PBC

Skulle jeg have en hund, som ikke skulle være jagthund ville jeg kigge meget grundigt på Aussie. Jeg synes den har en super størrelse. Sundhedsmæssigt ikke for stor. Bevægelig og sund kropsbygning. Du siger den er klæbende, hvilket jeg kun kan se som en fordel, men det er jo også den gode kontakt jeg nyder ved FT Spaniel. Og så ville jeg jo tro at en Aussie er vagtsom eller kan trænes til at være det. Skulle jeg lidt op i størrelse har jeg et godt øje til Briard og Bouvier Des Flandres. To racer som er lidt oversete i DK, synes jeg. En korthåret Collie ville også være spændende at checke lidt. Vi var på verdensudstillingen i Paris i 2011, tror jeg det var. Det var der jeg blev opmærksom på Aussie. Dem vi mødte virkede utroligt afbalancerede og gode at arbejde med. Lækre at se på og passende aktiv og samarbejdende. Nu har jeg jo kun tæver og skal aldrig have andet. Men jeg mener man skal være meget, meget opmærksom på at for mange racer er hannerne bøvlede fordi de ikke kan med andre hanner. Og det er godt nok noget der begrænser deres frihed og muligheder i et moderne samfund som vores..

Han eller tæve?

Gir det mening..... Siger I til slut. Jeg kunne sige det samme. Det er rigtig svært at vide præcis hvor alvorligt eller afslappet man skal tage det. Men som sagt jeg har set bunkevis af situationer hvor et par dominerende hunde fx. Velvoksne Ruhårede hønsehunde eller Labradore ryger i hovedet påp hinanden det ene øjeblik og roligt arbejder side om side øjeblikke senere. Det kan være man tidligere tog for let på det. Tog linen af og lod dem finde ud af det selv. Idag er man måske for forsigtig, men jeg forstår naturligvis at man nødig tager chancer med sådan noget. Ved bare ikke om man overhovedet kan have voksne, selvsikre hanhunde sammen, hvis man aldrig tør tage en lille risiko. Det ligger jo dybt i dem at man må finde sin plads i teamet og det skal de vel kunne for at få et godt liv hvor de også kan løbe løs i hundeskove mv.

I grunden tror jeg slet ikke jeg ville have gjort noget ud af det. Måske holdt lidt øje med ham, men han reagerer jo fint. Kommer en hund farende svarer han igen, men når den trækker sig er det slut for ham. Det er da perfekt. Når han efter nogen tid opdager at der ikke sker noget ved at hunde løber rundt, de gør ham ikke noget, falder han nok ned (hvis han overhovedet har været oppe). jeg tænker bare at det er et stort nummer at gøre ud af en lille hændelse, som vi vel alle har været involveret i fra tid til anden. jeg har da i hvert fald oplevet hunde som kommer farende hen til os og kommer i kambolage med mine. Jeg siger bare "tossehoveder" skiller dem ad og går videre - ikke noget stort nummer. Og mine er ikke blevet aggressive af den grund - eller mere bange for hunde. Men igen. Er der tale om rigtig aggressive hanhunde er det en anden snak. jeg hører bare at her at tale om en daglig hændelse uden de store komplikationer.

Det giver nok mest mening at det er lidt racerelateret for ellers skulle vi jo se problemerne på træningspladserne med vore jagthunde, men det er lidt det samme billede. Der kan være lidt skærmysler, med lidt knurren og udfald, men det bliver ikke til så meget mere. En voksen Hovawart han på 5 år skal naturligvis ikke acceptere at blive domineret, overfuset eller generet af Pudler, Golden retrievere osv. - jeg tænker han er fornuftig og viser dem lige, at han både mentalt og fysisk, kan dominere dem. Når de accepterer det er balladen slut. Galt går det kun, hvis en af de store hunde i meget lille krop - fx en tysk jagtterrier ikke vil acceptere at hr. Hovawart ikke kan domineres. Og selvfølgelig skal man altid passe på, når 2 "lige" (mest mentalt lige tror jeg) hanner mødes første gang. Men oftest finder de jo ud af det. Hanner, som notorisk er aggressive overfor andre hanner er et særskilt problem og det er der jo ikke tale om her, så vidt jeg kan bedømme.

