PBC

Nå ok, så forstår jeg. desværre har mange FT Spaniels også en meget ringe pels uden underuld.

Jeg har ikke meget forstand på heste, men har hørt, at man faktisk bruger dækkener for at forhindre at hesten udvikler uønsket (ikke pæn?) vinterpels. Jeg ønsker så afgjort at mine hunde udvikler en god vinterpels. Det er, efter min mening, en svaghed hos FT Spaniels, at de avles med for ringe (for kort og ikke beskyttende) pels. Jeg tror også halerne ville holde betydelig bedre, hvis hundene havde bedre pels. På dette punkt, kunne eksteriør vurderinger faktisk godt hjælpe os på rette kurs, efter min mening. Jeg tror ikke Spaniels og andre race hunde har mere naturlig pels end krydsninger. Hvorfor skulle de have det?

Så der er ikke forskel på sommer og vinter pels? Det er nu især overophedning jeg efterspørger erfaring med. Især fordi jeg ikke rigtig kan se hvordan man kan vide, hvor varmt hunden har det. Man kan jo se om de fryser - og også når de sveder, men når en hund ikke kan svede på kroppen, kunne man jo godt forestille sig at den ville have svært ved at komme af med varmen hvis man bruger et varmende dækken, mens den arbejder. Hvis den kunne svede ville dækkenet jo være pjask vådt, hvis det var for meget, men det gør den jo ikke. Jeg mærker ofte efter under Life Guarden, når jeg bruger den og tager den faktisk af engang imellem fordi jeg synes hunden virker meget varm under den. Måske er overophedning ikke noget problem hos racer med kort og tynd pels uden meget underuld, mens det hos racer med god, kraftig pels med god underuld, kan være et problem?

Maggie og Bonnie var i fældning for 1-2 måneder siden og nu er de begge ved at opbygge vinterpels. Især Maggie får tilsyneladende en rigtig god og kraftig pels. Jeg ser at mange herinde og på FB mere og mere bruger dækkener i alle situationer og jeg tænker, at det måske modvirker at hundene opbygger den vinterpels, de selv ville ellers. Det betyder jo så også at man bliver mere og mere afhængig af dækkener. Jeg bruger kun dækkener, hvis hundene skal være ude i koldt og vådt vejr meget langt tid (3-8 timer), hvor de ikke skal bestille noget - eller kun skal arbejde i kort tid. På jagtdage i meget koldt vejr kan jeg også bruge en Hurtta Lifeguard - som er en vest som beskytter og varmer forkroppen. det er lige så meget beskyttelse som for at varme og jeg er altid lidt bekymret for at hundene bliver overophedede. De knokler jo virkelig meget. Og så naturligvis et varme-tørre- dækken, når de kommer kolde i bilen. Hvordan sikrer man sig imod overophedning, når man bruger dækkener under arbejde? Jeg synes jo mine hunde sveder konstant, når de arbejder? Hvordan tror I det påvirker pelsen, hvis man altid bruger dækken ude i den kolde tid? Alle er naturligvis velkommen til at byde ind, men det er mest hunde som arbejder hårdt, jeg savner erfaringer med. Hyrdehunde og jagthunde og andre som arbejder meget i koldt vejr.

Ligesom hvalpefoder er sammensat så det mere præcist dækker en hvalps foder bohov ifht en voksen hund er seniorfoder sammensat så det i højere grad passer til en aldrene hunds behov. Samme proteinmængde men mindre fedt. Og ofte noget til ledene. Så for mig er det eneste relevante spørgsmål, hvornår hunden kan betragtes som aldrene. Jeg har gjort det, at jeg begynder at blande/tilsætte senior foder til det almindelige foder, når jeg synes tempoet går en smule ned og det tager lidt længere at restituere efter jagter. Det har være i 7-8 års alderen. Jeg starter ofte med at blande seniorfoder i om foråret og holder så øje med vægten og ædelysten. Begynder hunden at tage lidt på drosler jeg ned for seniorfoderen og taber den sig får den mere almindeligt foder. Ofte får den 75% senior foder om sommeren og 75% almindeligt foder om vinteren i jagttiden. Man har på denne måde altid mulighed for at regulere på kaloriemængden uden at det påvirker fodermængden og proteinmængden. Bonnie som nu er rundet 10 år og kun er med på få jagter og bruges med måde får udelukkende seniorfoder nu, dog stadig råfoder hver 3. dag - og de dage hun er på jagt får hun altid råfoder. Begge hunde får en smule lakseolie på maden. Kun 30 % af anbefalet mængde.

