PBC

Jeg tror ikke at ret mange seriøse jagthundefolk ville bryde sig om at give opdrætteren en forkøbsret til fx hvalpens pris på en hund som h*n planlægger at arbejde seriøst med hen imod brugsprøver, udstillinger osv. Lad os antage at en ruhåret hønsehundehvalp er solgt for 8 K. 2-3 år senere er den højt præmieret udstillingshund og har bestået foldbrugsprøven. Skulle ejeren af den ene eller anden grund miste evnen til at gå på jagt og derfor ønsker at afhænde hunden til en der kan og vil bruge hunden til det den allerhelst vil i denne verden, ville det da være lidt ufedt at levere den tilbage til opdrætteren for 8 K, når handelsværdien måske er 20-25 K. En FT Spaniel under 3 år som er feljfri og har bestået åben klasse markprøve handles til 15-20 K. Jeg ville aldrig levere sådan en hund tilbage til opdrætteren for hvalpeprisen, hvis jeg kender end god jæger som vil give hunden et godt hjem + 15 K for hunden. Så kan man sige at en god opdrætter da aldrig ville sætte sig imod det. Og det vil sikkert også være rigtigt i 90% af tilfældene, men jeg skal ikke have sådan en (misbilliges) klausul eller (mistillids) forkøbsret hæftet på min hund. For det må jo handle om at opdrætteren i sidste ende ikke har tillid til at den han sælger hvalpen til tager sit ansvar for hunden alvorligt også hvis h*n er nødt til at skille sig af med den. vh PBC

For mit vedkommende kan man avle de hunde man vil. Krydsninger, racerene, linieavl, udavl, F1 hybrider, forsøge at lave nye kombinationer og for den sags skyld nye racer. Så længe opdrættet foregår etisk korrekt, på sunde individer og med avl af sunde hvalpe som kan afsættes til glade ejere så får jeg ingen moralske abstinenser. Men, det jeg også siger er: Jeg forstår ikke at man ikke hellere vil gøre noget for en eksisterende race. Selvfølgelig forstår jeg at man kan være tiltrukket af at lave den optimale Spaniel til jagt ved konstant at lave F1 hybrider på krydsning mellem Cocker og Springer, men dette beror naturligvis på at andre så bliver ved at avle rene Cockere og Springere. Så det betyder at man faktisk bruger den "avlskapital" som er sparet op, mens man ikke selv tilfører noget. Ikke nogen vej frem for den samlede racehundeavl. Så jeg får ikke moralske abstinenser, men disse opdrættere får heller ikke min respekt for deres opdræt. vh PBC

At give hvalpekøbere mulighed for hjælp til omplacering hvis de skulle komme i den ulykkelige situation at de får brug for det, virker på mig ansvarligt og sympatisk. At bede hvalpekøbere om at blive involveret og informeret ifbm. omplacering virker også positivt og seriøst. At kræve en forkøbsret virker som manglende tillid til køber og så bør man slet ikke sælge en hvalp til pågældende køber i første omgang. Jeg vil ikke købe en hvalp af mennesker jeg ikke har tillid til. Jeg ville heller ikke købe hvalp af mennesker, som ikke har tillid til mig. Et helt andet aspekt er at det nok vil være en klausul som vil være overordentlig svær at håndhæve i den virkelige verden. vh PBC

Nej, men det bliver det jo heller ikke Jeg træner mine hunde. Og når jeg har trænet et Spaniel så den er klar til alle relevante jagtlige dicipliner kan jeg ret let finde en god jæger som jeg kender og som gerne giver lidt extra for en veltrænet Spaniel og samtidig er JEG sikker på at netop den hund JEG har taget ansvaret for får et godt liv. vh PBC

Det er naturligt positivt hvis en opdrætter giver garanti for at tage hunden tilbage hvis man gerne vil af med den af en eller anden grund. Men jeg ville ikke købe en hund med den klausul at den kun kan leveres / sælges til opdrætteren hvis man vil af med den. Hvis jeg har købt hunden er den min og jeg kan sælge den hvis jeg vil til hvem jeg vil. Har opdrætteren ikke tillid til mig i første omgang skal han ikke sælge en hvalp til mig. Jeg kan acceptere andre klausuler som fotografering af hofter, udstilling osv. Vh PBC

