Hop til indhold

PBC

Members
  • Antal indlæg

    4.339
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af PBC

  1. Min kæde er faldet helt af her. Jeg forstår slet ikke at man kan komme i den situation. Det er da mig der bestemmer hvor, hvornår, hvorhen og hvordan vi går tur. Jeg mener altså at man skal behandle en hund med respekt, men også at den skal vide hvem der har retten til at træffe beslutninger. Jeg kan acceptere hvis en hund er angst, at den så ikke vil med et sted hen eller hvis det gør ondt osv. Jeg tror faktisk at også hunden får et langt bedre hundeliv, når den slags ting er på plads. Jeg ved at der her på HF er i hvert fald nogen som ikke bryder sig om lederskabsøvelser, men her er det absolut på sin plads. Man kan da ikke eje en 45 kg hund, man ikke bestemmer over. Man må gerne være en sympatisk, rar og velmenende leder, men man skal da være den der bestemmer.
  2. Det er meget let at blive skruk........ fem 5 dage........ Det er jo ingenting. har været betaget af Corgi siden jeg lærte racen at kende nærmere via en hundepige i Horsens i 1980. Hun ledede ringtræningen og hjalp os med at lære at trimme Riesenschnauzere. Marianne hed hun.
  3. Tillykke med hende. Meget feminin og sød.
  4. PBC

    Så er det vitterligt

    Jeg får min næste hvalp i maj. Den blev født i fredags og bor på kennel Flore på Djursland. Jeg mødte moderen, som blev importeret fra Irland sidste år, på markprøve på Krengerup Lolland i november. En dejlig sort hvid tæve med fart og stil........ Og ikke mindst, ro i hovedet når den ikke er på. FTCH Clodahill Farah, hedder hun og det er dens 3. kuld, så vi ved hvad den avle. Faderen er FTW Blueberry Sherbet of Commonshall som også blev inporteret for et eller to år siden. Den har avlet nogen af de bedste FT Spaniels der føres påp prøver idag. Jeg blev skrevet op i november som nr 4 til en tæve. Der kom 5, så der var jeg heldig. Nu kan tiden kun gå for langsom..
  5. Det er derfor jeg skriver "når mine hunde bliver gamle" og at det ikke nødvendigvis har noget med alder at gøre. Det relevante er den biologiske alder - altså hvor funktionsduelig hun er, så at sige. Nu lever mine hunde nok livet lidt i overhalingsbanen ind imellem og det er måske ikke alt hvad de gør, der er befordrende for et langt liv, mere for et godt liv. Jeg tog undtagelsesvist Mille med til jagttræning idag. Mille bliver 10 år på mandag. Efterfølgende fortryder jeg nok lidt at jeg tog hende med. Der var 4 poster med forskellige opgaver som skulle løses. Krydssøg med skud, respekt og apportering. En post med frit søg på 7 udlagte apporter inden for et ret bevokset areal påp 20 x 40 meter på 4 minutter. En dirigerings post, hvor jeg fik at vide hvor 3 dummyer var udlagt på 30 - 50 meters afstand, som hun skulle dirigeres ud til og apportere. Og en apporteringsøvels, hvor hun skulle huske en markeret dummy, som blev smidt ud først og før den skulle hun så apportere 3 dummyer, som blev smidt over på den anden side af en stor container. Hun klarede sådan set alle øvelser, men mister koncentration og fokus indimellen. Virker i visse situationer komfus og i tvivl om hvad det egentlig var hun skulle. For 2 år siden ville hun have løst opgaverne på den halve tid og med langt mindre hjælp. Og nu er hun dejlig træt, har haft en fin formiddag, men går og humper. Jeg føler mig lidt som en dårlig hundeejer som ikke kunne se min hunds begrænsning. Hun er ved at blive gammel. Det er mit ansvar at tilpasse kravene til det. Imorgen får hun fred, men mandag, når hun har fødselsdag skal hun ud og svømme. Det er Milles favorit diciplin. Det bedste hun ved, næst efter at jage fasaner op, men det går jo ikke her i marts.
  6. Er det FT / Formel 1 typen eller ? Hvilken stambog er der på den om nogen? Det glæder mig at høre et en Labrador fælder minimalt for jeg synes ellers altid man hører det modsatte
  7. PBC

