PBC

Det er lidt for nemt det her. Maggie er simpelthen så nem så jeg ikke tør tro på det. Hun går til de gamle hunde (nu kun Bonnie) med respekt, men er også villig til at tage en chance. Hun er hurtig til at vise underkastelse - og lige så hurtig til at være fræk et øjeblik efter. Bonnie har sat hende på plads en enkelt gang, men det er det hele indtil nu. Hun er aktiv i afgrænsede perioder på 1-2 timer, hvor vi går i haven, går en lille tur og spiser. Måske træner vi en smule . Og når hun sover, sover hun. Mange timer og godt, bare hun ligger indenfor 4 m fra mig. Dog kan jag godt hente en kop kaffe i køkkenet uden hun letter sig, men er jeg væk mere end 2 minutter, kommer hun trissende. Herligt! Og, jeg tør næsten ikke sige det, hun er renlig. Ikke vores fortjeneste. Hun har været det fra dag 1. Når terrasse døren åbnes futter hun over til græsset og tisser. Helt efter bogen, når hun har leget, når hun har sovet, når der er gået mere end en time. 4 uheld har vi haft på 12 dage og kun tis og kun fordi vi ikke har været hurtige nok (leveret på måtten foran terrasse døren). Alt det andet er leveret ude - og hun går selv til døren og markerer med et lille klynk, at nu kunne hun godt tænke sig at komme ud. Ok, vi er der så også hele tiden, men alligevel. Judy (hvalp i 2012) fik samme service og havde tisset inde mindst 3 gange daglig i samme periode - og hun var 9 uger da vi fik hende. Nå, træerne vokser jo ikke ind i himmelen, så tilbagefald må nok forventes, men indtil nu er hun til et 12 tal på alle fronter Hun kommer når man kalder Hun forstår ja og nej Hun spiser det vi serverer uden tøven og er livlig bagefter Hun er som sagt stort set renlig Hun er fræk, men nem at håndtere og aflede Hun sov igennem uden pjat eller tis 7 timer i nat (første gang) Hun kan næsten sitte på fløjt / kommando - hvis hun vil Hun kan køre bil - 2x 20 minutter uden problemer, når bare man taler lidt med hende Hun kan bestemt ikke gå i snor Hun kan ikke være alene uden Bonnie Hun kan heller ikke læse og skrive endnu, men hun har kæmpe charme og potentiale

Det lyder som noget jeg kan genkende. Jeg har haft Maggie i 12 dage nu - og hun er stadig nem. Det virker som om de gamle hunde opfatter hvalpen som en "indtrænger" fra starten, men efter en uge er den blevet til et flokmedlem, som skal være her og som endda skal passes på om nødvendigt. Bonnie og Maggie har været alene i hunderum og løbegård fra 7.00 til 11.00 (fordi vi har rengøringshjælp i dag) - kun afbrudt at 2x20 minutters luftetur i haven sammen med mig. Det går fint - og nu ligger de begge her på kontoret og nyder roen og freden. De blev selvfølgelig begge luftet og fodret før de kom i hundegården

Hun glemmer ikke hvad hun skal ude. Hun aner ikke at det forventes af hende at hun skal gøre sig rent, men hun har fundet ud af at I bliver negative når I SER at hun gør det inde, så hun må holde sig til I ikke SER det. Problemer kan være at det er dette som er blevet væsentlig. Hun ved I ikke vil SE hende gøre sig rent. Og da hun er overvåget hele tiden ude, må hun jo snige sig til at gøre det inde hvor hun åbenbart ikke at så overvåget. Gør som foreslået ovenfor. Overvåg hende konstant og tag hende ud hvor det er dødkedeligt og hav tålmodighed. ros hende når hun endelig gør det ude og overvåg hende konstant inde, så det ikke går galt der.

