PBC

Dejlig tråd at læse med mange super fine billeder. Håber du får den tæve som passer dig bedst, men det lyder som om du vil være henrykt uanset hvilken det bliver. Var det den 20 juli hvalpene skal hjemmefra eller?

Find en anden hanhund :klap:

Jeg mener at alene hjemme mere end ca 6 timer ikke er godt, men ikke umuligt, for en hvalp.. For mange voksne hunde vil det ikke være et problem. Så kan du overskue den næste års tid, mener jeg du er nogenlunde garderet.

Jeg tænker igen at vi menneskeliggør hundene. Hvorfor må de ikke være usikre og vise underdanighed. Vise underkastelse? Hvis man ser på lignende dyr i naturen gør de jo præcis dette mange af dem. Især yngre dyr, men også individer som altså har den rolle i flokken at underkaste sig andre. Hyænehunde, sjakaler osv. Rigtig, rigtig meget underkastelse. Hos vi mennesker kan vi ikke lide det. Det er undretryggende og lidt uværdigt. Vi kalder det nedladende for dørmåtter. Hos mange flokdyr, som også kan være ganske agresive (typisk rovdyr) er det nødvendigt og agresionsdæmpende affærd, som er med til at bevare roen og undgå konflikter. Jeg kan godt se at det er noget skidt hvis man ikke kan få sin 18 måneders tæve til at stå som om den ejer hele verden, på en udstilling og det er måske også grunden til at man i virkeligheden avler alt for mange selvsikre og dominerende hunde sammenlignet med en normal population. Hunde som er indstillet på at indordne sig og respektere andre istedet for at ville dominere er langt lettere familiehunde at have.

Dels synes jeg det er bedre at bare fremlægge hvad man selv synes eller endnu bedre hvordan man selv gør så enkelt og brugbart som muligt og dels synes jeg mange råd herinde ender i ordkløveri og nørdede debatter, som spørge ikke får meget ud af, når vi selvudnævnte experter laver det til indbyrdes debat. Et eksempel er at jeg beskriver hvordan jeg træner lederskab. En anden mener så det er mere chef end leder hvilket i og for sig ikke ændrer på hvad jeg faktisk gør men blot værdilader begrebet - en anden mener det er impuls kontrol. Ordene er ligegyldige, så hvorfor forholde sig til form og ikke til indhold. Eller endnu bedre. Beskrive bedre metoder til at opnå det spørger spørger om. Så kan spørgeren jo selv vurdere om han eller hun synes man skal lave en demokratisk afstemning (mellem hundene?) om hvilken af 3 hunde der skal hente en apport eller on hundeejeren bestemmer det. Eller om andre beskrevne forslag er bedre.. Men for at vende lidt tilbage til emnet. Der er mange der har brug for sparring og gode råd. Det vil jeg gerne være med til. Værdiladede debatter hvor den ene expert indikerer manglende indsigt eller ikke humanistiske metoder hos den anden og nedladende vurderinger af andres metoder, har jeg ikke lyst til at deltage. Jeg ville ikke være overrasket, hvis en del ligesindede skribenter har været forbi dette forum og forladt det igen af samme grund. Ingen ønsker at blive beskyldt for ikke at håndtere sine hunde på en respektabel og hunderigtig måde. Ikke humanistisk men hunderigtig.

Om en Norsk Buhund som gennemsnit har lettere end en Islandsk Fårehund ved at være alene hjemme? Hmm... Jeg mener nok at det er noget af det spidshunde generelt er lidt bedre til end så mange andre racer. Der er i hvert fald ingen tvivl om at vores Norske Elghund havde langt lettere ved at acceptere det end alle andre hunde vi har haft - og det var godt, for dengang skulle hun være alene fra 7.45 til en af drengene kom hjem fra skole hver dag. Det var der aldrig problemer med - og hun blev vel luftet 15 minutter hver morgen og fik sim mad. Ellers vimsede hun bare rundt og hilste på familien efterhånden som vi dukkede op i køkken alrummet mellen 6.30 og frem til vi skulle afsted. Jeg siger ikke at det var ideelt, men det var uproblematisk. Hun var altid uproblematisk - på alle måder. Jeg tilskriver det en god portion selvstændighed, god evne til at tilpasse sig samt at hun var fuldstændig og komplet intakt adfærdsmæssigt. Det jeg kalder instinktsikker. Hendes jagtinstinkt var iøvrigt heller aldrig noget problem. Hun var lydig på en naturlig måde og begge drengene kunne sagtens håndtere hende.. Vi gik lidt kaninslæb for sjov og min kone gik Agility med hende, men ellers - og det var vel 4 ud af 5 dage, blev hun bare luftet 3x 30 min + tisseri i haven om dagen.

