Hop til indhold

PBC

Members
  • Antal indlæg

    4.339
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af PBC

  1. Jeg har på fornemmelsen at vi har tabt tråden. Der svares i øst når jeg spørger i vest. Hvordan kan man komme frem til at jeg griber det an bagvendt forstår jeg ikke. Jeg her ikke fået hvalpen endnu og er ikke begyndt at træne? Jeg er begyndt at samle input til hvordan jeg vil træne/lege "gå pænt" med min hvalp, når jeg får den - den 22. maj. Jeg har jo ingen intentioner om at starte op på træning af en lille hvalp med kort line og skrårem sammen med 2 andre hunde. Det er som om det hele blandes sammen nu. Og som sagt, tror jeg den metode Siri viser, vil blive mit udgangspunkt, så egentlig er der jo ikke så meget mere i det. Jeg har ikke set bedre forslag. Linen jeg starter med er blød, ret tyk, uden kvæler funktion og ca 180 cm lang. Den har jeg brugt til de sidste 3-4 hvalpe. Bare så det er kolkkeklart at jeg ikke kobler en 8 ugers hvalp i kort retriever line og går 2,5 km derudad. Hvalpen kommer ikke ud på den rute før der er ..... måske 6-7 måneder. Men tak for en masse input og slut herfra.
  2. Altså nu træner jeg jo sådan set ikke de 2 hunde jeg viser. De går sådan set fint uden at trække. De har lært det på den gammeldags måde, men et lille ryk i linen samtidig med et verbalt "Gå pænt". Nu bruger jeg ikke rykket længere og har ikke gjort det i 6-7 år. Det var en del af indlæringen. Det med at gå samme forudsigelige vej gør jeg naturligvis ikke under indlæring, men det gør jeg resten af hundens liv. Hver dag 3 gange dagligt. Og det fungerer altså ok med de to hunde jeg har. Mit spørgsmål gik på hvordan jeg træner min nye hund/hvalp på en anden måde, men med lige så godt resultat. Den hund der sidder i indkørslen er vores vagthund. Det er en Riesenschnauzer i en slags beton. Størrelsen er nok lige i underkanten, men den sidder der for at ære vores allerførste hund Anka, som min kone og jeg anskaffede, som det allerførste vi gjorde da vi flytte hjemmefra og sammen. Det var i 1978. Jeg ville have Doberman, min kone ville have Rotweiler. Så tog vi på udstilling i Horsens, hvor vi mødte Riesenschnauzer for første gang og blev enige om at sådan en måtte det blive.
  3. Flere har foreslået længere line for at give hundene mere spillerum, når vi går. Dels tror jeg bare det vil føre til at Bonnie befinder sig i linens længde foran mig hele tiden og dels synes jeg let det fører til tumulter og indvikling. Men afgørende er det, at jeg gerne vil vænne hundene til at det er dette relativ lille spillerum, de har at gøre med for det har jeg brug for på jagt. Jeg tror ikke det vil være hensigtsmæssigt at lade dem have 1,5 eller 2 m line til daglig og så kun 1 m. på jagt. Vi går 3 gange om dagen med dette setup. 2,5 km hver gang med typisk 3 afbrydelser, hvor hundene ikke er i line. En hvor de løber rundt på en eng og lufter sig. En hvor vi træner lidt (oftest kun 5 minutter, men op til 1 time)og til slut samme eng som vi startede på kan de lige få 5 minutter på igen og tisse af eller blot snuse lidt rundt. hele turen tager fra 40 minutter og op til 2-3 timer afhængig af træning passets længde. Men for lige at vise længden på linerne har jeg taget et par billeder. Ringe kvalitet, men det er jo linen I skal se og det spillerum det giver når jeg går med hænderne i lommen så at sige.
  4. Jeg takker for alle indlæg og jeg tror jeg vil prøve Siris metode, hvis da ellers hvalpen er til købs for godbider. Det er til at finde ud af og passer fint ind i det øvrige program jeg planlægger. Selvfølgelig kan Spaniels lære at gå pænt til daglig. Det kræver betydelig mere arbejde end en gennemsnitlig Labrador, men det kan gøres. Og jeg giver ikke op.
  5. Jeg er sådan set også rimelig tilfreds med som de går, men det er jo indlært med små ryk i linen. jeg bruger ikke ryk længere, men søger en metode der vil give samme resultat med min nye hvalp - eller bedre faktisk, for jeg vil gerne se en glad hund. Og så fik jeg skrevet at hvis linen bliver kortere kommer den under benene på hundene. Der skulle have stået længere. men mon ikke de fleste gennemskuede det. Krøllebølle, jeg blev opereret for ikke så længe siden - og lige efter det måtte jeg ikke gå med hunde der trækker i linen. Så var det jo bare helt nødvendigt at jeg kunne få den til at lade være i enhver situation - og det kunne jeg godt Hopsa. Det med at stoppe tror jeg lige så meget er for at undgå at hundene stresser og bare vil fremad. Det giver lidt ro og jeg venter ikke til de trækker. Bare linen strammes, men før træk siger jeg "gå pænt" og somme tider stopper jeg, men ikke for pludseligt. Kommer de så ligt til bage er der ros, hvis de bare står med strakt line og stener giver jeg kommandoen igen og går lidt bagud indtil de går ved siden af mig igen. Jeg kan ikke gøre rede for hvorfor det virker, men det gør det.
  6. PBC