Det er efter bogen. Hvalpen er i socialiseringsfasen til ca 12 leveuge (lidt afhængig af race). I denne periode er hvalpen meget åben over for alt nyt. Herefter kommer rangorgningsfasen påp ca 4 uger, en periode hvor hvalpen med fordel kan holdes til det mere kendte. Jeg udnytter faktisk netop den periode til at træne hvalpen i at blive tæt på mig uden line, når vi er ude i terrænet. Det er en optimal periode til netop den træning Mht alene hjemme er jeg nok lidt mindre følsom end de fleste herinde. Jeg træner dette ved at lukke hvalpen i hunderummet, hvor hun er sammen med den gamle hund. Jeg holder mig i nærheden, men usynlig og taler lidt beroligende til hvalpen, men hun kommer ikke ud før hun er blevet rolig og har været det i et kvarter til 20 minutter. Hun er 9 uger og 4 dage nu. Vi startede træningen da hun var 9 uger (en uge efter vi fik hende) og jeg øger med 10-15 minutter pr dag. I morges var hun alene sammen med Bonnie 45 minutter. Og der var ro i de sidste 30 minutter. De føærste 15 minutter, fortalte jeg hende at klynk er noget pjat - ikke noget for barske jagthunde. Stemmen skal være som nåår man fortææer børn der har slået sig lidt at det er ikke noget at tale om. Der kommer også en tid hvir hun skal lære at være alene uden Bonnie - måske starter den træning når hun bliver 10 uger, hvis det stadig går godt, som nu.

Mille Collage

Jeg spørger somme tider "Har du styr på den der" i god tid før vi mødes, hvis folk ikke har line på, har Flex line på eller bare en ret lang line - og ejeren ser ret ligeglad ud. Jeg har aldrig oplevet at det ikke hjælper gevaldigt på en sådan hundeejers evne og lyst til at styre sin hund. Jeg ved ikke, men måske handler det om at jeg ligner en der mener det helt alvorligt :slem: Og det er altså ikke fordi jeg er kæmpestor og har tatoveringer. Tværtimod er jeg under gennemsnitshøjde, småfed og ret skaldet, hvilket man ikke kan se da jeg oftest har sixpence på. Måske er det sixpencen der gør forskellen. Gad vide hvordan de ville reagere på en bovler:roll:

Meget præcist faktisk. Nej dyrlægen kunne ikke pege på noget bestemt, men måtte konstatere at der var forskellige smerter forskellige steder fra og at smertebehandling ikke løste problemet. Derudover var det vigtigt for min kone og jeg ikke at trække beslutningen unødigt længe, så Mille skulle opleve flere dårlige dage.

Jeg tror ikke du kan gøre så meget mere. Du har gjort opmærksom på hvad du mener direkte til manden. Det er det man skal. Så er der ikke så meget mere at gøre.

I går var en møj dag. Mille havde det som sagt rigtig skidt fra morgenstunden og ville hverken æde eller tage sin medicin. Rørt op i æggeblomme eller ej. Rigtig, rigtig træls. Dog livede hun kort op ved 11 tiden og tog sin medicin alligevel og fik det bedre efter en times tid, men efter endnu et par timer gik de nedad igen og jeg bestilte tid hos vores egen dyrlæge. Mille burde jo være smertedækket nu, men havde det stadig ikke godt. meget kortåndet, ingen appetit eller drikkelyst og bevægede sig med stive bævægelser, meget ulig hendes vante gang og også, som hun så ud efter smerte sprøjten i søndags. Dyrlægen, som jo har kendt Mille og hendes historien med et herligt hundeliv og mange jagter, men også de snigende smerter efter jagterne, problemerne med skjoldsbugskirtlen og som vi har konsulteret omkring smerter og operation sidste år, var enig med min kone og jeg om at det nu var et godt tidspunkt at lade Mille få fred på. Ingen tegn til at hun kunne få det bedre og ingen tegn på at hun kunne blive smertefri, når det hun fik ikke rigtig virkede. Så Mille er nu på de evigejagtmarker nu hvor man kan jage fasaner når man vil og svømme efter ænderne, hvis man skulle have mere lyst til det. Og her er lidt tomt, selvom der stadig er Bonnie og Maggie. Men ingen Mille til morgenluftning. Det er - ja. Det er sørgeligt.