Jeg er den der kender mine hunde bedst. Ja, hvis man er istand til at se og forstå, det der er at se og forstå. Jeg synes jeg ser en del eksempler på hundeejere, som ikke rigtig forstår hvad det er de har. Altså hvad er en hund. Hvordan fungerer den. Hvad er naturlig adfærd. Hvad er tillært adfærd. Hvor god er den til at skjule smerte eller det modsatte, opnå noget ved at vise smerte. Jeg møder folk, som ikke kan se at deres hund humper eller er helt stiv i bagkroppen. Jeg møder hundeejer, som mener at det er synd for mine hunde at de er magre og i topform. Jeg møder hundeejere, hvis hunde er temmelig overvægtige uden ejeren kan se det og jeg møder hundeejere, som ikke kan se at Deres hund er nervøs, men mener at den "viser sig". Jeg er 100 % sikker på at mange af de hundekyndige mennesker som skriver herinde og giver gode råd, ser det samme derude i den virkelige verden. Altså i den verden, hvor hunden ikke er en altoverskyggende interesse, men bare noget man har, som et familiemedlem og som man holder af og måske elsker, men altså ikke betragter som en hobby. Mange af disse hundeejere har brug for konstruktiv hjælp ifbm beslutninger om både daglig håndtering, daglig pleje, sygdomshåndtering og måske også om beslutning om avlivning kontra behandling. Nogen får denne hjælp i klubber og foreninger, hos dyrlæger (omend de nok ikke altid er helt uvildige mht valg af foder samt hvornår det er bedre at behandle en at aflive) eller hos såkaldte hundeviskere. Nogen af dem dukker også op herinde og beder om råd. Det kan selvfølgelig være de bare vil snakke, men en del mener vel at de har brug for input eller hjælp til at træffe beslutninger for deres hund. Og det er jo fint. Der er mange indsigtsfulde hundefolk herinde omend de/vi ikke altid er enige. Jeg prøver at hjælpe ved, så enkelt som muligt, at beskrive hvad jeg selv gør og hvad det resulterer i. Jeg prøver at undgå at fortælle folk hvad de skal gøre med mindre de direkte spørger og jeg prøver at undgå at gå i rette med råd andre kompetente skribenter (som jeg ikke er enige med) skriver eller foreslår. Der kan være undtagelser. Fx i tråden hvor der indledningsvist svares at en hvalp ikke behøver at vise underkastelse. Men ofte kan det ene råd være en mulighed og et andet en anden mulighed. Ikke nødvendigvis rigtigt og forkert.. Så, for at konkludere. Mange herinde er nok de bedste til at træffe beslutninger på egne hundes vegne, men flertallet af hundeejere kan med fordel tage mod hjælp og råd - og det er altid dejligt at have nogen at føre en konstruktiv debat med, når beslutninger skal tages. Uanset hvor indsigtsfuld man er og uanset hvor godt man kender sin hund.

Ja, desværre bliver det jo lidt baseret på de relativt få hunde man har mødt af de forskellige racer - og så det ry og rygte racen har fået,mfortjent eller ufortjent. Spidshunde som også - og måske især er gårdhunde er ofte ret lette at have med at gøre. Dels er de tilstrækkelig selvstændige til at de er gode til at passe sig selv, hvilket jo ikke skal misbruges, men kan være godt i en lidt travl familie og dels er det overkommeligt at træne den basale lydighed fordi hundene er ret instinktsikre og indrettet på at være en del af et team. Jeg mener også mange Islandske fårehunde for 30 - 40 år siden var super materiale som helt almindelige familiehunde. Da var de ikke særlig almindelig, men ret nemme at håndtere. Jeg har ikke fulgt racen siden, men ville slet ikke være overrasket hvis dette har ændret sig efter racen blev populær også som udstillingshund. Det kan vist dræne kvaliteter ud af de fleste racer. Norsk Buhund mener jeg har undgået dette - sikkert fordi pelsen og farverne ikke i samme grad appelerer til udstillere. Ja det var i 80'erne denne Norske Buhund gjorde sig bemærket og var i fjernsynet med lydighedstræning. Der var mens vi udstillede Riesenszhnauzere. 81-84

