PBC

Jeg må indrømme at jeg nok ville være ret ligeglad så længe hunden har det godt. Man snakker jo så megt og man siger jo så meget - og noget skal man jo tale om..... Det er ikke pænt og god stil at tale bagom ryggen på dig og i dette tilfælde også temmelig dumt, men det er det det er. Er veninden god til at passe Murphy er det det der tæller. Jeg lader simpelthen ikke andre passe mine hunde. Jeg sætter dem hellere i en god pension, hvor der er ordnede forhold. Jeg kan dog godt finde på at bede en nabo om at fodre dem og lufte dem i vores indhegnede have, hvis vi en enkelt gang skal være hjemmefra mere end 10 timer, men ellers er det pension. Hvis der var en kompetent spaniel mand i nærheden, var det noget andet, men jeg overlader ikke mine hunde til en der kunne finde på at lade dem jage rundt efter hvad som helst eller hoppe i møbler, på spisebordet eller lege vildt og voldsomt indendørs. Nogen gange kunne jeg godt tænke mig at jeg kendte et menneske der havde et seriøst forhold til spaniels og som kunne flytte ind i vores hus og passe Bonnie og Maggie her i stedet for at de skal i pension, men kun mine sønner ville jeg pt overlade det job til - og den ene bor i København og den anden i Hammel = langt fra Nyborg og Deres jobs.

Ja jeg havde nok på fornemmelsen at jeg ville opleve en vis medvind herinde, men på FB i gruppen for "Alle der træner Jagthunde" var der også en smule modstand. Dog vil jeg tro at 90% er enige. 57 likes er pænt i den gruppe, så de fleste jagthundefolk er også positive for dette, hvilket glæder mig meget, for det viser nye takter.

Tak for tillykkeønskninger. Jeg har lagt en lille reportage fra dagen ind på min hjemmeside, hvis der er Spanielejere som har lyst til at få en ide om hvad "Spanieldag" er for noget, kan de kigge: http://www.baunspaniels.dk/420102717

Hvorfor pokker træner du så meget med din hvalp? Et spørgsmål garvede jagthundefolk og hundeopdrættere som ejer 5-10 hunde, stiller til os der kun har 1 eller 2 hunde. Lad den dog være. Du når det nok. Lad den være hvalp og bliv fra den indtil den når en alder hvor den bedre kan trænes! Det kan jeg meget let svare på. Jeg arbejder og træner med hvalpen fordi jeg kan. Mine metoder er positive ikke krævende, hyggelige, motiverende og præcis egnede til at arbejde med en hvalp. Jeg kræver ikke noget af hvalpen, men belønner når den gør noget som jeg mener fører i den rette retning. Jeg stopper før hvalpen har fået nok og jeg laver det hele så afvekslende, så det altid bliver en god oplevelse. Og så arbejder jeg med hvalpen fordi jeg kan lide det. Det er ikke ”arbejde” det er fornøjelse og jeg vil have al den fornøjelse ud af mine hunde incl. hvalpe som jeg kan få. Hvorfor pokker skulle jeg ikke det? Et hundeliv er begrænset og det gælder da om at få glæde og fornøjelse ud af den, så meget som overhovedet muligt. Den er jo ikke købt bare som et værktøj eller nødvendig onde, men som den helt væsentlige del af min hobby, som jæger og hundemand. De garvede, med mange hunde siger: Det er spild af tid. Det går meget lettere hvis du venter. Jeg siger: Hvordan kan det være spild at tid, når jeg nyder hvert sekund? Det er sgu da dig der forspilder chancen for at arbejde med det skønneste man kan arbejde med: En lille hvalp, der er åben og villig. Som er ubeskrevet og herlig. Som vil gøre alt hvad den kan for at blive et værdifuldt medlem af teamet – nu – og altid. Når det er sagt, så tror jeg faktisk også at det hele går noget lettere, når man helt fra starten, på en positiv måde, fører sin hvalp gennem hvalpe hold, kommer ud blandt andre, træner alene hvor samarbejde, kontakt er i fokus. Det er dig og mig. Tager hvalpen og unghunden med ud i forskellige situationer under trygge forhold. Til træning, til forskellige terræner, forskellige steder, skoler, sportspladser, i trafik, bil og også besøgt jagtselskaber, når jagten er forbi og paraden foregår. Osv. Hver time der er brugt positivt med hvalpen og unghunden er på kontoen og kan kun være af det gode. Der er hurtigere og mere effektive måder at ”lave en jagthund på” ja, men ikke mere belønnende og fornøjelige. Og det er vel det det handler om? Og så er der et kor parat til at sige: Når du nu er så klog og dygtig, så har du sikkert fine resultater? Både ja og nej. Jeg har ikke ført hundene på prøver og vundet pokaler. Ikke været mester på markprøver........ ...... men ja, jeg har haft umådelig meget fornøjelse af mine jagthunde. Det har været en fornøjelse at arbejde med hver eneste af dem og de er blevet dygtige og lydige jagthunde, som har fundet og rejst utallige stykker vildt, som er blevet skudt og de har med stor evne og passion, apporteret alt hvad man med rimelighed har kunnet forvente. Og vigtigst, de har altid været en udelt fornøjelse at have med på jagter. Altid gjort deres bedste og leveret varen. Og de har aldrig (eller i hvert fald umådelig sjældent) været en pestilens eller møjkøter. Hvis man er klog, får man så meget fornøjelse som overhovedet muligt ud af sin jagthund. Det var bare det jeg ville sige. Og det gælder vist også alle andre hunde:slem:

