-
Antal indlæg
4.339 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af PBC
-
Jeg tænker nok primært ødelagte ifht de arbejdsopgaver racerne har. Ofte er det også gået ud over både den mentale og fysiske sundhed for, hvis en Engelsk Setter skal udfylde rollen som jagthund, må den have en fantastisk fysik, være psykisk stabil, samarbejdende og ingen jægere gider lægge 2-3 års træning i hunde, som ikke forventes at være sunde og raske i 8-10 år. Der har desværre ikke været samme høje krav til racerne som udstillingshunde. Settere er avlet i overstørelse og med for faldende kryds. Sammenlagt har det betydet hunde, som får problemer med bevægeapperatet også selvom det ikke engang bruges til det hårde arbejde som stående fuglehund. Allerede i 5-6 års alderen får de smerter og skader. Det gode eksempel, som hønsehundene udgør, hvor udstilling og brugsegenskaber er forbedret samtidig og ikke mindst hundenes psykiske stabilitet og samarbejdsevne er forbedret markant. Hatten af for det. Det kan lade sig gøre, hvis racens klub stiller krav om brugsprøver før avl.
-
Jeg har vist ikke sagt at blandinger står bedre. Eller er bedre. Jeg mener fordelene ved at avle rene racer desværre i nogen grad ødelægges af at eksteriøret fylder for meget i avlsudvælgelsen. Derfor er det jo en nærlæggende tanke at avle på individer som findes avlsegnede uanset udstillingsresultat. Så kan de være rene racer eller blandinger. Jeg tror mine tanker i den retning netop kommer af at jeg har set hvad udstillingsfolk kan gøre ved racer som Labrador, Springer Spaniel, Cocker Spaniel, Engelst Setter, Irsk Setter, Gordon Setter, Schæfer hunden osv. Pragtfulde brugshundecracer ødelægges af folk som kun går op i eksteriør. Når udstillere kan gøre det ved brugshunde, hvad kan de så gøre ved selskabshunde, hvor der måske ikke er folk ssom trækker i en anden og bedre retning. Jeg har ikke noget imod at folk gerne vil udstille. Det er når det i avlsmæssig henseende tager overhånd, jeg bliver bekymret. Men det er måske migvdercser for sort på det. Flere forstandige debbatører herinde siger jo at rigtig mange opdrættere finder en god balance.
-
står der noget om hvordan gruppen af de 1000 kæledyrsejere er valgt. Fordeling der svarer til fordelingen i Danmar på land og by, dyrenes alder osv. Altså om det virkelig er en repræsentativ gruppe. Jeg ville jo ikke blive overrasket hvis dyrlæger ville spørge egne kunder og med overvægt i byerne. Kan man læse undersøgelsen et eller andet sted?
-
Jeg har også overvejet et nyt kamera, men kan ikke lige beslutte mig.
-
Når jeg filmer selv sætter jeg kameraet på stativ. Man skal bare gøre sig klart hvor man vil arbejde - altså kende ydergrænserne for hvad kameraet dækker.
-
Da vi udstillede Riesen Schnauzere vidste vi altid hvilke dommere der skulle dømme, for det skulle vi tage hensyn til når vi trimmede. Tyske dommere ville have hårde og korte pelse og store hunde (så vi lod lidt mere pels blive tilbage over nakken). Engelske ville gerne have terrie præg og derudeover var der naturligvis individuelle præferencer. Vi ringede gerne til opdrætteren og spurgte, hvad vi skulle. En gang sagde han, gør den våd et per timer før, så rejser pelsen sig og virker mere rigelig og hunden virker mere masssiv..... Eneste gang vi har fået at vide at hunden vises ved lidt "høj huld". Den vejede ca 35 kg og det havde den vejet på flere udstillinger, hvor den havde fået 1 præmie mm.
-
jeg er jo vild med Welsh Springer og har jo haft mange fornøjelige timer på udstilling, men må erkende at netop det med at dommerne ikke dømmer hundene fair - fx som brugshunde, kan få mig til at blive harm. Labrador eller Spaniel du skal have? Jeg gætter på Cocker
-
Super indlæg Miss_M. Håber du også har ret i at mange selskabshundeavlere laver det seriøse alvsarbejde du beskriver. Det er sådan det skal gøres. Jeg vil så godt tilføje at der så vidt jeg kan se er racer hvor udstillinger tilsyneladende bidrager til at holde brugshunde indenfor en rimelig ensartet standard. Her tænker jeg især på hønsehundene, som faktisk er top arbejdshunde. Noget af det mest alsidige man kan få og samtidig holdes eksteriører i det mindste på sporet. Det er nok en anelse vanskeligere med den ruhårede hønsehund (svær at fastholde den gode hårde pels) end med den korthårede. Men ser man på de korthårede er de bare så fantastisk smukke mange af dem.
-
nu er der jo en markant forskel på om man angriber en navngiven enkelt person eller sætter principperne for opdræt under krittisk debat. Hvis du ikke kan se det, er der vist ikke så meget mere jeg kan sige. Har du en mening om ennet eller skulle du bare hvirvle lidt skidt op? Hvad mener du? Fylder eksteriør og udstillingsbedømmelser passende i avl af selskabsracer eller?