Mille var/er lidt det samme, hvis jeg forstår dig ret. Indtager den afventende rolle og kan gø lidt hvis den bliver en smule nervøs vid situationen. Altid lidt underdanig ifht andre hunde. Det er blevet bedre livet igennem. Dels har jeg undgået uheldige episoder (ved altid at kunne gribe ind) og dels har jeg opsøgt lignende hunde på træningspladser og ladet den hygge lidt før eller efter træning. På jagter, hvor mange jo stadig bare slipper hundene ud af bilen så de kan krudtte lidt af før jagt har jeg ladet Mille være lidt længere i bilen men med åben bagsmæk og i bur og sikret mig at jeg havde overblik før hun kom ud. Den ene begivenhed som har hjulpet mest på Mille er nok at hun fik hvalpe som 3 årrig. Da skønnede jeg at hun var fuldt moden og klar. Det var en stor succes.. Dels var hun en vidunderlig mor, dels blev hvalpene meget fine og dels blev hun en bedre, mere selvsikker og mere kælen hund efter det.

Ascha. Det er et godt bud. Norsk Buhund (gårdhund) er en efter min mening helt overset race, som ville passe fint ind i mange hjem hvor der skal være hund uden at den skal fylde for meget, påp alle måder. Jeg har fulgt racen på sidelinjen siden vi selv købte en Norsk Elghund. Påp det tidspunkt var der en eller anden der førte en Norsk Buhund helt til tops i lydighed, husker jeg. Den er en smule mindre end Norsk Elghund og meget meget tiltalende. Hunde som vinder ved nærmere bekendskab. Jeg var på verdensudstillingen i Stckholm for 4-5 år siden og der var mange af dem. Venlige, søde hunde, som kommer fra bygderne og gårdene. Derude hvor man avler på lette, omgængelige og sunde hunde uden så meget hensyn til om de lige matcher en standard og dommerens smag. En race som mig bekendt ikke er blevet ødelagt..

Det tror jeg ikke man kan lære en hund der er for tilbageholdende. Man kan styrke hendes selvtillid på forskellig vis og den øges jo også med alderen - normalt da. Men altså meget omgang med hunder der er som hende selv og langsom over mod mere påpgåpende hunde. Det vil ogsåp typisk være en fordel at du selv er ret tæt på. Jeg vil nu også foretrække en hund der er lidt tilbageholdende som din end det modsatte.. En normal tæve kan ikke forventes at være fuldt moden før i 2-4 pårs alderen, så der er udsigt til bedring, især når du støtter og har fokus på det.

Hofferne, er det ikke derfor man tegner sygeforsikring på hundene - fordi det for mange ikke er let at fremskaffe fx 10 K fra dag til anden. Nu er umuligt jo et stort ord. Ringede min niece og spurgte om hun kunne låne 10 K til en nødvendig dyrlægeregning, ville vi nok finde ud af det, men hvis det var til at købe en Yorkshire terrie ville jeg nok stille mig andreledes - intet ondt sagt om Yorhshire terrier.

Enig, men jeg tror ofte, at når folk siger de ikke har råd til at betale fx 10 K for en hund, mener de bare, at de ikke har råd til noget "unødvendigt". Hvis det var nødvendigt, som fx en dyrlægeregning, så har de råd, måske netop fordi de generelt sparer på det de mener er unødvendigt. Jeg har altid ment, at man altid skal være seriøs mht penge og prioritere, som man selv vil. Igen, det er en privat sag. Og jeg finder det besynderligt at nogen mener at det nærmest er uartigt eller odiøst at drøfte prisen på en hvalp elle dyrlægepriser eller foderpriser. Bare man sikrer at man får den kvalitet man vil have, kan man da sagtens spare mange penge, ved at se sig lidt for. Det betyder ikke at man er påholdende endsige nærig, blot økonomisk og fornuftig. Hvis vi alle var det ville priserne generelt også tilpasse sig til de omkostninger + en rimelig avance, der er på en given vare. Men så længe nogen mener at "man får hvad man betaler for" vil der altid være meget høje priser på visse ting. Hundefoder fx. Hvis en race er særlig økonomisk krævende at avle pga dyrlægeomkostninger osv. Ville jeg overveje om man overhovedet bør avle racen.