Haleproblemer kender jeg. Begge mine hunde er nemlig blevet haleamputeret efter blodige skader i en ret ung alder - før de blev et år. Herefter har der ikke været problemer. Vi ser på jagt ustandselig FT Spaniels med røde flanker... som kommer fra blodige haler. Jeg har aldrig helt forstået at visse racer godt må kuperes, men netop de racer hvor behovet er allerstørst må ikke. Og jeg forstår ikke at dette lille "av" som millioner af smågrise udsættes for rutinemæssigt forbydes for hunde, som altså så måske skal have halen amputeret senere. I min verden skal vi enten slet ikke have FT Spaniels eller vi skal kupere dem. Alt andet er uetisk. Jeg har overvejet at skifte race af samme grund, men der er "hager" ved alle racer, så jeg blev ved det jeg kender.

Hmmm...... Jeg undrer mig over den alvor dette "problem" tages med. Hvis vi der går på jagt skulle tage den slags skærmysler alvorligt kom vi da vist aldrig på jagt. Vi ser ganske ofte hunde som laver lidt udfald mod hinanden. Hunde som bliver overrumplet og som lige skal markere overfor hinanden. Alligevel slippes de jo samtidig i næste såt og jeg kan, over de sidste 10 år hvor jeg har gået ret intensivt på jagt (mere end 200 jagter med 5-15 hunde på hver), ikke huske en eneste gang hvor der er sket noget alvorligt. Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår at det er nødvendigt at tage så seriøst og alvorligt på "problemet", men måske har jeg slet ikke forstået hvad der er sket. På jagter er det oftest Labrador hanner, Ruhårede hønsehunde og en sjælden gang en Kleiner Münsterlænder, der er involveret i ballade. Ingen gør et nummer ud af det - og det ender aldrig med alvorlige problemer.

Din og min tråd. Alt kan diskuteres ellers skal man da ikke lægge det på et åbent forum. Jeg diskuterer gerne hvordan FT Spaniels avles. det jeg mente var mere og det var noget jeg skulle skrive noget om i race portrættet - at man skal være opmærksom på dette ved racen. Men måske skulle man.

Enig Ascha - alt kan overdrives. og vi kan godt diskutere om det overdrives i avlen af FT Spaniels. Jeg har selv lidt fokus på om man avler FT'ere med så højt drive at de går super voldsomt hårdt i kort tid og ikke klarer en hel jagtdag. Og også om det bliver så halsløs gerning at de konstant skader sig selv. Mine fejlede aldrig noget (alvorligt) efter jagt de første år, men med alderen må jeg konstatere at de får flere skader. Steder på kroppen hvor pelsen slides helt væk. Forben, bryst, ved snuden/næsespejlet og øjenomgivelser. Når de er slidt, bløder de allerede efter 10 minutter i hårdt terræn. det forhindrer dem ikke i at ville jage videre men jeg har simpelthen været nødt til at begrænse brugen af dem - og det på trods af at jeg har 2 at fordele arbejdet på. Mange af de meget seriøse FT folk har jo så også 3-6 hunde i den aktive alder - og nogen har Retrievere derforuden. Tror ikke det er et problem som går på jagt 6-8 gange i jagttiden, men går man 2-3 gange om ugen fra september til februar, så er det jo ikke så godt. Når alt det er sagt ved jeg ikke om dette hører med til et race portræt. Måske.

Som det er nu, med 2 gamle hunde får de hviledage med mindre motion dagene efter jagt - mandag og tirsdag - kun 3X 15 frit løb/gang/nussen rundt om dagen. Resten af ugen får de det normale som er 3X30 minutter pr dag + lidt træning. Men op til jagt tiden har jeg altid motioneter mere end det normale. dvs. jeg har lagt cykeltræning ovenpå det normale + mere træning (i søg og apportering). men da jeg havde læst artiklen om BC (Siris opslag) overvejede om det er en menneskeliggørelse af hundene at vi tror de har behov for samme træningsmønster som vi mennesker. Måske behovene er helt anderledes for hunde. Fuld knald og masser af arbejde i perioder (vinter for jagthunde) skiftende med perioder uden aktivitet, (sommer for jagthunde)

Enig, tænker du på halerne eller at de går så hårdt at det kan medføre skader eller? Amocca, tak for rettelse og vi ses derude - først på træningspladsen senere på jagt

perioden forlænges vel med to år hver gang du får nye på garantien?

