mere attraktiv (med skin på fx) - når den så kan det bliver næste udfordring en dummy med fjer på. Så koldt vildt - og sluttelig varmt vildt. Og som Ascha siger. Varmt vildt skal afleveres med silkeblød mund til hånd. En del vælger at være ret ligeglade med afleveringen indtil hunden glædeligt henter hvad som helst og smider for dine fødder. Og så når den er fx 1½ år lærer man den perfekt aflevering på 2-3 uger. På den måde slipper man for at skabe halvdårlig stemning i hvalpealderen, hvor det måske er for meget forlangt at den skal være glad for at aflevere.

Jeg har aldrig set at man belønner når hunden tager kontakt og stopper fordi man frembringer en lyd med kvælerhalsbåndet (altså uden at rykke eller stramme til). Som sagt har jeg kun set at man strammer helt til, ved udstillingstræning og kæden helt oppe - eller at man giver et kort ryk og slækker og belønner når hunden kommer tilbage på plads eller sitter eller hvad man nu gør. Men jeg tror da på hvad I siger hvis metoden har været almindelig kendt i vide kredse af os der træner hund passer det vel. Så har jeg bare haft skyklapper på og læst de forkerte blogs og bøger. Jeg har så også bevæget mig mest i jagthundetræning de seneste 15 år, men før den tid i DCH og Politihundeforening. Og der har jeg aldrig hørt om denne metode. Ifølge Henrik bruges kæden kun til at frembringe lyd (man kan så undre sig over at der ikke er et stop så den ikke kan stramme altså et halv-kvæler) - men er det ikke det han siger? Om man tror på det er en helt anden snak.

Vi havde besøg den anden dag. Bonnie gider jo faktisk ikke lege så meget med Maggie og så er det jo dejligt at der er andre som gider. Det var Bali som kom på besøg. Faktisk en halvsøster til Maggie for de har samme far Beechbrook Drake af Nykilde, men Maggie er 15 uger og Bali kun 14, så der er en smule forskel. Jeg har en aftale med Balis ejer om at vi skal prøve at træne lidt sammen henad vejen + en mere fra det kuld Bali kommer fra, så vi bliver 3. Nå, men så kunne vi jo lige mødes og vise hinanden hvordan vi arbejder med hvalpene og lade dem møde hinanden. Balis ejer har lavet de der "Place Boards" så han træner at sidde på den ene og gå til den anden og sidde og tilbage igen, som indledning, mens jeg træner mere som jeg plejer. Jeg synes Place board er spændende, men lidt kedeligt at skulle træne samme sted hver gang og ret umuligt at bære rundt, hvor jeg vil træne. Jeg træner mens jeg går tur i sessioner a 5 min. Hvis jeg nu vil bruge en halv time på Maggie, så går vi lige ud på marken, hvor jeg står stille mens hvalpen lufter sig, hvis den har behov for det. Så går vi ned ad stien uden snor på. Hun skal naturligvis blive indenfor ca 5-7 m og jeg stopper eller vender om ea. hvis hun er ved at komme længere væk. Det kalder jeg så ikke træning, bare "gode vaner" eller hygge-gå-tur. Men så starter en session: Jeg kalder på hende og hun kommer hjem og sitter. Vi laver måske lidt bliv sidende, bare 30 sek og jeg går måske en meter baglens og tilbage og roser (stille) et par gange. Så holder jeg hende på brystet og smider en lille dummy ind i de 30 cm høje græs. Jeg holder hende lige til hun lisom kigger fokuseret - og så apporterer hun. Hun kommer gerne tilbage, men afleverer ikke gerne. Jeg har prøvet det med at hun kravler op af mig, men det vil hun ikke. Så, som belønning for at komme hen til mig med dummyen og blive kløet bag øret, får hun lov at beholde dummyen mens vi går lidt videre. Efter 30 sek og når hun er på vej væk bakker jeg og kalder hende hjem, så kommer hun sjovt nok og sidder og vil godt aflevere. Stor ros og session slut. Det tog 5 minutter. Vi går videre. Efter 5-8 mimutter kalder jeg hende hjem igen. Nu sætter jeg hende i et lille hvalpesøg i græsset og mod vinden zik zak - lægger en enkelt lille dummy, som hun finder og apporterer spontant og her aflever hun faktisk fint. Belønningen er at hun meget hurtigt sættes i søg igen. Vi slutter efter et minut mere ved at hun kaldes hjem og roses rigtig meget og session 2 er slut. Den tog også 5 minutter. Vi går videre. Efter 5 minutter taber jeg en lille dummy uden Maggie ser det men på sporet. Stopper efter 6-8 m og sender hende tilbage (i medvind) med "back" og tydelig arm - hun apporterer og afleveringen foregår som i første øvelse. Så er tredje session slut. Det tod også højest 5 minutter. Vi går ned til vandet hvor Maggie pjatter i vandkanten, men vi træner ikke mere på den tur. 3 sessioner er max. og vi går hjem efter 5 minutter ved vandet. Det hele tager 30 min - og der var 3x5 minutter træning og 3x5 minutter hygge-gå-tur. Der er forskellige sessioner jeg lægger ind men max 3. På plads Apportering på tværs af sti eller lille kløft/bæk Apportering fra vand Bliv sidende Mens Bonnie apporterer (med det er sjældent og så sidder jeg på hug og holder hende) Men her er lidt billeder fra Bali kom på besøg:

