PBC

Jeg synes det var fint at få info om en race jeg ikke kendte - og ville gerne have set en debat hvor andre stillede relevante spørgsmål - eller bidrog med erfaringer.

Jeg har læst det og forstår det fint. Ingen problemer.

Det er muligt - endda sandsynligt. Men hvis nu TS var et velmenende menneske som ønskede en god, åben debat om en race som er nyere i Danmark og som tilsyneladende har visse gode egenskaber - ikke mindst 15-23 års gennemsnitlig levealder (hvordan det så kan være et et fra -ti tal ?) og mere trænbar end terrier normalt er, så var det ikke lige de hun fik. Det er mistro og find fem fejl mode, der hurtigt spille ind med. Og så kan jeg egentlig godt forstå TS ikke vil spille med. Spændende om det er en ny race, som vi kommer til at se mere til. Hvis der både er etor indavls procent og stor sumdhed er det bestemt interessant for så tyder det på meget stærke genetiske individer.

Ja, men det kan man vel ikke undre sig over, eller?

Jeg har ikke læst alle indlæg i denne debat, men: Hvis du allerede nu drømmer om Schæfer, kan du jo følge racen og avlerne over de næste 2-3 år og finde ud af hvilken type Schæfer du faktisk vil have. Der er ret forskellige linjer og også flere typer, så en Schæfer er ikke bare en schæfer. Og så er der jo en, ikke så kendt race, som ligner Schæfer en del af udseende (altså ved et hurtigt kig) og som er noget mindre. Den burde du nok checke ud. Og igen, hvis du allerede nu sætter dig ind i racen og hvem der avler her i landet og udlandet, står du rigtig godt om 2-3 år. CHODSKÝ PES / TJEKKISK HYRDEHUND

Jeg var inde og finde en beskrivelse jeg tidligere har lavet før jeg valgte at avle på Mille - og samme beskrivelse lå til grund da jeg valgte ikke at avle på Bonnie Udvælgelse til avl. Hvad jeg gør, når jeg beslutter mig for om jeg vil avle på min FT Springer Spaniel tæve og hvilken hanhund jeg i givet fald vil bruge. Først kigger jeg på tæven: Sundhed: Jeg ved at tæven er valgt fra sunde linjer – ellers havde jeg ikke valgt hende. Så checker jeg for de relevante lidelser der er for racen: HD, AD, Øjne Er hun sund og rask? Kan dyrlægen sige at hun er sund og rask? Ikke allergi, let at fodre og udnytter sit foder, høj stamina – udholdende og robust. Har hun et godt bevægeapparat. Ikke ofte halthed, ømhed i led eller overbelastningsskader, som kunne antyde en svaghed eller uhensigtsmæssig bygning. Ingen sprungne ledbånd mv. Mentalitet og brugsegenskaber: Sød og let at omgås. Let at træne fordi hun har naturlig lyst til kontakt og samarbejde God og naturlig omgang med andre hunde og mennesker Naturlig talent for at søge, finde og apportere. Blød mund Naturlig talent for at ”søge” – udnytte vind og fært Har hun det drive og gå på mod der skal til for at hun er en super god jagthund Kan hun håndtere stress. Kan hun arbejde hårdt og godt uden at koge over og tabe hovedet? Eksteriør: Er hun en typisk Spaniel Er størrelse og type god Er pelsen god Er helheden god Svagheder: Her må man være ualmindelig kritisk og ærlig. Hvad er det hos netop min hund der ikke er helt optimalt ifht gode hunde i samme race? Sammenfatning og beslutning Så må man se på det samlede billede. Er hun i den bedste tredjedel af tæver i racen er hun god nok til at indgå i avlen efter min mening. Ingen hund er perfekt, men en avlstæve skal være så god at den tilfører racen noget godt. Hanhunden findes ved at finde en hanhund, som kan linjeavle på min tæve og som vurderes på samme måde, men den skal så være meget tæt på perfekt på de punkter, hvor min har eventuelle svagheder. Er min i den store ende skal partneren være perfekt størrelse. Endvidere vægter jeg at hanhunden har en alder, så man har set at han generelt avler godt og at han selv i en moden alder (5-8 år) er sund og rask. Man kan være mere kritisk med valget af hanhund end med valg af tæve, for der skal færre hanhunde til i avlen end tævehunde, så hanhunden skal være blandt de 10% bedste i landet.

Interessant læsning. Tror ikke det er en Spaniel ting. Ingen af mine Springere har gjort de der ting noget videre.

Jeg tror jeg ville træne de elementer som i er gode til i klub regi i en periode - og så træne det der "halter lidt" for jer selv. De svære ting ville jeg så vente med til det "der halter lidt" er blevet bedre og kan trænes i klub-regi osv. Og så træne de svære ting for jer selv osv. Men nu ved jeg ikke hvordan det foregår i din klub. Der hvor jeg træner sætter instruktøren i høj grad dagsordenen, så min træning hjemme er næsten altid "forberedelse" til træningen i klub regi. Faktisk er der en tendens (ikke god) til at træningen i klub regi, bliver mere en "test af hvor man er" mere end træning, hvilket egentlig ikke er godt. Giver det overhovedet mening, for dig Pia, det jeg skriver?

