PBC

Mener ikke det er et spørgsmål om at være hård. Man skal altid være venlig, kærlig og konsekvent som leder for hunde. For mennesker handler det om mange, mange, mange andre ting end for hunde. At der er fælles punkter kan vi nok blive enige om, men der er nok mere der adskiller. Der er også forskel på at være leder for en flok spejderdrenge og så være leder for et høj kompetence, modent specialist team, som arbejder med IT og har gjort det i gennemsnit 25 år, som jeg et pt. Ikke at det ene er lettere end det andet, men en ganske forskellig opgave og forskellig lederprofil er hensigtsmæssig. Hunde er relativt simple og kræver relativt simple, venlige, kærlige, forstående og konsekvente ledere. Det svære her er nok mere kommunikationen, idet hunde ikke forstår menneskesprog særlig meget og vi ikke forstår hundesprog fuldt ud.

Jeg har ikke noget imod at blive sagt imod. heller ikke lodret imod. Jeg mener blot det så bør gøres konstruktivt og uddybende. måske ikke mindst fordi netop denne debat efter min mening er en af de vigtigste for vores hundes velfærd overhovedet. Jeg tror nemlig at en meget stor del af vores adfærdsvanskelige, frustrerede og umulige hunde er er resultat af dårlig og fejlagtig håndtering af lederskabet. jeg er enig i at lederskab kan udføres på forskellig vis og at der kan være forskellig behov. Jeg bruger hundene på jagt og har formentlig mere brug for kontrol end de fleste, men alle hunde har brug for at være en del af en social gruppe - et team - og jeg tror at de fleste hunde vil have et bedre liv hvis der er struktur, regelmæssighed, klare roller og klar lederskab. Der kan være undtagelser, men jeg tror at manglende klar lederskab er hovedårsagen til problemhunde. Og jeg mangler stadig en praktisk beskrivelse af en lille gåtur hvor lederskabsøvelser indgår, så det er let at forstå og anvendeligt for TS og andre. Jeg tror min beskrivelse - hvis den bliver brugt af TS vil kunne bidrage til at skabe ro og harmoni. Nu har TS jo ikke mere end en hund, men den beskrevne gå-tur, rytmen og ideen i lederskab tror jeg er meget anvendelig.

Nu tror jeg man skal passe meget på med at overføre det at være leder og eller chef i menneskenes verden til hundeverdenen. Hunde har altså andre behov end mennesker. Jeg har haft mange leder og chef stillinger i mit arbejdsliv og her er jeg helt enig i at jobbet handler om at skabe rammer og sætte retning og lade gode medarbejdere udfylde dem og afhængig af niveau også selv sætte rammer som udfyldes. Men hunde er hunde og ikke mennesker. Desværre tror jeg mange hundelig er blevet ødelagt af velmenende mennesker som tror man kan lede hunde som man leder mennesker. Der er så desværre også opstået en "lederforskrækkelse" som stammer fra en tid hvor hundetræning foregik ved at undertrykke og dominere hundene fysisk og mentalt. Hunde har brug for at være i et team og når der er hunde i et team har teamet brug for ledelse, hvis det skal indgå i menneskenes verden - for en menneskelig leder - ikke en hund. Når man lægger metoder og meninger ud på forum, må man forvente kritik og at blive sagt imod. Jeg må dog indrømme at jeg finder Ninjamors korte kritik for negativ (idet det formodes at være negativt at optræde som det hun kalder chef) og meget lidt konstruktiv. En beskrivelse af en tilsvarende gåtur med 2-3 hunde, hvor det Ninjamor kalder lederskabstræning praktiseres, ville være betydeligt mere konstruktivt. Jeg har jagthunde og alt for meget selvstændig initiativ kan være ret uønsket af sådan en.

Men det giver i hvert fald dejlige velafbalancerede hunde som fint kan tage initiativ på jagter og i andre situationer hvor det ønsket. Det træner vi jo også, men nu ville jeg jo beskrive lederskabsøvelser. Og det er det. Desværre tror jeg at det med at overlade meget initiativ til hundene (hvad en god leder jo godt kan gøre og det kan en chef nu også) i 90% af tilfældene betyder at hundene mener de får en række ansvarsopgaver, som de faktisk ikke rigtig kan løse og derfor bliver de mærkelige, frustrerede og uharmoniske. At det kan gøres rigtig er der ingen tvivl om, men det er en langt vanskeligere balance, som 90% af hundeejerne aldrig vil finde. Jeg ser utallige som har forsøgt, med meget dårligt resultat.