BC er da en pragtfuld hund, når den er som de skal og bør være. En race med et fantastisk potentiale for at løse det den er skabt og født til og mange, mange andre opgaver, som kan relateres til samme kvalifikationer. Agility, Rally og sikkert meget andet. At racen er verdens bedste hund til agility skyldes jo disse evner, men vel også, at reglerne omkring størrelse netop gør at BC passer perfekt ind? Man kunne formentlig lave baner og regler som ville favorisere andre racer - fx Malanois og så ville det pludselig være verdens bedste Agility hund? Ikke at jeg kender meget til Agility, men jeg har dat set på det for nylig Jeg holder meget af at læse indlæg fra folk som elsker Deres race og som netop kan se potentialer og også pege på et par udfordringer man skal være opmærksom på, men ikke bange for. Tak Siri for det. Befriende at læse. Og tak for et link til en herlig artikel. Bare jeg kunne finde en magen til om FT Spaniels. Super. At sammenligne med andre højt specialiserede og højtydende arbejdshunde giver ikke så meget mening, synes jeg. FT Spaniels har super potentiale til jagt og mange andre ting. Det samme gælder FT labrador, Ruhåret hønsehund, Engelsk Pointer osv. Det gælder vel også for Berger de Beauce, Doberman, Schæfer, Malinois, osv. Racer med højt arbejds potentiale. Og fælles er vel også at hvis denne type hunde ikke håndteres fornuftigt bliver de "værre" end gennemsnittet af hunde. Det høje arbejdspotentiale gør forskellen. Undtagelsen er måske FT Labrador, hvor det kunne se ud som om man netop har fået lavet en kombination der i en og samme hund får verdens mest og bredest anvendelige brugshund - uden at den derved er blevet vanskelig som almindelig familiehund. Bravo til Labrador avlere.

Er der virkelig ingen kommentarer, rettelser..... eller er det bare så langt at ingen gider læse det?:stupid:

Jeg hører så til dem der ikke kan slide mit fodtøj. Jeg går ca 10 km dagligt og derudover på jagt og til hundetræning afhængig af årstid. Jeg har et udvalg af fodtøj: Der er gode gummistøvler fra Chameau og et par med korte skafter fra Seeland. De langskaftede bruges mest til jagt og de kortskaftede til korte gåture dage hvor det er meget vådt. Så er der 2 par membran støvler. Et par fra Chiruka som er så store at jeg kan have 2 lag strømper. de bruges til jagt og især Pürch. Det andet par fra Härkila er lidt mindre og perfekte med et par gode strømper. Dem bruger jeg til at gå i. Hundetræning, vandreture osv. De er vandtætte og ikke varmere end det er til at holde ud. Men så til sommerfodtøjet, som du jo spurgte til Disse læderstøvletter fra Helly Hansen er i Waterprof læder og det er mit favorit fodtøj den varme tid til traveture, hundetræning og jeg kan endda finde på at tage dem på til andre ting også. Hvor vandtætte de er ved jeg faktisk ikke. Jeg gav dem læderfedt 2 gange om uden de første 3 uger og derefter har de fået et par gange. jeg har vel haft dem et års tid. Så er der gummi støvletterne.... De sad så godt på foden i butikken, så selvom de er lidt bøvlede at tage på købte jeg dem. Men efter brug en månedstid var jeg så træt af dem pga. at indersålen ikke blev liggende men skubbede sig bagud mod hælen så det var tydeligt at mærke at der ikke var sål under tæerne. Det næste der skete var at sålen begyndte at følge med ud når jeg tog støvlerne af. Sikke noget lort at lave og sælge fra La Crosse. Ved en tilfældighed var jeg på nettet og fandt et par andre og ret dyre (2-300 kr) indersåler. Dem købte jeg og de passede næsten. Jeg klippede lidt af og nu er støvlerne super gode. jeg bruger dem både hjemme når jeg slår græs, når jeg går ture med hundene - 2-5 km og har også haft dem på til hundetræning.

