PBC

Det var det der med "blindsmagning" - Kan man kende den ene race fra den anden (altså på temperamentet) hvis "man ikke kan se dem" - hvis nu man kunne kammuflere dem? Derfor nævner jeg 2 racer som ligner hinanden en hel del: Flatter og Golden. Hos Flatter kommer der jo somme tider gule hvalpe (som så får avlsforbud) - og tanke eksperimentet er så at stille med en voksen gul Flatter på træningspladsen eller jagten og sige at det er en Golden retriever - vil nogen stille spørgsmål ved det? Jeg tror det ikke. Det samme med sort hvid Langhåret hønsehund (ikke tilladt i standarden, men forekommer). den vil så komme til at ligne en Grosser münsterlænder og ingen vil anfægte at det er sådan en hvis man hævder det.

Tror du ikke at der nemt kan finde en Engelsk setter og en Irsk Setter som ligner hinanden mere (især sind og temperament) end dine 2 BC'ere? Men generelt har du naturligvis helt ret som også Ninkamus tidligere har skrevet. Gad vide hvad der ville ske hvis man kunne lave "blindsmagning" af hunderacer Hvis man tager en gul Flatcoated retriever, tror jeg ingen ville opponere hvis man sagde : Det er en Golden retriever, for den ligner jo pænt meget visse jagt Goldens Det sammen hvis der i et kuld Tysk Langhår er en sort hvid hvalp - så vil ingen protestere hvis man siger man har en grosser Münsterlænder, når man som voksen præsenterer den på jagt

Det kunne blive en lang debat, det her for jeg mener faktisk der er betydelig forskel på hvor forudsigeligt resultatet er, hvis man parer to linjeavlede hunde som passer sammen (her får man oftest et ganske forudsigeligt og homogent resultat) og hvis man parer to udavlede hunde fra forskellige linjer fra samme race (eller 2 af forskellig race) så bliver resultatet nemlig meget let meget uforudsigeligt og uhomogent både mht eksteriør og temperament. Nogen ligner moderen, nogen faderen, nogen farfaderen og nogen mormorderen osv. Og de kan jo være ganske forskellige. Ved linjeavlede hunde ligner hundene i stamtavlen oftest hinanden en hel del og dvs at uanset om hvalpene ligner den ene eller anden "forfader" bliver de relativt ens = forudsigeligt. Desværre er det vist også sådan, at ved hård linjeavl = indavl over flere generationer, falder sundheden og man må derfor med passende mellemrum tilføre noget nyt - dvs. lave udavl.

Måske siger jeg det lidt forkert. Mange lægger er pænt arbejde i at vælge race. Læser bøger og internet osv. Men når racen er bessluttet undervurderes betydningen af at kigge på forskellighed og valgmuligheder indenfor racen før der vælges. Mange forestiller sig racerne mere homogene end de er. Da vi selv valgte race første gang var det efter meget studeren og mange diskutioner. Udstillinger og snak med udstillere, man da vi havde besluttet os for race, bestildte vi faktisk bare hos den første opdrætter som havde et kuld på det rette tidspunkt. Senere blev vi klar over at vi havde valgt en hvalp efter tyske, ret hårde linjer og at der var andre linjer, hvor hundene var blødere og mere samarbejdsvillige. Det gik jo fint alligevel, men set i bakspejler,mskulle vi have lavet mere research på hvor hvalpen skulle købes.

Det er jo selvfølgelig helt rigtigt.

Jeg går altid efter linjeavlede hunde - avlet på gode individer, men samme linjer både når jeg køber hvalp og når jeg avler. jeg kunne ikke drømme om at bruge danmarks bedste Springer han på Maggie med mindre den også var velavlet og passer på Maggies linjer.

måske er der lig så stor variation mellem Engelsk, irsk og Gordon Setter som der mellem Springer Spaniel af FT typen og en Springer Spaniel af udstillingstypen, men disse er samme race. det samme mht intern Labrador (samme race) sammenlignet med Golden og Flatter. Der er naturlig stor forskel på hvor homogene racerne er. jeg har ikke indtryk af at Schæfer hører til de mere homogene. På verdensudstilling i Stockholm for 5-10 år siden havde jeg fornøjelsen at tale med et par politifolk med Deres grå Schæfere (de var der for at lave opvisning) og forbi os kom så en flok udstillings schæfere - man skulle ikke umiddelbart tro det var samme race.