Der er nu ikke noget galt i at være en god leder for sin hund. Tværtimod er det meget vigtigt at man er det. Er man det, hersker der ofte ro og harmoni. Hundene behøver ikke selv at påtage sig visse opgaver, som forsvar af gruppen og tage initiativer til alt muligt og umulig, men lader sig lede. Hvis lederen lægger op til aktivitet er hundene med, hvis der lægges op til ro og afslapning slapper man af. Hvordan man bliver en god leder er en længere snak og kommer også meget an på hvilke hunde man har. Jeg har FT spaniels og behøver så at sige blot at sætte lidt grænser, tilbyde spændende aktiviteter, træne lidt med dem, så går det meste af sig selv. Lad mig give et eksempel på hvordan jeg træner lederskab mm. (for man træner jo stor set aldrig kun lederskab). Vi går lige et par år tilbage, hvor jeg havde 3 hunde 2 FT Springere på 8 og 9 år samt en hvalp/unghund på 5-6 mdr. Vi starter med at hunde ligger på kontoret, hvor jeg arbejder. JEG giver signal til at vi skal ud. Jeg lukker hundene ud i forgården, mens jeg tager sko mv. på. Ude i forgården skal hundene falde til ro før vi går. De 2 gamle ved det og sidder allerede ved lågen og venter på at jeg kommer med linerne. Hvalpen har jo også efterhånden fundet rytmen, men jeg venter lige og ser om den selv finder ud af at sætte sig, hvis ikke, får den lige et signal - og en godbid, når den sidder rigtigt. Så går vi. De gamle går som de plejer mens hvalpen er i lidt længere line. Vi er nødt til at stoppe med mellemrum for ellers vil hvalpen bare fremad. Den har nok en formodning om at vi skal på marken og lege. Derfor går vi lige lidt en anden vej og undgår, at hvalpen kommer til at trække. Hun får en godbid i ny og næ, når hun er tæt på mig. På marken slippes hundene så de lige kan gøre sig rent. men holdes indenfor 10 m fra mig. Herefter kaldes de ind og sitter. Hvalpen får snor på. De 2 andre ikke. Så smides en dummy. Hvalpen vil naturligvis rende efter den (den har jo hentet mange) men holdes tilbage med en hånd på brystet, mens jeg roser den for at ”falde lidt” ned og når der er ro får den en godbid. En af de andre får lov at apportere. Dette gentages og er jeg heldig, at hvalpen af sig selv holder sig i ro for den lov at apportere. 5-10 apporteringer for alle 3 hunde i alt. der bruges godbider og ros for ro, for at holde apporten og for at aflevere rigtig. der bruges ingen korrektioner, når vi apporterer. Så går vi hjem på samme måde som vi gik ned til marken, med omveje hvis det er nødvendigt. Hjemme i forgården er hundene fri. Jeg åbner døren ind til baggangen, men siger nej til hundene, hvis de vil ind (det vil de ikke for de ved jo gådt at man først går ind når tilladelse er givet, men hvalpen skal måske lige have repeteret reglerne J). På opfordring går de så ind og turen er slut. Hvorfor kalder jeg det så lederskabstræning? Jo, fordi alting foregår på mit initiativ. Jeg fordeler opgaver og ros og hundene får oplevelser gennem at løse opgaver jeg tillader (tillader fordi FT Spaniels elsker at løse opgaver for mig). Det med at hundene ikke går ind i baggangen er både lederskabsøvelse og praktisk. Praktisk fordi jeg somme tider lige skal af med noget i baggangen – men hundene skal måske ind i hunderummet og spise – eller ind i værkstedet for at blive friseret, tørret eller noget andet. Og under alle omstandigheder er det praktisk, når de er snavsede osv. Men det er også lederskabsøvelse. Ikke fordi jeg skal først ind, men fordi jeg bestemmer hvem der skal ind hvor. Det kan jo sagtens være at hvalpen skal ind i huset, men de 2 gamle skal noget andet.

