PBC

som omtalt tidligere var der jo dyrlæge og chippe hvalpene i sidste uge og hun mente øjnene på alle hvalpe er helt normale. Så det var jo dejligt. Dyrlægen lavede ikke "helbredsundersøgelse" og hvalpene er heller ikke vacineret endnu, så jeg har bestildt tid hos vores egen dyrlæge imorgen. Ikke at jeg tror der er noget at komme efter, men jeg kan godt lide at min egen dyrlæge checker det hele. Hun er tydeligvis vant til at tisse og skide på græs, så indtil nu er der kun gået 2 tissetåre inde på måtten ved døren. Man skal være lynhurtig for at konkurere med blæren på en 8 ugers hvalp Ellers er hun kvik, blød, nuttet, opvakt, klog og meget meget charmerende:hjerte:

En lidt mere rolig nat - og en ualmindelig smuk morgen. Der var luftning kl 2.30 og herefter lidt klynk men ellers sov vi sødeligt kl 6.00 da jeg valgte at afbryde morgensøvnen og vægge Maggie med ros og nusseri før hun gav lyd i transportboxen. En lille tissetår på plænen og så kom Maggie på armen med ud og hente Mille og Bonnie. Jeg bar hende de 100 m ned til marken, hvor Mille og Bonnie plejer at nyde at strække ud og gøre sig rene. Solen skinnede, græsset var grønt og vådt og Maggie fik ordnet både det ene og det andet. Mille og Bonnie nyder ikke ligefrem at dette kræ render med dem, men acchpterer det. Men da je ikke vil have Maggie mere end få meter væk må jeg jo stoppe de andre for Maggie vil løbe med dem. Det endte med at Maggie kom lidt op så de gamle kunne få Deres frikvarter. Hjemad gik de alle tre dog løs, men tæt på mig. Det gik fint, men jeg skal nok have gang i linen snart, så Mille og Bonnie ikke skal blive for begrænsede af kræet. Nu har vi alle spist. Det går iøvrigt forrygende. Hun apper 40 g opblødt i varmt vand en time 3 gange dagligt - og det forsvinder i et ruf og udhn ophold. Hun er passende mæt for godbidderne bliver ikke "revet væk". Så er der kaffe til mig og morgen slummer til Hundene zzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Man er nok altid lidt spændt på størrelsen, når man vælger FT Spaniel. Netop det at hundene laves helt primært med anvendelse til jagt for øje betyder at variationen i størrelser er betydelig indenfor FT Spaniels. En Springer han varierer fra 14 - 25 kg og tæverne fra 12 - 22 kg ........ Og så er det bare hunde jeg selv har kendskab til. Jeg foretrækker en tæve der ligger fra 13-17 kg. Mille vejer 15,6 kg og Bonnie 14.7 kg. Bonnie vejede 3850 g da hun var 8 uger og Mille vejede 4100 g i samme alder. Maggie vejer 3400 g. Det er faktisk lidt mindre end alle de 20 hvalpe vi selv har avlet.

Ørene sidder præcis der hvor de skal på en Engelsk Springer Spaniel. At der gennen de seneste ca 50 år har udviklet sig en særlig udstillingslinje hvor eksteriør fokuserede ejere og dommere har udviklet en særlig udstillingsmodel hvor ørene sidder lidt lavere er jo så noget helt andet..

Der er godtnok gang i butikken her. Mille kom, efter næsten 2 års pause selvfølgelig i løbetid dagen før Maggie skulle hentes. Og da tæver jo ofte synkroniserer startede Bonnie efter ca 1 års pause op her til formiddag. Bukser af bukser på, hvis de går med ud hver gang Maggie skal ud, bliver det til mange gange dagligt. Det er dejligt at Mille og Bonnie er glade for hunderum og løbegård. Dels behøver de jo ikke bukser der, så de kan holde sig selv rene, dels sparer det jo en del bøvl. Så længe vejret er godt er vi nu meget ude på græsset alle sammen. Det er det letteste og også det sted der er bedst til at Maggie, Mille og Bonnie vænner sig til hinanden. Der er lidt mere plads, hvilket virker afslappende på gemytterne, så vidt jeg kan vurdere. Men det går faktisk bedre end jeg turde have håbet. Måske fordi Maggie ikke er så fræk - endnu!

