PBC

Jeg har nydt Himmelfartsferien i fulde drag i sommerhuset ved Båring strand. det gode vejr og et nyt kamera skulle udnyttes: Lidt billeder af Bonnie Mille var selvfølgelig også med....

Indtil du sagde det med pelsen var Labrador af linjer til eftersøgningsarbejde jo indlysende, kalder du den korthåret? men langhåret? - Jeg kender ikke DcH næsearbejde program men var det til jagtarbejde-eftersøgning: Langhåret hønsehund eller måske KLM.

Jeg tror opdelingen i linjer er ret markant, men der burde kun være een Border Collie - den rigtige - arbejdshunden. Det gode ved det basale: "Arbejdshundene" er at her har været en hård sortering på at hundene skal kunne arbejde/hyrde får, forholde sig roligt når de ikke arbejder - måske endda i måneder - og de skal være trænbare - altså ikke mere "drift-højt-kørende" end at der er åben for input. At de også skal være gennemsunde giver sig selv - eller er der ingen der gider investere tid i at træne dem op til det høje niveau der er brug for til "rigtigt arbejde", hvis de alligevel skal skydes fordi de fejler noget. Disse hunde vil være perfekte til det hele. Familiehunde, Agility, lydighed, Rally osv. - Der er nemlig det grundlæggende materiale som der er brug for. Alt hvad der ikke har levet op til standarden er sorteret fra gennem mange generationer. De er avlet uden sentimentalitet. Hunde må ikke være bøvlede, larmende, irriterende, småtossede eller kræve dyrlæge hele tiden. De skal være lette at håndtere og gøre jobbet. Så kommer Sports-folkene - og værst af alt udstillings-folkene - og får øje på denne skønne "arbejdshund". Man begynder at vægte andre kvalifikationer - og ignorerer de basale dyder. En udstillingshund behøver jo ikke kunne trænes og særlig sund? Sportsfolkene - kan jo godt se at visse hunde er lidt kønnere - og deres hunde behøver måske heller ikke kunne klare sig uden aktivering i måneder. Om der er lidt lyd på - ok hvad så, det er jo hunde der kører i højt gear! Ret analog til Spaniels - og mange, mange, mange, arbejdshunderacer som er blevet ødelagt fra lette, ukomplicerede, sunde og stabile racer til "det de er i dag".

ikke helt rigtigt, i underståpende citat er "jeg" ejer af et forum, hvor en bruger har lagt injuerende tekst på mit forum: I dette tilfælde kan både jeg og brugeren, der har lavet den injurierende udtalelse, bliver sigtet for injurieparagraffen i straffeloven. Jeg kan blive sigtet efter straffelovens § 23 om medvirken. Havde jeg i eksemplet i stedet for med det samme, jeg havde set kommentaren, fjernet denne, ville jeg undgå ansvar. Netop dette faktum er medvirkende til, at iværksætterforummet Amino ikke er sene til at fjerne tråde, der nærmer sig tilsvininger og injurier netop for at undgå senere anklager om medvirken til injurier. Man bør som minimum fjerne injurierende kommentarer fra ens website og eventuelt hele debattråde eller indlæg. det er vigtigt at ejeren af et forum holder lidt øje med det og griber ind om nødvendigt

Det er jo ejeren af denne side som bærer det endelige ansvar vil jeg tro.. Hvis ejeren har overladt ansvaret til en administrator eller redaktør kan denne formentlig gøres ansvarlig hvis nogen bringer sværtende og injuerende påstande op. Selvfølgelig er personen som bringer påstandende også ansvarlig, men også den som stiller spalteplads til rådighed, tror jeg.

Det er i en gruppe som hedder køb og salg af alt til jagt

Det er alt for let at sværte andre til på nettet. Og alt for mange forstår ikke hvilken skade de kan forvolde. En oplysningskampagne om reglerne for injurier og måske et hint om god tone kunne godt bruges, men som på aviser har man jo en redaktør, som vel også er ansvarlig for hvad der publiceres?

Dette ser rigtigt ud, men er måske for tungt.... auktion slutter i morgen lørdag https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10204043733363300&set=pcb.1498048867091191&type=1&theater

Det er også stadig det mest almindelige.. Der hvor jeg køber hvalp er prisen også den samme.

Det er vel et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Sælger kan jo frit sætte en pris, men oftest tages der vel hensyn til hvad "varen" kan koste. Men man kunne jo også sige at en hvalp skal koste en ugeløn. Så må advokaten betale 20 K, læreren 7 K, den arbejdsløse 4 K - og er man på kontanthjælp slipper man med 3 K. Jeg synes der forlanges ublu priser for visse racer, mens andre sælges til mere rimelige (i forhold til omkostningerne ved at lave hvalpe) priser, men sælger sætter den pris hxn kan få - eller vil have. Hvad ved jeg. At der skulle være nogen særlig grund til at alle hvalpe i et kuld koster det samme, kunne man vel også udfordre? Det er jo i hvert fald ikke specielt logisk.

