PBC

så du har nu sikker viden om hvor meget og hvor lidt der er medfødt? Utroligt at du åbenbart mener det. jeg TROR at hver individ i høj grad er et produkt af både medfødte egenskaber og potentialer og miljømæssige muligheder og begrænsninger. Men jeg tror at en meget betydelig del ligger i generne. Derfor den støre forskel på en Pekingeser og en Rotweiler uanset miljø. Også individer der ligner hinanden meget fysisk kan være meget forskellige. Det ser vi tydeligt indenfor fx Labradorer, som på trods af store og markante fysiske ligheder kan være udstyret med helt forskellige forudsætninger for at blive fx en fantastisk apportør

Jeg har faktisk ikke skrevet hvad jeg mener om dette, blot refereret til hvad Engell elaburerer om. Jeg mener egentlig heller ikke Engell giver udtryk for nogen fast mening, men lægger emnet op til åben debat. Bunkevis af dygtige hundefolk har i tidens løb gjort noget ud af at spise før hundene. Det har de observeret det giver gode resultater i form af at hundene måske ser op til eller respekterer et individ (uanset det er en anden art) der kræver retten til at spise først, som løven ifht sjakalen. Man har måsket fejlagtigt troet at Alfa dyrene i en flok af samme art gjorde dette, men i virkeligheden har man har man bare observeret at det virker. Måske Engells indlæg giver os en forklaring på dette? Jeg ved det ikke, men jeg har stor respekt for hvad dygtige hundefolk har observeret (ikke læst sig til) gennem træning af måske + 50 hunde. En anden ting som man også kan observere er at visse mennesker har utroligt meget lettere ved at træne hunde end andre. Det har meget lidt med uddannelse at gøre, men at de har talent for at tolke hundene og talent for at "føre sig selv" på en måde, som automatisk gør at hundene ønsker sig at følge og tilpasse sig disse mennesker. De ved ofte ikke hvad de gør og hvorfor, har ikke læst bøger. De har aldrig brug for at være hårde eller grove. Dem kan man lære meget af. Jeg tror at de ubevidst bruger mekanismer, som kan beskrives udfra hundenes naturlige adfærd ifh andre hunde, men måske også ifht andre arter. Jeg tror der er meget vi ikke ved og derfor tror jeg det er klogt, at man udover viden, også at basere hundetræning på observationer, uanset vi ikke helt forstår det vi observerer. vi har været der før i debatten (nogen husker måske debatten om ikke at bruge individer i avlen som ikkecselv kan udføre alle de naturlige opgaver ifbm parring, fødsel og yngelpleje) . Kan man bruge observationer, som ikke er videnskabeligt underbygget (endnu) til noget? Jeg mener ja. Det ville være tosset ikke at gøre det.

Jeg kunne godt tænke mig at se dosering. Der er stor prisforskel på at købe 1 kg og 3 kg, men omvendt kan man vel ikke forvente det holder i årevis Jeg har tidligere prøvet noget olie - koldpresset raps med diverse tilsætninger og så til både heste og hunde, men uden synlig virkning på mine hunde, men hvis dette er bedre er det måske et forsøg værd, hvis det betød at Bonnie kunne slippe de smertestillende 2 tabletter dagligt - eller gå ned på en

Som var helt irevant ifht det skrevne. Derfor måtte man jo tro du ikke havde fanget pointen.

Det er den nok fysisk set. Alligevel tror jeg den betragter en god ejere uanset størrelse som samlet "stærkere". Mentalt ig fysisk tilsammen. Mere erfaring, mere overblik og istand til at håndtere alle mulige situationer. Mennprøv nu at se lidt åbent på nye vinkler.

Løven og ungerne er samme art. Engell beskriver forholdet mellem forskellige arter, hvor den ene er større og stærkere end den anden. Det kan være relevant ifht hunde og mennesker, som jo også er forskellig arter. Spændende læsning, som måske kan forklare observationer omkring hvem der æder først - hunden eller mennesker. Herhjemme spiser vi hel uafhængig af hinanden på vidt forskelligectider og steder, så jeg har ingen personlige observationer.