Yes! Så bestod Maggie FT Klubbens Working Test og endda med en 4. vinder. Ganske flot af en så ung hund. WT består af flere elementer: Effektivt og dækkende søg i terræn med højt græs, tidsler, tuer, lidt buske Efter ca 75 m flushes en due fra dueflusher og der skydes et skud. Hunden skal vise respekt og blive sidende til den sættes igang med søg igen Efter yderligere ca 50 m kastes en død fasan op og der skydes på en 20-30 m afstand fra hunden, som igen skal vise respekt og apportere på kommando Der søges videre og prøven afsluttes med at det kastes en due på åbent vand og der skydes. Hunden skal blive sidende til dommeren giver føreren tilladelse til at den må apportere. Alle kommandoer skal efterkommes første gang og alle afleveringer af apporterede fugle skal ske i ro og til hånd. Hunden føres uden line under hele prøven. Jeg har jo i sagens natur ikke fotograferet mig selv, men her er Maggie på dagen med en kammerat Claus: Og her er et billede af tilskuerne ved Working Testen. Banen er ovre hvor græsset bliver længere ovre til højre Så er der lige et billede af min glade træner gennem hele første del af 2015, Ole Behøver jeg at sige vi havde en god dag. der stillede vel ca 30 til prøve og ca 1/3 bestod

Ja det er jo særdeles interessant og meget velkomment hvis man kunne fokusere indsatsen imod HD. Har du hørt noget om hvornår man mener man kan have et resultat?

Det var helt generelt. Jeg ville forsøge at udlede noget om forbeådret status hos racer hvor der har været en struktureret indsats over mange år med racer hvor det ikke er tilfældet. hvis man kun kigger på en race kan man jo ikke vide hvilken del af en evt forbedring der stammer fra screening og fokus på index og hvad der skyldes en større opmærksomhed på miljø - motion - fodring osv. Det kunne være rigtig sjovt hvis nogen lavede en PHD på dette emne

Han ser dejlig ud og det lyder sommom han har potentiale til at være en rigtig dejlig "pjatrøv". Det er ikke uvæsentligt, for det tyder på at han har det godt og er ved at falde til. De sure tanter bliver vist nødt til at finde en mere positiv attityde. Herhjemme har jeg konstateret at det harctaget 1-2 uger før en ny regnes som en der er med i teamet.

