PBC

Jeg synes nu jeg har talt med rigtig mange der har spaniel af standardtypen, som bruger dem til schweis, agility, jagt, lydighedstræning, jagttræning osv. Aktive folk, som er intereseret i deres hund og arbejder med den, mens en del som har købt FT Spaniels og ikke bruger dem til jagt eller agility, ikke er ret intereseret i hunde, ikke har undersøgt sagen ordentligt, men bare skulle have en køn spaniel som kæledyr. Ikke noget for nogen Spaniel. En Spaniel kræver at der arbejdes med den, hvis den skal være rolig og harmonisk, tror jeg. Kunne du uddybe hvad du mener er farvet. Jeg mener den tager udgangspunkt i fakta. Hvor mener du den drejer fakta. Det må vel være det du mener med farvet. Eller? vh PBC

Det er drøjt at komme af med en hund. Det er nok svært helt at forklare og forstå, men som du skriver, man mangler sin bedste ven. Jeg føler med dig og mindes hunde jeg har haft. Vh PBC

Her er en fin artikkel. Jeg siger ikke at det er den fulde sandhed om emnet, men den er interessant http://www.kennelfuglevig.dk/Wordpress3/wp-content/uploads/2010/12/Gammeldags-Lab.pdf Mht. Den ene og den anden slags Spaniels aktivitetsniveau: Jeg ser også en del FT Spaniel ejere som ikke har styr på deres hunde. Typisk folk som har anskaffet hunden som familiehund uden at bruge den. Jeg har talt med rigtig mange Spanielejere om deres hunde og hvor aktive de er. Både Welch Springere, Engelsk Springer, Cocker, Cocker FT og Engelsk Springer FT og det er disse samtaler jeg har mit indtryk fra. Et par af dem - Tracora som også har skrevet herinde samt ejeren af kennel Red hunter har begge typer. vH PBC

Sjovt du siger det. Jeg troede det var anderledes med Labrador - altså at de deciderede udstillingsmodeller altid var rolige hunde næsten uanset om de bliver stimuleret, arbejdet med osv. Men jeg har præcis det samme indtryk mht. Spaniels i modsætning hvad der er gængs opfattelse, tror jeg faktisk at FT Spaniels er mere rolige i hjemmet end udstillingsmodellerne. Jeg tror udstillingsmodellerne kører mere det samme aktivitetsniveau hele tiden - ude og inde, mens FT modelen er meget tænd/sluk - fuld knald ude (på arbejde) og helt rolig inde (ikke arbejde). Om det skyldes genetik eller ejernes træning er jeg i tvivl om, men genetikken spiller en ikke uvæstlig rolle for tænd/sluk genet, tror jeg. vh PBC

100% enig, det er helt præcist det som er vigtigt. vh PBC

Hvis en hund og en ejer laver noget sammen som begge er glade for og tilfredse med er det ikke spildt. Tværtimod er det lige det det handler om - at leve og leve godt. Jeg tror FT Spaniels er lige lykkelige hos en tolder som bruger den som narkohund (måske lykkeligere for den kan arbejde mere og hele året), som den er hos den passionerede jæger der bruger den til jagt. Hunden ved ikke hvad den er lavet - linjeavlet eller specialavlet til - den vil bare være glad for samarbejde og kanaliserer sine rige evner over på det arbejde den skal gøre og gør bedre end dens ejer kan. Det skaber glæde og godt liv. Der hvor det går galt er hvis der er et "dårligt match". Hvis en hund ikke kan levere det ejeren havde håbet og forventet. Det kan være jægeren, som ikke ved at der er stor forskel på labradors som så køber en decideret udstillingsmodel og derfor ikke kan følge med kammeraterne på træningspladsen og heller ikke kan få hunden til at præsterer godt nok på jagterne. Her opstår ikke samme glæde. Det kan også være en person, der kan lide at gå og hygge sig i haven med hunden vimsende lidt rundt. Han har set at naboen nede af gaden har en Labrador som er rigtig dejlig til dette. Desværre var han ikke opmærksom på at han fik købt en F1 labrador, som farer rundt i haven efter blade eller bruger bunker af energi på destruktive aktiviteter. Nu bliver den uheldige hundeejer så nødt til at træne og lege apportering en times tid dagligt, før han får sin rolige havehund. Ikke sikkert at det er til stor glæde. Så det rigtige match er det vigtigste - ikke om hunden bruges til lige præcis det den er avlet til. Man kan dog sige at hvis den bruges til lige præcis det den er avlet til er det overordentlig sandsynligt at det er "det helt rigtige match". vh PBC