Hvis man kigger på hvalpelister for jagthunde er det meget tydeligt at tæve hvalpe hurtigs sælges. Derfor er det heller ikke ualmindeligt at tæver koster fx 500kr mere end hanner. Det er jo, efter min mening, ret sigende at på trods af at jægeren nogle gange må undvære sin jagtkammerat i 3 uger midt i jagttiden pga løbetid, foretrækker 60-70 % tæver. Hvad mon grunden kan være? Vi taler om erfarne hundeejere her. Folk som altid har haft hund. Og som køber den 4. 5. 6. eller mere hvalp..

Måske er jeg lidt for lidt tillidsfuld, men selv om jeg arbejder i en bank råder jeg folk til at bruge uvildige investeringsrådgivere før de køber bankaktier:blink:

Det er lidt svær det her Hopsa, for du er jo opdrætter og jeg har ikke noget ønske om at genere nogen, blot at advare mod at tage alt for meget imod råd fra folk som har egen interesse. Og netop rådgivning er et svært spørgsmål, når man selv har en interesse - bevidst eller ubevidst. det er jo i hvert fald yderst sjældent at man rådgiver så det ligefrem skader sig selv. Langt de fleste opdrættere vil sige at der er både for og imod begge køn og det har de jo ret i, men i min verden er der nu alligevel lidt mere der ofte taler for en tæve. det får man ikke opdrættere til at sige for de ved godt at det normalt er sværest at komme af med hannerne, så de ønsker ikke at puste til ilden. der er også noget der taler for hanhunde, så selvfølgelig passer hanhunde bedst til en del ejere/familier, men det er altså nok ikke de fleste - efter min mening.

Hvis du finder den helt rigtige opdrætter kan det jo godt være en vej, men meget få mennesker har så stor integritet at de vejleder helt uafhængig af hvad de selv har til salg og behov for at komme af med. Et kuldet på 4 hanhunde og 2 tæver, ved opdrætteren godt at det nok bliver hannerne som er sværest at komme af med. Jeg vil endda gå så vidt at sige at opdrættere som "stand" har tendens til at sige at det er hip som hap, men kan ikke lade være med at tænke at det har de jo også en interesse i. Det får jeg nok hug for at sige og det gælder naturligvis langtfra alle, men tendensen er der, efter min mening. Ser man på køberne er der flest som foretrækker tæver. Man ser oftest at hanner koster lidt mindre end tæver - i hvert fald indenfor Springer Spaniels som jeg har. Jeg har selv kun tæver. Har tidligere haft 2 hanner 8ikke samtidigt), men de sidste 6 hunde jeg har haft er tæver. Efter min mening er det simpelthen lettere på alle andre punkter end mht. løbetid. den tager jeg så med og nyder at hunden ikke skal p.... op af alt, at den ikke skal vise andre hanner hvem der bestemmer og at den ikke løber efter løbske tæver. Hvis jeg skulle finde nogen at spørge, ville jeg spørge trænere som ikke selv opdrætter og adfærdskonsulenter, som ikke selv opdrætter. Du kan jo også ringe og spørge flere opdrættere, men så vælg både nogen som har mange tæver og nogen som har mange hanner til salg.

Det var da en indlysende god ide at tage ud og se hvordan det foregår. Tak.

Jeg træner nok ved siden af holdet mere end med holdet. Kører mit eget tempo og egne og egne øvelser..

I første omgang handler det jo kun om hvalpe hygge. Jeg skal selvfølgelig træne i jagtforenings regi også, men faktisk træner jeg nok mest sammen med andre for vænne hunden til at arbejde sammen med mig, selvom der er andre hunde og mennesker

Jeg har altid holdt mig til at træne i jagtforeningsregi, men overvejer at prøve noget andet med min næste hvalp. Ikke af nogen specifik grund, men bare for at prøve det. Det kunne så være Dch Østfyn, Nogen der kender den og kan anbefale eller det modsatte?

Det kan jeg sagtens følge Ninjamor. Det er måske i virkeligheden grunden til at det virker fint at fodre om morgenen for rigtig mange. Vi er hjemme hele dagen, men trods det, sover hundene 95% af tiden indtil midt på eftermiddagen. De virker lidt mere vågne fra sidst på eftermiddagen. Undtagen når vi er på jagt el. selvfølgelig.

Jeg tror fokus vil komme ind på hvordan den sympatiske, venlige og konsekvente leder sætter dagsordenen, belønner, sætter grænser og sikrer ro, stabilitet, struktur og især tryghed for sit team.

Den eneste hund jeg kender som har fået mavevending, havde lige sat et stort måltid kallun med kogte brune ris, kød og benmel samt revne gulerødder til livs. Efter måltidet skulle han lige tage en runde på gårdspladsen foran alle de andres løbegårde og det udløste efter hvad opdrætteren sagde mavedrejningen som han døde af hos dyrlægen senere. Det var Riesenszhnauzeren Rasko som var far til vores tæve Anka.