    At kastrere klogt?

    Ikke for at være pedantisk, men en hale amputation og en kastrering af en voksen hund kræver narkose og med de risici og ulemper der følger det. Kupering kan gøres med eller uden smertestillende. Noget helt andet. det er bla. derfor jeg går ind for kupering og imod amputation. Enig i at det naturligvis skal tages i betragtning.
  7. hvis linen bliver kortere kommer den under benene på hunden når den kommer tæt på. jeg skal have hænderne fri, for det er samme måde jeg går med hundene på på jagt, hvor jeg skal bære gevær og måske andet. Så det er ren praktik. Det er også bøvlet med 2 hunde at gå med fx 2 m line på hver.
  8. Jeg så på Cockere på markprøven på Nordfyn (Egebjerg gård tror jeg det hed) sidste år - atlså standard modellerne - og så var der lige et par FT'ere fra Sverige med. Jeg så markant forskel, men skal så også indrømme at der er meget stor forskel på førenes niveau. Der var et par hundeførere med, som nærmest prøvede at holde sig nær hunden ikke omvendt, hvilket betød at den ene nærmest løb efter hunden og den anden næsten lige så godt selv kunne have været hund. Jeg er enig i at de bedste Standard Cockere har en rimelig standard, men tempoet er nu langt fra FT Spaniels så vidt jeg kan se.
  9. de skal naturligvis kunne begge dele. Lineføring ved fod eller på plads - det kan de sagtens. Så går de klinet op ad mig. det er faktisk ikke så svært. Men at gå pænt inden for den ca 1 m som linen giver plads til uden nogensinde at trække /stramme linen. Det er det jeg også gerne vil have. det med at lære den fri ved fod først kan de - de kan også gå pænt altså inden for ca 1 m uden line. Nå, men måske forlanger jeg mere end en hund kan forventes at lære, når det er en FT Spaniel. Mine Riesenschnauzere og min Norske Elghund kunne godt klare den disciplin. De fandt rytmen og det var fint. Det er som om FT Spaniels ikke kan nøjes med den rytme jeg går i. Det bliver for langsomt og de må lægge voldsomme bånd på sig selv og den lille frihed (1 m) gør jo at de kan gå og snuse og så glemmer de rytmen.
  10. Jeg har også kigget på Cockere. Og talt med FT Spaniel folk om det. Standard Cockere har ikke så mange problemer med halen som FT Cockere generelt. Går man lidt tættere på, hører jeg at mange Standard Cockere kommer på jagt 6-8 gange på en sæson, mens mange FT Cockere er afsted 2-3 gange oftere. Det er rigtigt at FT Cockernes popularitet er stigende, men niveauet er nu stadig langt fra springerne - og kigger man på filmen fra markprøvemesterskabet tror jeg roligt man kan sige at Springerne gør det godt. Cockerne er mere selvstændige og ganske stærke og seje ifht deres størrelse. De FT folk jeg har tal med som har både Cockere og Springere mener haleproblemerne er ret ens for de 2 racer.
