PBC

Så kan jeg godt se hvad du mener. det er så ikke på den hvalp jeg har valgt men på flere forskellige. jeg ved ikke om det er "normalt". Jeg har som sagt ikke tænkt over det da jeg så kuldet. Jeg vil prøve at se mere efter på lørdag, når vi henter hvalpen.

Det har jeg da vist aldrig sagt - og heller ikke ment, så hvor kom den fra? ...... men jeg mener det kan overdrives - især for hvalpe og unghunde - og jeg mener også at, når man læser med herinde, kan man næsten få det indtryk at et meget højt niveau af aktivering er et must for et harmonisk og godt liv sammen med hunde og jeg tror egentlig at noget mindre kan gøre det - og for en del hunde endda være bedre (lavere stress mv.). Og med lavere aktivitetsniveau mener jeg ca 1½ time daglift hvoraf halvdelen kan være gåtur og halvdelen opgave relateret ifht. den hund man nu har.

Ja det er jo egentlig det jeg stiller spørgsmålstegn ved. Hvad er det der gør at man kan sige: "alle hunde har da gavn af at bruge hovedet, næsen og kroppen jævnligt" uden overhovedet at argumentere? Eller i hvert fald spørge hvor meget. Det kan vel godt være meningsfuldt at stille spørgsmål også ved noget man har vænnet sig til at tage for givet. Et vist niveau - ja, men hvor meget? Jeg tror egentligt at 1-2 timer dagligt er fint. Alt derudover kan vel være sjovt og ok, men ikke nødvendigvis noget som øger livskvaliteten. Jeg tror at en del meget entusiastiske hundeejere over aktiverer hundene og især hvalpene. Måske skal man overveje hvad der er hundens tarv og hvad man gør for egen skyld - og så overføre dette meget store aktivitetsniveau som "nærmest nødvendigt" til nye hundeejere. Men lige nu bare en spekulation - ikke en konklution, fra min side. Personligt overbruger jeg nok hundene i de 5 måneder der er jagt. Så får de lov at restituere et par måneder, men måske kun halvanden times daglig aktivering. Og så øger jeg i eftersommeren når jagttiden nærmer sig, så det er nærmere toenhalv time daglig eller 20-25 timer ugentlig fordi det jo er mere i week-enderne.

Jeg lagde ikke mærke til noget. Nu er billederne jo af op til 9 forskellige hvalpe. Den jeg har valg er den sort hvide på det billede hvor jeg har 2 hvalpe i favnen - så samme billede tæt på efterfølgende. Alle andre billeder af sort hvide hvalpe er ikke den jeg har valgt, men hvilket billede mener du at kunne se problemer med det tredje øjenlåg på?

Så var vi nede på Kennel Nykilde for at vælge hvilken hvalp der skal være vores. Det var heldigvis svært. Herligt kuld med 9 skønne FT Spaniel hvalpe i god kondition, dejlig frimodige og kontaktsøgende.... Hvalpe som tydeligvis har været i "hænder" det sidste 7 urger. Tak til familien Olsen. Vi kom lige til fodertid. Jens er jo meget optaget af at fodre optimalt og middagen bestod af halvt rå-foder og halvt fuldfoder. Der blev fodret i 3 skåle. Hvalpene blev lukket ud på græs, hvor Jens fløjtede hvalpene til sig og satte foderskålene på græsset. Alle hvalpe gik til makronerne og der var spist op på mindre end 5 minutter. Så satte vi os ned og pjattede med 9 livlige velformede og aktive hvalpe. Umuligt at kende den ene fra den anden. Et virvar af pletter - sorte - brune - hvide. Vi skal jo have en tæve så det var dem vi, efter bedste evne, prøvede at koncentrere os om. Men det var ikke let. Flere skønne hvalpe blev samlet op studeret og fundet "dejlig" - vent om - hanhund, Ned på græsset igen. Sluttelig stod valget mellem 2 skønne jomfruer. En sort hvid og en Brun hvid. Begge kontaktsøgende, rolige når man tog dem op og livlige på græsset. Begge kom på fløjte/kald og begge kunne smelte hjerter. Og begge er så, så, så smukke. Men vi skulle jo vælge og det blev den sort hvide. Der er ingen tvivl om at den brun hvide, ville have været præcis så dejlig. De fleste hvalpe er solgt her en uge før de er klar til at flytte hjemmefra, men 2 hanner kan stadig købes - og hvis nogen er i tvivl kan jeg anbefale dette kuld! Og stamtavlen...