Når man går på jagt med hundene er det jo et must at de kan komme ud af det med de øvrige hunde i alle størrelser mellem Jack Russel og Ft Cocker og op til store Ruhår, Weimaranere og Curley Coated retrievere. Det lærer de nu ikke ved at vi lader den lege en masse sammen som hvalpe, men ved at de leger en smule og ellers omgås til træning. At hundeloven i Danmark er så restriktiv skyldes to ting. Både mange hundeejeres og ikke hundeejeres intolerance overfor hunde. De må under ingen omstændigheder genere nogen samt og måske mest hundeejernes mangel på at håndtere Deres (løse) hunde, så de ikke generer andre. Jeg går dagligt tur på en nedlagt banelinje. Der er de, efter min mening, trælse skilte "Hund i snor". Visse dage lader jeg hundene være i snor andre lader jeg dem gå på banelinjen ikke længere væk en 3-4 m, men altså løse. Kalder dem på plads og tager evt. line på hvis der kommer nogen, men det er jo altså ulovligt, hvilket irriterer mig. Sjovt nok er der faktisk en eneste type person der nogen sinde har bedt mig om at holde hundene i snor. Det er jagtberettigede. På trods af at det er meget tydeligt at hundene er under fuld kontrol og kun går på stien, stopper han og siger at jeg skal have hundene i snor. Det er ret rigidt, men han har jo retten på sin side. Jeg har overvejet at lægge min rute ned forbi hans udsætninger af fasaner. Der er jo sti derned, så det har jeg ret til. Jeg er jo selv jæger og ved det vil skabe uro og genere og sprede fasankyllingerne, men jeg har jo retten på min side - og jeg træner jo bare mine hunde i at forholde sig roligt selvom der er fasaner:slem: Nå, men det gør jeg så ikke. Fordi han er en idioti, behøver jeg jo ikke være det.

Jeg bruger normalt ikke dækener for at hundene (FT Spaniels) skal holde varmen. Men jeg kan bruge et dækken efter en jagtdag hvor hundene er blevet kolde og våde når de skal i bilen. Jeg tører dem først med håndklæder og så i housecoaten bagefter. Jeg kan også bruge en let vest på jagt, men det er nu mest for at beskytte hunden mod torne osv. måske varmer den også lidt. derudover kan man bruge dækken på kolde og blæsende dage hvor man går meget med hunden i line, men i korte perioder skal have hunden til at yde optimalt. Fx på markprøver hvor hunden får 2 slip a 10-15 minutter på en hel jagt/prøvedag

Hvis det er normalt, håber jeg aldrig jeg får en normal hund. Det lyder fuldstændig vanvittigt i mine ører. Der skal meget mere struktur på det hele. En forudsigelig dag med lange inaktive perioder og kortere perioder med motion og aktivering af mentalt krævende øvelser, som at finde små dummyer i rimelig bevoksning, gerne blindt udlagt, når hunden har forstået øvelsen. Træning af konstant kontakt og krævende fri ved fod trætter også hunden mentalt. Træn lederskab på en positiv måde ved at alt godt sker gennem dig og sammen med dig. Sit før mad, sit når man skal have line på. Prøv at undgå at hunden aldrig opnår noget ved at vise uønsket adfærd.. Tigger den om at komme ud at gå ved at pibe mv.. kommer den ikke ud, men du venter til der er ro, hvorefter du træffer beslutning og sinalerer at nu skal i ud. Blot som eksempel ved mine hunde godt at vi skal ud at gå ved 23 tiden før nat, men jeg sørger altid for at give signal før jeg slukker fjernsynet eller rejser mig osv. Bare for at sikre at de ikke farer op hvergang jeg rejser mig eller slukker for fjernsynet ved den tid. På den måde kan de roligt slappe af indtil jeg siger "kan i lufte far nu?". Så ved de at nu sker der noget ikke før. Det gælder i al håndtering at det er godt med faste signaler, så behøver hundene ikke holde øje med mig hele tiden.

Jeg tager kun hundene til dyrlæge når jeg vurderer at det er nødvendig med behandling som jeg ikke selv eller min kone som er sygeplejeske kan klare. Udover det årlige eftersyn er det ikke blevet til ret mange gange. Vi har helt sikkert været en god forretning for forsikringsselskabet. Til gengæld mindes jeg ikke en eneste gang, hvor dyrlægen har sagt, eller jeg har følt at jeg skulle være kommet tidligere. Det tager jeg som udtryk for en ok dømmekraft mht hvornår det er meningsfyldt at tage hundene til dyrlæge. Måske har jeg været heldig at mine hunde har været sunde og raske for det lyder godtnok som om mange besøger dyrlægen meget mere end jeg gør.

Pokkers også. Det er da noget skidt. Jeg har desværre ingen gode råd, kun sympati og håb om at det må hjælpe med de smertestillende piller. Mange hunde som har kroniske smerter får jo smertestillende resten af livet. Det er bare svært at erkende at ens gode hund måske er nået dertil.