  11. Jeg får jo ny hvalp i maj. Jeg plejer at træne mine FT Spaniels forholdsvis blidt, men har indtil nu brugt korte ryk i linen for at lære dem at gå pænt i line. Altså at bruge linens længde uden nogensinde at stramme den. Resultatet er middelmådigt. Mine FT Spaniels går langt pænere end de fleste, men dels logrer de ikke ret meget med halen eller den hænger og dels kunne jeg her til morgen tælle at jeg efter luftning 10 minutter på mark hvor de løb løs, efterfølgende på gåturen måtte korrigere 8 gange. jeg korrigerer ved at sige "gå pænt" eller ved at stå stille indtil hundene er rykke lidt tilbage. jeg kræver linerne er løse hele tiden. man skal kunne bære den i en slap finger uden at mærke træk. Det ideelle ville være at de kunne gå sådan en runde her i villakvarteret 2,5 km uden overhovedet at skulle korrigeres. med slappe liner og med glade haler. Når de kan det bliver næste skridt at de også kan på jagter Det er umådelig meget lettere at få den til at gå som ønsket uden line. Men på en eller anden måde formår de altså at flytte en del af ansvaret for at de går pænt op igennem linen til mig. De er meget dygtige til at træne mennesker de FT Spaniels. Ideer til hvordan jeg kan håndtere min hvalp så jeg kommer tættere på dette endemål - uden nogensinde at rykke i linen, modtages med kyshånd? Man må gerne huske at det er FT Spaniels med "meget ivrigt ikke gå og lave ingenting temperament" jeg taler om. Hunde jeg har haft før har altid kunnet denne disciplin.
  12. Jeg tror nu ikke det kun eller særligt er hunde som er usikre på sig selv der har behov for at markere sin position (altså det de opfatter som Deres position) overfor andre hunde. I mange, mange racer er især hanhundene nærmest kodet til at gøre dette alt andet lige. Udfordringen er nok nærmere at afkode dette lidt uhensigtsmæssige adfærdsmønster om muligt. Jeg tror faktisk at mange hunde - og igen især hanhunde mener de ejer kvarteret, skoven, vejen osv. Desværre understøttes dette ofte af en ejer, som ikke magter at fortælle hunden, at den trygt kan slappe af, for her i teamet er det mig som har ansvaret for at beskytte evt. territorier osv. Hunde som bestemmer om man skal stå stille og vente på at en anden kommer hen til dem, hunde som går meter foran ejeren, når den møder en anden hund, hunde som sætter tempo, dagsorden og delegerer opgaver. Men der er meget stor variation på racer og på hundeejere
  13. Det der med at stoppe ham med egen krop.... av for pokker hvor gjorde det ondt da jeg forsøgte det med min riesenschnauzer for mange år siden 35 kg muskler og knogler der kommer med 25 km/t det er meget - og den stoppede ikke. Jeg endte med at træne stop/sit så intensivt at den stort set altid blev kommanderet i sit når den kom tæt på mig - altid efterfulgt af ros og eller godbid. Mit tegn til sit er at pege på hunden og sige sit. Så jeg pegede på den når den kom farende imod mig, hvilket fik den til at slå bremserne i og stoppe/sitte. Virkede altid fint undtagen på løse tæpper og is om vinteren. Men den lærte aldrig at respektere os fysisk. Den tumlede ind i os. Snudepuffede meget kraftigt og var i det hele taget meget mere fysisk anmassende end rart var. Man skulle altid passe på, når man sad med en kop kaffe, for pludselig kom Anka og puffede. Vi måtte ofte kommandere hende hen og ligge i sin kurv, når der var gæster ellers snudepuffede hun også dem, men ret trælse følger. En anden ting man skulle passe på var at lægge hånden på ryggen af hende mens hun var under et tungt bord, for pludselig stemte hun ryggen op mod bordet - avs med en hånd imellem. Nej, jeg er til små ikke så fysisk anmassende hunde nu om dage.