Godt gået, må man sige

Skade, du har forstået tråden helt rigtig. Tak for et godt indlæg.

Der er himmelvid forskel på at tulle lidt rundt med bonden mens han har forskellige gøremål og så en helt arbejdsdag for en hyrdehund i marken med at drive får ind til klipning eller andet. Og egentlig tror jeg ikke hundene i dagligdagen render ret meget rundt, hvis ikke nogen decideret går med dem. Ikke mange hunde får ret meget motion ved at have adgang til fx. en stor have. Mange jagthunde bliver blot luftet helt almindelig udenfor jagt tiden - altså ingen videre træning, men bare almindelige gåture, hvor hunden nok er løs, men ikke får lov at "gå på jagt" det meste af tiden - måske en time dagligt. Alligevel præsterer den nemt 6-8 timers intens arbejde på en jagtdag. Jeg tror hundenes kondition grundlæggende bare er supergod, hvis de holdes med godt foder og passende (lav) vægt. I modsætning til mennesker, som vel dårligt kan løbe 10 km med mindre de har trænet flere måneder. En ung hønsehund, som er i passende vægt løber til enhver tid 30-50 km uden fortræning. Jeg tror at jagthundes evt. lavere levetid skyldes flere ting. Dels er mange jægere afhængig af at have en hund som kan arbejde, men har ikke plads/lyst til at have 2 hunde, så den gamle aflives ved første rimelige lejlighed (sygdom hvor andre måske ville have behandlet), når den er blevet for gammel til at gå på jagt. Og så tror jeg da også det voldsomme arbejde, med koldt vand, kolde biler, misbrug i visse situationer, sætter sit spor ligesom arbejdslivet også gør for mennesker i visse fag. Det bliver dog, heldigvis mere og mere almindeligt at man tørrer hunden inden den sættes i bilen, at man har dækken til den og en del har fyr i bilerne efterhånden. Der kan gøres mere her. Og personligt øger jeg nu også motionen (cykler mere med hundene) i august og september op til jagttiden, men jeg har det indtryk at det er ret ubetydeligt for unge hunde, mens det betyder mere for hunde over 6-7 år. Mit statistiske grundlag er dog yderst begrænset.

