PBC

Er der racer som ikke må have ulveklør ifølge standarden?

Jeg synes der er mange "gode råd" og myter - og sikkert også sandheder om hvor lidt og hvor meget hunde fælder - og hvad det skyldes. Er der nogen sinde udført egentlige studier / forskning om dette? Jeg besøgte kennelen hvor Maggie kommer fra for et par uger siden. De har jo stadig en bror og en søster - og der er bare en kæmpe forskel på den pels disse 2 hundes store, pjuskede pels, som disse kennel hunde har, sammenlignet med Maggies glatte, tilliggende og fine pels. Større forskel end jeg havde forestille mig. Om de fælder ved jeg ikke, men både Maggie og Bonnie fælder, hvad jeg mener er meget lidt. Jeg får en håndfuld hår, når de begge friseres efter de er blevet tørre efter en svømmetur. Godt foder, jævnlig frisering, svømning og masser af motion, gode liggesteder, er efter min mening det man kan gøre for at minimere fældning.

Jeg har aldrig haft problemer med vildtklør så, men kender flere jægere vis hunde har haft problemer med ulveklør. fandt lige et billede af en af mine hvalpe fra 2003, mit første kuld hvor en hvalp har ulveklo

Jeg kalder det vist ulveklør uanset om det er for og bag. nogen forskel?

Jeg tror det er ret umuligt at sige noget fornuftigt omkring udseende, når det er blandingshvalpe. Man kan undersøge hvad der er synligt hos de racer, som blandingen "består af" og det kan måske give et hint. Visse racer fødes sorte og får senere aftegninger - Airedale terrier fx Hvor ruhåret en Ruhåret hønsehund bliver skal ses ved at studere poter og hår mellem trædepuder på hvalpen Hvor lange en Spaniels ører kommer til at syne afhænger meget af hvor lavt ansatte de er Kun experter indenfor visse racer kan sige ret meget om pelskvaliteten på den voksne hund udfra hvalpe pelsen Nu skal jeg jo ikke blande mig i hvordan I vælger hund, men kun sige, at hvis det er en sød hund som passer til jer bliver man stort set altid tilfreds med hvordan den ser ud - og hvis man på forhånd har stærke præferencer omkring udseende, ville jeg prøve at finde en racehund, som passe både hvad temperament og udseende angår. Hvis du skriver lidt mere om hvad i godt kan lide og hvad i kan tilbyde en hvalp/hund er der mange herinde som gerne vil hjælpe med ideer til racer. Held og lykke med projektet. Da jeg havde det første kuld vidste jeg heller ikke at man bør udsætte flest mulige besøg til efter hvalpene er 3 uger - og det gik fint nok endda. Vi accepterede besøg efter hvalpene havde fået øjne i 2 ugers alderen, men det var nu ikke så mange besøg. Senere har jeg sagt tidligst i 3-4 ugers alderen.

Jeg synes dette er en god debat, især når vi diskuterer mere generelle aspekter. Egentlig ville jeg jo sige at hvis der er "problemer" som bør påtales/advares imod bør prisen vel også justeres ned? Og igen. Det synlige ting som haleknæk og underbid osv. samt ting som nævnes i sundhedschecket (navlebrok fx) ..... giver det jo ingen mening at diskutere åbenhed omkring - da det jo er åbenlyst for enhver. Det der er relevant at diskutere åbenhed omkring, er det en sælger ikke ville bemærke. Det kunne være at hvalpen havde været halt som 6 ugers. Har eller har haft problemer med fordøjelsen, at der måske er lidt allergi, har været navlebrok fra starten, som er forsvundet. Lidt forkert bid, som dyrlægen ikke har set. Fejl ifht. standard, som ikke er åbenlyse. Hvalpe som normalt bider meget. Hvalpe som ikke virker så sociale som resten. Hvalpe som i visse situationer er nervøse - fx ved bestemte lyde. Listen er alenlang - og den observante opdrætter, kender sine hvalpe og kan oplyse rigtig mange ting, hvis hxn vil. Det er her den ægte åbenhed skal stå sin prøve. Jeg har så været i den heldige situation, at der kun har være det med ulveklør, som jeg ikke var ret opmærksom på - og da jeg blev det, ikke tog op med køberne. Og helt ærligt, jeg var med det første kuld bekymret for om jeg kunne sælge alle hvalpene. det har jeg så ikke været senere. Alle andre ting har været at mindre betydning og så er det jo let at være åben og det har jeg naturligvis været. Der er masser af ting, vi har talt om helt åbent og det bør man naturligvis gøre. Jeg har også tidligt gjort op med mig selv, at hvis der var hvalpe, som jeg ikke følte kunne blive gode jagthunde, med alt hvad det indebærer, ville jeg forsøge at afsætte den billigere til anden side, som familiehunde. En enkelt har været på den kant og blev solgt til en familie, som ikke skulle bruge hunden til jagt, men de insisterede på at give samme pris som de øvrige - de var bare glade for at få en hvalp som ikke rigtig havde vist interesse for søg, apport og jagt. Den viste sig nu at udvikle sig ganske godt alligevel. En enkelt hvalp var efter et uheld halt et par dage, det blev også påtalt for køber, men her blev ikke tilbudt nedslag i prisen. En kryptocid hanhund (det viste sig sjovt nok efter den havde passeret dyrlægen uden anmærkninger) fik det halve af købsprisen retur. Det er vist hvad jeg har oplevet på den front, men 21 hvalpe leveret. Ulveklør forhindrer jo ikke hunden i at leve fuldt og helt, det er synligt, hvis man gider kigge efter og i og med det er ulovligt at fjerne dem samt at det er tilladt for racen, ville jeg egentlig ikke forvente, at det var noget man ville gøre opmærksom på i almindelighed. Jeg er så blevet lidt klogere og det må jeg jo så overveje konsekvensen af. Godt med den slags debatter - før man avler flere kuld.