Og jeg har lagt review af disse videoer på min nye hjemmeside http://www.baunspaniels.dk/419154336 du kan også via hjemmesiden finde små træningsvideoer jeg selv har lavet og har du spørgsmål er du velkommen

Det lyder jo som om i har fat i den lange ende og det er super godt. Med den alder hun har kan man godt begynde grundtræning til jagthund. Uanset om man har tanker om at skulle bruge hunden til jagt er det en virkelig relevant træning forcat finde den rette aktivering til en Cocker Spaniel. Apportering, søg, dirigering, steadynes, stop og ro. Senere kan man jo så overveje om man har lyst til at tage hunden med på jagt hvis mulighed byder sig. Det er nok den største og bedste oplevelse man kan give en Cocker Spaniel, men den kan naturligvis sagtens få et godt liv uden:-D

Jeg søger statistik over udbredelsen af HD i forskellige racer, men kan ikke finde noget. Nogen som kan hjælpe? Det eneste jeg fandt var en dyreklinik i Jylland som gengav en statistik fra DKK fra 2007 over racer hvor mere end 50 eksemplarer var under søgt og hvor mange der så var fundet med A hofter. med al den fokus der er på HD og alle de penge vi hælder i det, må der jo være langt bedre materiale, men hvor? det jeg fandt: Statistik fra DKK viser, at af racer med mere end 50 HD-bedømmelser om året, var procentdelen af de fotograferede med A-hofter således i 2007 68,4 % af Collier havde A-hofter (ud af 57) 61,3 % af Cocker Spaniel havde A-hofter (ud af 80) 58,9 % af Labrador Retriever havde A-hofter (ud af 530) 56,4 % af Ruhåret Hønsehund havde A-hofter (ud af 179) 51,7 % af Kleiner Münsterlænder havde A-hofter (ud af 60) 51,3 % af Flatcoated Retriever havde A-hofter (ud af 76) 49,4 % af Border Collie havde A-hofter (ud af 81) 38,0 % af Berner Sennenhund havde A-hofter (ud af 177) 32,6 % af Rottweiler havde A-hofter (ud af 129) 29,9 % af Golden Retriever havde A-hofter (ud af 251) 29,2 % af Boxer havde A-hofter (ud af 65) 29,0 % af Broholmer havde A-hofter (ud af 69) 27,0 % af Schæfer havde A-hofter (ud af 592) 26,8 % af New Foundland havde A-hofter (ud af 71) 25,8 % af Islandsk Fårehund havde A-hofter (ud af 66) 20,4 % af Breton havde A-hofter (ud af 59)

Hø hø - det kommer nok også an på hvad man lægger i begrebet "træne" jeg kalder mange af de ting andre kalder træning for "at vænne sig til" - at køre bil, at være lidt alene, at vænne sig til nye omgivelser, at færdes med de andre hunde - og høns, hvis man har det. Men den første måned - kun det absulut nødvendige for at få en behagelig og harmonisk hverdag. Ro på ville være min overskrift, sammen med tillid og kontakt. Det er klart at man har lyst til at træne indkald, men det ville jeg nu ikke gøre før jeg var 100% sikker på at den så også vil - altså komme med det samme på signal. Når man ved hvad der er absolut "det bedste i verden for hunden" kan man starte træning. Det nytter jo ikke at træne indkald ved fodring, hvis den er ligeglad med foderet - eller når man skal ud og gå, hvis den ikke bryder sig om at få selen på osv. Man må vide hvad den virkelig kan lide, før man starter træning - især i indkald. Du har en unik chance for at få en hund der ALDRIG har undladt at komme når DU kalder (fløjter eller hvad du nu gør). Det ville jeg udnytte.

Jeg ville nok ikke træne noget den første måned. Bare skabe tillid, vænne ham til omgivelserne, rytmen og lære hinanden at kende. Først når jeg var sikker at tilliden er der, ville jeg begynde at træne små, meget lette øvelser jeg var 100 % sikker på giver succes hurtigt, så han lærer at lære og at det er let at få belønning bare man gør lidt.

Hvor længe har i haft hvalpen?

Jeg var en tur forbi. Dejligt sted, mange mennesker, dejligt vejr og en masse smukke hunde. Vi talte en del med forskellige folk og mødte sjovt nok nogen som i sin tid havde besøgt hundeudstillingerne i lunden i Silkeborg sidst i 70'erne og først i 80'erne, samt de bænkede udstillinher i Herning dengang. Det er nu morsomt når man møder den slags mennesker. Især et par Pharao hunde overraskede mig. De er større og kraftigere end jeg mente at kunne huske og de Irske ulvehunde imponerer jo altid. De skønne store buskede hunde virker bare så rare og lette at håndtere. Så var der jo de fantastiske Afghanere hvor udstillere og hunde næsten er lige interessante at se på. Hvordan nogen farver håret så det passer til hunden og også matcher frisuren. Og,mselv på en varm dag mænd i habit og slips, på udendørs hundeudstilling, fører en lille Italiensk mynde, med stor elegance og fintfølelse.