  14. Det er mig det skriver forkert. Jeg skulle have skrevet at makrprøver gennemføres på den måde man klassisk bruger Spaniels på på jagt og selve prøven afholdes som jagt. hvis du vil se hvordan er der rig mulighed for på FT Klubbens hjemmeside. http://www.ftspaniels.dk/film/ spol lidt frem. Sådan går Spaniels på jagt og til prøver. Og det kan deres haler altså ikke holde til. Som du kan læse i mit portræt bruges spaniels også som drivere på fællesjagter. Det kan halerne heller ikke holde til. Ærlig talt. Det er næsten til at blive deprimeret af at man har hunde, som man ved, får hale problemer. Men det er altså min race. Jeg har virkelig forsøgt at finde ud af om Welch Springer, alm. Engelsk Springer vil kunne klare de jagtlige udfordringer jeg har brug for. Jeg må blot konstatere at selv om et par avlere påstår at lave dual purpose Spaniels, har de altså ikke imponerende jagt prøve resultater på begge forældre. Det er udstillingshunde som godt kan gå lidt på jagt. Ikke godt nok.
  15. Ja det kan jeg så se at Ascha mener. Det giver overhovedet ingen mening i min verden.
  16. Fordi det høje tempo og den store aggressivitet på terræn er det det låser fuglene først og får dem på vingerne kort efter og det er der kort sagt ingen andre hunde der rigtigt kan. Uden på nogen måde at devaluere Retrievere skubber de fuglene for an sig. Fuglene løber. De flyver ikke. Det kan være til at leve med på fællesjagter (hvor fuglene så kommer op når skyttekæden mødes) men er helt uanvendeligt til rough shooting. Og det vil nogen altså nok ikke undvære.
  17. Jeg håber da det fremgår meget klart at jeg regner din hund for normal for racen og bestemt ikke notorisk aggressiv.. og så tror jeg egentlig ikke jeg kan sige så meget mere end jeg har gjort, men jeg mener faktisk stadig det samme som mit føærste indlæg i denne tråd beskriver..
  18. Krøllebølle, jeg mener notorisk aggressive hunde der aldrig kan lege med andre hunde. Aldrig kan løbe løse. Aldrig kan svømme osv. Det er et utilstrækkeligt hundeliv i min optik. Det er synd for hundene, men de passer bare dåårligt ind i et samfund som vores. I gamle dage hvor hunde ofte bare var på gården og hvor jobbet var at passe på det hele, kunne den slags hunde gå løs. Kom naboens hund på besøg, blev den jaget hjem. Og det var det. Derfor er mange vogtende hunde ikke optimale i hunde parker, på trænings pladser, i hunde skove osv. Man er dog nået ganske langt med de fleste racer henimod mere tolerante hunde. Hovawart stammer grundlæggende fra store vogtende gårdhunde. Deyaf navnet faktisk "gård vogter" Naturligvis kan en god ejer gøre andet, men det hele bliver jo kompliceret, synes jeg. Men ok, med en stor indsats kan en ejer af sådan en hund måske alligevel give den kompenserende oplevelser.
  19. PBC