Man kan jo gøre hvad man vil. Det er fuldt lovligt, ikke umoralst, ikke amoralsk, ikke forkasteligt osv. set med mine øjne vil det være mere meningsfuldt at forbedre en eksisterende race. Man kunne jo lave FT Spaniels med samme kvalifikationer som dem vi har idag men med bedre udseende, man kunne lave Welch Spaniels der er så kønne så dem vi harvidag, men med bedre jagtegenskaber. Og der er jo også masser af racer som kunne tilføres forskelliger forbedringer mht. sundhed. Der er nok at tage fat på, hvis man har tid og virkelyst. vh PBC

Og som et kompliment til dig, vil jeg så også sige at ejeren/føreren er afgørende i den øvelse. Mange ambitiøse jagtfolk har så travlt med at få hundene til dit og dat, så der aldrig er ro på. Stor fejl. Man skal starte fra små og få hvalpen i ro i korte perioder og så øge. Min største anke på mange hvalpetræningskurser (hvalpemotivation) er et træneren beder folk om at få hundene i ro mens han taler ...... i lang tid. Det betyder at mange ikke magter at få hundene rolige - og da de også skal høre efter hvad træneren siger, får hvalpen så lov at være urolig. Duer ikke. Har trænerene sagt at hvalpene skal være rolige i fx 30 sekunder, skal han holde kxxx mens hunde ejerne prøver at få ro over feltet. Og når en hvalp har været rolig i 30 sekunder skal den ikke være så rolig mere. Man skal ikke bruge træning i ro hver gang træneren vil fortælle noget, så er ejernes opmærksomhed jo rettet mod ham ikke hvalpen. Med hvalpe trænes højest 5 minutter og så er der pause, som ikke betyder fri leg, men heller ikke under kommando, men noget afslappende. Lidt kælen eller en lille walk arround med snusen elle whatever hvalpen slapper af med. Så kan man køre på med lidt træning igen. Og den enkelte ejer skal naturligvis melde sig ud og tage en pause, når og hvis hvalpen er mør. Jeg ville ønske at trænere ville tage konsekvensen af at alle godt ved at man kun skal træne få - højest 5 minutter af gangen. Det er som om at når man betaler for en times træning, så skal der trænes en time, med få pauser. Det skal der ikke! vh PBC

Hvad med en net-dør eller tremmedør til hunde-løbe-gårde der åbner modsat den eksisterende dør? Men ellers handler det vel mest om at lære hundene at de ikke må hoppe over. vh PBC

Tak for pæne ord fra flere. Lad os lige slå fast at der ikke at noget til hinder for at se brandgodt ud og samtidig være super dygtig, intelligent, sund og ydedygtig. Man kunne godt få det modsatte indtryk, når man læser visse jægeres og jagthundeavleres holdning til eksteriør. Om den mentale ro kommer fra udstillingsgenerne vil jeg dog i meget høj grad stille mig tvivlende overfor.Det er en højt skattet egenskab hos jagtlabrador. De skal forholde sig roligt mens fasaner bliver jaget op og skudt, de skal sidde i timevis ved vandhuller og vente på træk og de skal gå roligt ved fod mens man går igennem såter på "walk-up" jagter. Den mentale ro er helt essentiel for en god retriever. Hvis en hunde træner ikke ved dette, vil jeg overveje om det er en kapapel træner - eller om hxn bare siger noget pænt om udstillingslinjer det for at være venlig. Jeg er sikker på at der også er gode jagthunde mellem de hunde der klarer sig fint på udstilling og jeg mener sagtens man kan lave gode "dual purpose" Labradorer. Det handler om hvad man vil. Ikke om hvad man kan. Men for øjeblikket "vil man ikke" - altså englænderne vil ikke og de styrer på dette område. vh PBC

I må undskylde at mit indlæg ligger 2 gange, ved ikke helt hvorfor. Ja, et par søde "nusse-hunde". Ikke til at forstå at de kan blive til jagtmaskiner med utrolig hårdhed overfor bevoksning og terræn, men det kan de altså. Skindet bedrager. vh PBC