Både Bonnie og Maggie er gode til at finde og apportere vinbjergsnegle. Nede på engen hvor jeg lufter hunde er der en hel del og da jeg ikke altid har opdager at de har en med hjem, har vi dem også i haven. De bliver bare samlet op og båret. Jeg er egentlig kun lidt bekymret over om der kan være smitte forbundet med vanen og ved ikke helt om jeg vænne dem af med det - og i givet fald hvordan uden at de mister lysten til spontan apportering. Og så har Bonne altid mindst en af skoene i et par gemt i sit hjørne i stuen, hvor man næsten ikke kan nå ind efter den.

Jeg tænker at det er lidt stress betinget. Bonnie har fra tid til anden også slikket meget et par steder uden jeg egentlig har kunne se en god grund. Jeg har ikke behandlet det og dyrlægen siger det ikke er ualmindeligt. Det er så holdt op efter nogen tid uden jeg har blandet mig.

Og så er Schæfere vel også som andre racer ret forskellige - og hver enkel et nyt kapitel. Det er grunden til at jeg ofte siger: Der skal lægges mere arbejde i at finde den rette opdrætter/hvalp efter man har besluttet racen, end der skulle på puttes i at finde den rette race. Desværre tror mange at det bare er at finde en opdrætter som behandler hundene godt og helst i nærheden. Det er det ikke ved racer hvor der tydeligvis er ret forskellige linjer/typer. Rigtig mange undervurderer hvor forskellige linjer og hunde der er indenfor samme race og hvor stor betydning det har at vælge de rette ifht det man selv ønsker. Jeg har indtryk af at dette er endnu vigtigere, når man taler om racer som også arbejdshunde. Her kan forskellene være større end mellem 2 racer. Taler vi Schæfer tror jeg heller ikke det er nok at sige: Det skal være højavl, for også inden for dette segment er der pænt store forskelle. Sagt uden at være expert i schæfere - Jeg har bare talt med ejere på træningspladser og på udstillinger og havde på et tidspunkt en nabo på en campingplads (standplads) som var inkarneret Schæfermand.

jeg kan sagtens genkende billedet. Jeg har altid ment at man med fordel kan vise eller fortælle hvordan man selv gør - og hvilke resultater man får ud af det. Og egentlig lade folk selv om de kan bruge det til noget. Det kan naturligvis opfattes som at man vil vise sig eller være belærende. Jeg er nok ganske tilfreds med mit hundehold - sådan alt i alt. Lydige, venlige hunde som er lette at omgås og håndtere i hverdagen og også for andre mennesker. Så, ja, jeg er selvtilfreds og stolt over hundene. Når jeg skal være helt ærlig, så tror jeg egentlig også jeg har god grund til det mht. hundene. Og jeg nyder også at lave opvisninger 2 eller 3 veltrænede Spaniels, som gerne snakker med børnene og som børnene faktisk kan arbejde med efter kort introduktion. På jagter er det en fornøjelse at hundene arbejder som de skal og når folk sidst på dagen takker personligt fordi de har set gode hunde og godt hundearbejde er min dag redet. Jeg synes gode videoer viser mere end 1000 ord og har lagt flere ind især det første år jeg arbejdede med Maggie. Jeg lavede dem til en gruppe på FB som gerne ville følge hvalpe og unghundearbejder og fordi jeg selv lærer en hel del ved at se dem. jeg viser dem gerne og kommenterer. De er her https://www.youtube.com/channel/UCBHln01zEDXr7TR8M-n74fw jeg har også en hjemmeside jeg er ret glad for http://www.baunspaniels.dk/ så, nej jeg gemmer mig ikke og det giver en del hak i tuden. Det tager jeg med og til en vis grad også som gode værdifulde feedback, som jeg synes det indlæg jeg her kommenterer er, så tak for det.

Jeg har simpelthen ikke så meget mere at sige her. Jeg fortæller bare hvordan jeg oplevede det. Det kan man så bruge eller lade være.

Lyder som om du hånterer han gøen perfekt.

ja det er nok lidt gensidigt tror jeg.

altså jeg deler bare min oplevelse - ikke andet. Og jeg var jo også hårdhudet nok, til at blive hængende.