Jo jo og vi hygger os, men at svare:engel: Men ja, lidt feed back på hvad der blev gjort og om det virkede ville selvfølgelig være godt, så ville vi også blive lidt klogere på hvad der faktisk virker.

Jeg må så bare indrømme at jeg aldrig har set metoden beskrevet - eller forsøgt anvendt i de 40 år jeg har gået til hundetræning. Jeg har kun set kvælerhalsbånd anvendt hvor det er meningen at man skal straffe hunden ved at rykke kontant, når den går frem, til siden, tilbage - altså "forkert". Så har jeg også gået til ringtræning hvor kæden placeres højt oppe på halsen og hvor den holdes stram der så hunden automatisk udløser straf hvis ikke den holder hovedet højt og bliver hvor den er. Man kan undre sig over at hunde viser sig så flot i ringen hvis dette er virkeligt ubehageligt for hunden, men det ved jeg meget lidt om. Jeg mener faktisk det Henrik viser er nyt, men jeg tror ikke på at det virker. Jeg tror at når døren er lukket og kameraet er væk bruges halsbåndet mere traditionelt.

Faktisk nævnes det at det er en fejl hvis der rykkes eller strammes, men at man jo lige skal lære at håndtere det rigtigt, så vidt jeg forstår.

Det er ikke det jeg forstår. Jeg forstå at man laver lyden med lænken og når det bevirker, efter et par gange, at hunden tager kontakt og af samme grund holder igen får den en godbid. Efter at den har oplevet det et par gange, vil hunden tage kontakt når lyden frembringes og da den forbinder lyden med en godbid, bliver lyden positiv/belønning. Altså bliver lyden et signal om at holde igen og tage kontakt og positivt. Om det virker aner jeg ikke. Det er blot sådan jeg forstå filmen.

Så har jeg ikke forstået det - hvis I har ret. jeg forstår at der belønnes ,med godbid når kæden giver lyd (ikke noget ryk og ikke nogen egentlig stramning) og hunden tager kontakt (svarende til klikker). Om det virker aner jeg ikke, men det er hvad jeg ser der vises.

