PBC

Det er muligt at jeg har opfattet det forkert, men jeg opfattede at Lonny blev bidt i ansigtet analog til den situation som startede tråden og derfor et bid som medførte skader, som skulle sys efterfølgende - ellers mener jeg faktisk slet ikke Lonny blev bidt. Kun at bidet blev markeret. Og det er en kæmpeforskel. Har hunden bidt - altså for alvor med behov for at såret skal sys, mener jeg ikke hunden er tilstrækkelig instinktsikker. Den mangler fundementalt bidehæmning ifht. flokken. Og jeg ville lade den aflive. Den er ikke sikker at omgåes. Har den kun markeret et bid, har den for såvidt gjort det den kunne forventes at gøre og den er instinktsikker og sikker at omgåes. Og så er vi tilbage til at der er en meget stor forskel på at bide for alvor og på at markere et bid.

Nogen der kender præcise regler? Hvor langt fra et blåå flag skal man være for at det er ok at tage hunden med ud i vandet? Hvor kommer de 200 m fra? Gætværk eller facts? Det er det mest latterlige regelrytteri og tosseri man kan tænke sig, men tilsyneladende ret ubetydelig, hvis det blot handler om at gå 200 m henad stranden før man bader med hundene.

Den sammenkædning står helt for din regning. Jeg har på ingen måde sammenkædet det. Jeg har heller ikke tænkt det sådan, blot konstateret at mange skriver om at de er blevet bidt. Om det er alvorligt fremgår ikke, men i situationen Lonny skriver om lyder det som et alvorligt ment bid, ikke en markering.

Ja ikke? Og så er det jo lidt sjovt at racen slet ikke kan udstilles fordi man altså ikke vil avle efter udseende! men nu er skønhed jo i høj grad afhængig af øjet som ser. Og en del Spaniel dommere ville nok ikke kalde dem kønne

Jeg ville nok lade en hund aflive i den omtalte situation, som Lonny beskriver. Jeg ville faktisk også overveje at aflive den hvis den havde gjort det samme ved en hvalp den kender. En hund bør være bidehæmmet ifht team medlemmer og det vil i min verden også omfatte mennesker og hunde som den kender og som er velkomne i hjemmet og det er altså mig der bestemmer hvem der er velkomne her på adressen. Jeg mener ikke det giver mening at sammenligne med geder, haner eller andre dyr. Hunde er enestående derved at de bliver en del af teamet. Via prægning opfattes mennesker som en slags artsfæller og så bliver de også behandlet efter det kodeks der gælder for artsfæller, som er en del af teamet. Det er ok at en hund markerer grænser ved at knurre, bliver grænsen overskredet, må den markere et bid, men den må ikke bide. Det er her vigtigt at man skeldner mellen rigtig alvorligt ment bid og den biden og snappen som sker ifbm voldsom leg. Jeg kan godt have indtryk af at nogen ikke ser denne forskel, men når en hund bider for alvor, så er man vist ikke i tvivl.

Tak til alle for bidrag. jeg tror den nærmeste er i Hedensted lidt nord for vejle. Jeg kunne da åbne sådan en når jeg engang skal pensioneres, for man kan nok ikke leve af det, men som sjov og supplement kunne det da være underholdende.

Jeg var nede hos Kennel Nykilde i går for at se kuldet som jeg skal have en tævehvalp fra. Der er 4 uger og et par dage nu. Så hvad kan man se? Jo, men kan se om kuldet udvikler sig som det skal, om hvalpene er ensartede, jævnbyrdige, aktive, virker sunde og raske og om de spiser godt og om det de kommer af med også ser ok ud. Jeg skal jo have en tæve. Dem er der 4 af og man vil jo gerne kigge nærmere på dem og begynde at danne sig et indtryk af hver enkelt, og måske finde ...favoritter, men det kunne jeg heldigvis ikke. Heldigvis fordi det viser at der er en høj ensartet kvalitet. Alle var super dejlige. De kæmper og knurrer. Den ene oven på den anden og et øjeblik efter omvendt. Ingen trækker sig over i hjørnerne. Ingen virker tryggede eller opgivende. Det blev også understreget af at alle gik frisk til foderet, da der blev serveret i 2 skåle til 9 hvalpe. Passende kamp om at komme til fadet. En fornøjelse at se et godt kuld Springere - og endnu herligere fordi jeg skal have en af den. Jeg har leget lidt med stamtavlen og lagt billeder ind af anerne.