    Erfaringer med Plaqueoff

    Jeg synes det kan være svært at finde noget som tager mere end 20 sekunder uden det bliver et helt måltid.
  8. Hundens køn er vist også relevant.....går udfra at det er en han.
  9. Her er så nok et område hvor vi er lidt forskellige. Når mine hunde bliver gamle - og det har ikke nødvendigvis kun noget med alder at gøre, men gamle på den måde, at de får gigt, bliver halvdøve, halvblinde, stive i alle led osv. så stopper jeg med at få opereret fedtkirtler, knuder, livmodere osv. væk. Får en gammel hund noget af den slags, som den ikke kan leve godt med, bliver den aflivet.
  10. PBC

    Erfaringer med Plaqueoff

    Som overskriften hedder er der nogen der har prøver Plaqueoff og kan dele erfaringer. http://www.petdreams.dk/plaqueoff-sunde-taender-og-tandkob-pa-din-hund.html Hvilke tyggeting er absolut bedst til at minimere belægninger på hundenes tænder. jeg bruger tørret kallun, men det holder ikke tænderne på de 2 gamle piger rene nok, efter min mening.
  11. PBC

    Klipning af negle

    Det er jo lidt et særskilt emne hvordan og hvor ofte man checker hunden "helt igennem". Som flere skriver, gør vi det nok ofte om aftenen, hvor hunden ligger tæt på os og man kan undersøge hunden med hænderne. Mærke efter klør, fedtknuder, rifter og alt muligt andet. Jeg gør det ofte og har da også fundet både skader, flåter oa. på den måde. Problemet (i hvert fald hos mig) er at det ikke er systematisk og jeg derfor godt kan overse et eller anden - fx på hagen/underkæben. Om vinteren - i jagttiden bliver hundene checket systematisk efter jagter - dvs. ugentligt, men resten af året måske engang om måneden - og måske kun hver anden i visse perioder.
  12. Helt enig med Therese. Der er stor forskel på om vi taler om en vildfindende jagthund eller en apporterende.. Derudover er der også stor forskel på hvor selvstændig en jagthund forventes at arbejde. Spaniels er ikke særlig selvstændige af natur, men fåår de lov at løæbe som de vil, kan de blive det. Spaniels svaghed som familiehund er at den er meget ivrig og vil finde noget konstant. Som jagthund er det jo fordele:genert:
  13. En Spaniel skal ikke være en drivende jagthund men en stødende. Stor forskel især på hvordan de også er når de ikke er på jagt. En drivende hund skal arbejde selvstændigt langt væk fra jægeren, mens en stødende altid skal søge foran og tæt på jægeren - ikke mere en 20 m væk. Derfor er spaniel normalt supergode til kontakt og til at blive tæt på, hvis ikke man selv ødelægger det.
  14. Den er da uimodståelig. Den finder hurtigt et godt hjem. Den kan endda tillade sig at være kræsen tror jeg. Hvis jeg stod og manglede.....
  15. Når talen falder på jagthunde, må man dele lidt op. En Spaniel skal have en kæmpe jagtdrift, for dens force ligger i at finde vildt og jage det op. Dertil kræves stor jagtdrift, initiativ og masser af energi. Det samme kan man sige om de stående fuglehunde racer. Med retrievere er det anderledes. De skal jo principielt ikke gå på jagt. De skal hente skudt og anskudt vildt. De skal have stor lyst til at arbejde fokuseret og koncentreret. Det kan være en fordel hvis de ikke har helt så meget jagtdrift, for når de er sendt på en apportering, skal de ikke lade sig distrahere af evt. vildt de støder på. Der er forskel på hvor aktive og energiske retrievere er, men generelt bliver det fine familiehunde, hvis de får lov at arbejde ind imellem. Spaniels vil altid helst gå på jagt og kun bliver gode familiehunde, hvis de får afløb for jagtiveren. Siri har selvfølgelig ret mht. størrelsen i forhold til hvad et barn kan magte og skal børn under 50 kg lufte hunden alene ville jeg også anbefale en hund på under 25 kg - hvis hunden vejer det halve eller mindre end barnet mener jeg barnet har en god chance for at klare sig:blink: men der er også forskel på børn.
  16. Jeg vil egentlig ikke anbefale Spaniels med mindre I har bestemte aktiviteter, som hunden skal arbejde med / trænes i. Det kunne være Agility, jagt træning, apportering og søg osv. Spaniel er grundlæggende en arbejdshund - en jagthund. Men hvis I vil arbejde med hunden er det herlige racer. Både Cocker, Welch og Engelsk springerre. Super charmerende, herlige, opvakte og herlige hunde. Det med om de fælder? Nogen gør - meget, mens andre fælder mindre. Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af hvorfor nogen fælder utrolig meget, mens andre kun fælder lidt. Jeg har haft 4 FT Engelsk Springer Spaniels - og ingen af dem har fældet noget videre. Tager jeg de 2 ud og friserer, som jeg har i dag, bliver der ikke engang en lille håndfuld hår efter grundig frisering først med almindelig kam og derefter med tættekam. Der er meget lidt underuld om nogen. Måske fælder FT Spaniels betydeligt mindre end standard? Dog får jeg også meget forskellige svar på hvor meget hundene fælder når jeg spørger folk som ejer Standard engelsk springere. Andre racer som kunne være relevante er terrier. Airedale, Kerry blue, Softcoted Wheaten eller Irsk. livlige, friske hunde som passer godt til den aktive familie.
  17. PBC

