PBC

Det tror jeg ikke TS vil være enig med dig i.

Nu behøver det måske ikke være et enten eller. Man kan måske godt rokke lidt ved folks "luftkasteller" som du kalder det uden at skyde dem helt fra sig. Men alene at kalde det luftkasteller (hvis du mener det er det i den konkrete situation?) indikerer jo ganske meget i sig selv. Fuldstændig urealistisk, ude af enhver fornuftig sammenhæng og realitetssans. Det står jo så i kontrast til at jeg (og andre) faktisk mener det lade sig gøre og gå godt, hvis TS indretter sig på en række vilkår - og i kontrast til at flere af os, nok ville være blevet frarådet at anskaffe den race vi gjorde første gang og at det alligevel udviklede sig ganske fornuftigt.

Altså jeg har jo selv svaret på TS's spørgsmål tidligt i tråden, så nej jeg mener ikke man skal sige "Go for it", hvis man ikke mener det. jeg siger at det måske var TS's forventning og at man derfor måske skal være lidt diplomatisk. Og i hvert fald ikke have mistillid til en spørger.

Muligvis. Jeg giver blot min vurdering af hvad der sker. Folk der giver råd (som jeg selv) må så også erkende at det bare er råd - og at ikke alle mener det er fantastiske råd og at det dog trods alt er TS som beslutter hvilke råd han synes er gode og vil følge.

Som Museklik vistnok skriver et sted, tror man som ny, at man kommer ind blandt venlige hunde-venner-venner, som vil være positive overfor at man påtænker at få en hund. Man tænker at man bliver budt velkommen i klubben og anbefalet at gå videre med projektet, med lidt hjælp og vejledning. Gode råd om hvordan man kommer videre med det man gerne vil og måske et hint eller to om hvad man også skal være opmærksom på. men alt i alt positivt, supporterende og ja, gå videre med dit strålende projekt! Mange bliver nok lidt overraskede over alle de forbehold - og meget forskellige opfattelser, som ofte peger i forskellige retninger, der er. Det tror jeg så egentlig er ok. Når overraskelsen er sunket, kommer så næste fase, hvor man, hvis ikke man tager alle gode råd for den "endelige sandhed" og lægger sig flat på maven, bliver betragtet med mistro. Vil man mon overhovedet være god ved hunden og vil kunne magte opgaven? Har man gjort sig klart at der med en hund følger: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 . . . .xx opgaver og bekymringer. Jeg kan måske godt forstå at nogen trækker følehornene til sig og dasker videre, lidt medtagne og ret skuffede.

man må godt være OT når TS har forladt tråden:mrgreen:

Stort set alle DJR hunde er avlet helt primært med jagt for øje, men der er jo også nogen der bare bruger DJR fordi den overhovedet ingen krav stiller til hverken sundhed eller præmieringer. Tror ikke der findes en hel eksakt og holdbar måde at afgøre på om en hund er F1 (er alle FTCH er er det jo nemt nok, men ellers), for selvom de seneste generationer ikke har mange FTCH'er eller DK FTCH'er kan hundene jo godt være præmieret på markprøver. Det vil man så måske kunne se på DJR's hundeportal. Men det snyder meget fordi der er to stambøger. En hund som Hillus Powel står på DJR's hvalpeliste som far til flere kuld men uden titler (den er DK FTCH) fordi den er med DKK stambog og det er der dens resultater er stambogsført - og så er det jo rigtig svært. Prøv at se hvalpe listen: http://www.jagthund.dk/hvalpelister/ Så prøv at google Hillus Powel - den er på kennel Batmoor og er højt præmieret. Man skal dælme være godt inde i det for at købe F1 Labrador Jeg arbejder på sagen fordi jeg muligvis vil prøve sådan en model næste gang. Nogen gange siger navnet en masse. hedder forældrene fx Batmoors xx eller Rosefields XX eller Beechbrooks xx - ja så er det sandsynligvis fine F1 linjer. Hvad hedder din hunds forældre - altså kennel-navnet?

Hvis forældrene i 3 generationer indeholder markprøvede og præmierede (nemt at se hvis de er FTCH - sværere hvis de blot er præmierede) hunde især fra "de brittiske øer" vil jeg kalde det en F1 Labrador. Skulle der være en enkelt som er DK FTCH ødelægger det ikke billedet for mig - da den så også oftest vil være et avlsresultat af F1 linjer. Er de em DKK stambog eller DJR ?