Jeg er sikker på du har ret. Jeg tror forskellen ligger mere i om det man gør betyder noget for en. Når jeg træner apportering med en dummy er jeg naturligvis også glad når min hun bringer den, men når jeg er på jagt og hunden bringer en fasan, som var virkelig svær at finde er jeg lykkelig - og jeg tror hunden meget nemt kan mærke forskellen. Derfor opstår der mere fantastiske situationer når hunden virkelig arbejder og på en eller anden måde bidrager med det den er allerbedst til. Man får fornyet of større respekt for sin hund og det kan den godt fornemme. Jeg antager at konkurencemennesker oplever det samme i agility konkurencer, når ekvipagen virkelig lykkes. Hunden fornemmer helt sikkert at den er en del af noget ekstraordinært. Derfor bliver båndene mellen hund og ejer også ofte endnu tættere når hundene er arbejdshunde. Jeg har haft 4 hunde før jeg begyndte at gå på jagt. Alle 4 har været velopdragne, gode, naturlige og dejlige hunde, men det jeg oplever med mine jagthunde er når andre og højere dimentioner. vh PBC

Helt enig. Der er dog ingen tvivl om at jagterne er højdepunkter i mine hundes liv. Der er ikke noget der kommer op på siden af den rigtige jagt. Jeg tror også hundene oplever jagterne som teamwork udover det sædvanlige. Intenciteten, glæden, stemningen og samværet er udover det sædvanlige. En træningstur ud til åen med vandapportering er også en pragtfuld oplevelse på en flot dag med fint vejr, men på niveau med jagt er det ikke for hundene og heller ikke for mig. Jeg tror sportsfolk kan forstå forskellen ved at sammenligne træning med den rigtige kamp. Ikke at jagt er kamp, men det er "the real thing". vh PBC

det plan debater jeg ikke på, så slut herfra. vh PBC

Du overfortolker det jeg siger. Jeg går udfra at ejeren af hunden kalder på den og jeg hjælper ved at skælde hunden ud hvis den ikke vender om. Nu er der ikke noget unaturligt i at en førehund forsvarer sine tæver og skræmmer andre hanhunde væk. Det er jo ikke sådan at jeg banker dem eller sparker. Jeg truer dem væk og siger "kan du komme væk - det her er mine tæver". Hvis en libentiner hanhund ikke kan tåle det vil han jo vende om bare jeg går lidt frem mod ham og så bliver der jo ikke nogen stor balade. Jeg mener faktisk at jeg hjælper både hund og især hundeejeren ved at agere på denne måde. Hunden lærer at der er grænser og at der er andre der bestemmer og ejeren får hjælp til at lære hunden at komme når der kaldes. vh PBC

Jeg bruger mine FT Spaniels til jagt. Ca 30 dage hver år og så er der naturligvis masser af træning resten af året. Og der er for mig ingen tvivl om at de lever fuldtUd, når de er på jagt. Bedre kan livet ikke være. Jeg har også avlet hvalpe og jeg sælger fortrinsvis til jægere, men er der en aktiv familie som vil have en hund til agility, narkoarbejde, redningshund eller andet arbejde, kan de godt købe en hvalp. Jeg kan godt se at også en FT Spaniel kan få et godt liv uden at gå på jagt, men den skal bruges og den skal arbejde. Og i sidste ende handler det om at de hvalpe jeg sælger får et godt liv. Jeg kan godt følge min avl alligevel. Dels inviterer jeg til hvalpetræf når hvalpene er et år og dels har jeg inviteret hunden og den ejer på jagt når de er 2-3 år. Det er desværre sådan at det ofte er arbejdslinjerne som avler de bedste hunde. Også selvom de faktisk ikke skal bruges til arbejde. De er sundere, de er mere samarbejdsvillige, de er mere stabile i temperamentet. Mange, mange gode racer er blevet ødelagt af udstillings folk som "koste hvad det vil" vil lave den flotteste hund efter nogle begreber som desværre ikke tager hensyn til sundhed og temperament. Jeg er med andre ord ikke bange for at folk, som vil eje en arbejdshund og arbejde med den, køber jagthunde - herunder Spaniels. Jeg er hunderæd for at udstillingsfolk får fat i racen og begynder at lave en lettere og smartere Spaniel. vh PBC