Ja, hver sine erfaringer. Det jeg hører fra FT Cocker og Springer opdrættere med 6-12 hunde i flokken er at man kan undgå en del skærmysler ved at være en tydelig flokleder. Mange Spaniels er jo trods Deres bløde sind ganske skarpe på anden vis: i forhold til vildt, katte og som vi taler om her, resource forsvar. Det er meget få FT Cockere, opdrætterne må skille sig af med, fordi de ikke kan indgå i flokken, men det kan jo ske. De opdrættere jeg kender kræver at alle hundene kan luftes og gå sammen flere gange dagligt uden balade. Ellers går de oftest 2-3 sammen i løbegårde. Men lad os ikke lave tråden om til at handle om flokleder. TS kan jo bruge det hun tror på:-D

Jeg er enig med Ulla H. Jeg ville få den røde aflivet og så ville jeg ikke være bekymret for at anskaffe en hvalp efter ret kort tid, men efter linjer der ikke har dette problem. Jeg tror ikke på at det kraftige resource forsvar knytter sig entydigt til den røde farve, men til visse linjer, som man altså skal undgå. Og så er det altid en god ide at have en god aldersforskel på de hunde man har. Gerne 3 år, så hierakiet giver sig selv, som udgangspunkt. Og selvom mange, også herinde, ikke rigtig tror på lederskab og rangordning, tror jeg det er noget lettere at holde fred og fordragelighed i en flok, hvor der er en tydelig leder. Det betyder at andre flokmedlemmer ikke har så meget anledning til at tage roller, som normalt forbeholdes alfa dyrene. Så jeg er tydelig som flokleder og respekterer også mine hundes alder og possition, hvilket betyder at den ældste har privilegier osv. Den får kødben først. Hilser først osv. Jeg tror på at har man 3 eller flere hunde er det med til at holde ro og fred. Jeg tror at det menneskelige behov for at behandle hundene helt - helt ligeværdig ens godt kan medvirke til forvirring og ufred især når der er mere end 2 hunde i teamet.

Så kom resultatet. DNA test for PRA og Fucosidosis For et par uger siden bestilte jeg over nettet DNA test til Maggie. Efter et pardage kom så et "kit" så man selv skulle tage testen via 2 svabere i hundens mundhule/kind - lade dem tørre, putte dem i en konvolut og sende retur. Idag kom så svarer og Maggie er Clear på begge. Dejligt!

Ja ro og fokus er nok også et gennemgående tema når jeg råder hvalpe købere og ejere med FT Spaniels. Der kan hurtigt blive gang nok i den. Gå pænt i line er nok også noget af det vanskeligste at lære en FT - der er i hvert fald ikke mange der rigtig kan - uden halen falder helt ned på nulpunktet. Det er sjovt at man træner så meget "gå på jagt" for det kann de jo sådan set, men skulle hellere træne de de ikke lige har så let ved. Ro, overblik, kontrol og koncentration - også når det ikke går stærkt.

Interessant. Hvad ville du have gjort anderledes? Synes da generelt at det lyder som om du har gjort det rigtige.

Ja der er jo mange meninger om det med skudfasthed og træning. Jeg tager det meget med ro og laver ikke noget nummer ud af det. Ofte, når jeg har trænet på hvalpehold i foreningen, har der været andre hold med ældre hunde lidt fra os, hvor de har trænet lidt skud / stop for skud. Ellers venter jeg til efter første løbetid med at skyde i nærheden af hende - og september måned i år - altså da Maggie var 16 mdr. gammel, var første gang der blev skudt over hende og hvor der også blev nedlagt vildt = skud er godt for så er der fantastisk spændende vildt at apportere - håber jeg.

Og tak for lækre billeder

Hvis du gerne vil med til glo-jagt er det nok ikke så svært når vi kommer hen i december og januar. Der er ofte ledige pladser til folk der gerne vil opleve jagten uden selv at skyde eller føre hund. Du kunne dog nok godt have Wilma med i snor. Så kunne også hun opleve stemning, skud på afstand osv. Jeg havde Maggie med på den måde på den allersidste jagt sidste ssæson. Da var hun 9 måneder, men selvfølgelig kun hvis man tror hun er mentalt stårk nok til at være med ig også opleve at der måske skydes rundt omkring.