Da jeg var ny bruger herinde forventede jeg ikke at blive mødt af adfærdsbehandlere, hundeinstruktører eller andre hunde-experter, som har en "ret" til at stille uddybende spørgsmål på den måde jeg ville forvente hvis jeg henvendte mig til en adfærdsbehandler. Jeg ville forvente at møde andre ligesindede hundeejere, som jeg kunne udveksle erfaringer med og som jeg kunne have en ligeværdig dialog (altså ikke en jeg ved ikke så meget - du ved meget mere dialog) med - sådan helt uformelt - uanset om jeg nu havde et problem eller bare ville have nogen at snakke med om valg af hund. Kan det være grunden til at folk ikke svarer disse lidt lange spørgende indlæg fra "behandlere"? Sådan husker jeg det i hvert fald. Alt hvad man sagde blev dissekeret og analyseret. Det forventede jeg egentlig ikke - bare nogen at snakke med. Jeg tænker på de første 3 måneder jeg var i HF.

Sådan oplevede jeg også vores Norske Elghund - utrolig mange forskellige lyde i sådan en hund

Tak for godt svar - har også læst din opfølgning Jeg spørger for vi af og til har debatteret om man kan forvente - og on det vil være rimeligt at forvente - at en ret gøende race kan holdes i lejlighed og lære / vænne sig til at være rimelig "ikke gøende" om nødvendigt. Tak for de fine billeder. Ligner virkelig en dejlig hund i en super fin størrelse

Hvordan har han det mth at gø meget?

Du har helt ret i at Pernille afgjort starter med at spørge hvad du kan gøre for hunden og for hende. Hun er ambitiøs og sælger helst til folk som vil bruge hundene på jagt og føre dem på prøver. Især prøver tror jeg. Om det mest skyldes at Pernille mener det er livet for hendes Labradorer eller det mest er for at se sit opdræt derude, ved jeg ikke. Men eller er det jo muligt at købe hunde hos andre som har købt hos Pernille og som laver et kuld. Også Kennel Batmoor, Kennel Beechbrook, Kennel Rosefield og Timberline laver fine hunde, her udstilles helt sikkert ikke, men kan man lide hundene er det jo fint.

Pernille er ejer af Kennel Brownhunt. Bor i Løsning ved Vejle og opdrætter arbejdslabber, men bevarer er udseende, så man ikke er i tvivl om at det er labber. Har styr på sygdomme og følger sit opdræt. Hjælpsom og kompetent. Der er iøvrigt en kennel lidt nordpå som har en Brownhunt tæve med hvalpe efter en anden Brownhunt hund. Kennel Pinmoors http://www.labrador-retriever.dk/side.asp?ID=26970

Enig, nogle gode arbejdslabber, men også til spor og så ligner de stadig labber. Jeg købte gerne en lab af Pernille.

Tak. Det ville glæde mig hvis du har ret. Jegvtror at netop Labrador er mega svær at få styr på som race, typer osv netop fordi der er virkelig stor forskel fra den ene type til den anden. Sidst jeg var på udstilling i Vejen, synes jeg stadigvæk udstillings Labradorer virkede tunge og trætte, en kommer je i nærheden af Holstebro, vil jeg gerne se en med fut i. Noget af det jeg ville anbefale er kennel Brownhunt, men der findes sikkert også deciderede udstillings linjer som er gode hunde. Jeg har måske bare ikke mødt dem

som sagt observationer fra dem jeg har mødt på jagter og de mange ejere jeg har talt med som har ejet begge typer.

Faktisk enig. Det beskriver også den opfattelse jeg har af udstillings Labradorer. Jeg har mødt rigtig mange både udstillings Labradorer og F1 Labradorer på jagt (og også mellemting) og mit indtryk er at det er noget lettere at arbejde med jagt typerne næsten uanset hvad man vil arbejde med, men at udstillingstyperne er mere selvstændige, har mere personlighed, mere egenkønsaggresivitet (tror jeg) og deraf mindre samarbejdende. Og de overliderlige Labradorhanner jeg har mødt har også mest været udstillingstyper. Her kan jeg sagtens tage fejl. Visse unge Labradorhanner løber næsten kun efter tæverne på jagt, men det kan selvfølgelig også skyldes at de er helt uinteresseret i samarbejde med ejeren (F1'erne er meget samarbejdsorienterede). Jeg ved det ikke. Men pisse irriterende er de