Jeg mener mange flere hanhunde burde kastreres. Det gør livet lettere for både hund og ejer og jeg mener ikke at pelsproblemer er så hyppige og voldsomme som når man steriliserer tæver. Jeg ville få det gjort når den er 8-12 mdr.

Lavt budget og lille lejlighed er ikke noget problem. Du er fornuftig og har en baghåndsskilling, hvis det bliver nødvendigt. Det er et fint udgangspunkt. Du bor i en lejlighed og hunden skal kunne være alene hjemme. Jeg vil kun give 2 anbefalinger: 1. Find en "brugt" men ung hund, som er vant til lignende betingelser og som er sund og rask - så betyder racen eller blandingen ikke så meget. Du kan se hvad du får og du kan måske få den på prøve i 14 dage. Hvis det er de rette mennesker der skal af med hunden og de forstår din situation behøver du ikke give ret meget for sådan en hund, så du kan spare din baghåndsskilling til evt. dyrlæge ea. 2. Find lidt mere tid end een time om dagen. Fordel aktiviteterne over mindst 3 ture om dagen og sørg for at de indeholder både motion (fx cykel) og arbejde med hove/næse - fx apportering eller find foder eller træning af forskellige øvelser der udfordrer hundens koncentration og vælg øvelser der for hunden er belønning i sig selv at gøre for dig eller sammen med dig - fx agility