Hun er nok ikke ren F1, for så burde du ikke være i tvivl når man kigger på stamtavlen. Med super tænd/sluk mener Markprøvefolk vistnok mere end at hunden slapper af inde og er meget på ude. Man går mere efter hunde som kan tænde og slukke også derude. På en jagt fx skal hunden kunne slappe af når der ikke sker noget - og tænde øjeblikkelig, hvis man har brug for det. En stor del af tanken og meningen bag tænd/sluk er, at hvis en hund skal kunne klare opgaverne over en hel jagtdag, skal den kunne slappe af indimellem. Hunde som står højt i tænding/drive og ikke slapper af, men befinder sig "klar" eller "allert" eller stresset hele tiden, vil ofte ikke kunne arbejde effektivt efter få timer - faktisk ikke engang selvom de kun har apporteret fx 10 fasaner. Stresniveauet gør at hundene især mentalt brænder ud for tidligt. Herefter render den nok ud hvor fasanen bør være, men det kniber med at koncentrere sig tilstrækkeligt om at søge effektivt, vedvarende og fokuseret. Maggie, min FT har netop en udfordring med at kunne slappe af når vi er til træning, på jagt osv. men herhjemme og inde er hun fuldstændig rolig og på den måde har hun et særdeles veludviklet tænd/sluk gen, men altså ikke så det rækker ind i en arbejdsdag - endnu da Det er derfor det er helt forkert når nogen forsøger at sige at FT hunde er vilde og voldsomme og render på væggene. Og netop derfor er rigtige FT eller F1 Labradorer helt fantastiske familie hunde såvel som arbejdeshunde. Og derfor anbefaler jeg altid labradorer og golden af arbejdslinjer.

det sikreste er slet ikke at anskaffe sig en hund. Anskaffer man sig alligevel en hund skal det være en beslutning som man har hjertet med i og også fornuften. Er det kun det ene eller kun det andet er der nok stor risiko for at det ender galt. Jeg kunne aldrig drømme om at foreslå at vælge hunderace kun med fornuften, men hvis det er et fornuftigt menneske, kunne jeg godt foreslå primært at vælge hund med hjertet:blink:

Jeg synes bare, at man som udgangspunkt skal tage at TS fornuftig, velbegavet, ansvarlig, en man kan have tillid til og at dette netop styrkes af at han søger råd og input. Som sagt er dette forum ikke visitation til nye hundeejere, men folk bestemmer selvfølgelig selv hvordan de vil møde nye mennesker. Jeg reflekterer bare over hvad det så fører til og om det er ønskeligt. Alle hunde er helt specielle og unikke og kræver tilpasning og at man tager deres behov alvorligt. Tager man en race ind som ikke, som udgangspunkt, er det perfekte match, må man jo være indstillet på at være flexibel og arbejde med sagen. Hvis man tager en race som, på papiret er et godt match, er der jo en risiko for at man bliver skuffet, fordi den måske ikke er det alligevel og man var ikke indstillet på at tilpasse sig hunden. TS forsøger at forberede sig og få input. Det får han også, men samtidig føler han nok ikke han får dialog i øjenhøjde og at man har lidt mistillid til om han faktisk kan og vil gøre der der skal til - og så synes jeg faktisk også at man ofte overdriver visse aspekter. Overdriver behov for aktivering, overdriver hvor vanskelig det er at lære en hund ikke at gø af alting. Overdriver at man skal bære en fuldvoksen 35 kg Schæfer op og ned af trappen hele livet og at Schæfer er næsten umulig at socialisere med andre hunde og mennesker. Men der er bestemt også gode og konstruktive indlæg indimellem. Shii's fx var super godt og flere andre også.

Jeg evaluerer blot på hvorfor en und mand som åbenlyst søger mere viden og input til at han måske gerne vil have en Schæfer og spørger herinde, forlader debatten med en lidt "ærgerlig følelse" af at være blevet misforstået eller oplever mistillid til at han kan og vil tage imod viden og konstruktive forslag. Jo vi kan jo sige at fejlen er på hans side. Ikke åben nok, ikke har tilstrækkelig selvindsigt, ikke forstår hvad der siges, mistolker gode råd osv. Ikke lægger sig flads på maven og siger tak for de uvurderlige guldkorn..... Hmmmmm

Jeg tror at rigtig mange, der rammer dette forum, føler at man er meget forbeholdne herinde. Mange er (med rette) obs på at hunde ikke skal ud i hjem, hvor de ikke får det godt. Ende hos ejere, som ikke kan og vil give den det liv de fortjener. Det får desværre effekt overfor folk som dog har sat sig lidt ind i sagerne og har lidt erfaringer med hunde og som søger mere info herinde. De føler måske at de bliver behandlet som "no-vicer" og værre endnu, hvis de ikke lige falder på maven for de gode råd der gives, fornemmer man også at der er mistillid - man tror ikke på at TS kan og vil gøre sit bedste. Når man så uforvarende kommer til at nævne CM (uforvarende fordi man ikke ved at han og hans metoder hades herinde) er man jo i hvert fald tydeligvis helt og aldeles galt afmarcheret. Min personlige opfattelse er stadig, at TS skal undersøge til bunds om han kan finde en god Schæfer tæve af de rette linjer, som kan få et godt liv sammen med ham - og at hvis folk vil hjælpe ham og hunden, kunne de hjælpe ham til at forstå den samlede opgave (uden at overdrive og antyde at det kræver 3 timers daglig aktivering) og hvor man kan søge mere kvalificeret rådgivning om Schæfere, så ville TS aldrig være gået i "sort".