    Klipning af negle

    På trods af at mine går 5-10 km på betonfliser hver dag skal de af og til - måske hver anden måned, have checket og evt. klippet klør - om ikke andet så ulvekløerne, som jo ikke slides. Det foregår når vi kommer hjem fra gåtur med våde poter, så er kløerne nemlig blødere. Jeg skylder så hver pote i lunken vand - det betyder også at det er lettere at se hvad der er klør og hvad der er hår. Jeg klipper på den måde, at når klosaksen er der hvor jeg vil klippe, trykker jeg let til. Hvis hunden ikke viser tegn på smerte klipper jeg der. Viser den tegn på smerte ved det lille klem, er jeg for langt inde og må flytte lidt ud.
  18. PBC

    En hunde log bog

    Jeg kan så også konstatere at Mille, som bliver 10 år på mandag, ikke har været i løbetid siden 29. september 2012. Det fik mig også til at konsultere dyrlægen for 6 måneder siden og han tog en blodprøve som viste at hun er holdt op med at producere et stofskiftehormon i skjoldsbugskirtlen. Hun har så fået medicin dagligt siden, men er ikke kommet i løbetid...... ikke noget jeg savner:slem:
  19. PBC

    En hunde log bog

    Det er også rigtig sjovt, når man får en ny hvalp, at man har alle vejninger noteret af de forrige osv.
  20. PBC

    En hunde log bog

    Det startede i 2003 du Sally skulle have hvalpe første gang. Vi begyndte at føre log-bog over alle vigtige hændelser. Fødsel, vægt, ormekure, mad, klipning af klør, hvem der ringede og viste interesse, hvem der kom og hvem der købte. Vi har ført bogen lige siden dækkende alle de små ting der går for sig i hundeholdet. Vægt - hundene er vejet med mellemrum i hele perioden. Mille vejede 14. 1 kg da hun var et år (2005). 16,4 kg et år senere og laveste vægt som voksen i 2007 14,7 kg. Det var lige efter hun havde ammet 7 hvalpe. Bare et eksempel på hvad der er i log-bogen. Også alle løbetider, foderskift, dyrlæge behandlinger, aflevering til parring, fødsler, aflevering af hvalpe, ugentlige vejninger af hvalpe indtil 8 uger, dødsfald. Jeg sad lige og kiggede i hunde-log-bogen. Fordi jeg ville skrive vægt ind (hundene blev vejet i går - Mille 15,9 og Bonnie 14,7). Sidste side i kolegieblokken, som blev startet i 2003 var brugt op og jeg måtte starte en ny bog. Vi har ofte været meget glade for bogen, som er meget ustruktureret, men som man alligevel kan finde allehånde informationer om hundene i. Hermed er ideen givet videre.
  21. PBC

    Sterilisere eller ej?

