Hop til indhold

PBC

Members
  • Antal indlæg

    4.339
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af PBC

  1. Gode råd ja. Ikke mistænkeliggørende spørgsmål som kun kan læses som: der er vist meget du ikke ved - eller du er vist ved at dumme dig eller lignende. Man skal sgu da ikke være dansklærer for at forstå hvad der ligger i de spørgsmål, hvilket TS også fattede med det samme.
  2. Ja jeg forstår det også men det kommer ikke os ved. Det kan være spørger er ved at skrive en opgave. Undersøge forskelligt for forskellige familier eller bare er i de helt indledende faser. Det kan også være en persom som bare vil have den smukkeste hund hun kan finde efter hendes smag og så er helt indstillet på at indrette hundeholdet efter hvilken hund det bliver. Det er og bliver en privat sag. Det virker nedladende og er mistænkeliggørelse at stille disse "gravende" spørgsmål....... Efter min - og tilsyneladende også efter TS's mening - skræmt væk - eller?
  3. Man har vel som udgangspunkt lov til at spørge alt det man vil alle de steder man vil uden at skulle stå til "regnskab" eller forklare sig til NOGEN SOM HELST. Uanset om det bare er positiv og interesseret interesse. Enig i at den eneste væsentlige forskel på driftsudgiften for en hund som er stor sammenlignet med en lille er "det man putter i hovedet" på den og her vil jeg tro det kan gøres for ca 300 kr om måneden, men man kan også gøre det meget dyrere. Resten, forsikringer, dyrlæge, træning, øvrig udstyr er jo vidt forskellig men minimum ville jeg afsætte 500 kr månedligt - og så ville jeg ikke gå grasat i udstyr. Jeg bruger selv noget mere, men det er jo en smags sag. Det er dyrlæge som er "dark horse", men 3000 kr som årligt snit, har jeg klaret mig med pr hund over de sidste 10 år.
  4. Åndedrætsværn Sikkerheds briller Gummistøvler Forklæde Lygter handsker foto apparater rensevæsker - desinfektionsvæsker klude lidt forskelligt håndværktøj kikkert målebånd klapstol spand afmærknings bånd og stolper førstehjælps remedier skudsikre veste osv osv osv osv Jeg er sikker på at politiet medbringer mange relevante special ting i bilerne - og måske endda noget til at styre vilde hunde med, men det må være op til politiets eksperter at vurdere og jeg er overbevist om at man har forskellige "kits! med. Men hvad de kan slæbe med når de er gående er ret begrænset og hunde-kontrol-dingenoter er nok ikke med på listen.
  5. Jeg har et minde fra hver hund. Jagthundene - en udstoppet fugl, hvor hunden har gjort en indsats for at vi fik den. Sally hentede min første sneppe, Mille hentede min første krikand og så har jeg altså også en sneppe som Bonnie apporterede under særdeles vanskelige, men meget smukke forhold på en jagt sidste år - og Bonnie er jo som bekendt ikke død endnu Nogen ting, må man være forberedt på. Mht Maggie regner jeg med at have godt tid...... gerne 10-15 år og der opstår nok en situation en dag, som giver sig selv vil være mindeværdig.
  6. Problemer er jo at det ikke stopper ved specialudstyr til at håndtere hunde. Der er bunker af udstyr der i forskellige situationer kunne være anvendeligt, men så skal en politibetjent jo have trækvogn med til sidst. Jeg antager at det er nøje gennemtænkt hvad en betjent medbringer når hxn sendes på bestemte opgave og der ville måske være mange praktiske ting - specialudstyr, som kom før noget til at fastholde vilde hunde med. Det virker en smule snævertsynet at tro betjente kan medbringe specialudstyr til at håndtere hunde med.
  7. Hvis jeg tager en hund til dyrlæge og den bliver aflivet overlader jeg den til dyrlægen og "ser" ikke mere til den. Dør den hjemme, hvilket ikke er sket endnu, ville jeg nok putte den i en pose, køre ned på jagten og finde et kønt sted, hvor jeg ville begrave den.