Jeg bor i Nyborg, så hvis der er noget på Fyn ville det jo være dejligt.

Det er det samme....... Jeg havde i hvert fald ikke tanker om rutsjebaner, vipper eller andet sjov.. Undskyld jeg ikke var mere præcis.

Jeg mener der findes sådan noget oppe ved Silkeborg, men er der noget andre steder i landet? Jeg savner det somme tider om vinteren. Dagen efter en jagt kunne det være rigtig godt at tage hundene med i et badeland, hvor de kunne svømme lidt i tempereret vand. Godt for muskler, led osv. - og også sjovt og hyggeligt. Men findes det?

Ja selvfølgelig ville jeg træne apportering hvis jeg havde en retriever - alt andet ville da være tosset. Avanceret apportering med mange markeringer, lange apporteringer og dirigeringer ville være på programmet. Men også andet næsearbejde som eftersøgninger mv. Det er jo faktisk sådan at 90% af min træning med FT Spaniels er apportering i alle afskygninger. Blinde apporteringer, markerede, frit søg, dirigering, apportering med fod fra nedfaldssted, fra vand, over vandløb og dirigering - det eneste jeg ikke laver er lange apporteringer. Det overlader jeg til Retriever-folkene. Det er langt lettere at finde terræn til og mulighed for apporteringstræning end at træne førskudsarbejde med flush af fugle og respekt for vildt. Det må vi nøjes med i jagt tiden og lige efter - indtil fuglene begynder at yngle, så er det slut. Og en spaniel må aldrig gå på jagt alene. derfor er mine hunde heller aldrig ude i haven fx alene. Jeg er med og kan gribe ind/aflede om nødvendigt. Og er vi ude og gå vil en hvalp aldrig være mere en 10 m væk - og den får ikke lov at prelle på fugle. Never.

Man kan også besvare spørgsmålet lidt anderledes nemlig: Ville jeg stadig anskaffe en FT Spaniel næste gang hvis jeg ikke vil gå på jagt? Nej, det ville jeg ikke. Jeg ville have enten have en retriever eller mere vagtsom hund og træne noget andet end jagt, fx eftersøgningsarbejde mv.

Jeg kender faktisk 3 familier som har anskaffet sig FT Spaniels på trods af at de ikke gik på jagt. Jeg fik dem overtalt til at deltage i jagttræning. 2 af dem har faktisk deltaget som drivere og hundefolk på jagter og efterfølgende taget jagttegn. Når man ser sin hund på jagt. Livsglæden, passionen, jubelen i øjnene, kan man næsten ikke få sig selv til at forholde sin Spaniel denne oplevelse. Iøvrigt tror jeg at friluftsmennesker, som ikke principielt er imo jagt og gerne vil arbejde med hunde ikke let finder bedre måde at arbejde men hund på. Fordi det er meningsfyldt. Det er ikke surogat arbejde. Det er det rigtige arbejde. På er del jagter deltager hundefolk, som altså ikke deltager i afskydning, men udelukkende arbejder med hunde. Faktisk er der flere og flere der gerne går på jagt på denne måde.

Airedale terier har mig bekendt vist aldrig været er stående jagthund, men derimod en hund som har været brugt til odder. Derudover som all round jagthund. Kort drivende og stødende vil jeg tro. Idag bruger visse grupper Airedale til jagt. De går som stødende hunde, som spaniels og så bruges de naturligvis til apportering.