Jeg ved ikke om det er normalt for alderen, men det er normalt for racen og for alle Spaniels. Spaniels er fra tidernes morgen opdrættet til at søge med lavt hoved på jordfært. På en almindelig gåtur vil den derfor snuse og koncentrere sig om det, hvis ikke du tilbyder noget bedre. Og det kan man jo ikke så godt gøre hele tiden. Mine spaniels gør for såvidt det samme, men hvis jeg stopper får jeg straks kontakt. Det er fordi de har lært eller bare opdaget at så sker der noget bedre. Fx er det starten på lidt apportering, en søgeøvelse, en dirrigering eller en tilladelse til en løbetur. Altså noget som har større tiltrækning end at snuse til jorden, noget med samarbejde og aktivitet med mig. Men det er klart at for at opnå at dette samarbejde foretrækkes for at snuse må man anstrenge sig for at være hundens allerbedste legekammerat. Det starter når hvalpen er 8 uger og fortsætter livet ud. Jeg har altid noget spændende i baghånd, når vi går. Fx lader jeg en lille dummy falde bag os og efter 3-4-5 m kan jeg så sende hunden tilbage i søg apport. Helt op til 50-100 m hvis man har trænet og har terræn, men 3 m er lige så herligt for hunden so 50 m, så man behøver ikke meget plads. Hvergang jeg stoppr håber hundene at nu skal vi arbejde og arbejde er selve livet for mine Spaniels. Mine er så FT Spaniels, men Welch ville nyde samme behandling, tror jeg.. Ninjamor har vist endda skrevet en hel bog om netop at gøre interessante ting påp gåpturen, så hun kommer nok også på banen med gode råd..

Så havde Mille det skidt igen her til morgen. Gik med på morgen turen, men uden lyst og energi. Ville ikke spise noget heller. Jeg ville så fremskynne den næste smertestillende pille, som hun normalt skal have, men selvom jeg rørte tyggepillen samt en smule foder op med en æggeblomme, ville hun ikke tage det. Hvad gør man så? Hun skal jo også have sin hormon medicin kl 11 - træls. Nå, men hun gik hen og lagde sig og jeg lod hende få en pause, mens jeg tænkte over tingene. En time senere ringede min lillebror på døren. Mille kom på benene og det var helt tydeligt at nu havde hun det bedre. Meget mere afslappet gang og bevægelser. Tydeligvis færre smerter. Efter en kort luftning i haven tog hun gladeligt medicinen sammen med lidt snaks, som hun plejer. Dejligt, men hvad pokker sker der? Var det en ægløsning der blev overstået eller? Hun har nu spist en halv portion mad, med yougurt på, men uden den store appetit. Jeg er bekymret, meget bekymret.

Jo jo men lad nu lige ungerne blive kønsmodne før de konfronteres med en aflivning af et kært familiemedlem. Start med hønsene og andre husdyr. Hunde kan godt vente lidt. Som med hvalpetræning. Vi når det nok.

Så er det jo helt indlysende at operere hvis hunden fejler noget som den kan opereres for og ellers ikke fejler noget. Det er det i og for sig også for en 12 år gammel hund, men oftest fejler disse jo også en række andre ting og så må man jo vurdere og beslutte.