fordi jeg, som jeg har skrevet flere gange tidligere, mener at lederskab er det begreb der bedst dækker, når man ser på det reelle indhold af den måde vi mennesker bør håndtere vore hunde på og det fører til... DEN temmelig grove formulering: hvad jeg bilder mig ind? Jeg bilder mig ind at jeg er på linje med rigtig mange gode hundefolk, der sammen med mig har omdefineret betydningen af lederskab ifht hunde. Folk som har taget mange nye metoder og meget ny viden ind i træningen og omdefineret lederskabsbegrebet til en positiv, venlig, vejledende og kærlig lederrolle, som man kan være bekendt at være stolt af og vedkende sig, hvor som helst også på HF. Det synes som om man kun kan blive respekteret herinde, hvis man også tillægger sig en termonologi, som de fleste "bekender herinde sig til" næsten som en religion. Det kan indledningsvis være ok at man skal forklare sig lidt, hvilket både Engell og jeg så har gjort. Det er som om man skal bekende sig til den rette tro og termonologi, for at kunne deltage i debatten. Når der så kommer en ny tråd, med det klare formål at få begreberne på plads incl. hvad vi lægger i dem af betydning, fortsætter fornægtelsen af vores ret til at bruge disse begreber på linje med hvordan de efterhånden bruges i store dele af "hundeverdenen" - og i høj grad der hvor jeg kommer, hvilket jo er blandt jægere og hundefolk med jagthunde.

Jeg troede at det var gået op for dig at disse ord og begreber ikke opfattes og forstås ens i alle kredse. At det lige skulle være HF's kredsens opfattelse der er mest rigtig er jeg ikke enig. men da vi ved at man netop opfatter begreberne forskelligt, bliver man nødt til at se lidt bort fra ens egne fordomme og læse hvad folk skriver. Og jeg mener at både Engell og jeg har formuleret os ganske godt og præcist, hvilket burde kunne få også folk herinde til at revidere opfattelsen af indholdet af disse ord og begreber, så man kalibrerer med den øvrige verden - uden for osteklokken.:slem: Jeg mener, prøv nu bare at forstå indholdet af hvad andre mener der ligger i begreberne. det var vist dybest set det der var begrundelsen for at starte denne tråd. ~ Dette indlæg er jeg enig i langt hen ad vejen, bortset fra at jeg synes du undervurderer både Engell's og mine åndsevner og så synes jeg oftest folk som sammenligner hunde opdragelse og børne opdragelse glemmer at sige at hunde og børn i 2-4 års alderen måske på visse områder kan sammenlignes, mens børn i 7-10 års alderen ikke rigtig er sammenlignelige - og du er så den første som bringer unge mennesker på 15 ind i billedet.

jo da, men er det ikke sådan at vi også prøver at forstå hunden ved at forstå hvor den kommer fra. Og er vi ikke enige om, at den nok ikke kommer fra mennesker og høns, mens vi kan være i tvivl om, hvor lidt eller hvor meget der kommer fra ulve, sjakaler, hyæner og andre naturligt forekommende arter, som måske har bidraget til hundenes fremkomst. Problemet med hundene er vel også, at alle typer/racer ikke nødvendigvis har samme ophav/oprindelse og derfor kan man faktisk ikke beskrive en generel og dækkende "naturlig adfærd" for hunde? Nogen siger hunde er flok dyr! Ja, det tror jeg nogen hunde er, måske især visse hunde, som traditionelt altid har været holdt i flokke - slædehunde, hunde-kobbel hunde (til jagt i kobler) mens andre hunde ikke er flokdyr, men mere sociale gruppe dyr (hvis der er noget der hedder det) som især er hunde typer som har fungeret i par eller alene som hyrdehunde, vogterhunde og især gårdhunde. Og så findes der nok også mange mellemting. Hvad er den endelige definition af flokdyr - er det bare dyr der lever i flokke - eller kræver det stramt hierarki eller? - og hvad med dyr der lever i flokke om vinteren og alene om sommeren, som fx rådyr?