-
Nej det tror jeg ikke. Indenfor brugshunderacer tror jeg at andre egenskaber en eksteriør tages med og prioriters, men for resten? Nej, flertallet avler primært på baggrund af udstillingsresultater. De store opdrættere fordi de jo kokurerer på netop eksteriøret og de gerne vil være med i toppen - og sælge hvalpe og parringer og for de mindre opdrættere som bare vil tage et enkelt elle 2 kuld bruger man også primært hanhunde som først og fremmest har flotte udstillingsresultater. Det er klart at det er rent gætteri. Den enkelte hundeejer går ikke så meget op i det, men opdrætterne gør. Hvis man kigger på hjemmesider beskrives oftest rigtig meget om udstillingsresultater. I nogen tilfælde også om sundheds check og resultater, men det er sjældent at hundene beskrives udfra mentaltests og generelt hvordan de er at omgås og hvorfor man lige har valgt den avlspartner man nu har, udover at denne også har klaret sig godt på udstillinger i ind- og udland.
-
nej det er ikke alle der prioriterer udseendet højest, men indenfor nogen racer synes jeg en del prioriterer udstillingsresultater for højt på bekostning af andre kvaliteter. Og ja, man kan godt få hele pakken. Især hvis man sætter sig ind i det, har forstand på det og kender nogen som kender nogen. Jeg vil dog tro at en del almindelige købere ikke rigtig ved nok til at sortere de forkerte opdrættere fra. Ellers ville det jo regulere sig selv for så kunne disse hvalpe jo ikke sælges. Hvad er fakta? Hvor mange hvalpe opdrættes med for dårlig fysisk ig psykisk konstitution, men med ok udstillingsresultater og stambog? Hvalpene ser jo søde ud. Der er rent og pænt hos dem og opdrætteren siger forældrene er søde. De fortæller ikke at mormoderen havde svær alergi og at farfaderen blev aflivet pga egetkønsagressivitet osv. Indenfor min egen race avles der på hunde, som burde udelukkes pga. Dårlig temperament. Hunde som notorisk jager myg der ikke er der, skygger og blade. Også hunde der er lidt mærkelige i hovedet. Men her er det sådan, at kan de bestå en markprøve avles der. Ja bare ejeren mener hunden har stor jagtdrift er andet underordnet. Det er når fokus på en bestemt parameter bliver for betydningsfuld på bekostning af resten, det går galt.
-
jeg er enig i at de fleste går op i udseendet. Derfor tager jeg heller ikke det ud af ligningen, kun når det går lidt over gevind og man jager noget meget snævert og specifikt, som man jo gør når man vil vinde udstillinger. En lille hvid plet på brystet. De meget specielle kipører på Collie, særlig dybtliggende eller udstående øjne, særlig korte snuder eller extremt tunge hunde. Kunne man bare tage eksteriøret som et lavere prioriteret område, ville det ikke være noget problem. Det er når det bliver altfor vigtigt, det koster på andre kvaliteter. Jeg ville til enhver tid vælge en Collie med stå ører som var sund og rask og havde et godtvtemperament fremfor de lidt nervørse og ikke særlig sunde Collies der blev avlet i en periode med fine kipører
-
Nej den ideelle familiehund findes ikke. Men mon ikke de fleste gerne vil have gennemsunde, robuste, velfungerende og psykisk stabile hunde som lever godt og længe uden problemer og er det ikke lettere at avle, hvis man tog udstillingsperspektivet ud af ligningen?
-
meget individuelt. Hvis en hund er meget pleasende betyder ejerens glæde og begejstring naturligvis mere. Og så kan en hund med meget stærke drifter eller fx sult også få en større selvbelønning ved at stjæle med eller jage solsorte, hvis den har stærke jagtdrifter. Det kan være svært at hamle op med.
-
enig i at det måske ville være bedre, men jeg tror det er for svært. For så længe der overhovedet er udstillinger vil der være for meget fokus på et bestemt udseende, som man pt opfatter som det mest racetypiske. Hunder ser sådan ud bruges i avlen uanset visse umiddelbart manglende egenskaber, men hunde som på alle andre punkter er langt bedre udelukkes. Og så er det jo det går galt. For FT Spaniels og F1 Labrador har man valgt at fastholde racen, men udstiller ikke. Det har efter min mening skabt racer der på en lang række områder overgår tilsvarende udstillingslinjer. Det samme kunne man måske gøre, men med en ideel familiehund, som målet.
-
Ja som overskriften siger. Jeg tænker nogen gange at man må kunne lave sundere, stærkere, mere robuste og psykisk bedre hund til familiehunde, hvis man kunne pille kritteriet "racetypisk" ud af formelen. Jeg siger med vilje ikk at man skal pille udseende ud af formelen, bare det "racetypiske". og måske også højtydende brugshunde? Det er tilsyneladende svært i mange racer ikke at lade avlen påvirkes for meget af udstillings resultater - og i visse racer belønnes usund konstitution tilsyneladende. For tunge hunde. For korte snuder osv.
-
l Interessant, kunne være interessant at have en debat blanding kontra raceren uden udgangspunkt i en bestemt opdrætter.
-
der er svaret hele vejen igennem undtagen hvordan min kone opfatter mig og det tror jeg ikke jeg vil blande forum ind i. Jeg står af fordi en ny debatør i debatten, som tilsyneladende ikke har læst tråden, finder lejlighed til at lukke gammel lummer luft ud og komme med gennerelle personlige angreb. Det gider jeg simpelthen ikke svare på. Det har ingen relevans i denne tråd. Og handler helt primært om at man tilsyneladende ikke formår at argumentere og derfor tyer til andre metoder.