Jeg syntes der mangler et portræt at FT Spaniels som race, så derfor har jeg lavet dette. kommentarer, rettelser og spørgsmål, ris og ros er velkommen. Præsentation af FT Spaniels Du ser rigtige Jagt Spaniels på jagter. Det er disse relativt små energi bundter, der suser rundt for at finde fasanerne, snepperne og harerne og jage dem op så de kan skydes. Det er tempoet og energien der skiller dem ud fra andre gode hunde. Og så, når de føres rigtigt, at de altid går kort og i god kontakt med føreren. Det gør de ikke altid, men de går altid på jagt og de finder altid småvildt som rejses. Spaniels går på jagt som gælder det livet. Intet er vigtigere, intet er sjovere og intet er mere intens end at gå på jagt. Det er sprudlende livsglæde og man bliver, som jæger, glad ved at gå på jagt med sin FT Spaniel. Spaniels Historie Man har kendt Spaniels til jagt i mange hundrede år – ja mere end 1000 år faktisk. Før man havde skydevåben lod man Spaniels drive fugle ind i store net eller man lod en Spaniel støde fugle, hvorefter man sendte sin jagt falk efter den. Men for ca. 500 år siden delte man Spaniels i 2 hovedtyper. Vand Spaniels (til apportering og arbejde i vand) og Land Spaniels. Land Spaniels blev yderligere opdelt efter brug. Nogle blev ”Setting spaniels”, som blev videre udviklet til vore dages Settere og andre blev til Springing og Cocking Spaniels. Vore dages FT Spaniels er efterkommere af disse typer af Land Spaniels. Helt op til omkring år 1900 delte man Springere og Cockere simpelthen ud fra størrelsen. Over 25 engelske pund var Springere og under var Cockere.Herefter blev racerne opdelt. Man begyndte at føre særskilte stambøger i den engelske kennelklub og hermed var de 2 racer, vi kender som Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel, startet som selvstændige anderkendte racer. Det var jægere der havde disse hunde og de blev brugt til jagt. Den engelske adel og hele den engelske tradition er jo at man også har et sundt forhold til at hundene skal kunne gå på jagt, men jo også, at de skal være en fryd for øjet og visse avlere udstillede da også deres hunde. Og som det også er tradition i England, ønsker man at lave det sublime og dette betød, at udstillere avlede i en retning, mens jægere avlede i en anden retning. I England talte man om Show Spaniels (eller breed) ogWorking Spaniels og efter midten af de tyvende århundrede krydsede man ikke ofte de to linjer. Sådan er det stadig i England. Working Spaniels, der blev avlet til jagt og Markprøver (Field Trials), blev grundlaget for valget af hvilke hunde der førte slægten videre og forbedrede racen som jagthund. Udseendet blev styret af hvilke hunde der kunne gå på jagt og lignede Spaniels. Det har ført to 2 overmåde smukke Jagt Spaniel racer: Engelst Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Jagt Spaniels i Danmark Der blev importeret Spaniels til Danmark fra tid til anden fra England men også fra Sverige. Det har dog nok været lidt blandet om det var af udstillingslinjer eller Working Spaniels linjer. Det blev ikke meget udbredt at gå jagt med Spaniels. De stående fuglehunde var dominerende over alt. Der var ikke tradition i Danmark for at gå på ”rough shooting”, hvor en stødende Spaniel går kort foran føreren og støder fugle, som jægeren selv kunne skyde. På de store godsjagter – drivjagter, brugte man landsbyens knægte og landarbejdere som klappere, så Spaniels var ikke rigtig nødvendige. I 1990’erne indførte DKK (Dansk Kennel klub) en regel om, at en hund skulle have mindst en 2. præmie for at den kunne bruges i avl af stambogsførte hvalpe. De bedste Working Spaniels kunne ikke klare dette. Entusiaster, som stadig ønske de at bruge Spaniels til jagt, så sig om efter egnede hunde og dem var der bunkevis af i England, Irland og Skotland. Man importerede hunde, som var præmieret på Field Trials og kaldte dem i daglig tale FT Spaniels selvom de selvfølgelig stadig var og er Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel i stamtavlen. Da man i Danmark ikke kunne avle på dem og få stambogsført hvalpe i DKK, lavede man sin egen stambog DJR og sådan har det kørt i hen ved 20 år nu. Det har været en kæmpe succes. Der er mange tusind FT Spaniels, som hver dag giver deres ejere sublime oplevelser på tusindvis af jagter. Racerne bliver mere og mere udbredte og man avler stadig med Markprøver som det absolut vigtigste værktøj til udvælgelse af avlsdyr. Det har vist sig at være vejen frem. Det avler hunde som vil og kan gå på jagt. Senest, fra 2014 har Klubben for FT Spaniels indgået aftale med DKK om at man nu godt kan stambogsføre FT Spaniels under DKK. Hermed er ringen sluttet og FT