Jeg tror det her handler om formulering ikke kun om penge. Vil man bruge penge på indkøæbet eller prioritere andre ting. Det er en privat sag. Det er helt ok også at have prisen med i betragtning når man vil købe hvalp. Jeg ved godt at der i opdrætterkredse er en stor lyst til at sige prisen er ubetydelig ifht efterfølgende omkostninger, men det er bare fordi de ikke ønsker at diskutere hvad en hvalp bør koste og sjovt nok er det ofte sådan at den slags opdrættere tager ret høje priser. De siger at det ikke handler om penge, men tager sig godt betalt selv. Hvis man gerne vil lave den research der skal til kan man finde præcis lige så gode hvalpe til 4 K med stamtavle som dem til 8 K indenfor den race jeg arbejder med = FT Spaniels. Der er ofte private opdrættere som bare skal have et kuld.. Som laver et godt stykke avlsarbejde og som hellere sælger lidt billigt end står med 4 usolgte 16 ugers hvalpe - og også nogen som laver kryds med 2 rene racer og sælger super gode hvalpe til små priser. Her er det så lidt uforudseeligt hvor stor, hvor aktiv, hvor krævende hund man får, men hvis det er ok, er det en mulighed. Det ville jeg dog aldrig gøre selv, da det er afgørende at jeg får en hund med helt bestemte egenskaber, men det er jo fordi jeg skal bruge den til noget specifikt. Men se dig for. Sundhed er afgørende, så hvis forældrene er oppe i årene og stadig sunde og raske er det et godt tegn. Din hvalp er derude. Den venter på du finder den. Og for nu at undgå misforståelser betaler jeg gerne selv for super opdrætterarbejde, med importer, rejser efter udstillinger eller markprøver osv. For mig er prisen relativt underordnet. Andre ting som fx. Stamtavlen og linjerne betyder meget mere. Om jeg giver 5 eller 8 K er ikke noget jeg gider have med i overvejelserne, men andre kan jo have en helt anden situation og helt andre kriterier. Det er et frit land vi lever i.. Grænsen går kun ved at det skal være ordentligt opdræt af mentalt og fysisk sunde hvalpe som avles under respektable og ordentlige forhold.

Jeg har en hvalp på 8 uger og 4 dage. Den bliver puttet i en rummeligt transportbox ( 50x60) efter luftning kl.. 23.30 luftet igen kl 3-4 stykker, hvor den er kommet af med både det ene og det andet. Så bliver den puttet igen og vi sover til 6.30. Det har indtil nu betydet at der ikke har været uheld om natten. Jeg gjorde det samme sidste gang vi havde hvalp med samme resultat. Efter 1-2 uger, når hvalpen er ca 10 uger laver jeg lidt om og lader den sove igennem til kl.. 6.00 og hvis det går godt til 7.00, som er det tidspunkt jeg normalt står op. Sidste gang var vi der, da hvalpen var 12 uger. På dette tidspunkt var hvalpen så også klar til at flytte ud i hunderummet sammen med de gamle hunde om natten, men de bliver også puttet efter 23.00 og luftet kl 7.00 til hverdag. Der er adgang til udendørs løbegård, men den bliver stort set aldrig brugt til at besørge i af hundene. De foretrækker passende højt græs, heldigvis. Så det er 90% nede på marken. Jeg mener hunde som er alene hjemme med fordel kan have begrænset plads og begrænset mulighed, hels ingen, for at lave ulykker. Et badeværelse, en baggang eller lignende. Til en Spaniel, som mine ville et rum på mindst 4 kvm. og højest 10 kvm. være mit valg. Rummet skal primært tjene som soveværelse og indrettes derefter. Intet som kan forstyrre hunden, som vækker den eller som kan stesse den eller hidse den op. Der må gerne være kendt legetøj og bideting til selvbeskæftigelse, men altså ikke noget udefrakommende forstyrrende. Jeg mener en 12 ugers hvalp let kan lades alene 5 timer, men et 9 er for meget. Der er forsket på hvalpe og der er forskel på de forhold man har at byde dem når de er alene, men at overlade en hvalp til sig selv 9 timer dagligt flere dage om ugen er ikke godt nok. Det går dog fint, hvis der er inderum og løbegård og andre hunde.