Det er siger jo ikke så meget op opdrætterens moral, at denne oplyser åbenlyse fejl og mangler, som dyrlægen og andre også ville kunne se, hvis køber mener det har betydning. Det er de skjulte fejl og mangler, der er mest interessante. En del jægere går ikke op i om hunden har ulveklør på bagbenene. Det er ikke en fejl og jeg indrømmer, at jeg ikke gjorde opmærksom på disse på mit første kuld efter jeg var blevet bekendt med at det kunne være en ulempe, da en køber nævnte det. Jeg havde ikke selv betragtet det som noget af nogen som helst betydning og dyrlægen, som havde lavet en iøvrigt ren sundhedsattest på alle hvalpene, havde sagt at det var et super dejligt kuld, på alle måder. Der var iøvrigt ingen skjulte eller synlige fejl i kuldet. Havde jeg ment at ulveklør, var af stor betydning dengang, havde jeg måske sikret at netop de 2 hvalpe med ulveklør var havnet i hjem hvor hundene ikke skulle bruges meget til jagt. Jeg hjalp hver enkelt køber med at vælge hvalp, så godt jeg kunne og Molly, som hvalpen med ulveklør hed havnede hos Lars Hansen, som jeg stadig har kontakt med. Jeg hjalp ham med at finde en afløser for Molly for et par år siden. Hans eneste ønske var at få en som Molly igen. Jeg har haft 2 kuld siden og været heldig at disse hvalpe hverken har haft skjulte eller synlige fejl - eller ulveklør. Så er det jo meget enkelt at fortælle helt åbent om alt og levere en ren sundhedsattest. Blot ærgrer det mig at jeg har måttet levere hvalpe til jægere, velvidende at de sandsynligvis får problemer med halen. Bonnie som jeg beholdt fra det midterste kuld vi havde, fik noget af halen amputeret som godt et årrig. Bare jagttræningen var nok til at hun slog halen til blods. Om jeg undervurderer hvalpekøbernes vilje til at købe hvalpe med ulveklør? Måske. Det kan jeg jo af gode grunde ikke vide, men det er en mindre ulempe, ikke en fejl da racen gerne må have dem og de ikke må fjernes, så jeg ville nok stadig ikke føle mig forpligtet til at gøre opmærksom på eventuelle ulveklør og påpege at de kan være en ulempe for en jagthund. Jeg ved det ikke. Jeg må nok ærligt indrømme at jeg altid er bekymret forcat stå med usolgte hvalpe på 3-5 måneder. Jeg tror de fleste som har taget et enkelt eller 3 kuld hvalpe og som bor og har forhold, som gør det problematisk, hvis hvalpene ikke kan sælges, er meget bekymrede for at komme i den situation. Det skal naturligvis nøje overvejes før man avler, men alt kan jo desværre ikke planlægges. Man ved ikke om der kommer 12 hvalpe hvoraf 10 er hanner og 6 har ulveklør - eller endda egentlige fejl, som brok, underbid, dårlige øjne eller andre væsentlige problemer. Ok, jeg fik så ørene lidt i maskinen i denne debat. Det havde jeg sikkert fortjent, med den kontante udmelding. Mon ikke andre fremover vil overveje to gange, hvor ærlige de ønsker at være på HF? Jeg tror der er rigtig mange opdrættere, som nævner mange ting, som enten er synlige for enhver eller uden den store betydning. Det virker jo meget troværdigt. Om de så også nævner alle skjulte - usynlige ulemper eller fejl, kan man jo af gode grunde ikke vide noget om. Man kan kun gøre sit forarbejde og undersøge om andre tidligere købere, har været tilfredse. Det er det jeg selv gør. Jeg har indtil nu ikke haft bare antydningen af en utilfreds køber og jeg har fulgt op på samtlige.