Spændende læsning Sitto og godt at det ser ud til at hjælpe. Jeg gør selv lidt små forsøg med råfoder. Dvs.. Jeg har købt en 5 kg pose med løstfrosset mix men en hel del kalun, kan jeg se. Hundene får en halv dagsration (150 g hver) af dette hver anden eller tredje dag. Så købte jeg også 5 kg okseben, så de nu får en bendag hver uge. Min intention er at hundene fodres varieret. Jeg har aldrig haft problemer af nogen art med fodring, så det er bare for at lade dem få oplevelsen og så kan jeg godt lide tanken om at ikke alt de æder er helfoder som er meget forarbejdet og bagt.

Første nat forløb........ ikke helt planmæssigt. Maggie synes ikke vores transportbur er en helt passende nattebolig og det gav hun så højlydt udtryk for. Buret står lige udenfor soveværelsesdøren så hun ikke behøver føre sig ensom, men det er jo ikke som at ligge i arm. Vi var oppe og nattelufte et par gange og den ene gang var lågen ikke blevet lukket ordentligt, så Maggie havde hele stuen. Det kunne hun godt lide. Det lykkedes dog efter hyggestund og tisse pause at få hende roligt i kassen ..... og efter 20 minuters helt ro også at rose hende behørrigt og sige godmorgen ved 6-tiden. Nu sover hun igen, mens morgenmaden står til opblødning og jeg nyder en kop kaffe, før jeg tager mig af Mille og Bonnie. De er jo i hunderummet, hvor de nyder roen uden Maggie, tror jeg.

Så blev det hente hvalp / Maggie dag. Min smukke kone med hvalpen fotograferet foran kennelen Det var høje tid til frokost da vi kom hjem, så vi besluttede at det kunne vente med at møde Mille og Bonnie og min kone mente gulvet måske kunne være farligt for sådan en lille ny Og Maggie kan tilsyneladende godt lige at være med ved bordet Men man kan bedre løbe ude og mødet med de to gamle er indtil videre gået ok. Mille knurrer hvis Maggie vil ligge i ske eller bare tæt på og Bonnie tåler Maggie... Maggie betragter de gamle som "interessante" lege objekter

Hvis der er familie tam tam så dropper jeg hundetræning den dag. Også en jagt der var planlagt i god tid ville jeg i nogle tilfælde droppe, hvis det er nærmeste familie. Familie prioriterer jeg meget højt, man har jo kun den samme. Med nær familie mener jeg forældre, børn og til en vis grad vores søskende. Jeg går jo så meget til hundetræning og på jagt at det ikke kan undgås at konflikte, så jeg er nødt til at prioritere. Hundene er velkomne alle steder vi kommer, men da vi har indrette hunderum og løbegård synes jeg ofte de har det bedre hjemme. Og da vi er hjemme til hverdag mener jeg godt de kan klare at være alene hjemme en lørdag eller søndag engang imellem. Vi har også haft dem i pension en uge - måske hver anden sommer, men vi har nydt et hotelophold eller et cruise.

Der er ingen tvivl om at hundene fylder 80% af min fritid og er der 100%. Der er ingen tvivl om at det ved min familie og vores venner godt. Vi kører somme tider hjem lidt tidligere for at komme hjem til hundene og jeg snakker selvfølgelig meget om hundene og passionen, vi indretter ferie mv. på at vi har hunde, men jeg har altid forsøgt ikke at gøre et "Statement" ud af det - eller på dansk "gøre et nummer ud af det". Hundene er og bliver en del af familien, men en naturlig del. Jeg får aldrig negative kommentarer til vores hunde eller hundehold. Tværtimod vil jeg sige. Folk omkring os kan se hvor meget glæde vi har af dem og naboer og venner påskønner også at de er velopdragne og meget lette at omgås. Jeg kan godt selv blive lidt træt af mennesker det ustandselig må fortælle hvor meget de indretter sig (eller ofrer sig for?) efter børnene, hundene, hobbyen eller jobbet. En ting er at man gør det, men at promovere og eksponere det, kan virker lidt som en "provokation" - altså man angler efter kommentarer som: Der må da være en grænse eller du er sgu da for tosset. Til en vis grænse er det jo også en del af hyggen, men det kan blive for meget.

Sympati herfra. Du ved ikke hvad han døde af? Eller har en formodning?