Blodprøverne viste ikke indikationer for betændelse eller andre problemer, men Mille har jo skrantet en del og kan ikke rigtig være med til de ting hun sætter højest i livet. Vandarbejde, træning og jagt. Så længe hun har det nogenlunde og kan nyde en tur til åen og svømme er det fint, men hun skal ikke opereres hverken for det ene eller andet. Når og hvis det kommer dertil bliver hun aflivet. Smertelindring og hormonbehandling er ok og bidrager til hendes livskvalitet og det er godt. Men jeg ser ikke frem til oktober når jagttøjet kommer på og Bonnie og jeg skal ud af døren. Det kan jo være det hjælper at Maggie også bliver hjemme, men jeg har min tvivl. Nå, den tid den sorg, nu skal hun have sine piller

Ja det håber jeg også. Det er en smule svært at vurdere, nu da Maggie er kommet til og Mille så lige kom i løbetid også, om hun er tilbage i sit gamle jeg, men vi må jo holde øje med det sidst på ugen når vi skal stoppe med det smertestillende. Jeg talte med dyrlægen om kronisk smertebehandling, da Mille jo nok også har lidt gigt og en øm lænd fra tid til anden, men dyrlægen ville gerne se hende efter løbetiden og uden smertebehandling. Det er jo klogt nok, jeg nænner bare ikke at hun skal have det skidt igen. Det var virkelig ynkeligt og synd for hende.

Da vi valgte Norsk Elghund havde vi besøgt kenneler med Dalmantimere og Engelsk Springere, men vi faldt pladask for den Norske Elghund. Et valg vi aldrig har fortrudt. Skulle jeg have hund som jeg ikke skulle bruge til jagt på fasaner mv. ville Airedale terrier og Norsk Elghund stå højt på listen. Vi ville godt somme tider have hunde som var lidt mere vagthund end dem vi har ... Broholmer :hjerte: men de er pokkeme store. Man skal ikke drømme længe før 10 - 20 skønne racer toner frem på den indre skærm. For pokker hvor er der mange skønne racer man aldrig kommer til at eje

Da jeg fik Judy aflivet var det ubehageligt og jeg er vist ikke sart. Det rykkede i hende flere gange efter hun skulle være død. Ikke noget for børn - ikke engang noget for voksne mænd. Jeg mener man skal sige det kort som det er at hunde afliver man når de ikke længere selv har noget ud af livet efter vores vurdering og så er det jo altid godt at vide at man kan få en ny hund. Ikke som erstatning, men bare en ny hund.

Mht løbetid hænger det sammen med at hun ikke producerer et stofskifte hormon i skjoldsbrugskirtlen. Noget som betyder at hun ældes hurtigere og at hun taber pelsen. Det blev hun så sat i behandling for i september 2013 men det tog en del tid og mange blodprøver før dosis var justeret ind. Hun får en pille 2 gange dagligt nu. Jeg opfattede det derfor også som et godt tegn at hun nu kom i løbetid igen - omend det kom ubelejliget og løbetid altid er lidt bøvlet, var jeg ret tilfreds med det. Mille skal have smertestillende medicin 4 dage mere, så må vi se.

Hvor gammel er Sille?

Hvis man er lidt forberedt kan man jo også have til smertedæmpende i huset, men det har jeg nu ikke til hundene. Måske skulle jeg høre min dyrlæge, ved først kommende lejlighed om det er muligt. Men hun var godt nok meget, meget medtaget. Jeg har aldrig før set en af mine hunde have det sådan undtagen når det var rigtig alvorligt, så det var et grimt chock hun gav os. Jeg tænker at hun måske er lidt sensibel i forvejen pga. alder og gigt. Så der skal måske ikke så meget til før hun har det rigtig skidt.

Pyh.......... nu har Mille det bedre og har også spist en halv dagsration foder. Bevæger sig rundt så let og elegant som før. En fornøjelse at se på. Tilbage står at dyrlægen mener vi skal overveje at lade hende sterilisere for når først der kommer den slags problemer, stopper det som regel ikke. Vi har dårlige erfaringer med sterilisering af FT Spaniels og dyrlægen kunne oplyse at man ser væsentlige pelsforandringer (forringelser) ved ca 60% af tæver der er steriliseret. Jeg er nu heller ikke meget for at begynde at operere på Mille. Sidst tog det lang tid at komme sig og det var en mindre operation, hvor vi fik fjernet et par småknuder i en patte forebyggende. Nå vi må se. Det skal jo ikke afgøres lige nu.