Lad nu lige slå fast et det ikke er er fejl hos racen, men på linje med halen, noget som kan give problemer.

Det kan jo være en smule problematisk, hvis man har et kuld jagthunde, hvoraf fx 4 har ulveklør på bagbenene. Skal man så fraråde købere, som vil bruge hunden til jagt, at købe disse? Loven forhindrer at de må fjernes og det vil være synd (for hundene) at sælge dem til ikke jægere eller aktive hundefolk. Ulvekløerne er hos racen ikke en fejl. Komplikationen kan være at ulvekløerne hænger fast i krit krat, får skader og må så fjernes af dyrlægen. Da jeg havde det første kuld var jeg faktisk ikke opmærksom på at 2 hvalpe havde ulveklør og en af dem fik senere opereret en væk. Den anden ved jeg faktisk ikke om har haft problemer. Vi taler ikke om dette problem offentligt, men jeg vil antage at erfarne opdrættere af jagthunde, simpelthen fjerner ulveklør, hvis de forekommer på bagbenene, men jeg ved det ikke. Min lillebror købte hvalp (FT Springer til jagt) hos en førstegangsopdrætter ovre vestpå. Her var kun en tæve uden ulveklør. Min lillebror var overhovedet ikke opmærksom på det, men jeg var med som rådgiver og de valgte så tæven uden ulveklør. Skulle opdrætteren så herefter gøre alle potentielle købere opmærksom på at de hellere skulle købe hvalp hos en erfaren opdrætter, hvor alle hvalpene sjovt nok er født uden ulveklør?:blink:

Jó Nu er det jo ikke en fejl at en hund har ulveklør (i modsætning til navlebrok, som dyrlægen jo skal gøre opmærksom på ved sundhedseftersyn). så din sammenligning holder ikke. Og som sagt, hvalpene skal jo sælges. Hvis man som køber er så blåøjet at man tror en opdrætter altid fortæller alt hvad der kan fortælles i alle tilfælde, tror jeg man let kan få overraskelser. Som opdrætter gør man alt hvad man kan, men hvalpe med ulveklør og navlebrok, skal jo, som sagt sælges.

Lyder som et godt valg. Tillykke og så kan tiden kun gå for langsomt. jeg er allerede begyndt at se frem til næste forår hvor jeg enten skal købe hvalp eller have et kuld selv og beholde en.

Hvis man kun tror på det der kan dokumenteres er det jo fint nok. Så er det jo godt man ikke levede for 100 år siden, for rigtig meget kan man i dag dokumentere som man ikke kunne dengang. Man kunne også sige: Hvorfor tage chancer, når der er gode alternativer? Og så skal man jo altså ikke altid lytte til hvad folk som opdrætter og sælger hvalpe siger (som jeg jo i øvrigt selv gør) for der er jo altså det at også hvalpe med navlebrok skal sælges Jeg har solgt hvalpe med ulveklør. Siger køber ikke noget om det gør jeg heller ikke. De skal jo sælges og man må jo ikke fjerne dem. Jeg ville blot ikke selv købe en med ulveklør, hvis det kan undgås.

Når jeg ikke vil have brok er der flere grunde til det, men enten det skyldes en fejl hos tæven ifbm at hun har bidt for tæt på da navlestrengen skulle bides af eller der er en medfødt defekt, vil jeg altså bare være fri for det. Alene spekulationen om det er en defekt som hænger sammen med andre defekter og evt risiko for operation er rigelig til at fravælge for mig. Ulveklør duer bare ikke på en jagthund, der som en spaniel skal arbejde hård i terræn, hvor ulvekløer kan hænge fast. Jeg har set tilstrækkelig sårede ulveklør til at jeg bare ikke vil have det. Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om de lange haler, men det er jo lidt mere kompliceret..