Jeg tror vi alle ønsker hunde der indordner sig på den gode måde og hunde der viser så lidt underkastelse som overhovedet muligt, men alligevel indordner sig - på den gode måde. Mine Riesenschnauzere indordnede sig efter nøje overvejelse, men viste kun meget lidt underkastelse Min Norske Elghund indordnede sig glædeligt, men viste kun tegn på underkastelse når den skulle indynde sig for at opnå noget, sjælden når jeg bebrejdede den at den ikke stoppede med at gø første gang jeg sagde det fx. Mine Spaniels viser underkastelse ganske ofte, men de er nogen skidderikker, for et øjeblik efter tager de alligevel chancen og laver numre de ved er på kanten Hunde er meget forskellige - og det eneste jeg ikke er så vild med hos mine Spaniels er faktisk at de er næsten for hurtige til at vise underkastelse. Og her med mener jeg altså bare de små tegn, som kun jeg ser. Det der med at krybe eller smide sig på ryggen, har så vidt jeg husker, aldrig være nødvendigt for nogen af mine spaniels. Jo som hvalpe. Når de hilste på store dominante hunde fx Ruhår ol.

Og bla. derfor kunne hvalpe også godt være lidt ældre end 8 uger når de tages til et hjem hvor der ikke er hunde (instinktsikre) i forvejen. For det er ret vigtigt at hvalpen lære hvordan man opfører sig hunderigtigt.

Hvad sker der lige.... jeg er enig med ninjamor Fint med lidt videnskabelig info. Louisen Tilbage står at hundene, for at leve i positivt sameksistens med mennesker, hvilket jo ikke er specielt naturligt, må bruge sit naturlige/instinkmæssige adfærdsapperat på en måde der gør sameksistens muligt og frugtbart, herunder at kunne indrette sig på visse præmisser, som vi mennesker opstiller. Fx at skide ude, ikke selv tage mad osv. Om du kalder det hierarki, respekt eller accepteret rollefordeling er mig ligegyldigt. Det er kun ord, men det skal være der. Jeg kan godt sige: BUM hvis det øger troen på at det jeg skriver står til troende Og, jeg vil foretrække hvalp skal kunne vise underkastelse/respekt - vilje til at indordne sig. Ellers tror jeg det kan blive meget udfordrende at bo under samme tag. Det er vist også ret udbredt at mange undgår at tage en hvalp i kuldet som ikke viser lyst til at indordne sig. det er det i hvert fald hvis hunden skal bruges til jagt. Nogen udvikler racer, som ikke viser denne adfærd ret meget. Det findes vel også allerede i et vist omfang. Racer som ikke er samarbejdende, kalder man det vistnok. Jeg vil dog tro at man ønsker et vist mål af evne til at indordne sig også hos disse racer, men smag og behag. Tilbage står at tråden var ved at udvikle sig til at hunde overhovedet ikke behøver vise underkastelse. Hverken i forhold til mennesker eller andre hunde. Og det tror jeg kan blive fatalt dels for sameksistensen i hjemmet og i mødet med andre dominante hunde. Det er jo ikke altid man kan redde en lille hund som udfordrer en større dominant hund. Det var nok noget lettere, hvis man sikrer sig at hunde som skal omgås andre hunde har den evnen til at vise respekt i god behold. Man kan jo også holde kat

Jeg havde ellers lovet at tage en pause, men jeg har et noget andet syn på det end det der skrives i foregående svar. Enhver hund skal kunne vise underkastelse. Det kan gøres på mange måder og mest extremt ved at kaste sig om på ryggen og blotte struben. Mindre tegn er en lav kropsholdning, nedadvendte mundvige osv. tegnene er mange og tydelige. Det eneste relevante spørgsmål er om den skal gøre det hvis ejeren skælder ud og om det er et mål i sig selv. Jeg ville være bekymret hvis en 3 måneders hvalp ikke viser underkastelse overhovedet, men ikke fordi den ikke smider sig om på ryggen. Kan hvalpen slet ikke finde ud af at vise tydelige tegn på underkastelse (eller kald det at vise tydelig respekt, hvis underkastelse skurer i ørene) vil den også få problemer i mødet med mere dominante og større hunde. De kræver ofte respekt.