Jeg tænker at vi som mennesker i en travl verden hvor vi er opdraget til at man skal være aktiv, er hjernevasket til at "man skal være aktiv". Aktivitet er godt. Jo mere aktiv jo bedre. I dyrenes verden sparer man på energien. Rådyr fx bevæger sig mindst muligt for at finde det føde de behøver. De træner aldrig til at kunne løbe fra en ulv, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kan den bare alligevel. Det samme gælder langt de fleste dyr i naturen. De bruger kun den nødvendige energi til at finde føde og formere sig. Om de er lykkelige og trives afhænger mere om føderigelighed, vejr og vind og flokkens (hvis det er et flokdyr) trivsel end om aktivitetsniveauet. Man kan naturligvis ikke bruge naturen som facitliste, men det er da lidt interessant. Og så overfører vi mennesker vores opfattelse af at "aktivitet er godt" på vore hunde. Jo mere jo bedre. Jeg er enig i at et vist aktivitetsniveau er godt, med arbejde og krav til brug af kompetencer (næse, bevægelsesapperat mv.) Det er også meget individuelt og nogle nunde trives formentlig bedst med at aktivitererne er ret jævnt fordelt på dagene, mens andre trives med at give sig fuldt ud visse dage og slet ikke lave noget andre dage. Der er formentlig også stor forskel på med hvilken intensitet hundene er aktive, når de er aktive. Hvis man taler om hvilke gear en hund kører i, er det typist for arbejdshunde som BC, FT Spaniel, F1 Labrador at de kører i højt gear når de er på og slapper helt af når de ikke er på. Mens andre racer måske kører mere moderat tempo, når de er på og derfor også bruger mere energi resten af tiden - altså tuller mere rundt og ikke sover helt så meget. Nogen der kan be- eller afkræfte dette? Jeg forstår nok ikke helt dette med at man som intereseret hundeejer ikke skulle kunne se på sine hunde om de trives. Altså dette med at "skinnet bedrager" og at hundene ikke har det optimalt fordi de i virkeligheden går og venter på det næste der skal ske (uden at man som ejer kan se dette) osv. Hvorfor tror I at man ikke kan se det? Man kan jo ret let se om hundene overreagerer, om de reagerer anderledes i perioder med lav aktivitet end de gør i perioder med høj aktivitet. Lad mig komme med et eksempel. Bonnie laver altid "krigsdans om morgenen" når hun lukkes ud i carporten, hvor vi gør klar til gåtur. Umiddelbart kunne hun virke understimuleret. Men hun gør det også dagen efter hun har været på jagt og også mandag morgen, hvor hun har været på jagt både lørdag og søndag. Det er livsglæde som må ud. Boblende livsglæde. Mille er også glad men fiser mere stille rundt. Mønsteret er fuldstændig det samme i perioder med lav aktivitet, som i perioder med høj aktivitet. Understimulering fornemmer jeg når hundene begynder at komme med ting til mig - altså spontant apporterer sutsko mv. Det kan være behov for kontakt, men det kan også være at de trænger til lidt aktivitet - og det gør vi så, når det passer. Noget andet som i langt højere grad påvirker mine hundes trivsel end aktivitetsniveauet er vejret. Det har det absolut bedst ved temperaturer under 15 grader - og de frostklare morgener i vinterhalvåret er nr 1. 25 grader i skyggen er kun til badning. Al anden aktivitet er nærmest uønsket.

Jeg forstår bare ikke at erfarne hundefolk ikke stoler på at de nemt kan se om Deres hunde trives eller ej. Der er stor forskel på om hundene affinder sig med en situation men ikke rigtig trives eller situationen passer dem fint og de trives.

Mange gode indspil og erfaringer.. Jeg undrer mig dog over at flere lisom siger at man ikke skal tro på hvad man ser og observerer. Altså hvis man i en periode ikke aktiverer sine hunde særlig meget, men de alligevel virker tilfredse om harmoniske, skal man ikke tro på det man ser, men man skal mene at de skjuler "et eller andet". Jeg ved ikke helt hvad. Er I virkelig så overbeviste om, at hunde kun kan være lykkelige og tilfredse hvis de får den aktivering I mener de skal have. Altså så overbeviste at i ikke tror på hvad I ser. Jeg ser meget på mine hunde. Og jeg bilder mig ind at jeg har en ganske god fornemmelse af hvordan de har det. Der er mange tegn på at de har det fint og trives, synes jeg. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke skulle kunne se, hvis det ikke er tilfældet på et tidspunkt, hvis man da ellers interesserer sig for hundene og deres ve og vel..

Nej det giver ikke rigtig mening, synes jeg. Altså jeg mener jo godt man kan se om en hund har det godt elle ej, men om det har noget at gøre med om hunden får sin motion i mindre portioner med lav intensitet spredt over ugen eller i større portioner med stor intensitet - kan jeg ikke rigtig se. Og så undrer det mig lidt at du kan svare for Luna i netop dette spørgsmål, men i taler, går og træner måske sammen?