Jeg respekterer gerne dit ønske om ikke at diskutere hvorvidt stamtavle er godt eller skidt - forudsat altså, at du selv gør. Og den sætning som her er lavet bold er dels selvmodsigende (hvilket du vist godt selv ved - derfor smily) og dels præcis viser hvorfor stambogen er vigtig. Ikke papiret men hvad der ligger bag hvalpen mht. linjer. Jeg solgte en hvalp til en rigtig jæger engang. En rigtig jæger siger altid: En god jagthund har ingen farve! Ham her sagde: Jeg er ligeglad med farven, bare den er sort hvid

Kan der være mange gode grunde til at en hvalp ikke har stambog hvis begge forældre har? Det forstår jeg ikke. Jeg kunne ikke drømme om at anskaffe en hund uden stambog. Det ville være helt og aldeles utænkeligt.

Så var vi forbi dyrlægen. Checket gik fint uden anmærkninger og hun sov mens hun blev vacineret. Det har jeg aldrig prøvet før, men jeg stod og nussede hende men vi talte med Søren (dyrlægen) og så faldt hun i søvn. Søren lagde et på godbider foran hendes snude og gav hende sprøjten.. Hun våpgnede lidt efter og gnaskede godbidderne. Jeg tror ikke hun overhovedet registrerede at hun blev vacineret..

Ja, jeg brugte jo et halvt år på at finde den rette hvalp sidst - og bestildte den i november 2013 til levering i maj 2014. Men da det så alligevel glippede 8. Maj tog det mig mindre end 24 timer at finde en anden, som så blev leveret 28. Juni. Om det var meget spontant? Både og. Der var 5 tæver jeg havde valgt ud som potentielle mødre til en hvalp til mig og 3 hanhunde som jeg kunne tænke mig skulle være far. Og da der var født hvalpe først i maj fra en kombination af en af de 3 hanner og en af de 5 tæver (og det var passende linjeavl) - og jeg stadig kunne nå at få en tævehvalp, var det jo bare at slå til. Det har jeg indtil videre ikke fortrudt.

Det er svært at svare på om du skal have hund igen. Umiddelbart lyder det jo til at de 2 hunde du har haft og som du har måttet af med igen ikke har været helt normale i hovedet. Ikke mentalt sunde og stabile. Nu ved jeg jo ikke hvordan du håndterer en hund, men med en normal hund af en medgørlig race og linje og en rimelig indsats burde det jo ikke være så svært. Hvilke racer har du umiddelbart i kiggerten?

Hvad vejer en kæmpehvalp når den er 8 uger hvis det er en BC?

Tillykke ser super ud. Gode farver:slem: BC er vel også er race hvor der er stor variation i størrelsen?

Jeg har selv haft lidt samme holdning som AnneMangetal, men efter jeg lod min gamle FT Spaniel sterilisere som 7-8 årig fik hun meget ringe pels (ulden og ikke smudsafvisende som tidligere) samt langt værre - også alergi for bla. saltvand. Om der var direkte sammenhæng ved jeg ikke, men jeg har efterfølgende talt med mange som har problemer. Så selvom der er nogen som ingen problemer får, må man sige at det er lidt chancebetonet.

Og lidt fotos af skønhederne Og stadig stor kærlig mellem disse 2 efter Conni tog imod Bonnie som første hvalp i Sallys andet kuld

Lyder til at du har fået en dejlig hund og at du ved hvad du har med at gøre, så det tegner jo godt for fremtiden. En del hunde får ødelagt pelsen ifbm. kastrering og der kommer også ofte mentale forandringer. Jeg ville holde skarpt øje med ham i en 3 måneders periode og fx. ikke lade ham være uovervåget i haven i denne periode. Herefter vil du kunne træffe beslutning vedr. kastrering på langt mere oplyst grundlag. Der er jo også rimelig mange andre forandringer i hans liv pt. Jeg ville lige lade ham lande og se ham an.