PBC

Inden vi nu forherliger tilværelsen for hunde i fordums tid, tror ikke Deres tilværelse i al almindelighed har været ret misundelsesværdig. Lige så længe man har haft stalde til dyr tror jeg også man - på godser mv har haft kenneler til hunde - især de store godser med mange hunde til at jage i i kobbel med. Og ja der har været få skattede hunde, som har levet ved siden af mennesker og langt over slaverne, men det har nok været promiller. I mange kulturer har hunde levet i yderkredsen af landsbyer og delvist ernæret sig selv og levet ret frit. Bare fungeret som alarmklokker samt jagthunde, når det var belejliget. Fattigmands hunde har fået lidt rester og ellers klaret sig selv og boet i stalden - og hvis den ikke kunne finde ud af at blive hjemme, så blev den lænkehund - der var sgu da ingen der ville bygge en kennel til sådan et kræ. Har du nogen sinde læst hvordan hundetræning foregik for 100 år siden? Jeg har, det var ikke kønt.

Et smaldyr er et hunligt rådyr, som er voksen (altså ikke længere lam) men som ikke har sat lam. Når en rå har sat lam kaldes hun ofte en gammelrå. Jeg synes at det er en god ting at vi holder fast i de særlige udtryk, som at en "rå sætter lam" - ikke føder. Det er så jægere og andre natur interesserede, man må formode vil gøre det. Og så var det naturligt, synes jeg, at hunde-folk hjalp med at holde terminologien omkring hunde vedlige - og ikke nærmest det modsatte. Vi har mors Bonnie og fars Maggie. Og vi holder meget af hundene, som begge er tæver. Den ene er unghund, mens den anden er ved at være gammel og somme tider kommer de i løbetid. Jeg siger ikke at de har æggeløsning. Hvis de er i løbetid, er de løbske og skal en parres, bliver den bedækket og er jeg heldig, bliver den ikke gravid, men drægtig.:blink:

Jeg er enig i at man skal undgå at kalde sin hund den, men istedet bruge navnet. Når jeg møder børn der siger vov-hund retter jeg ikke men jeg gentager aldrig "fejlen", siger bare hund - og spørger de om det er piger svarer jeg: ja, det er tæver. Jeg siger ikke at jeg har tæverne med, men jeg siger nok oftest at jeg har hundene med. Jeg forstår godt at mange mener det er uden betydning, men jeg synes at man også har en vis "pligt" til at bruge de rette udtryk og begreber, når man taler med andre mennesker og især børn. Men vildt vigtigt er det jo ikke, bare en sproglig respekt for begreber og ord og en anke imod at menneskeliggøre dyr. At kalde sin bil for "flyvepikken" er dårlig smag og vulgært efter min opfattelse. Tror vi også mht sproget er ret forskellige

Når man taler med fagfolk - eller bare folk som har viden og kompetence inden for et eller andet område, oplever man at disse altid bruger de rigtige betegnelser. Et smaldyr, en gylt, en hoppe, en hingst, en plag, en tyrekalv osv. Men når det kommer til netop hunde, bruger selv folk som bestemt kender de rette betegnelser ord, som menneskeliggør dyrene - ikke blot siger man at det er en hun om en tæve, men man siger endda en pige. Og en pige er altså kun og udelukkende en menneske barn af hunkøn. Er det en bevidst menneskeliggørelse af hundene. Eller en slags misforstået barne sprog - vov-hund ting eller? Jeg kan forstå at folk som ikke kender de rette betegnelser ikke bruger dem, men at "fagfolk", altså meget hunde interesserede ikke gør, forstår jeg ikke? Og jo, jeg kan godt selv finde på at sige: "Jeg har mine piger med, men er det ikke lidt en uskik?

Vi taler om et hundefoder til op mod 50 kr pr kg. Det er dyrt. Og det er umuligt at se på ingredeens liste eller andre steder hvad der gør at produktet skal være så dyrt. Ja, man kan ikke engang se hvor meget kød, fisk, æg eller andre dyre produkter der er i foderet. Det ligner er klart overpriced produkt i mine øjne.

Ja - og?