Der er nok ingen af os der reelt kan sætte tal på de forskellige grupperinger i hundeverdenen - og grupperingerne er jo bestemt heller ikke velafgrænsede. det viser debatten herinde trods alt også meget tydeligt. Men der er jo en grund til at CM og andre er ganske populære. de må jo på en vis måde repræsentere en gængs opfattelse - eller i hvert fald af store dele af hundeejere opfattes som havende den rette forståelse. Jeg opfatter faktisk mig selv som en hundemand som ligger lidt mere til den pædagogiske og bløde side end gennemsnittet. sådan er det i hvert fald på alle de træningspladser jeg er kommet og kommer på - hvilket så nok ikke er så underligt for nu om dage er det udelukkende i jagt-hunde-regi. Langt de fleste har forstået at indlæring foregår bedst med belønning og positive metoder og gammeldags, hårde metoder er simpelthen ikke tilladt på disse træningspladser. Alligevel er vi alle nok ret enige om at det skal være os mennesker der bestemmer og at vi tager rollen som den venlige, kærlige konsekvente og forudseende leder for vores hund. Der findes ikke noget bedre dækkende ord pt. når man ser på indholdet. Og jeg tror ingen af os forbinder ordet med "forkastelige metoder". Der er stadig hundetrænere som bruger "forkastelige metoder" og de mener nok også at de optræder som ledere, men de har misforstået opgaven og rollen - ikke pga. ordet, men fordi de aldrig har forstået hvordan indlæring, vejledning og træning gøres bedst, men positive, belønnende, kærlige og venlige metoder. I den anden grøft er der hundefolk, som med de moderne metoder overhovedet ikke formår at få en veltilpasset og velopdragen hund. Det skyldes ikke at metoderne ikke duer, blot at personen ikke helt har forstået mål og metode - eller slet ikke evner at bruge metoderne. Jeg har på fornemmelsen, at en del af disse simpelthen ikke kan forstå at hunde er hunde og ikke en slags små mennesker, som med tiden vil forstå hvad der forventes af dem (fordi de kan tænke sig til det). Jeg hører fx ofte sådan en sige om en 6 måneders hvalp at den ikke har lært at komme når man kalder, men det bliver nok bedre med alderen. Det gør det ikke, med alderen alene. Det bliver måske bedre med træningen.

I Vejle i 80'erne - i Horsens herefter. I Fredericia/Børkob - og senere her på fyn i Langeskov, I Bellinge Brændekilde, i Nyborg og som sagt også en hel del i privat regi, men nogen af Danmarks mest succesfulde jagthundetrænere - og en enkelt svensker

Det er da vist i meget stor omfang en "indforstået opfattelse" som kun deles af visse, ikke særlig store grupper, indenfor hunde-trænings-verdenen. Jeg har aldrig opfattet disse ord som egentlige fagudtryk forbundet med fx voldelige metoder mv., som du vistnok gør ifbm. hundetræning - og jeg har trods alt trænet i DcH, Jagthundeklubber og andre (private steder) på rimeligt niveau med tjenestehunde og jagthunde siden 1978 - altså i snart 40 år uden at forstå at ordene i den grad har en meget fast defineret betydning forbundet med vold, hård tvang og "forkastelige metoder". Samt læst uendelige stakke af bøger om hundetræning i samme periode, hvilket heller ikke har givet mig den opfattelse. Men jeg kan godt genkende din udlægning i debatten herinde. Den er blot ikke helt så generel i hundeverdenen, som du måske mener, hvilket også er grunden til at jeg i ret høj grad betragter HF, som lidt en osteklokke mht. opfattelse af hunde og hundeopdragelse, mere end som en bred og generel gruppe/debat som repræsenterer hundefolk generelt. Det er der ikke noget forkert i, så længe man blot ved det. Jeg har tidligere sammenlignet debatten herinde med en intern partidebat. Man er i vid grad ideologisk enige (her om hunde og synet på dem) men kan debattere detaljer og vinkler i en uendelighed og forskellene kan synes ret store, men tog man repræsentanter for andre partier ind i debatten, ville man opdage hvor enige man faktisk er - sammenlignet med alle de andre. Om HF er repræsentativ for 5% eller 20% af Danmarks hundefolk ved jeg ikke men jeg tror det ligger i det lag. Det er absolut et mindretal. Mindretallet kan dog sagtens have ret (eller her have den rette forståelse). Det anderkender jeg gerne.