Som førehund skal jeg nok klare de hanhunde som måtte komme for tæt på. Det skal man jo sådan set kunne næsten uanset hvor man går med sine løbske tæver. vh PBC

Jeg er ikke sikker, måske nogen VED mere

Det er jo i hvert fald kendt at forskellige hanhunde kan være far til hvalpe i samme kuld hvis tæven er parret af flere hanhunde. Hvornår en hvalps alder tæller fra præcist ved jeg ikke, men skulle der være et par dages mellemrum mellem befrugtning tror jeg ikke det vil betyde noget. I extreme tilfælde kan der måske være op til en uges forskel og så er det nok til at se for experter. vh PBC

Jeg ville lufte mine løbske tæver som jeg plejer - dog nok holde dem i line fra 8-15 dagen af løbetiden. Om nogen bliver stiktosset må det blive Deres problem. Også i hundeskove skal folk have fuld kontrol over løse hunde. vh PBC

Jeg kender ikke trådstarter fra tidligere, så jeg forholder mig blot til denne ene tråd. Jeg ved ikke om der kan være tilfælde hvor en tæve som ellers er sund og rask ikke er klar til at blive drægtig i sin 3. løbetid. Hvis den er meget umoden efter 3 løbetid ville jeg måske afstå fra at avle overhovedet. Når jeg siger at man kan tage 2 kuld i rap, mener jeg med ca et års mellemrum. Det kommer naturligvis også an på hvor godt man kender sin tæve / tævelinje og hvorfor man ønsker at avle, men jeg kan ikke se at det kan være overbelastende for en ellers sund og rask tæve. Er den meget medtaget efter første kuld, bør man slet ikke avle mere på den tæve. Efter min mening er første og vigtigste selektion af avlshundes deres evne til at reproducere / avle. Altså, at de kan avle uden hjælp (både med parring, fødsel og pasning af hvalpe) og at de restituerer hurtigt efter. Tæver (og for den sags skyld racer) som ikke lever op til dette bør ikke avle. Vi ønsker sunde hunde. Når det er sagt er det naturligvis en meget god ide at vente med at bruge tæven i avlen igen til man ser "det mere færdige resultat", hvis man overhovedet er i tvivl om kvaliteten af det hun leverer. vh PBC

Jeg tror nu ikke det er en joke. Og man kan måske godt oplyse på en venlig måde at det ikke "regnes for" at være ok at starte avl i første løbetid og så parre hver gang derefter. det er jo ikke sikkert at det er penge der driver værket, måske er spørger bare en person som kan lide at passe hunde og hvalpe. Mange, som ikke lige har læst på lektien, vil måske mene at en tæve er klar til at blive drægtig (og drægtig igen) når den kommer i løbetid. Hvorfor skulle den ellers komme i løbetid? At det så fungerer lidt anderledes ifølge "vores etiske regler" er vel ikke allemandsviden. Og der er jo heller ikke noget ulovligt i det? Personligt mener jeg ikke en tæve er er klar til det første kuld før tævens 3. løbetid. Så er den ordentlig voksen og så er det tiden. Så kan man godt tage 2 kuld i træk hvorefter man giver en pause på mindst et år - og sidste kuld vil afh. af hundens helbred typisk skulle tages i hundens 7'ene leveår. Men her er hundens almentilstand vigtigere end alder. Der er jo så også forskel på om en tæve har født uden problemer og måske kun har haft 3-5 hvalpe eller om det har været komplicerede fødsler - og om den har fået 8-12 hvalpe hver gang. vh PBC