Spaniels er nu fuldt anderkendt og det betyder også at vi kan stille med vore FT Spaniels på udenlandske prøver samt at vi kan eksportere hunde hvis det er aktuelt. To racer til jagt Der findes 2 racer: Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Begge racer findes ren avlede til jagt og det er disse, som i daglig tale kaldes FT Spaniels. FT Springer Spaniel er en mellemstor hund.Det er adrætte hunde, som er rektangulære og med meget bevægelig ryg. De findes hovedsagelig i 2 farver sort/hvid og brun/hvid. Man kan også en sjælden gang have tanfarvede markeringer ved øjenbryn, hale og ved poterne. FT Cocker er lidt mindre og mere kompakt, men ellers ligner de hinanden bortset fra at Cocker findes i et utal af farver. Både ensfarvede, tofarvede og trefarvede. Spaniels er skabt til at jage under bøssen som en stødende hund. Dvs. at de afsøger et område til siden og foran jægeren og støder (flusher) fugle og hårvildt spontant, men aldrig længere væk end at jægeren selv kan skyde de fugle eller det hårvildt det stødes. I praksis skal de søge indenfor ca 15 m. Når man bruger en Spaniel sådan kaldes det rough shooting og det er den traditionelle måde at anvende Spaniels på. Det er også sådan Markprøverne foregår. Som rigtig jagt, med flush, skydning af fugl og apportering. Kravene til en jagthund som kan dette er mange. Spaniels skal være meget lette at træne. De skal have evne til at arbejde hurtigt, intens og med store energi udladninger i stadig kontakt med føreren og på kommando, udvise ro ved opfløj, ved skud og hvis de i øvrigt ønskes af jægeren. Disse krav har gjort, at Spaniel også er yndede jagthunde for konsortie jægeren, som har en ideel hund til at finde vildt, når han ”går igennem” og en lige så ideel hund til apportering, når det kræves.At Spaniels er avlet til det korte søg i kontakt med føreren, kan udnyttes til at jægeren har en hund han altid ved hvor er, hvis han har trænet dette. Træner han det ikke, har han en hund, som går langt større, men stadig oftest holder sig i såten og finder fugle. Og ofte vender tilbage for lige at sikre sig at ”far er med”. På jagter, hvor der ikke er alt for mange fugle, kan dette være ok. En sådan Spaniel går dog nemt varmt på terræner hvor der er mange fugle, hvis den ikke kan holdes kort og i hånd. Det er i høj grad Spaniels fortræffelige egenskaber på konsortie jagter, den gode kontakt til føreren, at den er let at træne samt den bekvemme størrelse, der har ført til den store succes. Dog må vi aldrig glemme, at det er udvalgsavlen på Markprøvede hunde, der har skabt racen og for at bibeholde og udvikle de rette egenskaber er det også vejen frem. FT Spaniel som familiehund Enhver jagthund skal også kunne fungere som familiehund. 90% af hundene holdes som jagt og familiehunde og en race vil aldrig kunne forblive udbredt og populær, hvis den ikke også er en dejlig familiehund. FT Spaniels er kendt for at have det vi kalder et ”tænd og sluk” temperament. Dvs. at der er fuld knald på når man er ude og træne, lufte hund eller på jagt, men at de er rolige, når det kræves og når de er inde i boligen. Dette skal naturligvis støttes med træning, gode vaner og faste retningslinjer. Ellers er FT Spaniels charmerende og livlige hunde som gerne deltager i familiens gøremål, modtager gæster med glæde og altid forstår at charmere sig ind til lidt nussen og kælen. Venlige, søde og kønne…. Og det er samtidig racens akilleshæl. Mange der møder sådan en hund i hjemmet hos jægere tænker: Den er da dejlig, sådan en må vi have. Og ja, hvis man går på jagt, vil træne og arbejde med hunden er det er godt valg, men gør man ikke det er FT Spaniel ikke det rette valg. Uden aktivering, træning, jagt og konsekvent opdragelse, kan den godt blive hyperaktiv og for anstrengende i huset. En FT Spaniel er let at træne til jagt. Søg og apportering er noget der ligger meget let for den. Det skal naturligvis trænes, men det går ofte som en leg. Så det de skal lære er lydighed og grundtræning. Alle de klassiske discipliner: Sidde, komme når man kalder, gå pænt i snor og uden osv. Det med at gå pænt i snor, kan godt være noget af det vanskeligste at lære en Spaniel. Det er som om det er imod en FT Spaniels natur at gå og ikke lave andet end at gå. Den må undersøge alt og der er altid mere spændende længere fremme. En FT Spaniel gør normalt ikke meget. Faktisk dumpes hunde der har lyd under markprøver og det betyder også ofte, at de tages ud af avlen. Men igen, dette skal naturligvis understøttes af opdragelse. FT Spaniel er ikke en god vagthund. Det bliver højest til lidt gøen, når nogen nærmer sig huset eller ringer på, men generelt er alle velkomne.