Jeg ved det ikke. de gøer hvis der kommer nogen når vi er hjemme, men hvad de gør når vi ikke er hjemme ved jeg ikke. De er jo så ofte i hunderum/løbegård og jeg har spurgt naboer om de nogensinde hører den. det gør de ikke, så de gøer i hvert fald ikke meget.

Rigtig mange Spaniels har rødlige hår på og mellem poterne og op af benene - og også på brystet og under bugen. Det bemærker man så overhovedet ikke, hvis man har brun hvide hunde, men har man sort hvide, som jeg, er det jo ganske tydeligt. Det har aldrig generet dem og dyrlægen siger at det ikke har noget med svamp eller fugt at gøre i vores tilfælde. Nærmere noget hormornelt, mener han, hvilket støttes af at det tiltager i løbetider. Jeg har ikke gjort noget ved det, men kan konstatere at det er lige meget sommer - i tørre perioder, som på andre årstider, hvor poterne er næsten konstant våde, hvis hundene, som mine, er ude på vådt græs ofte - måske hver anden eller tredje time. Hvis det er svamp, kan man så ikke lugte det? Man kan vel heller ikke se det på sorte, brune og gule hunde - kun på hvide, hvis det er svamp?

Jeg kan i hvert fald sige at jeg blev så overbevidst at jeg ikke er i tvivl om at skal jeg have en labrador skal den være sort - og det har jeg ellers været noget i tvivl om, for sort er upraktisk når man lufter om aftenen og natten og hundene løber løs. Men så må man jo have et af de der forfærdelige halsbånd der lyser lidt. Det var folk som havde over 10 hunde i kennelerne og som har haft 30-40 af deres egne hunde i mellem hænderne. Den slags erfaringer, når de også er entydige blandt flere opdrættere, sidder jeg ikke overhørrig.

Det er jeg 100% enig i og jeg er sikker på du vil blive overrasket over hvor let det er at håndtere sådan en. Arbejder man med dem, bliver de bare fantastiske hygge og familiehunde også.

Mine Ft Springere som er sort hvide fælder ikke meget og jeg kan ikke sige at det er mere af det ene eller det andet. Jeg var på markprøve sidste år for at se på retrievere og her talte vi faktisk om det - og for mig lød det til, at alle erfarne labradorfolk var enige om at gule fælder langt mere end sorte labradorer.

Jo men det er ikke lige det jeg træner Maggie i nu. Hun kan, hun vil, men det er altså ikke alting hun må Hvorimod jeg giver Bonnie mere og mere lov at gøre tingene på hendes egen måde. Ofte finder hun anskudte fasaner, hvor ingen regnede med de kunne være på den måde. Det er noget med erfaring i at lugte en anskudt fugl og så følge sporet. Det kunne se ud som om hun går af hånd, men jeg har lært at hun ofte "har ret"

Når vi taler ledelse af mennesker tænker jeg: udvikle medarbejdere til: selvstændig initiativ selvtillid og selværd personlig drive vilje til at træffe beslutninger osv. Kort kan man sige at man skal udvikle medarbejdere til at blive deres egne ledere. Det var meget oppe i Unibank (da vi hed det) i 90'erne, da Thorleif Krarup overtog ledelsen og vi arbejdede os ud af krisen i 1992. Mottoet var: Du kan, du vil og du må! Hvordan det lige præcis ses i relation til hunde, kan jeg være lidt usikker på.

Endnu et "fint" begreb i hundetræningen, som jeg formentlig kun kender fordi det er en del af en ledelses metode og teori jeg har lært på "management kurser". Hos jagthundene tror jeg mange betragter det, som sidste og højeste niveau en jagthund kan komme på, hvis den stadig skal være i en vis kontrol. Det er uhyre let at lære hundene - især de stående hunde at blive initiativrige og selvstændige - det er uhyre svært ved samtidig at bevare den kontrol, der også må være på enhver anvendelig jagthund til danske jagtforhold. Derfor tror jeg de fleste kører ret stramt indtil hunden er 3-4 år og har samlet en del erfaring. Herefter forsøger man at lære hundene, at i visse situationer er selvstændigt initiativ og arbejde velkomment - fx. ved udredning af anskydninger - eller for drivende hunde, at gå bagom såten og starter drevet frem mod skytterne osv. Hvordan det trænes? For mit vedkommende, ved at træne stramt efter klassisk brug af hundene og markprøve reglementet - og først når hunden kan dette på ret højt niveau også på praktisk jagt, begynder jeg at træne hundene i mere selvstændige opgaver og initiativ i visse situationer. Vil jeg lære Bonnie at gå 100 m ud og drive en såt/remisse af ned må mig, bliver det en mellemting mellem en dirigering af en lang apport og så skal områdesøget erstattes af et søg efter levende fugle. Det kan dog let føre til en forringelse af begge discipliner :-( Men det er dejligt når den fanger fidusen