Jeg synes det virker som TS er træt af at blive talt lidt ned til samt at folk er meget forbeholdne (ikke har tillid til at han kan og vil gøre sit bedste) og derfor reagerer lidt negativt.

Jeg kender jo mange unge mennesker, som skal have deres første hund. Især jægere. Jeg siger ikke det går let, men det er faktisk oftest de der er lidt bekymrede og søger råd, der klarer det bedst. Der hvor det går galt, er ofte voksne mænd og familiefædre, som kan huske man havde hund derhjemme. Ikke noget problem. Den skal bare lære at tisse ude og opføre sig ordentlig. Og når den så får alderen, skal den lige lære at apportere! Resten af tiden turer den rundt sammen med 2 vilde unger og lærer at gå på jagt for sig selv på gåturene i hundeskove eller andre arealer, hvor hunden løber løs. Det går galt og hunden betaler prisen til sidst ved at blive omplaceret eller aflivet.

Måske, men alene det at TS har sine overvejelser og søger råd her og andre steder, taler for at han er rimelig seriøs. Herinde bliver man nemt behandlet, som om man ikke forstår ret meget - og det er måske lidt ærgerligt, når man bare spørger om lidt gode råd og hjælp.

Når man sådan læser hele turen igennem og tager de "forebeholdende indlæg", skulle man egentlig ikke tro at man kan holde Schæfer andre steder end på en gård med god afstand til naboer og ingen andre hunde i nærheden. At de lykkedes for mange, at have den i rækkehuse og endda i lejligheder og faktisk få noget godt ud af det, er nærmest imod naturen!:blink: Dette indlæg skal naturligvis ikke tages alt for bogstaveligt, men jeg synes tendensen med at advare og fraråde nogen gange tager lidt overhånd. Det er godt at få udfordringerne frem i lyset, men det er op til TS om han mener han kan håndtere de udfordringer som det givet vil afstedkomme, at have en Schæfer. Det er jo heller ikke alle mennesker, der går efter de letteste løsninger. Nogen gange har vi en ambition om at ville et eller andet og er også villige til at yde det der skal til. Her er TS altså hooked på en Schæfer! Det er jo ikke visitation til en hund vi bliver bed om at give Mht. aktivitetsniveau tror jeg simplethen ikke rigtig på at en velvalgt Schæfer, (valgt efter ikke at have virkelig meget drift) kræver mere end FT Spaniels, som jeg selv har. Vi havde for nogen tid siden en debat om hvor meget aktivering visse hyrdehunde racer behøver (det var da der var en som ønskede sig en Finsk Laphund tror jeg) og nogen forsøgte at overbevise mig om, at hyrdehunde kræver langt mere end FT Spaniels. Jeg har siden talt med flere hyrdehundeejere og får faktisk det indtryk, at de ligner FT Spaniels en hel del på dette punkt. Du kan give dem al den aktivering du ønsker og de er bestemt med på det hele, men du kan også klare dig med langt mindre i perioder, hvis hundene er veltilpassede og lever i et ikke stresset miljø. Jeg er ude med hundene 3-4 gange om dagen, hvor de trænes sporadisk og løber løs - samlet mindre end en time. Jeg er så hjemme og hundene ligger hos mig på kontoret eller i stuen 90% af resten af dagen afbrudt af små lufteture i haven - og ud med skrald og lignende. Derudover 1-2 gange rigtig træning på hold om ugen og i jagttiden ingen træning men 1-2 jagter om ugen. Og de virker altså virkelig veltilpassede og passende aktiverede. Jeg tror en nogenlunde normal Schæfer vil kunne klare sig med det samme. Min kone og jeg fik vores første Riesenschnauzer da jeg var 21 og jeg tør slet ikke tænke på hvad i ville have sagt herinde, hvis jeg havde spurgt om det var en god ide, men det gik nu fint nok med den alligevel