AnneMangetal: Som sagt, i mit første indlæg, hvor jeg startede debatten skrev je 4-8 timers aktivering. Har du læst det?. For det er det vi debaterer. Jeg tror at en hunds (og mange andre dyrs) kondition adskiller sig fra menneskers. Organismerne er meget forskellge, hvilket også giver sig udslag i meget forskellig levealder, fordøjelse, præstations formåen osv. Eng ung hund som har motioneret mådeholdent i et halvt år kan præstere, måske 90% af sit maximum alligevel, mens et menneske som ikke har motioneret kun kan præstere 30-40 % af sit maximum. Det skyldes en fundemental anden organisme, andreledes muskler mv. Naturligvis kan formen forbedres, men ikke sammenligeligt med mennesker. Jeg ser jo mange hunde på jagter som præsterer ganske meget og det er ret tydeligt at unge hunde, hvis de ikke er overvægtige, kan præstere ganske godt altid også først på sæsonen, mens ældre hunde kun kan hvis formen/konditionen er vedligeholdt. På vinderklasse markprøver kræves naturligvis at hundene er i form, men jeg hører stort set aldrig at det skulle være et problem for yngre hunde. Det samme gælder vel en del andre dyr, som forholder sig roligt og furagerer i måneder, hvorefter de vandrer eller trækker, måske flere tusinde km. Det er ikke noget de træner sig op til. Det har en organisme som er skabt til netop det. Hyrdehunde har samme mønster. I lange perioder er der meget lidt at lave, men så kommer der perioder hvir der skal ydes max. Jeg har aldrig forhstillet mig at "rigtige fårehyrder" motionerer og træner hundene op til disse præstationer i tiden op til travle perioder.

Jeg skrev vist 4-8 timers aktivering i mit første indlæg, som start på debatten. Uden for jagttiden kører jeg aldrig mine hunde så hårdt at de næsten ikke kan spise.... jeg vil faktisk tro at når Bonnie er færdig med 2 timers hårdt 8fysisk og mentalt) træning kan hun mageligt klare at gå på jagt 4 timer. Og til det med formen. For unge hunde tror jeg egentlig ikke man behøver at motionere dem for at holde dem i form. Det er som om de kan holde formen stort set uden at vedligeholde den. Jeg tror de er temmelig forskellige fra mennesker også på det punkt. Nu har jeg aldrig selv prøvet det fordi jeg jo aktiverer og motionerer mine hunde ganske meget, men mange FT kennelejere tror jeg ikke motionerer hundene ret meget udenfor jagttiden (under en time dagligt) og alligevel præsterer de 100% på jagterne i sæsonen.

Og hvordan kunne du så se at det var bedre - gjorde hunden mere tilfreds og lykkelig. Var hun ulykkelig før? Du skriver at hun, når det endelig gik løs skulle nå det hele på den halve tid. hvordan kan du vide at det ikke var "herligt" sådan at slippe damp ud for alvor - i stedet for jævnt hen ad vejen? Hvorfor er det bedre at køre på det jævne hele tiden. Personligt tror jeg at det er lidt modsat.

Ja mine hvalpe tager også nogle vældige legeture på tisseturene i haven (5-10 min så stopper jeg det) med de gamle hunde, men de gamle leger aldrig med hinanden. Undtagelsen kunne være hvis begge var i løbetid samtidigt, men ingen af dem har været i løbetid det seneste år. Men det er vigtigt for mig ikke at konkludere noget, for det ville jo kræve langt større studier. Jeg vil derimod gerne høre om andres vurderinger og erfaringer på dette område for jeg tror at det er en misforståelse at hunde får en bedre liv af at blive aktiveret mange timer dagligt. Det er langt bedre at betragte aktiveringen pr uge eller måned fx 20 timer om ugen eller 100 timer om måneden. Men bare spekulationer fra min side. Og hvordan måler man hvor lykkelig og glad for livet hunden er. Jeg mener at kunne se de på dem. På øjnene, på attituden og på mange, mange ting, men jeg kan ikke måle det. Jeg er dog ikke i tvivl om, at de er lykkeligs når de er på jagt og næst efter det, til træning. De nyder langt mere at apportere fra å'en end blot at svømme rundt på egen hånd - eller sådan ser det ud for mig.