Jeg gør jo en del for at beskytte mine hunde når de er på jagt. Det betyder at selvom jeg har 2 FT'ere tager jeg kun en med af gangen. Den ene formiddag den anden eftermiddag. Jeg har også håndklæder med og har købt såkaldte bone dryers så de kan få varmen når de kommer i bilen efter endt jagt. Det er sådan en Mille har på her på billedet, hvor jeg testede den. Sådan en kan jeg varmt anbefale. Jeg har også oliefyr i bilen, så der kan komme varme på. Men som før sagt går FT spaniels hårdt og det betyder at de får sår, skrammer, torne og skader forskellige steder. For at give lidt beskyttelse har jeg i år købt en vest, som jeg prøver. Her er Bonnie med vest: Efter 3-4 jagtdage (og hundene er på jagt 25-30 gange hver vinter) ser vesten således ud. Det siger lidt om hvad hunden også skal kunne holde til: Det har hjulpet, for nu har begge hunde færre afslidte områder især på brystet, men også siderne, men vesten kan ikke holde, så jeg ved ikke rigtigt. Man burde avle sådanne hunde med en mere beskyttende pels Så er der snude og øjenomgivelser. Umulige at beskytte og sidst på sæsonen slidt meget ned. Så meget så jeg overvejer at melde afbud til et par jagter - eller kun lade dem apportere på et par jagter. Ørene er et kapitel for sig selv. Jeg har indtil i år aldrig klippet hårene på ørene. Derfor havde mine spaniels flotte øre: Det har de så ikke mere. For jeg har haft det problem at ørene blev fyldt af store burer. Ikke kun på ydersiden, men over det hele. Ørene stod vandret ud fra hovedet og hundene var stærkt generet af det. Kunne ikke komme igennem krat og rystede på hovedet. Derfor valgte jeg, meget imod min æstetiske sans, at klippe (ligesom man klipper ørene på Welch springer) håret på ørene tidlig September - altså en måneds tid før jagten rigtig tager fat. Se ørene på Bonnie med vesten på - 2 måneder efter ørene er klippet. Det gør jeg aldrig mere. Begge hunde har nu sårdannelser på kanterne og på indersiden af ørene efter hver jagt - og jo længere hen på sæsonen jo værre. De når ikke at hele. Hundene har heldigvis ikke ondt i sårene/ørene, så de er ret ligeglade, men jeg kunne være bekymret for at det bliver kronisk - blodøre, hvis ikke jeg giver dem en pause. det har jeg så selv skylden for :-( Hvis jeg skal have FT igen vil jeg kigge efter forældre med mere pels og så vil jeg prøve at vænne dem til at gå fri ved fod i perioder hvor vi går igennem mere uinteressante dele af såten, samt holde pauser for hundene. Alternativt kunne en standard Spaniel eller en Welch måske komme på tale. De går mere nænsomt og det er der altså også gode sider af. vh PBC