Har jeg aldrig hørt om før men, Mille kom jo i løbetid dagen før vi fik Maggie og efter ikke at have været løbsk i små 2 år. Udover besværet har det aldrig betydet noget særligt. Men i går, lørdag var Mille meget stille sidst på dagen og gik bare bag ved mig på gåturen - også der hvor hundene normalt løber lidt rundt. Hun har måske løbet lidt mindre rundt tidligere på dagen også, men jeg har tilskrevet det at Maggie rendte efter for at lege og det gad Mille ikke rigtigt. Nå, men henad aftenen blev det klart at hun havde det skidt og jeg troede måske at det kunne være lidt forstoppelse, så vi gik lige en lille extra tur i Milles tempo... 2 km i timen og det gav bonus. Hun blev puttet til nat inde og for sig selv. Til morgen, stadig ringe, men gik dog med på morgentur og kom af med både dit og dat. Men, hun ville ikke æde sin morgenmad - og kender man Mille ved man at så er det kritisk. Vi måtte til dyrlæge. Ærgerligt her på en søndag, for det var ikke vores egen dyrlæge som havde vagt. Der blev følt og mærket og taget blodprøver - som ikke viste noget unormalt. Der var ikke noget specielt at mærke og dyrlægen mener det kan være smerter ifbm ægløsning. En smerte sprøjte og lidt piller med hjem. Nu håber vi så bare det hjælper. Men har nogen før hørt om smerter ved ægløsning?

Der er jo ikke såå mange der svarer i denne tråpd for der spøærges jo til om man har "det nye familiemedlem" og har man ikke det er der jo ikke så meget at sige, men held og lykke med eftersøgningen. Hvis det er andet input i ønsker - som fx hvor kunne man måske finde sådan en hund, eller hvilken slags hund vil I foreslå er det vist bare at sige til.

Så er det bare at se frem til den 18. som næste højdepunkt. At få en hvalp hjem er en stor begivenhed som man skal nyde i fulde drag. De er bare så helt bedårende, bløde, lækre og duften af hvalp er, som duften af baby, uforlignelig. Jeg håber du har tid til at nyde det i fulde drag. Bare sidde i stolen og se det lille liv fise rundt og opdage verden. Når den støder på noget nyt skal det undersøges...... Med tænder.... Og er det ikke lige noget som har godt af hvalpetænder, måå man op af stolen og præsentere et bedre alternativ (godt at have et lille lager af bedre alternativer). Nu har vejret jo været til haven og i og med de 2 gamle er i løbetid har det været praktisk at bruge meget tid der også. Utrolig så meget tid og energi der kan bruges på en bøgekvist der bare lå fra hækkeklipningen. Det er i sandhed kvalitetstid.

Jeg husker ikke hvilken tråd det indgik i, men jeg husker en lignende debat hvor en spørger søger hjælp til en uregerlig hund, hvor svarene også koncentrerer sig om rette aktivering og mere aktivering, og hvor jeg forsøger at sige "ro på" struktur og lederskab, hvorefter der bliver ordkløveri om lederskab... helt ud i det absurde efter min mening. Og til det røde - læs tråden igen for du har stadig ikke forstået at jeg ikke lægger op til debat om det du skriver men om at det handler om at finde den rette balance mht aktivering. Hvad er for lidt - og hvad er for meget. Så er det rigtigt at jeg ikke mener at overdreven aktivering fører til mere glade, harmoniske og tilfredse hunde, men det siger jeg vist egentlig ikke noget om, blot siger jeg, at overdreven aktivering ikke nødvendigvis er løsningen på alle problemer.