Du ville hade at komme af med hende igen. Hun er dejlig. Charmerende, helt rolig indendørs, altid veloplagt til arbejde og opfatter ethvert arbejde som en belønning. Hun er en gave. Og så er det jo heller ikke værre, men skal bare holde øje med hende og huske hende på at blive på stien og ikke gå på jagt. Men helt solgt ville du blive, hvis du førte hende på jagt en dag. Det er der hun viser sit fulde potentiale - og så er hun pludselig ikke en lille hund, men en formidabel jagthund der arbejder utrættelig for dig. Se det blik hun leverer, når hun lige vender og checker hvor man er på en jagtdag. Det smelter sjælen.

Hvis man har kæmpet i 9 måneder og talt med 3 hunde adfærds "dingenoter" og ikke løst problemet, gør man noget helt fuldstændig forkert. Længere er den ikke. Jeg ved ikke hvad, måske pjatter for meget, måske et kropssprog som modsiger det man vil eller? Hunden har formentlig aldrig passet til familiens behov, men da det er en skøn hund, skal den da i en familie hvor den passer.

med al respekt - hvordan kommer "og højt tempo" ind når TS har kig på Clumber Spaniel? Retriever passer bedst på det du beskriver. Men mange førskuds jagthunde ville være med på jobbet, så er det bare om man vil have en hund med sådanne instinkter.

Det er et spørgsmål om niveau for jagtdriften. Mine hunde skrider ikke hvis der er vildt. De har lært ikke at skride. Men lader jeg dem gå som de vil, går de på jagt uanset om der er vildt eller ej. Det er jo en kvalitet hos dem, at de kan søge effektivt også når der ikke er fært. Jeg havde et stykke jagt ved Nr. Snede. Vi kunne gå en hel dag jeg og Sally (Bonnies mor) og hun søgte konstant. Vi fik måske stødt en hare, en ræv og en sneppe på en hel dag. Jeg har jo 2 FT spaniels. Mille ville kunne have blevet en fin familie hund. Hendes jagtinstinkt er som du beskriver. Får hun fært eller ser hun vildt går hun gerne på jagt, men ellers kan hun godt slappe lidt af indimellem. Og havde jeg aldrig præsenteret hende for jagt og vildt, ville hun måske slet ikke haft interesse for det nu. Bonnie vil gå på jagt. Fra hun var 6 uger ville hun gå på jagt. Og hun ville hellere lade sig slå ihjel end ikke gå på jagt. Hun kan ikke lade være. Går vi på marken, hvor jeg lufter hunde 3 gange dagligt og der notorisk ikke er vildt, går Bonnie på jagt. Der er fuld skrue og hun søger uafbrudt... eller kun afbrudt af at gøre sig rent. Jeg kan naturligvis få hende til at søge på mine præmisser. Jeg kan også træne med hende, men kun et "på plads" eller et "gå pænt" kan få hende til at undlade at gå på jagt. Går vi på banelinjen, hvor hundene kan gå løse, må jeg huske Bonnie på at hun ikke skal gå på jagt hele tiden. Hun skal holde sig indenfor 4-5 m fra mig og på banelinjen. Det er i sådanne situationer jeg kan blive lidt træt af hende, men så skal jeg bare lige huske mig på sidst hun rede situationen på en jagt, så går det over. Du kan godt få lov at låne Bonnie en uges tid, så kan du checke hende ud :blink:

Ascha, vi er måske ikke helt uenige, men det du beskriver vil jeg kalde sportshunde. Den slags arbejdshunde som bliver ødelagt ved at de ændres fra det oprindelige formål til at tjene som ejerens konkurrence redskab. Hurtigere, højere, hårdere, voldsommere osv. Det ekstreme. Det sker også med FT Spaniles desværre. Det er væk fra den oprindelige arbejdshund, som jeg ønsker tilbage. Jeg tror den oprindelige arbejdshund (som der også findes en del af) netop også har roen, overblikket, temperamentet til at fungere som en optimal familie hund også. Det er sportshundene, som er meget højt gearede, som ikke kan falde ned og som i værste tilfælde løber på væggene. Det er vanskeligt fordi de bedste arbejdshunde sagtens kan bestå markprøver og endda vinde dem, mens de bedste sportshunde kun kan bestå markprøver og måske vinde dem. De er ikke nødvendigvis hverken super gode jagthunde eller familie hunde. Jeg så gerne Dual purpose hunde, men så skal det være med de sunde arbejdshunde som centrum og ideal og med sport og udseende, som sekundært.