Jeg gør jo en del for at beskytte mine hunde når de er på jagt. Det betyder at selvom jeg har 2 FT'ere tager jeg kun en med af gangen. Den ene formiddag den anden eftermiddag. Jeg har også håndklæder med og har købt såkaldte bone dryers så de kan få varmen når de kommer i bilen efter endt jagt. Det er sådan en Mille har på her på billedet, hvor jeg testede den. Sådan en kan jeg varmt anbefale. Jeg har også oliefyr i bilen, så der kan komme varme på. Men som før sagt går FT spaniels hårdt og det betyder at de får sår, skrammer, torne og skader forskellige steder. For at give lidt beskyttelse har jeg i år købt en vest, som jeg prøver. Her er Bonnie med vest: Efter 3-4 jagtdage (og hundene er på jagt 25-30 gange hver vinter) ser vesten således ud. Det siger lidt om hvad hunden også skal kunne holde til: Det har hjulpet, for nu har begge hunde færre afslidte områder især på brystet, men også siderne, men vesten kan ikke holde, så jeg ved ikke rigtigt. Man burde avle sådanne hunde med en mere beskyttende pels Så er der snude og øjenomgivelser. Umulige at beskytte og sidst på sæsonen slidt meget ned. Så meget så jeg overvejer at melde afbud til et par jagter - eller kun lade dem apportere på et par jagter. Ørene er et kapitel for sig selv. Jeg har indtil i år aldrig klippet hårene på ørene. Derfor havde mine spaniels flotte øre: Det har de så ikke mere. For jeg har haft det problem at ørene blev fyldt af store burer. Ikke kun på ydersiden, men over det hele. Ørene stod vandret ud fra hovedet og hundene var stærkt generet af det. Kunne ikke komme igennem krat og rystede på hovedet. Derfor valgte jeg, meget imod min æstetiske sans, at klippe (ligesom man klipper ørene på Welch springer) håret på ørene tidlig September - altså en måneds tid før jagten rigtig tager fat. Det gør jeg aldrig mere. Begge hunde har nu sårdannelser på kanterne og på indersiden af ørene efter hver jagt - og jo længere hen på sæsonen jo værre. De når ikke at hele. Hundene har heldigvis ikke ondt i sårene/ørene, så de er ret ligeglade, men jeg kunne være bekymret for at det bliver kronisk - blodøre, hvis ikke jeg giver dem en pause. det har jeg så selv skylden for :-( Hvis jeg skal have FT igen vil jeg kigge efter forældre med mere pels og så vil jeg prøve at vænne dem til at gå fri ved fod i perioder hvor vi går igennem mere uinteressante dele af såten, samt holde pauser for hundene. Alternativt kunne en standard Spaniel eller en Welch måske komme på tale. De går mere nænsomt og det er der altså også gode sider af. vh PBC

Jeg har set mange markprøver med FT Spaniels og 2 med standard spaniels. Og jeg er enig i at tempoet på FT prøverne er i et helt andet gear. Der er dog også debat i FT kredse om der er blevet for meget fokus på fart og stil sat op imod at sætte fugle og støde dem. Visse FT Spaniels virker på mig som om de bare kører på lidt robotagtigt - altså fuld drøn på, men uden at bruge næsen nok. Andre går måske en smule langsommere eller med knap så smidig ryg og højere hale, men arbejder lidt mere intelligent, bruger vinden lidt mere og søger mere der hvor de med næsen kan konstatere at der er fært. Man kan spørge sig selv om det extremt høje tempo faktisk er nødvendigt. Om ikke det er tidligt nok med det høje tempo når fuglen er fundet og den trykker. Tempoet er naturligvis nødvendigt for at få fuglen op i modsætning til at den løber foran hunden. Nu ved jeg godt at mange vil påstå at det høje tempo bevirker at fuglende trykker i stedet for at løbe, men hvis man ser hvordan en stående hund sætter sine fugle foregår det jo ikke ved at løbe stærkt. De løber stærkt indtil de finder fugl hvorefter de mere langsomt sætter fuglen. Jeg mener at FT Spaniel er en herlig jagtkammerat, men jeg må også indrømme at de løber og smadrer meget terræn for at bringe fugle på vingerne. Og nogen gange tænker jeg: Kunne det ikke gøres med mindre muskelstyrke og mas og lidt mere næsearbejde og intelligens. Sammenligner man Cocker med Springer virker det som om Cocker arbejder mere med næsen og mere intelligent end Springeren. Standard Spaniels kan jeg ikke blive klog på. Jeg har set Welch, Springer og Cocker finde fugle og få dem op med noget mindre anstrengelse end FT'erne. Og direkte sammenlignet virker de mindre voldsomme og de smadrer ikke terrænet som FT gør. Jeg vil måske mere sammenligne dem med en god Retriever til førskudsarbejde. Men det er nu heller ikke nødvendigvis så ringe. Lidt mere afslappet jagt end med FT modellerne. Og hvad er det egentlig vi har så travlt for. Vi kan jo gå frem i det tempo der passer hunden og der hele er måske lidt mere mageligt.... Eller behageligt. Altså vi har jo fri, når vi går på jagt. Der er nogen gange jeg synes der går for meget hundesport i det og ikke jagt. Om vi får 3 fasaner på 2 timer eller 4 er vel ikke så afgørende. En smuk hund som søger passioneret og målrettet, sætter og rejser fugle er afgørend, ikke det tempo de arbejder i. Vh PBC