Aldrig at tage mere end 1 kilo på om ugen for så stor en race lyder i mine øre forkert (som gennemsnit er det ok). Mine FT Spaniels (slutvægt 15-20 kg) tager ca 6 kg på over 9 uger i den periode den vokser mest - altså 666 g / uge og da det ikke er helt jævnt er det over 1 kg i visse uger. Derfor vil være der være uger mellem 2 mdr. og op til 6-7 mdr. hvor en Hovawart (og andre hunde i samme størrelse) vil tage mere end 1 kg på om ugen, hvis den skal holdes i bare nogenlunde huld. Herefter flader det ud. Også mht. motion er det du taler på in underkanten. Man skal ikke cykle eller løbe med hvalpe og unghunde, men gerne lege og gerne gå ture hvor hvalpen/unghunden selv bestemmer tempoet. 1-2 timers motion dagligt er ikke meget for en hund på ½-1 år. Jeg vil tro at din hund vil tage ca 15% mere på inden den fylder 2 år. Jeg fodrer på den måde at jeg giver den mængde jeg forventer hunden spiser. Spiser den ikke op i løbet af fx 5 minutter, bliver maden fjernet og den får 20% mindre næste gang. Sådan fortsætter jeg indtil den spiser op. Hvis hunden vender tilbage til skålen for at se om der er mere gentagne gange øger jeg mængden indtil den ikke gør det mere. Når hunden spiser op hver gang med det samme regulerer jeg kun fodermængden hvis den bliver for tyk (jeg vejer mine hunde hver måned). Jeg er nemlig ikke god til at se tidligt nok om de bliver for tykke. Og hundene må være i perfekt huld for at præstere det optimale på jagter. Bliver de for tykke sætter jeg fodermængden ned - eller hvis de virker sultne bruger et foder med mindre fedt. fx 13% i stedet for 18%. (Til ældre hunde 7-8% og i den hårdeste del af jagt-tiden måske 23%, men det er en anden snak). vh PBC

Det er simpelthen forkert. Det er et skråplan hvis man tror man får en hund der ikke trækker eller er mere rolig ved at motionere multi meget. En FT Spaniel fx. Kan være komplet udmattet efter en lang jagtdag hvor den har løbet fx. 40-60 km og alligevel trække konstant i linen hvis den har den vane - ikke har lært at lade være. Der er altid noget længere fremme som må undersøges. hunde skal aktiveres og motioneres passende og så skal de lære at forholde sig i ro og gå pænt og ikke fare omkring som skudt ud af en kanon hver gang der byder sig en lejlighed. Det er ikke lige let med alle hunde, men at forsøge at motionere dem så meget at de er rolige er ikke at anbefale. vh PBC

Jeg træner ikke at gå pænt i snor..... Jeg træner "følg mig" i snor og uden. Altså snor på hunden og uanset hvor jeg går hen lokkes hunden med mig. Går den i een retning går jeg i en anden og den belønnes så når den følger mig. Sporten bliver så for hvalpen, at den hele tiden skal holde øje med mig, så jeg ikke får chancen for at skifte retning uden at den ser det. Det er sjovt nok langt lettere uden line end med. Der sker det, at når linen kommer på, flyttes ansvaret gennem linen op til føreren på en eller anden finurlig vis, hvis man ikke passer meget på. Jeg har også praktiseret dette på voksne hunde som vil trække i linen. Samme øjeblik som hunden ved hvilken vej vi skal vil den først frem og det er dette man skal have brudt. Det kan tage en uge - eller ½ år men hunde kan lære at følge deres ejer. Men det kan jo ikke nytte at man vil gå med 4 hunde og i en bestemt retning, mens hvalpen skal lære det. Det forstår jeg slet ikke at du gør hvis du vil lære hunden at have mere kontakt til dig og fokus på at være sammen med dig. Jeg har i perioder med 2 voksne hunde og en hvalp altid trænet hvalpen 80% af tiden uden de andre er med. Kun til bestemte øvelser - fx at blive sidende mens andre hunde apporterer er det fordelagtigt at have 2 hunde samtidigt og først når indkald, sit og følg mig er på plads. "Følg mig" er den absolut vigtigste øvelse en Spaniel kan og skal lære og jeg tror også andre racer med stor fordel kan lære dette. Jeg har aldrig rigtig forstået at man trænet lineføring og "på plads" på hvalpe kurser. det kan fint vente til unghunde stadiet. vh PBC