Selvfølgelig kan de det. En FT Spaniel vil kunne få et herligt liv uden nogensinde at gå rigtigt på jagt. Der findes bunkevis af surrogat øvelser man kan arbejde med. Og er man interesseret, passioneret hunde mand/kvinde og har flair for hunde og hundearbejde, vil en FT Spaniel få et langt bedre liv her end hos en jæger der faktisk ikke er specielt interesseret i hunde og hundearbejde. Om hunden nogen sinde får den helt sublime oplevelse, den ville få hos en passioneret jæger og hundemand, som elsker at arbejde med hunden og som er god til det, ved jeg ikke. Men vi kan jo heller ikke alle vente at få de absolut sublime oplevelser i vores liv hele tiden. Når jeg alligevel ikke generelt anbefaler ikke jægere at købe FT Spaniel er det fordi jeg tror de færreste vil kunne magte det udtalte jagtinstinkt, der driver den til at gå på jagt hele tiden. Jeg kan selv være lidt træt af det i situationer, hvor jeg bare vil gå en hyggetur, hvor hundene løber afslappet rundt i nærheden af mig. Det skal man altså ikke forvente, at kunne med en FT Spaniel. Den vil gå på jagt 8ikke slappe af). Det er den pris man må betale for, som jæger, at eje en passioneret jagthund. Og den betaler jeg gerne. Jeg skal bare lige huske mig selv på det engang imellem.

Ahhh jeg misforstår måske også hvad det er DcH næsearbejde. Jeg tænker kun sporsøg - ikke frit søg. Springer spaniel kan godt, men selv i standard udgaven tror jeg altså man får hunde som vil gå på jagt. i hvert fald en hel del af dem. ikke i FT tempo, men med stor vilje og passion.

Enig, men de vil jo altså på jagt, koste hvad det vil. Set på den baggrund prøver jeg kun at udbrede racen ved jægere som er indstillet på at selvom den ser nuttet ud er det en fuldblods jagthund. men de er skønne og meget fotogene også

Jeg turde ikke foreslå jagt Golden - er de gode til spor-arbejde også? De er lidt senere udviklet end Labrador og jeg ville tro også lidt mindre koncentrerede når det gælder spor, men det er bestemt ikke noget jeg rigtig ved noget om, blot min fornemmelse af de jagt Goldens jeg møder på jagter. Men det kommer selvfølgelig også an på hvilket niveau man vil arbejde på.

Jeg synes i skal forære ham til nogen af dem der synes han er dejlig. Det virker ikke som om det er den rette hund for jer. Han kræver ro, struktur, arbejde med koncentration og konsekvens (ikke noget barsk eller voldeligt eller lignende, bare at reglerne er klokkeklare og til at forstå for ham). I er kommer skævt ind på hinanden - og han kan muligvis blive en pragtfuld hund hvis han kommer over til en familie som kan få ham til at slappe af og få energien ledt ud i de rette aktiviteter. Det tror jeg ikke på at I vil få held til. Og det bliver ikke bedre "af sig selv". Vent med hund til den mindste er 6-7 år og undersøg så grundigt hvilken hun der evt. kan passe til jeres familie. Eller undlad at holde hund.

Du kan efter min mening sagtens finde en Labrador hvor jagtinstinktet ikke er noget problem. Jeg ville under alle omstændigheder holde mig til hunde af arbejdslinjer uanset race. Der er himmelvid forskel på om en jagthunderace er lavet til førskudsarbejde - altså har drifter og instinkt for at finde vildt: Støvere, Stående fuglehunde og Stødende hunde eller hundene er lavet udelukkende til efterskudsarbejde - altså Retrievere og sweis-hunde. Ligeså stor forskel som der er på vogtende hyrdehunde og hyrdene hyrdehunde.