Min sidste FT Spaniel var renlig da hun var 15 uger. Vi har klikkegulv i hele huset og vi laver en bakke med Rodalon spray, køkkenrulle og poser som altid står klar til oprydning efter uheld. Så bliver miseren kort. Vi roser når hun tisser ude - men især når hun går til døren og derefter tisser ude. vi prøver at skelne mellem om den bare går til døren fordi den vil ud og lege eller om den skal ud for at tisse mv. Min kone er meget oppe på dubberne - og hvalpen kan næsten synes renlig efter en uge eller 2, men jeg siger det er konen der er renlig - altså at hvalpen ikke selv helt forstår at den ikke må tisse og skide inde, men skal bede om at komme ud. Jeg mener ikke hvalpen har tilstrækkelig kontrol over tisseriet før den er ca 12 uger, så renlighed før da skyldes oftest en meget renlig ejer

Jeg tror bare man skal have meget respekt for at det der virker med den ene hvalp ikke nødvendigvis virker med en anden. Så der er nok hvalpe som ikke nemt vænnes til bur sådan som jeg gør - og der er nok hvalpe som ikke responderer på linen som man ville forvente. De fleste alvorlige eller bare halvalvorlige udfordringer plejer jeg at sige skal løses i lænestolen. Jeg sætter mig ned og tænker igennem hvad jeg har gjort, hvad det resulterede i. Hvad jeg så kan prøve, hvornår og hvordan.. Det gælder ikke specielt hvalpe problemer, men alle problemer. Når en strategi for et problem er valgt og tispunkt fundet prøves den. Virker den er det fint, hvis ikke er det tilbage i lænestolen. En del problemer har jeg løst på denne måde og konstateret at fordi det virkede at gå baglæns når man skulle have en unghund helt hen til en med apporten virkede det ikke på den næste. Den skulle lære at den først var færdig med øvelsen når den kunne sætte poten på min fod mens den havde dummyen i munden. Så det med at give gode råd kan aldrig blive andet end ideer til at komme videre. Gives de i positiv ånd kan modtager jo bruge dem eller lade være, men en beskrivelse af hvordan man selv har gjort kommer let til at lyde bagklog og måske også bagstræberisk. Det må vi vist bare leve med. Jeg kan generelt bedre lide at flok beskriver hvad de selv gør fremfor teoribaserede forslag til hvad man kan gøre.

Enig, jeg tror også det er vigtigt at få det under kontrol før det bliver et alvorligt problem. Jeg følger udvikling med stor interesse og ser frem til jeg selv ender i hvalpe cirkuset i næste måned. Jeg synes det er meget svært at give gode råd for det der virker på den ene hvalp virker måske ikke påå den næste og nogen hvalpe tilpasser sig er er egentlig ret rolige, mens andre nødvendigvis må undersøge alt og helst med tændrene forest. En enkelt ting der letter rigtig meget herhjemme er at når de 3 hunde lisom har fundet hinanden og grænserne er klare, kan vi lukke alle 3 ud i hunderum og løbegård et par timer i ny og næ. Det kan være rigtig rart. Sidst vi havde hvalp var de ofte derude et par timer om formiddagen. De 2 gamle sov, men hvalpen huserede i løbegården med de legetøj vi havde derude.

Hvis det er en rolig dag, hjemme hos dig kan jeg, for perspektivets skyld, sige at det er en dag man meget aktivitet, meget stimuli og højt tempo hjemme hos mig. Vi har jo fået hvalp flere gange hvor vi allerede havde en eller 2 voksne hunde. Vi har så nogle få regler. Der leges ikke med hinanden indendørs. Overhovedet ikke. Der må nusses og kæles, men vil man lege, leger man med sig selv eller lidt legetøj og bliver det vildt stoppes det - helst ved afledning, men ellers med en stop kommando. De gamle ved hvad "slut" betyder og hvalpen fatter det meget hurtigt. Jeg bruger kun bur om natten. Burdet står lige udenfor soveværelset og døren er åben. De gamle hunde er om natten i hunderum/løbegård. Når alt er klart til godnat, sættes hvalpen i burdet og jeg sætter mig ved siden af. Går det godt går jeg i seng. Er der lidt uro, bliver jeg ved siden af med en hånd i burdet indtil der er ro. Første aften tager det 5 minutter - anden 3 minutter og 3. er der ingen problemer. Jeg kender ikke til ulvetimer, men der kan være tidspunkter, hvor hvalpen ikke lige kan finde ro. Så går vi nok lidt i haven. Der må hundene gerne lege og Bonnie leger gerne med en hvalp. Eller vi går om i løbegården, hvor jeg har hængt lidt lege ting op og sat en god stol til mig selv. Der sidder jeg så med hvalpen fisende lidt rundt. På den måde bliver den bekendt med løbegården - og her kan den ikke lave noget den ikke må. Hvis det er meget dårligt vejr, kan jeg sætte mig i hunderummet og lade hvalpen rumstere rundt. Nogen gange er det bare mig og hvalpen andre gange er de andre hunde eller en af dem også med. Jeg afbryder altid legen hvis det bliver overgearet - altid. Jeg afbryder som sagt ved afledning. Fx et indkald og godbid. Eller ved at gå væk og kalde hundene med. Og mange andre måder - og stille og roligt træner jeg så også kommandoen "Slut", men man kan jo selvfølgelig ikke lige forvente at en hvalp falder ned på kommando. De 2 gamle gør og så må man måske hjælpe hvalpen lidt med snor eller andet man har erfaring for virker. Det kan være forskelligt fra hvalp til hvalp. En falder ned når man tager den op - andre bliver mere urolige af det. Men jeg bruger at sige "Rolig nu" og den kommando bliver så også fast på træningspladsen senere. Fx når andre hunde arbejder, men vi træner steadyness - altså ro uanset hvad der ellers foregår. Anne, jeg ved ikke om det jeg skriver overhovedet er hjælpsomt. Det er svært at give råd, men måske bare en enkelt ting af det jeg gør kan være værd at prøve. Ellers må du jo bare betragte det som et supplement til den almindelige underholdning.