Men en Drente at da betydelig større end det ønskede - 22-26 kg for tæver og vel 24-30 for hanner - eller er jeg galt afmarcheret? Jeg går på jagt med en der har Drente. Det er en yderst behagelig hund, som er meget let at have og føre, måske fordi der ikke er voldsom meget jagt i den. den søger i trav indenfor ca 50 m fra føreren og tager stand - ret fast og godt. Denne apporterer glad fra lang og vand og også spontant. En meget familievenlig jagthund, måske først familie, så jagt. Jeg mødte Yvonne på verdensudstillingen i Paris for 4-5 år siden og er enig med "Drente" i at hun er en af de mest seriøse Drente opdrættere. Jeg kender ikke kvaliteten på de Danske Drente, men det er hyggelige ikke højtidelige mennesker at tale med. Før familien ende beslutter sig for Drente tror jeg manden i huset skal gøre sig meget mere klart hvad han forventer af en jagthund. Og så skulle de tage og se den DVD jeg omtalte.

Jeg ville nuppe den til efterårsferien, hvis jeg kunne finde en passende hvalp - gerne ca 10 uger gammel. Den skal jo lære at være alene hjemme og det må du så fokusere lidt på i begyndelsen, men en god nervefast JR terrier er nok ikke så udfordrende på det punkt, hvis du starter tidligt. Tror faktisk godt det kunne være noget vanskeligere hvis man venter. Jeg tror at socialiseringsperioden og ind i rangordningsfasen er tiden hvor hvalpen er åben overfor forandringer af den karakter.

Jeg har aldrig oplevet dette adfærdsmønster hos mine hunde, men måske er det en han - ung - hund - ting? Der kan være flere grunde, men jeg tror at den enten er "kørt op" og stresser pga. for meget aktivitet og ikke kan falde ned igen. Hvis det er tilfælde vid du opleve det umiddelbart efter en aktivitets periode. Og så skal du måske finde færre og mere ro-krævende aktiviteter - som spor eller vanskelige apporteringer. Hvis det skyldes manglende afløb for arbejdslyst - eller samarbejde (det kunne det godt tyde på når den forsøger at involvere dig) ville jeg sætte ind med træning som kræver intens kommunikation. Små korte apporteringer, krævende lineføring og evt. fvf. Noget helt nyt kunne være at prøve det nye "place board" med 4 PB placeret med passende mellemrum. Øvelser med PB kræver både kontakt og koncentration, men gør det let for hunden at vide hvornår den gør det rigtige - vigtigt især for en und spring-basse. Og du behøver ikke være tæt på hunden når den først har fattet ideen. Du kan sikkert finde inspiration ved at søge efter Place board på Google

Men jeg tror ikke man kan regne med at en Stabyhoun er en "fuldgyldig" jagthund - i hvert fald ikke som stående fuglehund. Lære at appotere kan den vel nok, under alle omstændigheder. Jeg undersøgte det inden jeg igen besluttede mig for en FT Spaniel igen fordi Staby tiltaler mig meget på andre områder, men kunne ikke finde nogen som avler og som ville mene at man kunne regne med at få en komplet jagthund. Det med vagthund kan de fleste hunde faktisk ret let lære, hvis man træner det, hvis det udelukkende handler om at gø advarende, når der kommer nogen. Hvis det handler om at forsvare ejendommen er det nok lidt mere krævende. Min kone lærte Mille (FT Springer Spaniel) det. Hun skulle nok give lyd og lød farlig nok. Gad vide hvorfor man generelt ikke bare træner sine hunde til at advare, hvis man ønsker de skal gøre det? Og jagthunde kan jo godt lære at løbe løs ved cykel eller hest. Alle mine FT Spaniel har kunnet dette. Langt lettere end at lære at gå pænt i snor Det mest sikre valg er måske KLM da denne race jo er kendt af familien og så tilrettelægge en træning som fører frem mod målet. Det ville jeg bestemt mene ret let kunne gøres.

spændende at få den hjem. Tillykke med et godt og velovervejet valg

Jeg kan se pointen Siri, men kan ikke tænke mig til nogen extern belønning som kan være større end arbejdet - og jeg har aldrig tænkt eller oplevet det som et problem som har ført til fejllæring. Men hvis jeg lægger 2 Dummyer ud blindt og beder hunden gå ud i retning af den ene, som jeg vælger hun skal hente først og jeg så kan se hun trækker over mod den anden er det meget vigtigt at stoppe hende før hun får belønning ved at hente den forkerte dummy. Så stop kommandoen skal sidde fast. Og som straf henter jeg så selv begge dummyer og starter forfra med større afstand/vinkel på hvor dummyerne er lagt ud indtil det lykkes, så snævrer jeg igen.