  8. Jeg tror bare de 4 betjente gjorde det som var mest umiddelbart. Jeg vil tro at en af dem let kunne have skudt hunden med tjenestepistolen - også på en sikker måde, for jeg tror ikke der var mennesker tæt på og ellers kunne man jo råbe at de skulle gå væk, men jeg tror ikke at retningslinjerne for brug af tjenestevåben tillader brug, med mindre det er for at beskytte sig selv eller andre mennesker. Jeg vil faktisk antage, at der er noget i politiskolens pensum om hvordan man håndtere "gale hunde" eller "angribende hunde" og jeg vil tro at der står at man skyder dem, hvis de angriber mennesker eller slår den hårdt med kniplen. De andre metoder, med at forsøge at fastholde en vild krabat, synes jeg lyder ret risikabelt for udøveren. Jeg tror ikke jeg havde lyst eller mod til at prøve at gøre det. I situationen gjorde betjentene et godt job, men det havde været lettere og bedre at skyde hunden, hvis det var muligt og retningslinjerne for anvendelse af tjenestepistol kunne være overholdt, men det er jeg i tvivl om de kunne. I situationer hvor en hund har fat i et større stykke vildt (fx en Då hjort på 80 kg) af-fanger (dræber) jægeren med kniv. Det antages at være for farligt for hunden at forsøge et skud med riffel, men man kan jo noget bedre gøre det sikkert med pistol, vil jeg mene. Og jeg har skudt en del med både pistol og riffel . En pistol larmer iøvrigt betydelig mere end en riffel, pga det kortere løb.
  9. Der er alle typer af hundeejere og den virkelig gode instruktør når ind til flertallet. Det er det der er opgaven. Ikke bare at kunne få dem man sympatiserer med, eller kommunikerer godt med eller dem der næsten kan selv til at træne bedre med Deres hund. Og at alle bliver bedre til at træne med Deres hund end de var før de deltog i kurset.Når det er sagt, er der tilfælde som er udenfor pædagogisk rækkevidde. Men den gode instruktør for flere med end den middelmådige. Nogen mennesker kan bare det med at nå ind til andre og flytte dem fremad. Det er jo hundeførene der skal trænes til at træne Deres hund.
  10. Jeg kan ikke se hvad de kunne have gjort anderledes
  11. Jeg har det sådan at jeg næsten udelukkende vurderer folk på det resultat de laver og ikke på uddannelse eller hvad de fortæller om sig. En instruktør vurderer jeg derfor dennes talent for at videregive information så eleverne opnår det ønskede resultat, på en god og effektiv måde. Der er voldsom stor forskel på hvor digtige instruktører er. Jeg har mødt mange, der vistnok har været på en del kurser og endda taget egentlige uddannelser, som hverken er særlig gode til at håndtere egne hunde eller lære andre at træne hunde. Jeg har også mødt en del som er super dygtige - og det der skiller dem er efter min mening ikke teoretisk uddannelse men sans og blik for timing. De virkelig dygtige hunde trænere er fantastisk præcise i timingen og de dygtige instruktører er dygtige til at få eleverne til at time ris og korektioner. Sidst jeg oplevede det var her i foråret hvor jeg tog privat træning med Maggie. Jeg har ingen ide om hvilken uddannelse manden har, men han var altid istand til at give fif og rette de helt rigtige ting - og det virker. Det er helt utrolig så stor forskel det gør i fx dirigeringsarbejdet om man stopper hunden i et udløb lidt før eller lidt senere. Det præcise tidspunkt gør en afgørende forskel.
  12. Og man går aspirant med A træner 1-2 år og man skal selv have ført hunde på åben klasse og man skal føre hund på jagt og man skal have jagttegn. Den teoretiske uddannelse lægges der nok ikke så meget vægt på men meget praktik. og B-licenstrænere kan ikke have en træningsplads alene, men kun i samarbejde med en A-licenstræner. Jeg har mødt instruktører i jagthundeforeninger med en del teoritisk uddannelse, som desværre ikke var istand til at omsætte det til noget fornuftigt. Jeg har også mødt eminente hundetrænere som desværre ikke var istand til at give viden videre til andre. Men det var nu ikke for at debattere FT Klubbens træner uddannelse, mere for at illustrere at "certificeringer" kan være meget forskellige og for os er det jagtlige og praktiske absolut vigtigt.
  13. I FT klubbens regi har men selv en certificering til licenstræner: http://www.ftspaniels.dk/fileadmin/filer/user_upload/Reglement_for_licenstraenere_og_uddannelse__januar_2012.pdf Det giver en god sikkerhed for at de folk som instruerer nye FT Spaniel ejere ikke bare kender noget til hunde, men også til Spaniels og også - og det er vigtigt - hvordan de skal trænes og bruges på jagt og til prøver. Jeg oplever at mange tror at hvalpetræning bare er hvalpetræning og at det er ligegyldigt hvad hunden senere skal bruges til. Det er jeg meget uenig i. Der er selvfølgelig visse fælles nævnere, men der er også - eller kan være, markante forskelle.
  14. Nej tak ikke noget beaurokrati og expertvælde her. Man må kigge på hvor den enkelte har sin erfaring og uddannelse fra og det er nok.
  15. PBC