Det er såre enkelt. Jeg ville vælge en fejlfri hvalp. Jeg kunne ikke drømme om at købe en hvalp som måske skal opereres. Jeg er bedøvende ligeglad med pris og nedslag. Jeg vil ikke købe en hvalp som har en navlebrok. Der kan såmænd komme problemer nok uden dem man faktisk kan forudse.

jeg kan se du allerede har fået råd mht ti stille kommandoen. Jeg gør det også sådan at i situationer hvor hvalpen lige gøer lidt og ikkecaf noget særligt siger jeg ti stille på en måde det lige bryder hvalpens igangværende gøen - altså jeg siger ti stille og skaffer mig hundes opmærksomhed ved at foretage mig noget overraskende fx slå hånden let i bordet eller lignende - altså aflede elle overraske, så den lige glemmer at gø. Holder den i focus få sekunder og belønner. svært at forklare, men ikke svært at gøre. Man må altså bare få den til at stoppe med at gø, når det er sagt. man kan midlertidig sætte en drømmeseng eller andet op på højkant foran vinduer der går ned til gulvet og dermed tage udsynet til hunde der går forbi. Jeg gør det at jeg sætter mig sammen med hvalpen i hundegården og får den til at tie stille, når folk går forbi. Det kræver lidt opfindsomhed og man bør starte på så stor afstand som muligt og så komme tættere på. Så jeg hyrer 3 børn til at gå forbi først på 50 m med et minutes mellemrum. Så på 30 m og så på 10 m og til sidst lige udenfor hundegården. Det koster en 20'er til hver barn og at de får lov at hilse på hunden bagefter, men det er godt for begge parter.

Helt enig i at langt det største research arbejde ligger i at finde det rette kuld, hos den rette opdrætter. Jeg har bestildt hvalp flere måneder før parring blev foretaget. Jeg forbeholder mig dog altid ret til at ikke tage en hvalp og slipper så til gengæld gerne det erlagte depositum hvis jeg ikke vil købe en hvalp. Er der ikke en hvalp, som jeg mener er den rette, tager jeg ikke nogen. Jeg har set kuld, hvor jeg på trods af at det på papiret lignede et godt kuld, ikke ville have hvalp fra. Jeg er meget kræsen. Det tilstår jeg gerne. Jeg vil fx heller ikke have hvalp fra opdrættere, som har ladet hvalpene lege meget med dødt vildt eller leget vilde lege med børn, hvor hvalpene så har fået for vane at jage bukseben og bide i hænder. Jeg vil gerne have en hvalp som leger med andre hvalpe og som følger flokken og som gerne løber efter en lille bold som kastes og tager den i munden. En hvalp som lader sig håndtere uden at blive vild og uden at bide meget.

Du må jo mene hvad du vil, men læser ikke mit indlæg som det var tænkt. Hvis TS kan bruge der er det godt nok for mig:slem: Det var nemlig ikke for at skabe en debat, bare for at give mit råd omkring brugen af mavefornemmelse.

Min mavefornemmelse falder sammen med nøgterne, objektive og rationelle kritterier ifht at det jo er en brugshund jeg køber:engel: Jeg tror man skal kende sig selv ret godt hvis man vil bruge mavefornemmelsen til at vælge. Er man en person med at stort gen for at beskytte de svage eller har man et stort omsorgsgen, skal man måske være opmærksom på at det måske ikke er det helt rigtige at vælge hvalp udfra. Med mindre man bevidst søger en hund som netop trænger til hjælp og omsorg.

Sen anden ting jeg udover navlebrok helst er fri for er ulveklør på bagbenene.