    tyk efter pasning

    Et light foder i en periode er også en mulighed, men kun hvis det med sult og at den finder andet at æde er et problem. Ellers anbefaler jeg ikke foderskift uden særlig grund.
  20. Jeg tror ikke man kan avle halerne kortere, men man kan avle efter mere beskyttende pels. Man kan avle efter stumphaler, men det er af forskellige grunde ikke aktuelt. Jeg kan ikke historien udenad, men har googlet en del på det og det medfører andre og større problemer. Og, ja man kan avle Spaniels, som ikke går som Spaniels skal på markprøver i dag og det ville måske også løse problemet på sigt, hvis man gjorde det. Det gør man så nok ikke af forskellige grunde. Så jeg tror "dyreelskeren" må være realistisk og tage stilling til: Vil man tillade kupering Eller vil man se til at bunker af Spaniels slår halen i stykker og har smerter og skal gennem amputeringer, for at holde et princip i hævd - samtidig med at milioner af grise får klippet halen Det er let at være hellig, men hvad med realiteterne? Det er hundene der lider fordi dyre "elskere" kan sige "vi holder på vores". Synd for hundene. Og dyreelskerne har sammen med os Spaniel ejere et ansvar for den uholdbare situation. Dyreelskere er med andre ord medskyldige i at mange, mange hunde lider.
  21. Hr Hovawart er en voksen hanhund på 5 år. Han er ikke blevet lagt ned af nogen puddel eller andre hunde. Han er blevet angrebet og har sloges med en stor hund og så er der en puddel der har løbet imod ham, muligvis med hensigt til at angribe. Han har håndteret alle situationer i fuldstændig overensstemmelse med god hundeadfærd. Der er ingen hunde, der er kommet fysisk til skade og han har vist at han stopper, når en anden hund viser underkastelse. Han kunne ikke være en mere normal, selvsikker hanhund af denne race. Jeg har aldrig sammenlignet Hovawart med Spaniels, men med hanhunde af racer som Ruhåret hønsehund, visse Labradorer, Klejner Münsterlændere og så kan jeg da tilføje Langhårede hønsehunde også. Disse hunde tager, på jagter også somme tider lige lidt indledende livtag og knurrer og skin-angriber hinanden (skinangriber fordi de jo ikke bider til). Så argumenteres der med at når de senere slippes løs og ikke ryger i totterne på hinanden, er det fordi de så er på jagt og så glemmer de skærmyslerne. Ja, jo, men der er jo også ganske mange pauser, når vi kommer ud af såterne og samles. Lige står og snakker 5-10 minutter, hvor hundene oftest er løse. Det går rimeligt fint. ofte prøver et par hunde lige hinanden af. Førerne stopper det og forklarer hundene at det er uønsket adfærd og det er det. En jagthund som ikke kan tolerere andre hunde, har man ikke meget glæde af. Derfor tager jægerne måske lidt mere risiko ved at lade hundene prøve hinanden lidt af under opsyn og oftest går det jo faktisk fint. 95 % af gangene finder de ud af det. De resterende 5% skilles - som regel uden der flyder blod (jeg har aldrig oplevet at der er blevet bidt hul) og kan man ikke få det til at fungere, må hunden jo tages ud af jagten. Sådan en hund kan så ikke komme på fællesjagter og tages forhåbentlig også ud af avlen.
  22. PBC

    tyk efter pasning

    Jeg ville køre med 250 indtil ideal vægt er nået. Kan ikke se ideen med meget hurtigt vægttab i dette tilfælde. den skal vel ikke være klar til noget som kræver lav vægt? Eller har du tilmeldt den til maraton:slem:
  23. Jeg opfatter bare denne Hovawart som rolig, sikker på sig selv og med passende overskud til at kunne komme videre ret let, hvis den får lov. men jeg kan da tage fejl. det er et åbent spørgsmål. Jeg synes at dine oplevelser krøllebølle understreger det bøvl nogen har med for aggressive hunde og nok oftest hanhunde, som må dominere andre hunde - især hanhunde. Der er ikke meget plads til den slags hunde i vores moderne samfund. de må føres i snor og begrænses meget, Ikke et hundeliv jeg misunder dem.
  24. Man kan filme ja. I konkrete situationer er der ofte vidner som man kan notere navnet på. men alene anmeldelse og en henvendelse fra politiet vil måske være rigeligt..
  25. PBC

    Racevalg :-)

    Men nu bevæger du dig så også over mod racer med et lidt andet, måske lidt mere selvhævdende temperament. Men du følger da med herinde og hører om udfordringer også.
×
×
  • Tilføj...