Hvad med en Bouvier Des Flandres eller Briard? Et par robuste og arbejdsvillige hunde som jeg har indtryk af Deres ejere generelt er glade for. vh PBC

Av for pokker en tanke. Man kan jo ikke afvise at den er rigtig og det er ikke så rart at tænke på. Jeg mener at kunne huske at man tidligere i Schæferhunde klubben - måske kun i Tyskland?, havde en regel om at kun 4 hvalpe kunne stambogsføres fra hvert kuld. Gad vide hvor meget det egentlig betød for racens opbygning dengang. Det der er så ubehageligt er tanken om hvad man gør med de resterende hvalpe. Sælger uden ret til avl eller afliver eller? vh PBC

Det er dem der vil drive det til ekstremerne jeg er bange for. Der er intet galt i at lave FT Spaniels der vil gå i brombær, når det er nødvendigt. Der er heller ikke noget galt i at lave labrador som vil arbejde og arbejde hurtigt. Det er når disse ønsker bliver så altoverskyggende at alt andet (fx hundens sundhed) bliver ligegyldigt at jeg bliver bekymret. Der er heller ikke noget galt i at ønske at lave en Golden med smuk pels, så længe pelsen stadig har de rigtige brugsegenskaber og det ikke laves på bekostning af racens sundhed og temperament. Det er altså der hvor ønsket om at vinde bliver altoverskyggende - og man derfor tilsidesætter normale etiske avlsmæssige principper. vh PBC

Jeg er bange for folk som vil avle hunde, men som i Deres iver efter at nå bestemte mål ødelægger gode sunde, stabile racer. Jeg tror der er flere grupper som er med til at ødelægge racerne: Opdrættere som bare kører derudaf og avler for at tjene penge, fordi det er sjovt, men uden ambition om at avle bedre hunde og ofte uden den mest basale indsigt Hundesportsfolk med meget overudviklet vindermentalitet, som avler hunde. Og det er uanset om sporten at vinde udstillinger, jagtprøver, agility, hyrdeprøver osv. Når vindermentaliteten tager overhånd skyes ingen midler for at vinde. Et par eksempler: FT Spaniels avles hurtigere og hårdere på terrænget end de kan holde til at gå med skader på hale, øre, forben, bryst til følge Labrador avles med mindre fedtlag for at blive endnu hurtigere, med pels som ikke kan klare vandarbejdet på trækjagter Udstillingshunde avles usunde og med lidelser til følge for at gøre dem kraftigere, tyndere, mindre. større osv. Hvad er du bange for? vh PBC

Måske er vi ikke så uenige. jeg ville bare vende den om og sige at jeg synes at brugshundefolk lige bør sikre at hundene de avler er racetypiske også. Om de FT Spaniels der vises i mine link lever op til standarden bliver vist et fortolknings spørgsmål, men du har ret i at som dommerne fortolker standarden pt ville de ikke blive præmieret. Jeg mener så at dommerne er forkert på den. Der er jo rig mulighed for at tolke, så det kommer an på hvad dommeren har på nethinden og det er jo desværre udstillingsmodeller med meget rigelig pels osv. Kigger jeg på Cocker spaniels i 50 og 60 erne som blev højt præmieret ligger de pelsmæssigt tættere på vore FT Cocker mens hovedet var mere som de der udstilles i dag - men alt i alt midt imellem. men det kunne vel egent ligesågodt have gået i retning af det vi kalder FT Cockere i dag, hvis det var blevet styret og bedømt af jægere? vh PBC

Her er et link til den nok mest betydelige opdrætter af FT cockere vi DK. Kønne og typiske hunde efter min mening generelt. http://www.gogetitjagtspaniels.dk og hunde i bevægelse http://jagthunde.tv/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=80&video_id=169&tmpl=component Og lidt om træning http://jagthunde.tv/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=viewvideo&Itemid=80&video_id=169&tmpl=component For mig handler det om at man sætter sundhed, brugsegenskaber og temperament før eksteriør. Og når jeg siger sundhed mener jeg den hele hund. Ikke kun det man kan checke ved dyrlægen, men mere om en hund kan arbejde og har god fysik i en rimelig levetid. Stamina er det begreb som kommer nærmest. Der har været meget fokus på enkeltdele som hofter, albuer og øjne i lang tid uden det har ført til generelt sundere hunde. Racer som kun avles til fx jagt, som fx FT Spaniels, tror jeg generelt er sundere, har højere Stamina end deres udstillingsbrødre. Færre dyrlægebesøg, færre sygedage, flere gode, sunde leveår og højere præstationspotentiale, men jeg skal indrømme at jeg på ingen måde kan dokumentere dette. vh PBC