Ret enig, dog kan man ikke sige det er uden betydning, da man jo ofte, med fordel kan operere stenen væk for at undgå kræft. Og at hunden ikke kan deltage i en række prøver mv. kan også godt betyde et lidt "fattigere" liv. ganske vist pga menneske skabte regler, men altså en realitet for hunden også. Nu du siger det med hunde som dør af kræft før de er 4-5 år. Ved vi noget som helst om arvelig det er? Judy, som jeg jo fik i 2012, blev aflivet før hun blev et år fordi hun havde en aggressiv kræft. Jeg havde 2 dyrlæger indover og ingen af dem mente det kunne betragtes som arveligt. Det var jo interessant dels pga. evt erstatning, men jo mest for at opdrætteren kunne tage sine forholdsregler. Beskeden fra dyrlægerne var, at det ikke var arveligt og at begge forældre godt kunne avle videre. Opdrætteren lavede et kuld magen til året efter og beholdt selv en hanhund, så han mener nok heller ikke det er arveligt. Enig i at alle sygdomme som man ved er arvelige og som betyder at hunde får et væsentligt forringet liv eller aflives før den når en passende alder, burde registreres. det ville formentlig give en betydelig større skub fremad mht hundenes sundhed.

Med hunde er det utrolig svært at vide hvad der skyldes dårlig/forkert håndtering og hvad der skyldes mere eller mindre medfødte mentale eller psykiske svagheder. Og så tror jeg også at vi menneskers vurdering af hvornår en hund er et røvhul er meget forskellige. Nogen racer/hunde er bare sådan sat sammen at nogen synes de er dejlige, mens andre synes de er nogle røvhuller, når de opfører sig naturligt for racen/typen

Ja lige den problematik, aflivning kort efter fødsel er jo i hvert fald ikke aktuel ifht kryptocisme. Normalt skal stenene jo være faldet ned før hunden leveres allerede i 8 ugers alderen, men hvis bare de er faldet ned inden hvalpen er 6-8 måneder er det ok, har jeg hørt. Nogen der ved det præcist? Det generelle billede herinde er at man ikke behøver at udelukke søskende eller forældre af avlen af den grund. Måske lige med en enkelt undtagelse er det vist holdningen. Men er det fordi det ville være svært at undvære de mange hunde i avlen eller fordi man ikke betragter lidelsen som særlig betydelig eller for man ikke mener man kan avle væk fra problemet?

Der er vist ingen der mener den ikke kan bruges til jagt, men idag er kriptocide hunde udelukket fra mange prøver, hvilket kan være diskutabelt. De er også udelukket fra avl, hvilket vist også alle er enige. men spørgsmålercer im der er mining i også at udelukke søskende og forældre

Jeg tror dem jeg har i denne omgang er som Ninjamor beskriver enderne af knogler fra kalve - kugle-ledene - og så lader slagteren en del fedt, sener og noget kød blive sidende. Efter en time i hunderummet er der ofte mest "kuglerne" tilbage, hvis du forstår. det er så dem hundene får lov at tage med ind, somme tider - og som godt kan blive temmelig snaskede alligevel. Jeg køber 10 kg af gangen til 20 kr / kg. bestiller dem til afhentning en bestemt dag, så jeg får den ferske. de er skåret/savet i stykker på 3-400 g. Mine små FT springere æder ikke sådan et på 1 time I morges fik Maggie og Bonnie hvert et ben på ca 300 g - og her er resterne efter ca 1½ times hygge i hunderummet. De er fotograferet i en en bøtte til en litter is og der er ca 100 g tilbage i hver knogle. Den ene vender med kuglen op og den anden omvendt, men de er ret ens. De ca 300 gram der var fra starten, vurderer jeg som 100 g fedt, sener og kød og ca 200 g ben/knogle/marv.

Er det egentlig ikke lidt mærkeligt at hundene foretrækker at ligge tæt på os - og andre hunde, når de gnaver i ben. Man skulle vel egentlig tro de helst ville være lidt i en hule for sig selv. Nå OT, men alligevel. Kan være vi skulle introducere tygge-ben-tæpper, men der skal vist lidt træning til før de forstår at de helst skal holde benet på tæppet - men jeg praler jo af at jeg kan træne hunde såååå.....