Jeg har også en svaghed for at drømme og planlægge min næste hund. Dels skal jeg jo altid have en hund som er fit for jagt og dels er det bare så herligt at studere hunde racer og typer. Forestille sig hvordan det ville være at eje og træne til fuldbrugsprøve-hunde eller en retriever med super ambitiøse apporteringer og dirigeringer på land og vand med stor afstand. Man kan planlægge og drømme og snakke med folk om det. Jeg har faktisk også været ude med Vizsla folk, Langhårs folk og GDH folk for at se deres hunde. Hvordan de arbejder med dem og hvordan de så er indendørs osv. Og senest har jeg kigge meget grundigt på KLM - det var sidste race jeg undersøgte grundigt før jeg bestildte en FT Springer igen. Min udfordring lige nu er jo et Mille og Bonnie er aldersmæssigt for tæt på hinanden - 9 og 10 år - altså bliver de for gamle samtidigt. Mindst 3 års mellemrum er at foretrække. Derfor må jeg jo så også acceptere at komme op på 3 hunde samtidigt, hvad jeg egentlig helst ville have undgået. Men Bonnie var jo en hvalp fra Sallys (vores gamle dejlige FT Springer) sidste kuld.... Man ved jo ikke hvor længe ens hunde lever, så planlægning er ikke så nemt. Jeg prøver at være opdateret på hvad der er derude og hvilken race jeg skal have næste gang, så jeg kan reagere rimeligt rationelt hvis situationen kommer uventet. Jeg ved jeg ville ærgre mig hvis jeg pludselig står med en hund jeg lige nuppede fordi det syntes det enkleste i situationen, men egentlig ikke var det jeg ville have. Jeg får jo en hvalp i maj og så går der da mindst 3-5 år før jeg skal have en igen og er jeg heldig og har den hvalp kvalitet til avl, kan jeg selv avle den næste. Det ville passe mig fint, hvis jeg bliver ved FT Springer Spaniel - og det er der noget der tyder på at jeg gør. Erfaringer er at det er der de lange undersøgelser alligevel ender.

Det korte af det lange er at uanset om man har en lille eller en stor hund må ejeren kunne kontrolere den. Hvis det betyder ar den skal i line må den det. Det er fuldstændig uacceptabelt at folk lader hunde gå løs som ikke kan kaldes hjem hvis nødvendigt. Jeg synes det væsentlige i denne tråd fortaber sig i en debat om hundens intention, hvor den burde handle om hvordan man forebygger at det sker igen. Anmeldelse og bødestraf, som når man har kørt for stærkt, må være første skridt. Det får ingen ende, hvis ikke samfundet markerer at løse hunde, som ukontroleret farer hen til andre kontrolerede hunde, er ikke iorden.

Jeg bruger Retriever liner i en tynd hård udgave. Måske 6-8 mm hårdvævet. Så bruger jeg en orange skrårem over skulderen hvor der er en brandmandshage nederst hvor de 2 Retriever liner kan sættes i så jeg kan have begge hænder fri. Det er meget dejligt på jagt hvor geværet bæres over højre arm og venstre kan holdes fri til at bære vildt ea. Jeg bruger samme liner når jeg bare går eller er ude og træne. De to liner kan nemt rulles op og stoppes i venstre jakkelomme hvis hundene er i søg, apporterer ea.