Nu skal man jo også skelne mellem om ejeren er renlig - eller hunden. Jeg mener en hvalp er renlig når den gør opmærksom på at den gerne vil ud fordi den skal besørge. Og at hvis man lige ser det med det samme kan holde sig en 5-10 minutter. Så skulle den opmærksomme hvalpe ejer helt kunne undgå uheld og hunden er renlig. Jeg tror der er stor forskel på hvornår en hval kan holde på vandet længe nok - og indtil den kan det er det jo ejren der skal være renlig - lukke hvalpen ud, når den har leget, har spist, har sovet og når den går søgende rundt. hvis man er på dupperne kan 90% af uheldene undgås. Mine hvalpe har typisk været helt renlige i 4 måneders alderen. Min kone har dog holdt dem renlige fra 8-ugers alderen. hun er meget renlig. vh PBC

Jeg har brugt den samme dyrlæge i de seneste 15 år. er her ikke været brug for specialister, men en enkelt gang har jeg besøgt en anden dyrlæge for at få en "second opinion". Det var vedr en knude på inderlåret af min hvalp på 7 måneder. Min egen dyrlæge slog det hen, men det viste sig at det var ondartet cancer og vi måtte af med aflive hunden. Jeg har efterfølgende gjort min dyrlæge opmærksom på at jeg ikke var tilfreds med den behandling han gav første gang, men jeg bruger ham stadig. Vigtigt for mig er at jeg er på er at jeg er på bølgelængde med min dyrlæge. Altså mht. hvad der skal behandles og hvad der ikke skal - og også når vi når til evt. aflivning. Jeg vil ikke diskutere med en dyrlæge, som med djævelens vold og mangt vil forlænge livet på fx en 10 år gammel, halvdøv og halvblind tæve, som har fået en livmoderbetændelse. I min bog lader jeg sådan en hund aflive. Visse dyrlæger ville operere sådan en hund og sige: "Den kan godt få flere gode år, når den er kommet sig" - og det er helt ok for nogen hunde og nogen hundeejere. Min vurdering er at mine hunde er bedre tjent med at blive aflivet og jeg har brug for aktive hunde til jagt. Ikke noget jeg vil diskutere med min dyrlæge i sådan en situation. Jeg mener min dyrlæges priser er nogenlunde midt i feltet. Jeg har checket det et par gange og også ladet ham vide at jeg har checket det. Jeg får lidt rabat engang imellem, så jeg mener det er ok. Jeg har jo så også 2 hunde - sommetider 3 og har haft 3 kuld hvalpe. Dyrlægerne skal naturligvis have en vished om at vi hundeejere holder øje med priserne. vh PBC

Sjovt at læse det som skrives om Spaniels. At de er vimse og altid i aktion. Jeg har 2 - og når de er inde ligger de 95% af tiden og sover - helst der hvor jeg er. Det er rigtigt, at når der sker noget er de meget vimse og tilstede. Hvis jeg knipser betyder det at der skal ske noget og de er oppe på dubberne på nul komma fem, men når der er "overstået" er de mindre end 30 sekunder om at finde tilbage til et sovested og snorke videre. Hvis man nu antager at 80% af det hunde gør er ret ens fordi det er samme art. 10% er racespecifikt og 10% er helt individuelt, så er det altså de 10% racespecifikke adfærdsmønstre vi holder så meget af at snakke om og som vi formentlig i rig mål blander med de individuelle adfærdsmønstre og de artsspecifikke adfærdsmønstre. Det kunne være en interessant øvelse at lave en "blindsmagning" af hunderacer. Tag en typisk Spaniel, en typisk Labrador og en typisk Border Collie. Put dem ind i præcis samme ydre. Jeg vil tro at de fleste "hunde-interesserede" Folk herinde) hvis de får en time med hver af dem ville kunne identificere hver race. Der vil formentlig også kunne findes 3 racer, hvor meget få af os vil kunne identificere racerne. Jeg tror ikke jeg ville kunne skille en Berner fra en Broholmer og en Bull Mastiff. Men det kommer jo meget an på hvilke racer man kender særlig godt også. Indenfor jagthunderacerne er der jo meget store forskelle på hvad hundene er avlet til gennem generationer, så det er let at skelne mellem typerne: Stødende, stående, støvere og apportører osv. Det er let at se forskel på disse forskellige typers adfærd i 6 måneders alderen, hvis eller den er naturlig (ikke kontrolleret). vh Jagt57