    Jeg fik min gamle FT Spaniel Sally steriliseret for 7-8 år siden. Det var efter hun havde leveret det andet perfekte kuld hvalpe. Hun fik en betændelse og vi besluttede at få hende steriliseret. Hun var på dette tidspunkt lige fyldt 7 år. Det et ret stort indgreb fysisk. Bivirkningerne var ikke uden betydning. Hendes pels, som ellers altid havde været smuk, blank, smudsafvisende og perfekt blev ringere, mere ulden og langt mindre smudsafvisende. Underulden tog til og hun kløede sig langt mere end før især efter ture i saltvand. Det havde der aldrig tidligere været problemer med. Nu ved jeg ikke hvordan det ville have udviklet sig på længere sigt for ca 2 år efter fik hun en kræftknude i lysken og blev aflivet. Jeg har ikke anbefalet nogen at sterilisere Deres tæve siden dette, med mindre der ikke er anden løsning på et problem. Det er et stort og unaturligt indgreb, som kan synes bekvemt, men som det er svært at kende den fulde konsekvens af.
  22. PBC

    Bobos slankekur

    Jeg har læst hele tråden op og har meget respekt for dit projekt Therese. Dels det egentlige at slanke Bobo fra ca 42 kg til ca 36 kg, men også at skrive om det her på HF hvilket vel også skulle være med til at holde motivationen oppe. Jeg kan også se at det i perioder går godt og i andre står lidt stille og også at der har være et lille tilbagefald, men op på hesten og videre. Der er mange anbefalinger af forskellig art, men jeg mener faktisk at det sikreste tip til at nedbringe Bobos vægt er at skifte til et light foder indtil hans idealvægt er nået. Altså hvis du giver ca 300 g foder dagligt nu = 1000 kcal skal du skifte til et produkt med 5% mindre fedt i og lidt lavere niveau protein, men samme fodermængde. Så vil du formentlig få et stabilt vægttab på ca ca 100 g om ugen og det er passende. Han er jo ikke vildt stor, bare lidt for godt i stand - omkring en fedtprocent på 20% apropos en anden tråd jeg ved du har læst:-D :5up: herfra
  23. Tillykke med fødselsdagen.. Det er da en middag der vil noget:vuf:
  24. PBC

    For godt foder?

    Jeg kan nu ogsåp godt gøre undtagelser. Har vi fået suppe med kødboller og har en rest piller jeg køædbollerne fra.. Så laver vi en fest ude på græsplænen lidt senere og får kødboller som belønning for at hoppe frem og tilbage over hegn med en apport i munden eller andre små øvelser. Det er da herligt:klap:
  25. PBC

    For godt foder?

    Kim, tak for et godt indspark med en anderledes vinkel påå hvordan man kan fodre sin hund på en god måde. Det er stik modsat af hvad jeg gør og også hvad jeg vil anbefale for jeg tror det kan være svært at styre og jeg vil ikke have hunde som er med i vores liv påå den måde, men det betyder jo ikke at det ikke er rigtigt for mange andre. Og rent fodermæssigt er det jo helt ok. Du har helt ret i at det er komplet umuligt at vurdere foderstanden på en Hovawart udfra billedet du viser, men 35 kg lyder perfekt til den Ulla, nu ved jeg ikke om du nogensinde har set de Spaniels som føres på FT klubbens markprøver. De er ultramagre.. Usundt magre. Jeg vil tro de vejer 2 kg mindre end jeg mener er sundhedsmæssigt optimalt, men skulle de udstilles og være i det man kan kalde udstillingsform, vil jeg tro at de skulle veje 4 kg mere. Det er store tal på hunde som vejer 12-16 kg. Jeg ved jo ikke hvordan dine hunde ser ud, men de er sikkert fine og vejer nok lidt mere end jeg ville have, hvis de var mine, men det er nok ikke meget vi taler om.
×
×
  • Tilføj...