Jeg er nu ikke bekymret for at blive forulempet. Det ville da være første gang nogensinde på en hundeudstilling så.

Jeg bliver ikke fortørnet over at mine meninger bliver afvist. Jeg bliver overrasket - og så bliver jeg fortørnet over at nogen åbenbart tror mit mål er at behandle hundene ringere. Jeg mener nu engang at hunde har det bedst, når de bliver behandlet som hunde efter deres natur og deres behov. Ikke et menneskes behov. Ja jeg er overrasket, hvis der ikke er ret bred enighed om dette. Jeg er også overrasket over, at så mange mener det er muligt at skille terminologien fra hvordan man faktisk gør. Overrasket, ikke fortørnet. Det vil jeg gerne reflektere over. Kan man godt i hverdagen til enhver tid omtale og tale til og om sin hund, som om den var et menneske endda et barn og så alligevel på alle måder forstå dens naturlige behov som hund og altid behandle den efter det - indenfor de rammer man nu har. Der er jo også underbevidst og intuitive måder at reagere på. Men måske. Hunden er jo noget helt særligt set i sammenhæng med mennesket.

udemærkede reflektioner

Jeg tænkte på refleksion vedr. allergi problemer som jo er stigende - måske delvis som følge af at flere og flere hunde sover i soveværelse og måske endda i sengen. det er klart at fødevare allergi er noget andet, men hvem ved med sikkerhed at det ene ikke påvirker det andet? Er du nu 100% sikker på at dine refleksioner så ikke har medført bare en lille bitte ændring? Det skulle da være sært andet. Hvis man er et levende og tænkende menneske tror jeg man ændrer sig og flytter sig netop via debatter, hvor ens indgroede, skråsikre holdninger bliver testet, udfordret og prøvet. Nu er jeg jo så lidt ældre en dig, men jeg oplever da heldigvis betydelige ændringer i hvordan jeg ser og forstår hundene jo mere jeg beskæftiger mig med dem - og også når jeg debatterer med vidende og kompetente hundefolk, som kommer med gode og væsentlig indlæg i debatter som denne. Jeg ved ikke hvor meget vores sprogbrug betyder for vores opfattelse af hunde (så jeg er altså ikke skråsikker, men har en mening eller ide og søger at udbygge den bla via debat. Deres status i samfundet og hvordan vi respekterer og behandler dem, men jeg tror det har betydning. Det er godt for mange ting at hunde har ændret status og idag behandles mere humant end tidligere. Desværre tager det somme tider overhånd. Jeg opponerer når der bruges snavset sprog om indvandrere, kvinder, dyr, mænd og det er tydeligt (sprogligt) at der mangler respekt for andre individer. Jeg opponerer også når børn omtales som pyntegenstande, nusseting eller når prinsesse og prinse terminologien udvikler sig, så det bliver grotesk.

Igen bare sarkastisk og defensiv. Du kunne også have valgt at reflektere:shock:

Så du debatter aldrig med mennesker som har en ret fast mening om at det de mener er rigtigt. det må du jo selvom. jeg gør det gerne, så længe debatten er konstruktiv. jeg mener altid man kan blive lidt klogere - og det bliver jeg da af at følge debatten her på HF - og ændrer syn på visse ting tror jeg også jeg gør - omend det tager lidt tid somme tider. Men du har nok delvis ret Kim, det virker ikke som om der i denne debat er refleksion og læring af debatten - dog fornemmer jeg at mange læser med og ikke deltager men reflekterer. Måske flere end man skulle tro.