JAGTHUNDERACER I DANMARK En underholdende film med 20 racer, Gode råg til valg af jagthund og hunde på jagt. Således står der på DVD'en - og det passer ganske godt. Først og fremmest vil jeg sige GUNDOG MEDIA tak for en vellavet, ærlig og balanceret film. Det er en fornøjelse, når man fornemmer at producenten virkelig har gjort sig anstrengelse for ikke bare at plabre de sædvanlige floskler af sig, men også tilfører lidt krittiske spørgsmål og vinkler. Der er en flot introduktion til hvilke egenskaber der er arvelige og hvad der er tillært - altså hvad hvalpekøberen kan forvente er i hunden fra start og hvad man uanset hvad sælger bedyrer, selv må udvikle fordi de kun ligger potentielt er i hvalpen. Nye hvalpekøbere kan med fordel se det afsnit 4 gange. Herefter er filmen opdelt i 4 hovedafsnit: Kontinentale stående racer Engelske stående racer Retrievere Jagt Spaniels Hver afsnit starter med generelle kommentarer og introduktion til jagthundetypen, hvordan og til hvad de bruges efterfulgt af en præsentation af de enkelte racer i rækkefølge efter hvor udbredte de er så vidt jeg kan bedømme. Det er en underholdende og meget oplysende DVD. Her kommer det fuldstændig til sin ret hvad en film kan, som en bog ikke kan. Man skal ikke have stort kendskab til hunde for tydeligt at kunne se forskel på hvordan en Kleiner Munsterlænder bevæger sig og arbejder sammenlignet men en Drente. Kropssproget, tempoet og intencitet siger meget om en hunds temperament som jagthund også. Der er flotte sekvenser med fejende flotte markafsøgninger, vand apporteringer, arbejde under bøssen, eftersøgninger osv. Selvfølgelig afhængig af hvilke racer der præsenteres. Under gennengangen bruges naturligvis meget tid på at fremhæve racens positive egenskaber, arbejdsområder og naturlige anlæg. Der bruges dog også lidt tid på at tale om hvor eventuelle udfordringer kan ligge. Fx. nævnes at Engelske stående hunde ikke kan forventes at være født med stor apporteringslyst, at de kontinentale stående hunde kræver rigtig meget arbejde, hvis potentialet skal udnyttes og at Spaniels kan være en udfordring pga. den altoverskyggende jagtlyst. Super at filmen tager stilling. Om det alt sammen er fuldstændig rigtig kan jeg ikke bedømme. Dertil er mit kendskab til de enkelte racer for begrænset. Dog, for Spaniels, som jeg kender bedst mener jeg der rammes spot on. Der gøres ikke meget ud af hundene som familiehunde, hvilket jeg synes er en mangel. Næsten alle jagthunde bruges i dagligdagen som familiehunden, så jeg mener at netop dette må være helt væsentligt i en film som også handler om valget af jagthund. Imidlertid tror jeg at netop det at det er en film betyder at mange til en vis grad kan afkode temperementet udfra billeder, bevægelser, bevægelsesmønster. Hvor tålmodige eller utålmådige de enkelte racer virker. Men måske det snyder lidt? En Pointer fx. som er formel 1 på marken med fuld damp og stor energiudladning er, hvis jeg har forstået det rigtigt, meget rolig når den ikke er på jagt, mens en Irsk Setter formentlig er mere livlig i hjemmet. Det kan man ikke se på filmen. Det nævnes sporadisk for nogen racer, men burde være en struktureret gennemgang for alle racer. Det er altså vigtigt for valget. Helt overordnet er det en flot film med flotte hunde på arbejde. Hunde som bruges til jagt understøttet af behagelige og gode saglige informationer, gode interviews og herlig musik. Man er godt underhold både første, anden og tredje gang man ser filmen og ser man den sammen med andre ligesindede er der også rigtig meget at tale om. Køb den og se den. God fornøjelse. vh PBC

Et herligt spørgsmål. For mig er det sådan at når jeg vælger en hunderace er problemet at jeg vælger alle de andre skønne racer fra- jeg har FT Springer Spaniel og en prioriteret liste ser således ud: Langhåret hønsehund Drente Kleiner Münsterlænder Labrador Vizsla GDH skulle jeg ikke tage hensyn til brugsegenskaber Gordon Setter - skøn jagthund men ikke til den slags jagt jeg dyrker vh PBC