Hvis alle jagthundetyper ville kunne opfylde kravene til den jagtlige del kan det kun skuldes at det er "nok" med en der kan apportere og så vil jeg foreslå en F1 Labrador. Men der findes en DVD om netop valg af jagthund og den vil jeg anbefale familien at se sammen og snakke om. jeg har lavet en anmeldelse af den her: http://www.hunde-forum.dk/debat/38784-anmeldelse-af-film.html

Jeg får bare et billede på nethinden af at man har små poser med tisse-sand i lommen som man kan hælde ud og lade hunden snuse til. Grunden til at jeg ville opfatte det som bøvlet er jo nok at når jeg er ude på en større brakmark og træne hund (søg, apportering, dirigering osv), vil jeg ikke tro at der er særlig meget hundetis at finde

Det er spændende at høre om de forskellige belønninger som hundene foretrækker. Nogen er jo lettere at bruge i træningen end andre. Den der med tæve-tis må være lidt bøvlet

Og det er jo en gave at arbejde med hunde, for hvem, arbejdet er belønning. Selv lille Maggie vil langt hellere med ud og finde "blinde" apporter en lege med diverse legeting. Jeg tror det skyldes at hun fornemmer at vi samarbejder om apporteringer, mens legetøjet ikke interesserer mig så meget. Og så tænker jeg lidt på hvor meget det betyder at Bonnie får 3-5 apporter mens Maggie kigger på fra en ophøjet position i mine arme.

Sikke en dejlighed. Ender vel på 25 kg ?

Vibeke - hun får al den ros i hele verden, hun ønsker sig - arbejdet i sig selv rigeligt forstærkning for hende (hvilket er gældende for stort set alle jagthunde af denne kaliber ). Verbal forstærkning vil udelukkende være en forstyrrelse for hendes meget høje koncentration. Og hvis jeg nu ville give hende en godbid efter veludført apportering, ville hun glo på mig og sige: "Jeg har lige fået en godbid, der varede et helt minut - tak for den" ... Sagde Irene Jarnved, da "Vibeke" spurgte hvordan hun belønner en Spaniel som lige har lavet en fantastisk flot, selvstændig apportering med flere terrænskift og krav om fokus og koncentration. https://www.facebook.com/irene.jarnved?fref=ts Det er ualmindelig smukt sagt og rammer præcis hvorfor det så umådelig let at lave positiv og belønningsbaseret træning med FT Spaniels. De er skabt til det! Al jagtarbejde og al samarbejde er en belønning i sig selv. Jeg ved ikke om der findes andre racer der har det samme, men man skal have prøvet det for at forstå det, tror jeg. Når jeg går ned af stien mod stranden, løber både Maggie (3 mdr) og Bonnie (9 år) rundt om mig. Bonnie vil gerne tage en afstikker og nyde farten, men ellers indenfor 5-10 m fra mig. 2 meget glade hunde. Men hvis jeg tager en Dummy op af lommen danser Bonnie omkring mig. Det er komplet umuligt at smide eller tabe den Dummy uden hun ser det. Eneste farbare vej er at smide den frem og lade hende apportere. Så kan jeg imens, uset, smide en lidt tilbage (som blind dummy) til når vi er gået 50 m videre. Maggie er ved at få det på samme måde, dog naturligvis ikke så konstant og fokuseret endnu. Bonnie kunne ikke drømme om at tage en godbid mens vi arbejder. Selv den lækreste kallun-ting regnes for nul og nix sammenlignet med at få lov at apportere.