Bonnie bliver 11 år til april Jeg giver senior foder Lakseolie 2x smertestillende piller dagligt Hun løber næsten altid frit eller går løs ved mig, så hun bestemmer i høj grad selv tempoet, men det er helt tydeligt, at der er meget mere krudt om morgenen på kolde dage med gode fært forhold. Når man ser hende på engen sådan en smuk frostklar morgen, kan man ikke se alderen trykker over hovedet. Så kan jeg næsten fælde en lille glædeståre over at se hende give den fuld gas og nyde livet og aktiviteten i fulde drag. Når hun kommer hen og kigger - har du ikke noget med jeg skal hente? Så er hun bare så dejlig. Men det snyder lidt, for hun er slet ikke i stand til at køre på en time i det tempo, som hun tidligere nemt kunne holde en hel formiddag. Så jeg tager hende ikke længere med på cykelture over 5 km og jeg holder nok også et lavere tempo end tidligere, måske bare 8-10 km/t mod 10-12 km/t før Når vandet er over 10 grader sørger jeg for at hun svømmer en gang om ugen. Massage og udstrækninger bruger jeg ikke.

En Alfa hund er vel altid dominant? Altså en dominant hund behøver ikke være Alfa (hvis der er en anden som i endnu højere grad har diss oa. egenskaber) men en Alfa er vel altid Dominant? Det er hund med erfaring, personlig styrke, overblik og selvsikkerhed. Og så tror jeg også at den ofte har en vis fysik, som især i den fase, hvor den tillægges - eller gives rollen (er det egentlig det ene eller det andet - tillægges eller tages?) som Alfa, kan have en vis betydning. Senere, når rollen er veletableret, er det formentlig ret underordnet. Så er jeg enig i at et menneske ikke i biologisk betydning kan være Alfa ifht hunde, men et menneske kan overtage stort set alle de funktioner en Alfa hund har i en gruppe, men visse indlysende begrænsninger. Hvis man som hundeejer af en eller flere hunde ikke tager disse funktioner, kan man vel ikke blive overrasket over at en hund, efter bedste evne, forsøger at dække af og forsøger at tage disse funktioner. Hvis det også indbefatter mange funktioner der har med magt, beslutninger og ret til at bestemme at gøre, kan det ofte betyde at hunden bliver et ubehageligt bekendtskab i visse situationer. Yderligere er mange hunde slet ikke dominante (har ikke de rette egenskaber for at være Alfa) nok og så ender det i frustrationer, kaos og usikkerhed i gruppen, som altså så mangler nogen der udfører Alfafunktioner, hvis ikke mennesket påtager sig disse funktioner. Om man vil kalde menneskets rolle en forældrerolle, en lærerrolle, en Alfa rolle eller en Leder rolle er jo egentlig ligegyldigt. Det er indholdet og at det bliver gjort der betyder noget. Jeg får lidt trælse associationer, når nogen siger forældrerolle (ligesom andre for trælse associationer af andre ord). Jeg synes lærer-rolle er ok, men vel egentlig blot en halvdårlig betegnelse fordi men ikke har lyst til at kalde det Alfa rolle eller Leder rolle, som efter min mening dækker bedst, når man ser nærmere på indholdet i rollen - ud fra en nutidig opfattelse af begrebet - og ikke en forældet og feudal, diktatorisk opfattelse af leder begrebet.

Hvorfor ikke bare konstatere at børneopdragelse er fuldstændig irelevant i debatter om hvordan man udfører hunde opdragelse, hundetræning og håndtering af hunde.

Hvorfor nævnes det så ustandselig et der er mange fælles træk mv.?

Bemærk at jeg tidligt lagde børnenes alder ind som noget ret vigtigt. Men som sagt, man må jo tro og mene hvad man vil. Jeg mener man skal holde børne og hunde opdragelse helt adskildt. Det giver ingen mening at trække paraleller. Det kan ikke rigtig bruges til at forstå hunde bedre, tværtimod menneskeliggør det hundene, med misforståelser til følge.

Det står enhver frit for at mene at børneopdragelse og hunde opdragelse hviler på fælles principper og der er store sammenfald. Jeg synes det er udtryk for menneskeliggørelse af hunde og temmelig forkert. at sammenligne hunde og børn på 2-4 år kan give et minimum af mening. At sammenligne 7-10 års børn med hunde finder jeg nærmesr absurd. At en pædagog gør det er skræmmende.

Jammen så lad mig påpege at det helt overordnede princip i børneopdragelse er at de kan forstå komplexe situationer. De kan se logikken og forestille sig hvordan situationer er og kan udvikle sig. Det er fundamentalt forskellig fra hunde og derfor er der naturligvis kæmpe forskel på hunde opdragelse selvom der også er sammenfald - fx kærlighed og ros osv.