Hun ser dejlig ud. Jeg tror du skal tage den med ro, med det hele de første par uger. Så er der opbygget lidt tillid og hun bevarer evnen til at falde til ro. Hun skal ikke lære socialisering med expresfart. Mht. at gø tror jeg at du skal prøve at undgå at hun ofte kommer i de situationer, hvor hun vil gø i de første par uger og så langsomt - herefter, i situationer hvor hun vil gø lidt, træner at tie stille på kommando, men vælg fra begyndelsen træningssituationerne med omhu, for har du sagt ti stille, skal det gennemføres, om så du skal tage line på hende og gå ind i et andet rum eller løfte hende op eller andet som får hende til at stoppe. Sig ikke ti stille i umulige situationer - fx når i møder en anden hund og din er nervøs og oppe og køre. Først når du er 100% sikker på at hun til fulde forstår kommandoen, kan du gradvist øge situationerne, hvor du bruger kommandoen, men gå langsomt frem og vær konsekvent. Brug aldrig kommandoen hvor du ikke kan sikre dig at den bliver fulgt - fx hun er ude og du er inde og kan ikke lige gå ud til hunden osv. De fleste hvalpe holder op med at bide i snoren, når der er andre ting som er mere interessante fx at du har noget legetøj med eller godbider. Undgå at belønne,når den trækker i snoren, men gerne når den tager kontakt.

nej jeg vil ikke have en der bidder. Og jeg ville aldrig tage en med navlebrok og så vil jeg kun have tæver:engel:

Jeg ser første på hele kuldet. Så beder jeg om at få taget hannerne væk, hvis jeg vil have en tæve. Så tager jeg hvalpe væk som har synlige fysiske skavanker eller ikke bevæger sig så godt som de andre. Så tager jeg hvalpene op på skift og af de som ikke bidder i hænder og tøj mv. Vælger jeg så den jeg tror bliver kønnest. Er der ingen som ikke bidder og bliver urolige når de tages op siger jeg fra og betaler mit depositum og finder et andet kuld.

Det er et skoleeksempelmpå at folk i den bedste mening træner en hvalp og hund til mere og mere aktivitet. om man kan lave om på det med en 7 år gammel hund ved jeg ikke.

Sig til hvis råvildbestanden er et problem. Jeg mener kun man skal skyde noget væk på den måde, hvis det er til gene. Og jeg kunne forestille mig at det ville være godt for naboskabet også. Der er jo regler om at man skal være i passende afstand fra andres beboelse og andres bygninger. Det skal jeg lige have repeteret, hvis det bliver aktuelt. Da vi købte sommerhuset sagde ejendomsmægleren at der var 250-300 m ned til vandet. Han blev mopset da jeg sagde at det da vist var ejendomsmæglermeter - og at jeg troede mere på 400 m. På "grundkort fyn" kunne jeg så et minut senere vise ham, at der er 375 m i luftlinje. Der er en virkelig dejlig tur ned til stranden - 200 m langs stranden og op et andet sted og tilbage. lige 20 minutter. Og nok til at hundene får en oplevelse og jeg nyder at der ikke er andre end hundene og mig. det er grundejernes område og der må ikke være strejfende hunde, men gerne løse hunde. Super træningsareal også - og lige udenfor døren. Det er bare optimalt at have lidt privat plads lige udenfor huset, hvor hundene kan more sig og hvor man kan træne en masse ting.

Nej hvorfor skulle man dog lave vildthegn om marken - det giver jo ingen mening, men hvis elhegnet står i skel nu ville jeg rykke det ind, så man kunne gå tur på egen jord udenom - altså rykke det 5 m ind så maskinstationen lige kan køre en gang eller 2 om året med grønthøster og så i selv kunne klippe en gangsti midt i med have traktoren - bare 80-100 cm bred så i kan gå tur med hundene. Hundene lærer hurtigt, at der er elhegn til den ene side og at de skal blive på det 5 m brede stykke. Rådyrene vil høre jer længe før i kommer frem til dem og fordufte, hvis der er rådyr. Skyde fra terrassen, men en kop kaffe på bordet og rundstykker på tallerkenen Jeg ville nok gå 50-100 m frem og finde en passende plads at skyde fra, men det er jo helt primært for at få kød i fryseren og holde bestanden nede, hvilket også kan være godt nok. Men for nu også at svare på det du spørger om, så har vi noget der ligner ovre ved sommer huset - en 1-200 m bred og 3-400 m lang eng, hvor der er bade fasaner, råvildt, ænder og andet vildt. Der går jeg uden problemer med hundene 3-4 gange dagligt, når vi er derovre. Hundene ved de skal holde sig til mig. Lige når vi starter lader jeg den tage et par store runder - udløb på 50-100 m, mens jeg står stille. Ofte gør de sig også rene på det tidspunkt. Når vi begynder at gå ned mod stranden ved de godt, at max 10 m fra mig er reglen, med mindre jeg siger andet. På billedet ser du hjørnet af vores sommerhus grund med adgang til omtalte areal og vandet i baggrunden 3-400 m væk ned over en bakke