Ok, jeg føler mig nok voldsomt i undertal her på forun og orker nok ikke rigtigt at svare alle....... Så, jeg tager en pause. Der er et meget anderledes syn på mange ting herinde ifht. den verden jeg mest befinder mig i og at der er mange underforståede (altså ting som slet ikke kan debateres) sandheder og holdninger, som jeg er ret uenig i. Så må jeg jo vælge om jeg orker at debatere eller det er for meget op af bakke. Jeg fornemmer også at min tilgang til hunde og hundehold ikke helt finder forståelse og sympati herinde og det er jeg nok heller ikke parat til blot at acceptere da jeg jo faktisk mener at mine hunde har det super, super, super godt. Min største bekymring er at det lykkes at overbevise nye hundeejere om at hundene skal behandles efter moderne demokratiske principper og som mennesker. Det vil føre til mange problemhunde og støtte forretningen for de mange der lever af adfærdsvanskelige hunde. men god vind til jer alle.

Hvordan kan du tolke det som at jeg starter en tråd for at sige at mange aktiverer deres hunde for meget og mere tydeligt lederskab er et bedre svar. Ascha, det er noget der foregår inde i dit eget hoved. Ikke noget jeg siger. Jeg åbner debatten. Stiller spørgsmål og har også selv ideer. Jeg hører også gerne andres ideer, men finder at mange har travlt med at overfortolke hvad jeg siger istedet for at forholde sig til hvad jeg siger. Eller endnu bedre bare fortælle hvad de selv gør og finder rigtigt. Hvilke erfaringer de har. Det er rigtig godt at høre hvad andre gør med egne hunde og hvilke resultater de får ud af det. Man behøver jo ikke nødvendigvis forholde sig til hvordan jeg gør. Og jeg forstår også at skulle mine hunde virke både harmoniske, velafbalancerede og se ud til at trives, kan det jo være "skindet bedrager" for det kan jo ikke passe.

http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ECE6828346/vogterhunden-ulvens-overmand/

Ja det er afgjort et indtryk jeg har. Det er nok ikke udpræget folk som skriver herinde, men det er et udbredt problem bland hundeejere. O jeg synes ofte at "mere aktivering" er den eneste medicin Det kan jeg måske godt forstå. Der er kæmpe stor forskel på hvor mange man er i teamet/flokken. er man kun 2 tror jeg også at meget ro og struktur kunne gøde det hele ulideligt kedeligt og ikke særlig herligt. Og det kunne blive så fastlåst at hunden ikke ville kunne klare "forandringer". Jeg tror dog oftest det er det modsatte der er problemet. I familier med 2 voksne, to børn og hund og kat handler det om at bibringe et mål af struktur og ro. der er vist ingen fare for at det bliver for struktureret og for roligt. jeg ser en del hunde 8især unge hunde) som virker utilpassede, stressede og meget usikre og jeg tror at en mere struktureret og rolig hverdag ville hjælpe dem. Det røde der, var det virkelig nødvendigt? Jeg kunne næsten have lyst til at spørge om du har haft problemer med en dominerende far eller en led leder. Kunne vi ikke gå udfra at vi indretter os sådan som vi synes det er bedst for vores hunde og som vi selv mener er bedst og praktisk muligt for os. Jeg bruger jo hundene på jagt og det giver dem rigtig meget, men betyder samtidig at de skal være temmelig lydige og de skal arbejde for mig ikke dem selv, ellers er de jo helt uanvendelige og kan ikke komme på jagt. Det betyder samtidig at jeg må tage de ulemper der følger med. En ting er fx, at selvom jeg har en stor indhegnet have, kan jeg ikke lade hundene lufte sig selv. Jeg skal med hver gang. Også når det regner, er pissekoldt og har halsbetændelse. De kan ikke lukkes ud for at træne at de skal kunne lide at være alene eller opbygge selvtillid eller hvad man nu ville sige det er. De må ikke lære at jage solsorte, de må ikke vænne sig til af jage selv osv. Der er mange fordele ved et hierarki og en klar rollefordeling for hundene. Mange opgaver og ansvar, de slet ikke behøver at bekymre sig om, hvilket betyder at de kan finde tryghed og ro. Igen er der måske også forskel på hvor vigtigt hierarki og rollefordeling er, hvis man er 2 i flokken sammenlignet med hvis man er 5-10 i flokken. I en stor flok er det uhensigtsmæssigt hvis alle mener de har ansvar og ret til samme ting. Som i alle team er det mest fornuftigt at have en fordeling af rollerne, så man ikke går hinanden for meget i bedende og så man ved hvem der gør hvad. Man kunne måske lidt polemisk sige et 2 slet ikke er en flok og derfor gælder de regler som er nødvendige i en flok slet ikke.