Fra netdyredoktor: Hvorfor får hunde allergi? Allergi er resultatet af en overdreven reaktion fra immunforsvaret. Reaktionen foregår ukontrollabelt, og derfor opstår der vævsskade på hunden. Hunde får allergi, fordi de normale forsvarsmekanismer imod vævsfremmede elementer reagerer så kraftigt, at hundens eget væv tager skade. Skaderne betyder, at hunden får rødme og kløe. En af grundene til, at inhallationsallergi er så udbredt i dag, er, at vi i langt højere grad end tidligere har husdyr indenfor. Hunde, som sover udendørs i indrettede hundehuse, med isoleret underlag, men med åbent til det fri, har en lavere forekomst af luft bårne allergener. Ventilationsskakter er også en hyppig årsag til luft bårne allergener, fordi der ofte vokser skimmelsvamp i rørene.

Selvfølgelig vil jeg da missionere. Jeg vil bare kalde det noget andet (knapt så sarkastisk eller hvad det nu er), nemlig medvirke til en debat om hvordan man kan behandle hundene bedre ved at forstå deres natur og deres naturlige behov Hele ideen med debattere er vel at skabe udvikling i en bedre retning - og ja det var dejligt, hvis man kunne komme i tale med alle hundeejere - og især de dårlige, men man må jo bruge de kanaler man har. At undlade at debattere - eller skyde debatter ned - eller tage en defensiv position, kan jeg ikke rigtig se hundene får det bedre af. Og selvfølgelig mener jeg da at den måde jeg betragter og holder hunde på er rigtig god. Det går jeg udfra at de fleste herinde mener om netop den måde de holder hund på. Sprøgsmålet var - hvordan påvirker vi så vores omverden i en positiv retning - og her mener jeg altså bare at sproget er en del af det.

Jeg synes bestemt ikke det er ret harmløst, når hunde ikke får lov at udfolde et rigt hundeliv, men bliver begrænset som beskrevet i listen. Det er bestemt heller ikke harmløst at en stor del af hundene er overvægtig, har diabetes, problemer med allergi og formentlig en række andre lidelser. Det er naturligvis langt bedre end det liv man tilbyder burhøns, men langt fra godt nok. Og allerværst er det jo i virkeligheden at det ofte skyldes uvidenhed om hundens natur og den naturlige behov. det foregår jo hos mennesker der vil deres hunde det bedste og i misforstået godhed, gør det 3. eller 4. bedste. Mht mennesker det godt er klar over at hunden fedes op på den kost de giver - men gør det alligevel, er det vel en kombination af at hundene betragtes som børn/mennesker hvor man ikke nænner at den ikke skal have is når vi andre får - og så det der også sker når vore børn bliver overfede - mange grunde!

Jeg var jo ikke vild med at lave listen - jeg tror de fleste herinde sagtens kunne have lavet den. Der blev dog lagt et vist pres på. Sådan en liste bliver jo altid generel og vil altid kunne ramme en eller anden "uretmæssigt". Der kan jo være særlige situationer, særlige behov - og det er jo fint at lufte små - kuldskære (man skulle måske ikke lave så kuldskære hunde, men det er en anden snak) mange gange dagligt i koldt og dårligt vejr - og ikke kun på færre lange gå-ture. Men en del mennesker (ikke herinde selvfølgelig, gud forbyde det) projekterer deres egen ubehag ved dårligt vejr over på hundene og undlader stort set at motionere hundene i dårligt vejr, med undskyldningen: "Nej Bonnie kan ikke lide dårligt vejr". Og sådan er det vel mere eller mindre med hvert eneste punkt på listen, derfor ville jeg helst ikke have lavet den. Folk bliver defensive og debatten ikke udviklende, overvejende, reflekterende. Morsomt nok, er det præcis det samme når man taler med folk om børneopdragelse. Det er så sensitivt at folk meget hurtigt bliver nærtagende, mener at selv meget generelle betragtninger, kun handler om den selv - og så bliver man defensiv og lukker af. Ingen skal sige jeg ikke elsker mine børn og gør alt det man kan gøre for dem! Men jeg troede faktisk det ville have været muligt, at debattere dette emne mindre følelsesladet, mindre personligt, mere teoretisk analyserende og udfra - lad os sige: en mere akademisk eller teoretisk vinkel. Det kan vi så ikke