En herlig film om hvalpetræning af FT Spaniels. Målet har været at give den nye ejer af en FT Spaniel hvalp en mulighed for at starte op på den helt rigtige måde. Og det lykkes. Tonen, metoderne, pædagogikken og måden at vise hvordan man håndterer en FT Spaniel hvalp, er lykkedes over al forventning. Dvd'en er delt op i en række afsnit som hver især berører et emne som fx "Sit" "Apport" osv. Det er naturligvis alt sammen lege-træning, hvor der egentlig ikke stilles krav til hvalpen, men hvor ønsket adfærd belønnes. Der er også lidt holdningspræget info om børn og hunde, hunde i hjemmet og praktiske anvisninger på hvordan det hele lader sig gøre. Det er en smule uklart for mig præcis hvilken alder hvalpen har i de forskellige afsnit, men så vidt jeg kan se er den eller de 10 uger og op til 4-5 måneder. Det kunne godt være mere tydeligt, hvilke øvelser der passer til hvilken alder - og det kunne være godt at være helt skarp på hvad man kan forvente af hvalpen ifht. alder - i og med dvd'en er ment til helt nye FT Spaniel ejere. Og et lille afsnit om renlighedstræning ville også have øget dvd'ens værdi for den nybagte ejer. Det gode er at alt er let at forstå. Det er på dansk. Det er afslappet. Det er underholdende og allerbedst - det er den helt rigtige måde at håndtere en FT Spaniel hvalp på. En film der burde udleveres sammen med enhver FT Spaniel hvalp. selv gamle forhærdede hundefolk, kan lære meget af den

Gennem årene har jeg pløjet mange bøger igennem om hunde og specielt om jagthunde og jagthundetræning, men indenfor de senere år er der kommet dvd'er - og det er bare 1000 gange bedre. Jeg har set et par stykker: Complete springer Spaniel training Series Films 1-2-3-4 af David Lisett - en Paull French produ´ction Der er 4 dvd'er som tager os med fra hvalpens begynder at få anden føde end mælk fra moderen og hele vejen gennen træningen op til markprøve standard. 300 minutter med herlig Spaniel håndtering. Ikke kun træning, men hele atmosfæren, den rolige velovervejede håndtering gennemsyrer filmen. Hele vejen igennem er der fokus på hvor langt man er. Hvalpens alder og træningsniveau bliver nævnt og testet, så det er lige til at følge med ens egen hvalp, hvis men ønsker det. Der er så mange ideer og viser så mange måder at træne på så man bliver meget inspireret til at gå ud og træne. Især dirrigeringsarbejdet var meget nyt for mig og meget en øjenåbner for forskellige måder at træne dette på i sekvenser og med terrænskift/hegn osv. Der er god musik, grundig vejledning, bunker af ideer og information. Hele forløbet er med. Se det hele først fra ende til anden en regnfuld lørdag.... 5 timer.... Herefter ved du hvad du kan finde hvor. Inden du så går ud og træner kan du se netop de afsnit som omhandler det du vil træne. Ingen tvivl om at denne dvd er blevet min bibel i Spaniel træning. Skal jeg nævne et minus bliver det sproget. selvom jeg til daglig arbejder på tværnordisk plan og vi taler engelsk, skel jeg spidse øre for at forstå David. Det specielle accent er altså ikke hverdagskost for en fynbo.

Jeg friserede Bonnie grundigt i dag, her sidst på eftermiddagen. Og med grundigt mener jeg omhyggeligt alle steder, ører, bag ører, faner, bukser, hale, bryst - tog mig god tid og hyggede. Hun blev friseret i går efter hun havde været ude og svømme og var blevet tør. Men altså i dag tog jeg alt hår fra kammen incl præstelus og lige rullet rund mellem håndfladerne var der hvad der lige ville kunne ligge i en teske - ikke mere - en kugle på 2 cm i diameter eller så.

Ja ja vi må videre. I hvert fald sætter jeg pris på at man siger hvad man mener også, så vi har måske lidt det samme problem. Det vi mener falder ikke altid i god jord hos dem vi siger det til. Det er altid udfordringen på nettet, man mangler det opblødende smil eller det glimt i øjet, som fortæller at det er bare drilleri.