Vedr. smerter har vi været ved 2 dyrlæger........ og der er taget blodprøver mv. - jeg tror man kan sige hun er "udredt". jeg er bare ikke meget for at sætte ind med fast smertebehandling før vi er mere sikre på at der er grund til det og at vi ved hvorfor hun evt. har smerter. hvis det er kroniske smerter skal hun naturligvis i smertebehandling, men det synes ikke at være kronisk. Det er dyrlægerne relativt enige om udfra hvad de kan mærke og hvordan hunden bevæger sig. Vedr. perspektivering med sultne børn, tror jeg det er fordi begge dele handler om omsorg for nogen.

80% af de bekymringer man har, har man over "trusler" som aldrig bliver til noget. Ja, jeg ved godt at alle har hørt den før, men helt generelt tror jeg at vi med gamle hunde, skal lære at ikke enhver prut, ethvert host, eller besværlig vejrtrækning, betyder at hunden skal til dyrlæge. Hvis hunden spiser nogenlunde normalt, drikker nogenlunde normalt og humøret er nogenlunde normalt, er der vist ikke så meget at tage til dyrlæge efter. Nogen skriver, at når man selv betaler kan man jo bruge dyrlægen så meget man vil. Jeg ved ikke rigtigt. Der var måske andre måder at prioritere på, men det væsentlige er måske at man kan opbygge et "ulven kommer" både hos sig selv og hos dyrlægen. Herhjemme diskuterer vi om, vi tror, Mille har kroniske smerter. Hun har det godt, godt humør, spiser godt, drikker normalt, har godt humør og er livlig og glad for at komme ud og gå, løbe, svømme.... men ikke hoppe. Det ser tungt ud når hun skal op på friser-bordet, i bilen og ud igen osv. Jeg hjælper hende selvfølgelig, men det er det som får os til at overveje. Dyrlægen kan ikke mærke noget, men det udelukker ikke lidt gigt eller andre smerter. Det vil koste - ca 150 kr om måneden at sætte Mille på fast smertebehandling. Det skal ikke gøres op i penge og vi har råd til det. Men det giver da lidt eftertanke at jeg har 2 sponsorbørn i Burkino Faso som koster små 300 kr månedligt stykket - men da det er fradragsberettiget svarer evt. smertebehandling af Mille til et barn i Afrika. Bare for ikke helt at miste perspektivet, når vi bruger penge på hundene. Mille er ikke i smertebehandling, men vi overvejer og holder et meget vågent øje - åhhhhh... de bekymringer.

God debat med mange vinkler.. Har du tænkt på hvad du vil med en hund udover som det indlysende. Jeg tænker på om du kunne have lyst til at arbejde med den. Rally, Agility, LP eller jagt? Jeg flyttede hjemmefra som 20 årrig og sammen med min kone. Det første vi anskaffede os var en skøn hund. Vi ville udstille og træne LP. Det gav rigtig mange oplevelser, bekendte og det giver en extra dimention i hundeholdet. Det er 40 år og 7-8 hunde siden. Det var først for 16-17 år siden jeg fik jagthund. Jeg må indrømme at det ærgrer mig at jeg ikke startede på jagthunde og at gå på jagt langt tidligere for den meget meningsfulde måde at arbejde med jagt og jagthunde på giver en særlig glæde og samarbejdet med hunden, tages endnu et niveau op. Jeg kan varm anbefale dig at overveje om du kunne tænke dig at arbejde med din hund og vælge en passende hund til den måde du vil arbejde på.

Det er helt bestemte gæster det handler om oftest. Fx min fars veninde. Hun kan ikke godt lade være med at pjatte med Mille. Det hjalp da jeg sagde, at hvis ikke hun respekterede, at når jeg sagde slut, var det slut ellers kom Mille ud - og at det så altså var hendes skyld at Mille skulle ud.....det hjalp en tid, men det er svært, man vil jo ikke gerne være egentlig uhøflig.

:stupid:

Ja det må da være rigtigt. jeg vist aldrig gjort det, men det burde jeg nok:stupid:.