tror faktisk @Ninkamus har lavet et indlæg tidligere. Noget med at bide i haser

Super godt indlæg Shii - grundigt, velovervejer og med rigtig mange gode og rigtige betragtninger. Tilbage står, at selvom schæferen måske ikke er det perfekte match, er det jo tilsyneladende den TS har forelsket sig i, så man må forholde sig til om det kan fungere med en velvalgt (og det er svært) schæfer eller om man skal opgive og sige at det vil aldrig virke. Jeg valgte ikke min kone fordi hun var det perfekte match, men fordi jeg blev forelsket - og det er 35 år siden - ikke alt har været perfekt, men det går alligevel. Jeg valgte den hunderace jeg har, som et kompromis mellem hvad jeg helst ville (ruhåret hønsehund) og hvad mene børn og kone ville - og det går også fint. Stor glæde, stor fornøjelse og stor succes. Jeg tror med andre ord bare TS skal gøre sig klart at Schæfer ikke er et perfekt match, men kræver mere tilpasning, arbejde og justering af forventlinger. En god Golden ville være lettere. Meget lettere. Især hvis man vælger gode arbejdslinjer :-)Ikke en stor, tung, sløv udstillingsmodel. Måske fås der udstillingsmodeller som er gode nok (temperament), jeg har bare aldrig set en

Det er jeg enig i. 5-10 minutters daglig træning, som sikrer at hunden bliver ved med at samarbejde og forstå at ejeren sætter dagsordenen suppleret med 1-2 gange ugentlig målrettet og krævende (ikke mindst i hoved og næse) træning (efterhånden som hunden er klar til det) vil være godt - i hvert fald så længe hunden nyder det. Visse hunde siger jo selv fra på et tidspunkt, når der er ovre deres bedste alder, andre nyder aktiviteten helt op i alderdommen. Også Schæfere er forskellige Hunden/hvalpen skal også lære at der skal være ro, når man er inde og at man ikke skal gø af alt hvad der rører sig - og at man skal holde op at gø på kommando. der er mange ting den skal lære. Noget jeg ville undgå at lære den er at være vild i hovedet. Voldsomme lege og slåskampe ville jeg prøve at undgå eller holde på et så rimeligt (lavt) niveau som muligt. Her bliver jeg så måske uenig med en del, men det er nu alligevel det råd jeg ville give. Jo lettere den er at hidse op, jo mindre ville jeg gøre det. Hellere noget med søg og koncentration.

Det burde være rigeligt for enhver hund

Rigtig træning, håndtering osv. er vigtigt - ikke nødvendigvis meget og meget intensivt. Men gode rolige opgaver blandet med livsudfoldelse og hygge. jeg menr meget let man kan lave en overgearet hund hvis man arbejder intensivt og forkert med den. Trapperne bekymrer mig nok mindre end de fleste. Dels kan man flytte, dels kan man bære, styre og hjælpe og dels kan en god Schæfer altså godt tåle at hoppe og springe og lege og også lære at gå pænt på trapper. Den må ikke springe - især ikke nedad trappen, men det er vel gået op for TS nu

øhhhh....... Jeg skriver at under visse omstændigheder: - træning og passende aktivering - kan bære hunden op og ned af trapperne - eller i hvert fald have et håndtag i ryggen så man kan styre tempo og belastning - finder den helt rigtige hvalp efter grundig, grundig, grundig, grundig research, skal man følge sit hjerte og købe en schæfer hvis det er det man vil. man kan jo også evt flytte, hvis det viser sig nødvendigt. En god schæfer tæve, som er håndteret rigtigt fra starten, med passende ro, træning, aktivering, socialisering og håndtering kan man sagtens have på 3. sal. det er i virkeligheden helt op til om hvalpen er rigtigt valgt og ejeren forstår og håndterer opgaven rigtigt. Alene det at TS søger info og er åben overfor råd, mener jeg, som udgangspunkt trækker i den rigtige retning. Det ville måske være lettere med en kongepudel eller en dalmantiner, tror jeg men hvis det er Schæfer man er forelsket i nytter det jo ikke noget.

Hvis du med det mener at nogen siger "go for it" mens andre siger at det er et dårligt match, ja så er vi enige.....

Riesenschnauzere som jeg jo har haft et par stykke af var faktisk netop opdrættet til at drive med kvæget. det skal være stærke, hårdføre og modige hunde og de må ikke være højere end at de let kan gå i haserne på kvæget og alligevel under sparkene bagud. Jeg har egentlig lidt svært ved at se Welsh corgi som robust kvægdriverhund. troede egentlig mere den brugtes til at får, geder og andre lidt mindre (end kvæg) dyr til marken eller markedet eller hvor de nu skal hen. Men det er nok mest baseret på forestillinger end på viden Jeg kan bedre se Westgøtaen som kvægdriver.