Jeg prøver at vænne mig til at tage dummy-vesten på uanset om vi skal træne, for det var ved at udvikle sig til at Bonnie overhovedet ikke var interesseret i andet end mig, når jeg havde den på - og det kan godt blive for meget. Maggie har vist ikke set lyset endnu. Efter jeg har smidt den første dummy på en tur slipper Bonnie mig ikke med blikket. Så skal jeg smide en "uset" skal jeg gøre det når hun er på vej ud til en kastet. den usete kan så bruges til en dirigering lidt senere. Men Maggie er det meget lettere. Hun bliver hurtigt optaget af at snuse rundt.

jeg tror ikke instruktørene i jagthundeforeninger modtage betaling. Jeg er ikke engang dåsikker på om de får kørselspenge. Instruktørene i FT klubben betaler lidt for licensen og mannbetaler lidt for at deltage. Det handler typisk om mindrecend 500 kr for 6-8 gange. Når der har værer arrangeret heldags events med danske eller engelske top trænere/instruktører giver vi typisk også under 500 kr for en dag. Det er mit indtryk at Dch kører samme prisniveau. Det er også mit indtryk at priserne er noget højere i andre kredse, måske fordi der er proffessionelle hundefolk involveret, som prøver at have hundearbejdecsom levevej. Det er selvfølgelig ok, men ikke nødvendigvis bedre.

Jeg mindes en tid hvir det mest foregik i forenings regi til små penge. Det virkede fint. Og det gør det faktisk stadig. Jeg tror det er en STOR misforståelse at det bliver bedre fordi det er dyrt.

Godt. Det ser prof ud. Super at hun nu har den ro der skal til forcat sættecsig ig tage kontakt. Det er smukt. Min er kommet i tanke om at det skal kvittere med et "ju-hu" når jeg siger søg, apport eller go back - så markprøver er på "stand by". Men for pokker, hvor hun arbejder godt. Og hun nyder hvert sekundt:lun:

Jeg synes blot at alder er fuldstændig irelevant, på linje med køn, sexuel præferance, etnisk oprindelse, politisk og religiøs indstilling. Jeg kan godt læse hvad du skriver, men undrer mig over hvilke forestillinger om mennesker på 55+ der ligger til grund. Erfaring kan være en interessant parameter, ikke alder, efter min mening.

Nej, der er ingen mening i at bruge energi på mennesker over 55 år. Vi er jo nærmest "dead man walking" typer.:hmm:

En ting er i hvert fald helt sikkert: Pris og kvalitet følges ikke altid ad. Man skal se sig godt for og vælge det man har brug for hos den eller de instruktører, man ved kan sit kram. Jeg har haft mest glæde af at træne hos meget erfarne hundeførere og instruktører. Folk som kan sætte sig ind i hvordan hver hund fungerer og samtidig sætte sig i hundeførerens sted. Viden og uddannelse er ikke nok - faktisk nogen gange med til at gøre det værre, fordi nogen tror at netop teoretisk viden, kan sættes istedet for "at forstå hvordan mand og hund fungerer sammen". Jeg hav 480 kr for 6 lektioner (på hold med 4-6 ekvipager) her i det tidlige forår/vinter (start januar) - de gjorde jeg så 4 gange - altså 24 gange ialt for 1920 kr. Det er nok den bedste træning jeg nogensinde har modtaget - og jeg har prøvet en del - både billigt og dyrere. Det var hos Ole Gert Dam, Kennel fuglevig. Udover den ugentlige træning på eget træningsareal imbefattede det også en tur i jagtrelevant terræn på Ravnholdt gods, samt efterfølgende (betalt særskildt) agerhønsejagt i september. Jeg anbefaler ikke denne træning til hvem som helst. Tempoet er lavt. Steadynes fylder rigtig meget og der tales rigtig meget. Mange vil formentlig synes det er lidt kedeligt Det Ole kan, bedre end folk jeg tidligere har mødt, er at fortælle mig hvad der sker i hunden "ligenu" - Den sætter sig ikke på stopfløjt fordi den er begyndt at søge og har "lukket af". Du skulle have stoppe den ligefør det skete, så kunne du have dirigeret den de sidste 10 m ud til faldstedet. Osv. - hele tiden fantastiske observationer, som faktisk hjalp mig videre. Jeg har modtaget instruktion fra nogen af de mest succesfulde trænere af FT Spaniels - Børge Nissen, Christina Hansson, Jørgen Lycik, Mikael Jensen, Benny Larsen, Lars Lang, Thomas Odbjerg, Brian Madsen. Ingen har været urimelig dyre (3-400 kr for enetimer og billigere på hold og seminarer), men de fleste virkelig gode.

Jeg troede egentlig der var ret stor forskel og at en del ikke behøver blive trimmet. Det var den forståelse jeg fik efter at have deltaget på markprøve af disse hunde. Det samme gælder vistnok Welsh Springere, men i mindre grad Cockere. De skal selvfølgelig alle have klippet poter og evt ører og bag ører, men behøver de altid at blive trimmet på kroppen? Det troede jeg ikke.

Men hvorfor vil du overhovedet have den trimmet? Er det nødvendigt? det kunne være sjovt at se billeder af den. Her får du lige en video med hvordan jeg friserer FT Springere, som aldrig trimmes