Ascha, tror det er mig du omtaler som TS, men min bruger id er altså PBC:-D Jeg har jo haft en del hunde og oftest flere af gangen. Jeg undrer mig bare over den forskel der er på vores oplevelser og tænker hvor stor påvirkning har vi selv på hvordan vore hunde oplever det. Bliver de kede af det fordi vi er kede af det - eller er det en logisk og instinktiv bekymring af at flokken bliver mindre/svagere eller? Er FT Spaniels mere fokuserede mod mennesker end gennemsnittet af hunderacer og derfor mindre fokuserede mod andre hunde? Mine leger fx aldrig med andre hunde. Andre hunde interesserer dem ikke - og det er måske noget avlere bevidst har foretrukket i avlen. Det er jo rart med en jagthund som hellere vil gå på jagt og samarbejde med jægeren end en der hellere vil lege med de andre hunde. Vi kom sidst af med en unghund, Judy i november 2012. Vi havde haft hende i 5 måneder. hundene sov sammen og Bonnie legede en del med Judy. Selvfølgelig trænede jeg Judy for sig selv også men 90% af tiden var alle 3 hunde sammen. Alligevel kunne jeg absolut ikke mærke noget på mine hunde, da vi kom af med hende. Selv var jeg helt nede og vende og det har taget mig mere end et år at få lyst til en ny hvalp, men Bonnie og Mille havde jeg indtryk af var lige glade.

Jeg tror måske din forventning om at den bare skal underholde sig selv og tulle rundt bliver svær at opnå. Jeg ville i stedet nøjes med at træne at slut betyder ikke mere leg med mig. om den så vil lægge sig eller sætte sig eller noget andet er lige gyldigt. Piveriet hører op tror jeg, når den finder ud af at der aldrig bliver lavet om på en slut kommando. Når jeg går min tur ud til vendebænken - 3,5 km ud - og sidder og nyder udsigten der, er hundene Mille og Bonnie (Ft Spaniels på 9 og 10 år men meget aktive) løse. Bonnie er helt klart den der normalt har det absolut højeste aktivitetsniveau. Så snart jeg sætter mig hopper Bonnie op ved siden af og der bliver hun til jeg rejser mig igen. Mille underholder sig selv, snuser lidt rundt, hopper op på bænken og ned igen. efter ca 5-6 minutter lægger hun sig til at sove. Vi kan så gå hjem igen eller vi kan sidde en halv time. Samme mønster hvis jeg har taget gamebagen med ned på marken med dummyer i. Bonnie viger ikke fra mig, mens Mille blot futter lidt rundt. Men, får vi gæster går Bonnie hen og lægger sig i sin kurv, men Mille straks henter legetøj og hun giver ikke op med at få gæsterne til at tage og smide legetøj, før jeg siger slut. Når jeg siger det, er det helt slut. Hunden forstår det, men ikke altid gæsterne (dårligt opdragede). Hvis en gæst vil lege videre sætter jeg hundene ud i løbegården. Det er så let at ødelægge en god opdragelse. Hunde er meget forskellige, men jeg tror eneste vej frem for dig er en "mere implementeret slutkommando". Brug/træn den i alle relevante situationer, så vil den også virke på stranden til sidst.

Besynderligt indspark. Det gælder vel alle der køber hund at man skal sætte sig ind i hvad det betyder. At man skulle afholde sig fra at holde en lille hund fordi uansvarlige hundeejere går rundt med store hunde de ikke kan kontrollere, mener jeg skal håndteres på anden vis.

Hvis man har flere hunde oplever man jo af og til at man mister en hund. Hvordan reagerer så de andre hunde på det. Altså når en hund dør. Min erfaring er at de er temmelig kyniske. Så bliver der mere plads og mere tid til mig:blink: Jeg har aldrig oplevet bare antydning af sørgmodighed.

Velkommen til - fantastisk haleføring på sidste billede:hjerte:

Det lyder faktisk som om du håndterer det fornuftigt, men det er jo klart at hunden må have fået den vane og forventling at når I er ude skal i lege sammen - ikke for sig selv. Er der andre situationer, hvor den godt kan underholde sig selv udendørs (det lyder som om den kan slappe af og evt. underholde sig selv indendørs). I haven, i parken eller andre steder udendørs? Jeg har lært mine hunde en "slut" kommando, som altså betyder at de skal være rolige og underholde sig selv. "jeg gider ikke mere" i menneske sprog. har du nogen kommando der ligner det?

Sympati herfra. Det er den triste del af hunde menneskenes liv.

En meget lille labrador tæve vejer stadig over 20 kg og man kan ikke købe en Labrador tæve som hvalp og forvente en vægt mindre end ca 25 kg. Men den kan vel også nok gå på trapperne i line (fra 4-5 mdr. og op) - altså uden at springe op og ned, så går det nok.

Normalt er man ikke i tvivl da kønsdelene hæver ganske meget og på en korthåret hund burde det være let at se.. Derudover vil der jo også komme blod ud som er ret synlig på gulve mv. Hvis man ikke vil have blod overalt og ikke vil lukke hunden ud hvor det ikke gør noget kan man købe en slags løbetids bukser som man lægge sammenlagt køkkenrulle i.