    Så er det vitterligt

    Jeg synes nu det foregår meget afslappet - ikke særlig disciplineret, men med god arbejdslyst. Jeg er meget opsat på at ikke presse Maggie mere end at hun hele tiden synes det er herligt. Jeg glæder mig over at se på videoen hvor glad og stolt Bonnie bærer den uhåndterlige dummy, som om det er let nok
  16. PBC

    Så er det vitterligt

    Jeg vil jo gerne træne Maggie på godt et år frem mod udvidet apporteringsprøve med ræv. Jeg har derfor startet træning med tredelt og tungere dummy - 2 kg og vel 60-70 cm. Først får Bonnie på 10 år lov at vise hvordan - og så kæmper Maggie med den uhåndterlige dummy. Indimellem får de ros for at sidde stille og en lille skinddummy, som belønning / motivation
  17. Apropos hvalpetræning af jaghunde for 50-60 år siden var der, som sagt også nogen som dengang anbefalede milde og positive metoder. Her er kopier af et par sider og Stuedressur af spaniels fra A. P. Nørlunds bog fra 1961 "SPANIELS - historie - avl - opdræt - dressur - jagt"
  18. Helt enig Ulla. der er dog mange hundeejere for hvem det kan synes uoverkommeligt altid at skulle forhindre en hvalp og und jagthund i at løbe efter fugle og vildt - og som så enten holder dem i snor eller lader dem prelle, som det hedder på jægersprog.
  19. Jeg nyder også de gamle hundebøger. Og genlæser af og til en, men ellers skimmer jeg fx "politikkens bog om hunde" fra 70'erne og kigger billeder. Nu var det jo Brugshunde" der havde min interesse dengang og træningen af disse. Jeg tror mange har en tendens til, at det man lærer og tror på som 20-30 årrig har en tendens til at blive "sandheden" med mindre man virkelig går op i noget og holder sig opdateret. Derfor tror jeg at mange over 60 år, ubevidst har en grundlæggende opfattelse, som er dannet via læsning og erfaring tidligere. De der er lidt yngre, vil nok på et tidspunkt opleve at også det de troede at vide, bliver udfordret af ny viden - og går den i en retning, som er dem imod, er den nok ikke så let at "tage ind" En ting, som jeg tror vil ændre sig er omkring lederskabet. Selvom man ikke kan være flokfører i biologisk forstand for hunde fordi det er en anden art, kan man godt indtage en leder rolle. Ikke en despotisk, tyranink og ubehagelig leder, men en vejledende, motiverende, venlig, tålmodig men vedholdende leder. Jeg tror de der går så meget op i at man ikke skal optræde som leder, kommer til at ændre opfattelse - eller i hvert fald få den seriøst udfordret. Man har pt efterladt et tomrum i "moderne hundetræning uden leder" som rigtig mange hundeejere ikke kan fylde ud og det bliver i det lange løb hundene som taber fordi de bliver fustrerede, umulige og utilpassede. Jeg hørte en moderne hundetræner sige: Du er ikke flokfører, du er bare den der administrerer resourcerne! Hallo mand økseskaft, hvad skal en nybagt hundeejer brugedet til? Vi ved ikke hvilken viden der vil skifte den vi har idg ud. Men den kommer helt sikkert og nogen kommer til at sluge kameler, præcis på samme måde som vi, der var unge i 80'erne har måttet gøre mht hundetræning. At kende lidt til historien, vil måske gøre vejen fremad lidt mere forståelig. Når man har ændret "anskuelse" et par gange går det måske lettere 3. Og 4. gang. Og sådan er det iøvrigt med mange andre ting end hundetræning. Vil jeg mene:engel:
  20. Jeg synes egentlig Ascha beskriver det smukt i det første indlæg - i denne omgang. da vi havde Norsk Elghund Og var ret aktive i spidshunde klubbens aktiviteter oplevede jeg meget at folk som havde læst at spidshunde var svære at træne og ikke kunne gå løs - havde hunde de kun kunne styre i snor, mens resten - vel 75 % havde helt normale velopdragne hunde der hverken var mere eller mindre opdragne en andre hunde. Min egen Norske Elghund er den hund jeg har eget som var absolut lettest at have og træne som familiehund. Riesenszhnauzerne uden sammenligning de vanskeligste. Men igen spidshunde er jo vidt forskellige - lige så forskellige som andre hunde. Der er vagthunde, jagthunde (af vidt forskellige typer) gårdhunde, hyrdehunde, trækhunde, tempelhunde, rottehunde. At sige noget generelt om hvordan spidshunde er, giver ingen mening.
  21. Jeg aner ikke hvad du taler om :hmm:
  22. Jeg fandt lige min gamle Spaniel bog frem fra 1961 - som altså er mere end 50 år gammel af A, P. Nørlund. Her beskrives Stuedressur og hvalpe træning på en måde som er stort set magen til den som vi kalder god og positiv træning idag, så der er altså stor forskel på traditionerne mht. race. Jeg tror de hårdere metoder knytter sig til større jagthunde og brugshunde (politi og tjenestehunde) og især træningsmetoder som er præget af tysk tradition, men jeg har aldrig set en bog om træning af engelske stående fuglehunde fra den tid. det kunne være interessant.
  23. Det er bestemt ikke kun jægere, men alle som seriøst trænede med hunde for 30-40 år siden. Du kan læse i næsten alle hundebøger fra den tid, at man kan skal lege med hvalpe og lade dem være hvalpe. Dog ved alle naturligvis godt at almindelig stueopdragelse som renlighed og gå i line kommer før. Jeg tror det man mente var egentlig - krævende træning, hvor man brugte mere kontante metoder, men det gjaldt alle hunde, som skulle trænes frem mod lydighedsprøver, tjenestehunde og jagthunde. Jeg gik til hundetræning i 80'erne . DcH, Politihundeforeningen, hos en privat træner i Horsens og det var samme kop te alle steder. På dette tidspunkt, var det bare sådan man trænede hund. Jeg havde ikke jagthunde på dette tidspunkt, så hvordan det foregik der, ved jeg ikke, men det har nok været tæt på det samme. På dette tidspunkt kaldte man det "venlig men konsekvent". Derudover tror jeg også det beror på forskellige traditioner. Den Engelske tradition er betydelig mere venlig træning end den Tyske, hvilket skinner igennem når man læser gamle bøger om hundetræning. Handler det om Spaniels anslår forfatterne en venlig, positiv træning, mens der til Tyske racer ofte foreslås mere "konsekvens" - dog stadig også venlig
×
×
  • Tilføj...