Ja man regner naturligvis med at sunde og raske hanhunde man møder gerne vil parre tæven. Man regner også med at ejere af hanhunde kan tage sig af hanhunden, når man gør opmærksom på at tæven er løbst. Med tage sig af mener jeg fjerne den fra tæven hvadenten det foregår ved at kalde, kommandere nej, trække hunden væk eller hvad der nu skal til. Kan eller gør hanhundeejeren ikke dette, er det efter min mening ok at tævehundeejeren gør det nødvendige for at forhindre parring. Jeg har indtil nu altid kunnet klare det verbalt, men bliver det nødvendigt at gøre mere en dag, må jeg jo gøre det. Jeg lufter mine tæver,når de er løbske, stort set som når de ikke er, men undgår vel steder hvor sansynligheden for løse hunde er stor i den værste periode på små 3 uger.

Den omtalte "teknik" med meget ros og "helt oppe at ringe" med tynd stemme, ned på knæ osv. er rigtig god til hvalpe og unghunde, som skal lære en række discipliner (indkald, apport, søg, kontakt). Det betyder, at de bliver umådelig glade ved fx at apportere og det betyder, at apportering bliver en belønning i sig selv senere. Hunden associerer den store begejstring med apport og vupti, man har en hund, som vil gå gennem ild og vand for at hente og bringe apporten. Jeg skruer dog lidt ned for charmen senere, når det handler om øvelser som er kendte for hunden og som jeg vil forvente den kan og som den opfatter som en belønning i sig selv. Herefter bruger jeg mest teknikken, når jeg introducerer nye "discipliner" - fx dirigering på vand. Det starter jeg først i anden sæson, når hunden er ca 1½ år. Så findes de store bevægelser, tynd stemme og umådelig begejstring frem. Det er "et effektivt værktøj" men bruger man det hele tiden falder værdien. ...... tror jeg:roll: Og bruges teknikken meget skal man huske også at lære hvalpen /unghunden at der skal være ro indimellem. Ofte er ser jeg hunde som er oppe og køre fra de kommer til træning til de er i bilen efter træning. Ikke godt i min optik. Generelt er variation i træningen ikke at foragte.

Hundetræning for mig, har altid været en alvorlig sag. Det betyder ikke, at det ikke er skide sjovt, fantastisk givende og giver en masse sociale relationer også. Det der gør det sjovt er at der er sat ambitiøse mål og at man har hunde som elsker at arbejde. Det har i hvert fald givet mig en helt anden glæde ved at arbejde med hunde, at jeg fik en race, som opfatter al arbejde som belønning. Det er jo helt fantastisk og så er det jo utrolig let at have det sjovt, mens man arbejder med hundene. Jeg har en ambition om at lave noget der er meget tæt på "Den perfekte jagthund til mit brug". Det eneste som er svært er, at der ikke er sammenfald mellem det jeg gerne vil have og det der forlanges på markprøverne, som jeg også gerne vil gøre det godt på. Jeg giver gerne detaljer, men det har vist ikke almen interesser her. Jeg har altid betragtet hundearbejder som en hobby - ikke en sport. Og da slet ikke en konkurrence sport. Jeg er også imod at man kalder lyst fiskeri for sports fiskeri. Og jagt kan jeg også bedst lide under overskrifterne: Natur, oplevelser, lidt til kødgryden og socialt samvær - og ikke: Trofæer, antal fugle eller særlige vildtarter. Jeg tror at ordet "lyst" er et nøgleord, når man skal have det sjovt. Det er også sjovt, at nå de mål man sætter sig, men det er rejsen derhen, som er oplevelsen og som bærer lønnen i sig selv. Er der ikke lidt Jin / jan i det også. For at være rigtig sjovt og herligt skal det også have modsætningen ambition og seriøsitet? oplevelsen og glæden bliver større når man arbejder seriøst og målrettet - indimellem.

nu handler denne tråd jo ikke specielt om mavedrejning, men, som overskriften siger, "Optimal fodring og fodringsmønster". jeg undrede mig bare over den ringe interesse fra starten på baggrund af den store lyst til at diskutere bla. mavedrejning i den tidligere tråd. men hvis det er et helt andet publikum i dag, kan det jo være forklaringer. Men jeg synes tråden har udviklet sig fint med input til hvor meget man fodrer og hvornår. Jeg kan godt lide Hopsas vinkel at hvis man fodrer det hele lige før sengetid, behøver man ikke spekulere mere på det, hvis man skal i byen, til træning, på jagt, på arbejde, osv. det lyder ret fornuftigt og samtidig mener jeg det må være ret naturligt at rovdyr lægger sig til at sove og slå mave x antal timer efter et måltid.