Kunne du ikke komme med fx Sanne på glo-jagt så du får på nethinden hvad det går ud på? Ellers er der jo de mange markprøver, men det er ofte svært at se noget rigtigt. Næste vinter skal du jo med ud og drive med Wilma, tænker jeg. Det er altså ikke så farligt. Du vil opdage at der er andre hunde som ikke er særlig dygtige/lydige og så vokser man lidt, når ens hund trods alt kan en hel del.

Jeg er tilsyneladende temmelig atypisk i dette her selskab, for hjemme hos os er det faktisk, som vi - altså Connie og jeg, har besluttet det skal være. Vi har altid været enige om reglerne for hundeholdet i de snart 40 år vi har boet sammen og haft 2-3 hunde af gangen. Det er stort set samme regler nu som tidligere og jeg tror at det ret faste set-up, bekommer hundene godt. Der er dog sket lidt ændringer. Fra begyndelsen var det store voldsomme hunde til brugshundetræning og udstilling og nu er det små, pleasende hunde til selskab og jagt. Og da vi startede var hundene med altid og overalt (vi havde en varevogn indrettet til formålet). Nu om dage er vi mest hjemme og hundene er kun med en sjælden gang, når vi er i byen. Hundene får mad i madskål - og godbidder skal fortjenes - de får aldrig en godbid uden at gøre noget for den! Hundene er ikke i møblerne, men har 6 sovepladser fordelt over huset samt 3 kasser i hunderummet, når de er der Hundene kommer over hele huset undtagen i soveværelset Jeg beder aldrig hundene om at gå hen og lægge sig eller gå i bur/seng eller lignende. De skal selv finde ud af hvornår og hvor de vil tage en lur Sådan har det altid været - og det fungerer fint. Men..... Bonnie forsøger på at lære mig, at vi skal lege mere med apportering Maggie er ved at træne mig i at lukke hende ud i haven hver gang der er en fugl derude Og så har de i fællesskab lært mig, at når vi skal ned på græs-engen skal vi ikke træne på plads eller gå pænt på vej derned, men gerne på vej hjem De har også lært mig, at når jeg går i haven, vil de i hundegården og ikke være inde hos Conni Og at de har krav på at blive luftet når fjernsynet bliver slukke om aftenen - jeg kan så snyde ved at lade det køre, mens jeg faktisk ikke ser det, men lige læser lidt..... eller tager en lille blund

Jeg synes at begrebet "hundetræner" her har fået en ny betydning, nemlig hunde som træner deres ejere:engel:

Dejlige billeder af dejlige hunde

Jeg har jo selv haft en spidshund (Norsk Elghund) og min bror har haft 3 Chow Chow'er, så jeg er ikke ukendt med visse finurligheder, men jeg synes Basse virker temmelig uforudsigelig - eller utilregnelig og det betyder at man faktisk ikke kan stole på ham, når der er andre mennesker i huset og han er løs. Jeg ved at en del jægere med - især rævehunde - foretrækker at hundene er ude i løbegård, når der er gæster, netop for at undgå episoder, men de er jo heller ikke købt og holdt som familiehunde. Jeg mener man må forvente at en familiehund kan være inde i alle normale situationer uden man behøver at bekymre sig. Det er klart, at er der større selskaber, men mange fremmede mennesker, kan hunden lukkes væk, men i dagligdagen skal man kunne være tryg ved hunden. Det er heller ikke rimeligt, at man skal give afkald på almindelig social omgang med familie, venner og bekendte fordi man har en familiehund, som ikke er tilregnelig. Men her, helt enig med Sitto. Det er et valg som er helt op til jer.

Det lyder altså, i mine ører, ikke som om den hund er mentalt sund og rask.

Jeg har en lidt anden vinkel på dit spørgsmål Hestkjær. Jeg synes man skal give sig selv chance for og tid til at nyde hver eneste barn og hundehvalp mest muligt - og derfor ikke, med vilje, få begge dele samtidigt. Jeg har selv prøvet, som yngre at have travlt med at få først det ene og så det andet - lidt for meget oveni hinanden. Det kan man godt, men idag ville jeg nok sige, at hvis der går 2-3 år mellem hver "hændelse" af denne art, kan man bedre - og sammen - nyde familieforøgelsen i fulde drag. Så det ville jeg anbefale. Af samme grund prøver jeg selv at trække tiden og først få min næste hvalp når Maggie er 3 år - det er i 2017 - og der er bare længe til