Det er jeg ikke overbevidst om at du har ret i. Jeg er enig i at børn naturligvis skal have forældre som tager ansvar, men jeg tror børn er langt mere tolerante med mange andre ting i hvert fald når de har en alder hvor det forstår sammenhængene. Det forudsætter så at man taler med børnene så de virkelig forstår hvad der foregår og er en aktiv del af beslutninger og familielivet. Det er en mulighed man ikke har med hunde - at forklare sig og få den til at forstå at visse vilkår kun gælder en periode fx og fordi man forstår det, bliver man ikke bange eller ulykkelig. Håber det igså forklarer hvorfor jeg mener det er menneskeliggørelse af hundene, når man siger de skal opdrages som børnene. Det ville i hvert fald være underligt hvis man betragtede sagen omvendt, nemlig hånterede børneopdragelse som hundeopdragelse. Giv den en is når man lader dem værecalene hjemme,mmen forklarer intet om hvad man skal og hvornår man er hjemme osv:shock:

Nej det tror jeg ikke. Børn er en langt mere kompliceret opgave at opdrage og vejlide ifht en hund og der skal helt andre ting til.

Jeg synes også at menneskeliggørelse af hunde samt sammenblanding af hunde træning og børneopdragelser er ret ubrugelig. Og hvis nogen får ubehagelige asociasioner af ord som Alfa, konsekvens, lederskab og lignende uden at forstå at alle begreber kan bruges og være ok afhængig af hvilket indhold man lægger i ordene, er det jo ærgeligt, men også en smule unødvendigt, man kan jo trods alt bare læse alt hvad folk skriver. Nogen siger at mange hunde er blever skadet og dårligt behandlet under gammeldags fortolkninger og håndhævelser af begreverne afrette, alfa og lederskab. Min påstand er at mange hunde idag lider under manglende rammer, manglende struktur og manglende lederskab eller tydelig vejleder hvis det smager bedre. Men en vejleder, som påtager sig sit fulde anssvar for hunden

jeg mener simpelthen at hunde i biler skal forholdecsig rolig. På jagt fx under parole og parade, mens der spises morgenmad og frokost

Jeg vil i hvert fald ikke have at mine hunde gøer og hyler op i bilen, når vi er til træning eller på jagt. De kører sig selv op, bliver stressede og urolige. Meget bedre,at de er vænnet til at slappe helt af indtil der bliver lukket op og der skal ske noget. Derudover er det da træls at høre på utålmodige hunde der skaber sig, hyler og gøer i bilerne, når man er på jagt. Omkring Alfa begrebet, tror jeg egentlig bare det ligger dybt i hele min omgang med hundene, at jeg er den der bestemmer. Jeg har flest rettigheder og jeg fordeler opgaver, belønner og det er gennem samarbejde med mig alle de bedste oplevelser kommer. Nu spiser mine hunde ude i hunderummet, så der er ingen sammenhæng med hvem der spiser først, men det er mig der bestemmer hvornår der spises og mig der severer maden og siger værsågod. Jeg tænker det øger min betydning og værdi i hundenes øjne, men ikke noget af meget stor betydning. Flere af de spørgsmål som rejses herinde fra tid til anden får mig til at tænke at ikke alle er tydelige i omgangen med hundene omkring hvem der bestemmer og leder begivenhederne. Fx. Når hunden mener den skal bestemme hvilken vej man går. Det er jo fint, hvis man har delegeret denne opgave til hunden, men efter min mening et dårligt tegn, hvis man ikke har bedt hunden føre an og den så alligevel mener at den har ret til at bestemme. Blot et eksempel. Det kan også være hunde der mener de bestemmer hvornår man skal ud og gå eller hvornår man skal lege. Det er ok med opfordringer, endda ihærdige opfordringer fra hunden, men ikke hvis man fornemmer at den vil bestemme at man SKAL. Det er en hårfin grænse, men den tror jeg er vigtig. Hunde kan få lov at bestemme visse ting, men har ikke ret til det.

Jeg lod Maggie HD fotografere da hun car 13-14 måneder og det var 2-3 måneder efter første løbetid. Og jeg kan tilføje at hun vejer det samme idag som da hun blev HD fotograferer for 6 måneder siden