Jeg er enig. En Welch er roligere end en FT Spaniel ude og når hundene slippes løs. Det er det jeg mener med at FT kører højt gear og højere en Standard Spaniels når de er på - og de er på når ejeren siger fri, smut så, eller whatever man siger når hunden bare kan gå som den vil. Det siger jeg kun til mine når vi er på lufte-marken. Ellers er de altid under kontrol - altid. Ellers går de simpelthen på jagt. Der er ikke rigtig nogen mellemvej. Jeg har flere kommandoer, når vi går tur. På plads bruger jeg ikke til daglig, kun til prøver mv. Skal hundene gå i line eller blive i min umiddelbare nærhed (1 m) siger jeg "gå pænt". Så kan de snuse og hygge inden for den givne afstand, men det er principielt dem der følger mig ikke omvendt. Er vi på fx den gamle banelinje tager jeg linen af og siger "gå her" - det betyder at de kan hygge rundt på banelinjen indenfor 5-8 m fra mig, men ikke må gå på jagt og det er til en vis grad hundene der sætter tempoet. Det er meget, meget, meget svært når man er en FT Spaniel og ordren må gentages med jævne mellemrum ellers går de på jagt. Jeg tror Standard Spaniel er væsentlig lettere at have med at gøre på det punkt og Welch også. labradorer er super i denne disciplin, fordi de principielt slet ikke går på jagt efter levende vildt. Flatcoated kender jeg ikke på dette punkt. Hvis hunden ikke skal bruges til jagt anbefaler jeg ikke FT Spaniels med mindre man har helt klare mål med Rally, Agility, eftersøgningsarbejde eller andet lignende. Jeg tror Welch er er super godt valg. Ville ønske der var nogen der for alvor ville lave dem som Dual Purpose, men som det er i dag er det mit indtryk at alle opdrættere i DK af denne race vægter udstillingshunden og familie hunden over jagthunden - og jeg ville vende det så det blev jagthund først, så familie hund og udstillingshund sidst. Det bliver vi nok aldrig enige om.

Jeg er stoppet med opdræt af den simple grund at Bonnie og Mille er ude over den alder hvor de bør få hvalpe. Jeg forsøgte at få hvalpe på mille i 2010 for så ville jeg have beholdt en selv, men hun gik tom. Så købte jeg en hvalp i 2012, men den fik desværre kræft som 7 måneders og måtte aflives. Så næste skridt er at jeg får en hvalp om små 14 dage. Har den kvaliteten PÅ ALLE MÅDER vil jeg tage hvalpe på den om 3 år. FT Spaniel udstilles ikke. og hvis man alligevel gør det bliver de ikke præmieret. de ligger så langt fra det man i dag ønsker på udstillings siden at de ikke har en chance. det er synd for de er både kønne og dejlige, men i det øjeblik udstillingsfolk for alvor tager fat på en race går kvaliteten på alt andet end udseende oftest ned. Desværre. Jeg har FT Springere for det er den mindste hund som er stor nok til min smag .-)

Men er det ikke helt generelt at der kan være linjer og måske endda opdrættere man skal holde sig fra indenfor snart sagt alle racer. Jeg mener man skal finde den race man vil have og bedst kan lide, når den er som den skal være. Altså at man ønsker en racetypisk hund af racen. Herefter begynder der et grundigt research arbejde, hvor stambog, sundhed, opdrætter osv. bliver grundigt undersøgt. Når dette er gennemført, kan man evt. bestille en hvalp. Personligt lægger jeg mest vægt på stamtavlen. Dernæst på at mindst en af forældrene har vist mange gode hvalpe efter sig - og det er jo oftest meget let hvis man kigger på hanhunden, men tævehunden efter min mening gerne skal være linjeavlet så mor og mormor er samme faste gode type. det giver en vis sikkerhed for at også den pågældende tæve avler godt. Det giver sig selv at temperament, sundhed og jagtegenskaber er det stamtavlen skal testes på. Hundene i den skal være super på alle punkter - og med de internet muligheder vi har i dag, kan man faktisk checke det. Udseendet kommer sidst, men som de fleste vil jeg gerne have en typisk, ikke for stor, bevægelig (god bevægelig ryg) hund, som har gode ben og poter. Farve og pels er underordnede, men ofte er kuldet så godt at det alligevel bliver den kønneste hvalp man får med hjem.

Jeg tror at en Welch Springer er mindre aktivitets og motions krævende end en Standard Cocker, som gennemsnit betragtet.