Det er fordi det er taget ud af en sammenhæng Ascha. En mand som har bestildt en hvalp har fået at vide at netop den hvalp han har valgt ikke har begge sten i pungen. Men det jeg fandt interessant i det svar jeg citerede er, at en persom mener at alle søskende og også far og mor bør udelukkes fra avl fremover. Om de kan og må bruges til prøver er jeg vel egentlig ligeglad med, så det tror jeg godt jeg ville stemme for. hvorfor genere folk der har været uheldige og få sådan en hund mere end højest nødvendigt. år den er opereret er den jo præcis lige så god og dejlig som alle andre - bare ikke til avl.

Kunne være jeg skulle prøve det. jeg har også et af de der grå Wed-bed tæpper liggende ved siden af min stol

Bonnie og Maggie får store kødfulde og fedtede ben en gang om ugen - og de får dem ude i hunderummet - serveret i skålen - inde i hver sin kasse. Det går fint. De gnaver 1-200 gram af benene som typisk har vejet 3-400 g hver fra starten. Det går der nok 1-1½ time med og så lukker jeg hundene ind og flytter benene op i en plastikbakke, til senere brug. Men, jeg er overhovedet ikke i tvivl om at begge hunde har meget mere lyst til at ligge herinde - helst på mors arvede ægte tæpper og gnave ben. Det er bare meget mere hyggeligt. Lukker jeg dem ud - fx fordi vi skal ud og handle, er det mit indtryk at selvom jeg giver dem benene igen, gider de ikke rigtigt gnave, men havde jeg sat mig i en stol på tersasen og givet dem benene ville de nyde at gnave endnu en ½ time. Når benene efter et par dage er tørre får hundene lov at have dem inde også - også selvom benene selvfølgelig bliver snaskede og fedtede efter 5 minutters bearbejdning. Når hundene er inde ligger de hvor de vil. Vi har 4-5 hundesenge, som bruges sporadisk, men jeg har den holdning, at hundene må ligge hvor de vil og når de vil. Det ville dog være rigtig dejligt (i hvert fald praktisk) hvis man kunne sende den i en god stor kasse/plastik-kurv, hvor de så kunne være når de har snaskede ben. Hvad gør i andre?

Hvis man skal udelukke et helt kuld, skal man vel også udelukke både mor og far? Man kunne godt forestille sig at man skulle udelukke rigtig mange hunde på den konto så. Gad vide hvor ofte det forekommer? Det er jo nok ikke noget opdrættere skilter med. Men en lidelse som er let at konstatere og man hører af og til om den.

Læste dette i et indlæg på FB. Enig/uenig? Hvis en i kuldet mangler sten, bør ingen helsøskende bruges i avl, da de alle kan give fejlen videre. Udstillinger og brugsprøver er i de fleste racer udelukket, hvis hunden mangler en eller flere sten. Det giver god mening, hvis man betragter udstilling og prøver som avlsredskab. Betragtes de som hundesport, bør også kryptocide hunde kunne deltage. Skal du derfor være helt sikker på at kunne anvende hunden på prøver og i evt avl, bør du finde en hund fra et andet kuld.

Jo da. Jeg varierer tørfoderet ved at bruge barf et par gange om ugen.

Ja, jeg er ikke i nogen overgang, men fodrer fast på den måde. Jeg tror på variation.

Virkelig spændende race. Perfekt størrelse til at lave en gennemsund og robust hund. Håber de passionerede avlere virkelig fokuserer på kvalitet og bruger den nyeste viden i reetableringen af racen. Dejligt at nogen gør den slags. Det er klart at der kan være specielle grunde til at man ønsker at involvere en lovende ung hanhund i avlen tidligt. Bedste grund jeg kan komme i tanke om er at man ønsker at se hvordan han avler så tidligt at hvis han er så god som man håber er der godt tid til at se voksen afkom før man virkeligt går igang. Og at han repræsentere gener som er forskellige fra andre gode repræsentanter for racen. Når det er sagt,mkan man desværre også få den mistanke at man har for travlt og risikerer at skade en spirende race ved at lave flere kuld med en hanhund, som det så senere viser sig ikke avler godt. men lad os glædes over at entusiastiske hundefolk i hvert fald prøver, det bedste de har lært. Måske var det sådan en jeg skulle købe til konen, som vist stadig savner vires Norske Elghund som vi sagde farvel til for 20 år siden :hjerte:

Bliv du bare hængende. Har man meninger må man tage med at man somme tider bliver udsat for at være i mindretal og også at enkelte mener, man ikke ved hvad man taler om. Jeg oplever det ret ofte, synes jeg. Nok fordi jeg giver udtryk for skråsikre ikke dokumenterede meninger, men det er sgu da ikke "andre" der skal bestemme om du eller jeg (eller andre) skriver hvad vi mener herinde:cool: Hvis jeg har sagt noget du er blevet ked af, må du undskylde. Det var ikke hensigten. Vi er ikke helt enige om hvordan man korrigerer hunde, men derfor kan vi jo godt debattere.

Spændende. Tillykke.

Jeg bruger ikke leg i min træning, men jeg tror det også kommer an på hvad man træner. For mine hunde har jeg indtryk af at det er en fest at træne, det vi træner. I aftes trænede jeg med Maggie på 15 måneder, på jagtholdet. Der var 5 "poster", som man så går rundt til. + indledningsvist lidt "på plads" og stop og bliv og indkald. Det hele tager 1- 1½ time. Post 1: Hunden sættes i søg. Efter 30 meter (3 minutter) finder den en due i en flusher, som så letter. Hunden viser respekt og får en markeret apportering som belønning. Post 2: Hunden ser en and som skydes (med startpistol= ude på 30 m. Den ser anden falde. Den ser ikke at anden trækkes 10 m væk fra nedfaldsstedet med en snor. Den skal så finde nedfaldsstedet og følge sporet og apportere. Post 3: Der udlægges 2 dymmyer og en and ud af et bredt spor - en på 20 m en på 40 m og en på 60 m (anden) uden hunden ser det. Hunden skal så dirigeres ud efter dem, en af gangen Post 4: en mand kaster på 30 m en and til venstre i høj bevoksning og en til højre bag buske mv. og hunden sendes på en af gangen. Det interessante er hvor godt den husker den den henter sidst. Post 5. hunden ser 3 dummyer blive smidt i meget forskellige retninger på mark med tilstrækkelig høj vegetation til at den ikke kan se dem ligge. Herefter sættes hunden i søg (ikke apportering) i højt græs fx bagud ifht hvor dummyerne blev kastet, i bare 1 minut. Den stoppes, kaldes hjem - og nu skal den så apportere de 3 udkastede dummyer. Når vi står i venteposition ved posterne, kan man træne lidt "på plads" eller andet, men igår i 24 grader varme trænede jeg antistress - altså at hunden sættes af og jeg går rundt og snakker, mens hunden skal blive og helst slappe af indtil jeg tager kontakt og kalder den frem til posten. Ville I lege med hunden ind i mellem eller hvordan?

Jeg bruger jo råfoder 2 gange om ugen (blandet kød og kallun mv.) + ben en gang. Hundene har fine tænder, men ofte lidt tynd mave dagen efter råfoder somme tider også efter ben. somme tider er den dog mere hård efter benene. Det kommer vist an på hvor meget fest og brusk der er ifht egentlig ben.

Den der liste med ulovlige hunderacer er naturligvis noget vrøvl. Der er bunkevis af racer, som kunne importeres, som formentlig ville være farligere end visse listehunde - og der er også masser af racer, som meget let kan avles og trænes aggressive og farlige, som ikke er på listen. Men det er jo ikke det vi diskuterer. Spørgsmålet var alene om man kunne gardere sig, hvis man anskaffer sig en hund, som man kunne være i tvivl om der kunne være forbudte racer i - og i dette tilfælde endda også kunne komme til at ligne præcis sådan en hund. Jeg har nok stadig lidt svært ved at se motivet for at anskaffe netop sådan en hund - risikoen taget i betragtning. Psykologi er en svær ting, men jeg ville altså ikke anbefale nogen at gøre det. Man kan ikke gardere sig 100%, tror jeg. I en given situation, vil man stå endog meget dårligt, hvis hunden ligner noget der er forbudt.