Når jeg nu tænker efter........ (Pral . ) kan det da godt være at jeg måske bare synes at der ofte svares "mere aktivering/ mentale udfordringer" hvor jeg ville sige - ja, og mere struktur, ro, orden så hunden oplever mere forudsigelig hverdag, hvis den skal "falde lidt ned"

Tror faktisk vi er temmelig enige og måske har jeg fået et forkert indtryk af hvor meget folk herinde mener man bør aktivere sine hunde. Jeg har blot af og til haft en fornemmelse af at nogen aktiverer meget mere end jeg gør og jeg antager at FT Spaniels hører til i den gruppe som fordrer mest aktivering. Nu er der jo intet galt i at arbejde og hygge rigtig meget med hundene, men at signalere til nye hundeejere eller hundeejere med "problemer" at fx mere end 3 timers aktivering er et must, tror jeg ikke er hensigtsmæssigt. Hunde som er utilpassede og umulige, kan jo køres så trætte at de ikke orker mere, men det er ikke vejen frem og ofte tror jeg det er en ond cirkel, hvor mere kræver mere. Passende motion og aktivering, en struktureret hverdag, men fast struktur. Et velkendt hieraki og tryghed tror jeg er vejen frem. Et sidespor måske, men vi ved jo at tingene hænger sammen.

Og med lavere aktivitetsniveau mener jeg ca 1½ time daglift hvoraf halvdelen kan være gåtur og halvdelen opgave relateret ifht. den hund man nu har. 75 % af mine gå-ture med hundene kan man dele i 3 "områder": Det første er på marken hvor vi går to runder. Hundene er fri og kan gøre hvad de vil - men altså blive på marken som er 4000 kvm. Her har Bonnie fuld fart på og søger aktivt, får dog tisset og skidt indimellem. Mille tøffer mere roligt rundt og undersøger lidt her og lidt der, men får også tisset og skidt. Det tager lige under 10 min. Så går vi i line 1 km indtil vi er på den gamle banelinje. Her går hundene uden line, men under fuld kontrol - altså bevæger sig indenfor 5-8 m fra mig. mille sakker bagud og Bonnie vil frem - og jeg følger nok mille mest, så må Bonnie venderund og løbe tilbage. Det går fint ca 1 km km ca 10 min. Så får de line på igen og vi går den halve km tilbage til en anden mark/græsplæne. Her træner jeg så søg, dirigering, stop, steadynes - oftest bare 5-10 minutter. Visse dage er det de 3 x 30 minutter hundene er ude at med mig og det er det jeg kalder et relativt aktivitetsniveau pr dag. Andre dage og især i week-enden gør vi jo helt andre ting, men det er en anden snak. Er jeg ude at rejse er det min kone der står for luftningen og så er det uden træning på de 3 ture.

Jeg talte med opdrætteren her til morgen og hvalpene bliver chippet og dyrlæge kontrolleret i dag. Så må vi jo se.

Sjovt nok for det var det indtryk jeg havde dannet mig, at mange herinde, mente var optimalt. Er jeg forkert på den er det jo helt fint. Men igen er det jo meget individuelt for hundetyper og racer. For voksne Ft Springere siger jeg 10-20 timer ugentlig til motion, aktivering og træning, udenfor jagttiden, når nogen (fork som påtænker at købe racen) spørger.

Jeg har intet skrevet som kan underbygge at jeg mener hunde ikke har behov for aktivering. Aner ikke hvor du har den ide fra. Jeg har sagt at jeg tror de ville have det fint med 3X10 minutter aktivering dagligt + tisseture. Og det tror jeg faktisk stadig. På 10 minutter kan jeg lave frit søg på 3 dummyer. Lave søg på 2 blinde og markerede dummyer samt lave et kort søg med stop og markering - alt sammen på en 3000 kvm. mark, med lidt hegn i siderne. Jeg har dog fundet at rigtig mange herinde lyder som om de aktiverer rigtig meget (4-8 timer dagligt)- og til en vis grad - også sætter en høj standard, når nye hundeejere spørger til det med aktivering. derfor synes jeg det kunne være interessant at rejse debatten. Og det har det også været, synes jeg. og der kommer stadig gode indspil. Det er vel det der er meningen med debat forum - eller har jeg misforstået?