Der er vel ingen tvivl om at alle udstillingshunde stammer fra brugshunde - for i tidlige tider havde man vist kun brugshunde uanset om det var til jagt, beskyttelse, vagt, hyrde, redning, til at trække gril spidet, rottehunde, trækdyr eller.... fra ca 1900 og op til midten af d1900 tallet tror jeg stadig man betragtede eksteriøret som noget sekundært, men på et tidspunkt kammede det over og eksteriøret blev ikke alene primært, men for nogen udstillere og dermed racer nærmest det eneste vigtige. I anden halvdel af 1900 tallet ødelagde udstillingsfolk mange racer mht. både brugsegenskaber og sundhed. Men da heldigvis ikke alle racer. Eksempler på racer som ikke blev ødelagt er vel i høj grad de kontinentale stående fuglehunde, men også Flatcoated retriever og Cheassy Bay retriever og sikkert mange andre som jeg ikke kender så meget til. vh PBC

du har i høj grad ret i at overvægten på udstillingslabrador gør det endog meget svært at se de reelle forskellige. Og der er faktisk et spørgsmål om ikke ganske mange udstillingslabradors ville blive både mere arbejdsvillige og kunne holde til at arbejde en hel dag hvis de blev motioneret og trænet 15% ned i vægt. Tilbage er se at jagtlabrador er langt mere samarbejdsvillige, har større intencitet og apporteringslyst, hvilket jo gør at man får rigtig meget forærende som jæger, når man køber sådan en. vh PBC

Det er så også en udbredt misforståelse at alle jagt labrador er små lettehunde. Der kar forsåvidt godt være samme størrelse som dem der udstilles. De største er væsentlig større end standarden beskriver. forskellen ligger i brugsegenskaberne som følge af at jagtlabrador avles af hunde som er markprøve præmierede mens udstillingsmodeller avles af hunde som er præmieret på udstilling. Derudover så er hunde som skal bruges til jagt hele dage med mange og vanskelige apporteringer jo nødt til at være i topform uden unødig fedt på kroppen, mens hunde som skal have en chance for at vinde noget på udstilling skal være ca 15% overvægtige. Vh PBC

Labradoren som race er registrerer som en engelsk race hvilket ikke ændre på hvor dens aner stammer fra vh PBC

hvis man går meget langt tilbage blev der grundlagt to racer på Newfoundland. En stor tung hund med lang pels og det blev Newfoundlandshunden og en mindre, lettere og ikke så langpelset hund det blev labradoren. Hvor stor eller lille og hvor let eller tung den skabte Labrador race var på dette tidspunkt ved jeg ikke, men det var denne hund der engang mellem 1800 og 1900 blev ført til England og som bleg grundlaget for de hunde adelen i England udviklede til retrieveren Labrador. I 1903 blev den anderkendt som race. Og min påstand er at den hund man havde fra 1903 og op til 1950 ligner vores moderne jagtlabrador meget mere end de der vinder udstillinger idag. vh PBC

Spaniels bliver vi vist ikke enige om, men det må så være. Vi har nok ret forskellige erfaringer på det område og deraf forskellig opfattelse. Mht. Artiklen siger jeg vist også at det måske ikke er hele sandheden, men jeg opfatter den ikke som farvet. Jeg er overbevidst om at vore dages jagtlabrador ligner labrador, som de så ud de første 30 år racen eksisterede som race, mere end de Labrador, som vinder udstillinger idag og de seneste 30 år. når dette er sagt mener jeg dog at de/vi der avler jagt spaniels og labrador skylder racen at også avle racetypiske hunde og det gør vi ikke godt nok idag. For mange er ikke racetypiske nok. Hvordan vi kommer det til livs ved jeg ikke. Traditionelle udstillinger vil i hvert fald ikke løse det. vh PBC