Jeg synes egentlig Sitto sætter fingeren på pulsen på den helt rigtige måde. Vil man acceptere hundens præmisser og ikke have et meget socialt hjem, hvor folk (også kærester, små brøde og andre gæster), kan færdes frit og trygt - altså et åbent gæstfrit hjem - eller vil man, som Sitto skriver, acceptere at man ikke rigtig kan have "gæster" på den måde og heller ikke tage hunden med i byen, hvor der er flere gæster - og derfor tage hjem lidt tidligere osv. Jeg tror jeg i mit tidligere råd tog udgangspunkt i at man ønskede et gæstfrit, åbent hjem, hvor der jævnligt kommer og går folk også om natten og senere også et hjem hvor børn og disses kammerater kan komme og gå uden risiko for at blive "antastet og forfulgt" af familiens hund. Jeg må indrømme at jeg ikke ville lade mine børn - nok mere aktuelt med børnebørn, besøge børn i et hjem med en hund med den historie. Jeg turde simpelthen ikke stole på den.

Jeg synes grænserne for hvor tolerant man skal være i forhold til en familie hund, som skal være i hjemmet, er overskredet mange gange. En hund som man ikke kan stole på, uanset om det skyldes psykiske problemer, nervøsitet, dårlige oplevelser eller mentale forstyrrelser, ville jeg simpelthen ikke have i huset. Et hjem skal være trygt og godt for alle der kommer der. De der bor der og de der er inviteret ind og som skal kunne slappe af der. Det er uacceptabelt, at en hund ikke kan fungere på normale vilkår i en almindelig familie - og her er endda tale om en familie, med både god forstand på hunde og stor tolerance. Jeg ville med andre ord lade hunden få fred. Den kan heller ikke have det ret godt selv. Jeg tror den er mentalt forstyrret. Ingen normal - og normalt socialiseret hund ville opføre sig så dårligt.

Hunde knurrer jo i så mange forskellige situationer at det vel nærmest ville være tosset at tale om at forbyde eller begrænse knurren helt generelt. Her hygger hundene sig med at knurre en hel del

Det kommer an på hvad hunden knurrer af. I 95% af tilfældene er der jo helt ok og knurren er bare en del af sproget. Der hvor jeg sætter grænsen er når jeg fornemmer at en hvalp eller unghund søger grænser. Nu sker det nærmest aldrig med mine Spaniels, men jeg vil ikke acceptere at en hvalp på fx 4 måneder ikke vil forlade en stol uden at knurre. Så siger jeg bare: pjat med dig og sørger for at den flytter sig. Det kunne mine Riewsenszhnausere godt finde på i hvalpekådhed.

Det handler ikke om at hvalpen skal prøve - eller møde alt muligt. Det handler om at hvalpen skal møde en passende mængde nye ting sammen med dig og opdage at nye ting ikke er farlige - især ikke når den er sammen med dig. Jeg gør alt hvad jeg kan for at hvalpen kun oplever tingene sammen med mig. Den første uge er det meget let, for der undersøger vi hus - alle rum og have i alle hjørner og altid sammen. Ugen efter, begynder vi at gå lidt ud af haven. På vejen, ned af stien. Møder måske nogen - en cykel - an mand osv. 4 x 5 minutter hver dag. 3. uge går vi ned på en nærliggende eng, hvor vi træner følg med mig - hvalpen er aldrig mere end 2-3 m fra mig - med og især uden line. Jeg skifter retning hele tiden og gør mig interessant med godbider, legeting (som den ikke har set før måske) og ved at hygge rundt. Hver gang hvalpen bliver optaget af noget andet skifter jeg stille og roligt retning og håber hvalpen opdager det og følger med - ellers må jeg jo gøre noget interessant. 3. uge tager vi også en tur i bilen eller 2 . kører ned og går en tur i gågaden. Eller på havnen osv. 4. uge samme som 3. uge, men her kommer så typisk lidt hvalpetræning på hold ind og i det hele taget fortsætter socialiseringen, med hvad man nu synes, men højest en ny ting om dagen. Og så skal hvalpen altså ikke aktiveres i denne første periode. Den skal have lov at sove, være rolig og inaktiv. Og når den så er vågen og kvik, skal den have lov at finde noget, bruge næsen og samarbejde - aflevere det den finder i bytte for en godbid osv. Lære sit fordi det er sjovt og følge dig med og uden line. Der er faktisk ingen grund til at hvalpe fiser rundt og oplever en masse uden dig - du skal altid være en del af oplevelsen.