Jeg ved ikke om jeg drager konklusioner - det tror jeg ikke - jeg laver spekulationer og spørger. Konklusioner overlader jeg gerne til dig. Jeg beskriver bare hvordan jeg gør og hvad jeg tror.

Pelsen, størrelsen, typen (tung/let), hvor højt ørene er ansat osv. - altså exteriøret varierer ganske meget på FT Spaniels. Det skyldes at de avles udelukkende efter jagtegenskaber og den enkelte avlers smag og behag. Der er jo ikke udstillinger og der er ingen standard. De fleste foretrækker hunde som er rektangulære og med en god front/bringe og relativt små hunde - under 15 kg for tæver og under 18 kg for hanner. Men der er hanner på 25 kg og tæver over 20 kg. De fleste Spaniels får nok lidt mere pels med alderen - og har derfor længere pels som 8-10 årig end som 2-3 årig. Især ørene (hvis man ikke klipper dem) bliver længere og længere. Prøv at se dette billede. Bonnies mor Sally 8 år til højre, Mille 2 år i midten og Bonnie knapt 1 år til venstre. Især hårene på ørene er forskellig Du kan se flere gamle billeder på min hjemmeside, som ikke har været opdateret siden 2007. (jeg bruger den kun når jeg har hvalpe) http://www.baunsspaniels.webbyen.dk/ Og hundene er stort set aldrig blevet andet end friseret og klippet lidt på poterne. Et enkelt år gjorde jeg den fejl at klippe ørene hvilket resulterede i skader i jagtsæsonen. det gør jeg aldrig mere.

Nu er jeg jo hjemme langt de fleste dage og kan følge hundenes færden - og de foretager sig stort set intet "af sig selv" så at sige. De flytter sig fra kontoret til spisestuen, når det er frokost og jeg er der. Går jeg i haven for at slå græs fx følger de med rundt inde i huset og er klar ved døren når jeg kommer ind. Er jeg længere væk end haven siger min kone at så følger de hende. Men de sover/hviler helt afslappet mere end 90% af tiden, når vi er inde. Om det så skyldes at de er velstimulerede fordi vi gør en masse andet sammen 20 timer om ugen, ved jeg ikke, men mit indtryk er at det ville være præcis samme billede hvis de kun blev luftet 3X10 minutter dagligt 7 dage om ugen i 3 måneder. Jeg har altid håndteret mine hvalpe så de sover mest muligt. Altså det er dem der sætter tempoet. Fornemmer jeg at der er overskud går vi ud og leger eller lege-træner, men jeg lægger stor vægt på at de er rolige indendørs, så det får de ros for. Typisk er min 3 måneders hvalp på tissetår tur i haven hver anden time fra 6 morgen til 24 aften og 3 gange dagligt går vi ned til engen hvor vi leger lidt "følg mig" og lidt find en tennisbold/dummy, men vi taler under 10 minutter - ofte under 5 minutter. Og så tager vi jo til træning i klubben en gang i ugen.

Det er omvendt Krøllebølle. Spaniels er mere "oprindelige" end de stående hønsehunde, men slægtskabet er der. Og de oprindelige Spaniels ligner FT Spaniels langt mere end de udstillingshunde, som først er lavet fra 1950 og frem. Kleiner Munsterlænder, Drenten, Breton og Setterne er de stående fuglehunde som tydeligst bærer præg af at nedstamme fra Spaniels. De Spaniels som stoppede og satte sig nåår de fik fugl i næsen blev kaldt Setting Spaniels hvilket blev til Settere. Mine tæver er 42-43 cm høje og vejer 15-16 kg, så de ligger størrelsesmæssigt som Welch Springere mellem standard Cockere og Standard Springere. De lidt brede bringer er meget ønskeligt ved FT Springere. Kompakte, stærke hunde som kan mase sig vej gennem hvad som helst..

Der ligger en del billeder af mine hunde i forskellige tråde, men her er det seneste http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/39540-sommer-nyt-kamera-hunde-i-hopla.html og fra marts i år http://www.hunde-forum.dk/vis-os-din-perle/39241-mille-blev-10-ar-idag.html fra 2012 hvor jeg også havde en hvalp