PBC

Jeg kan anbefale Kennel Rosefield mht FT Labrador til jagt. Jeg ved faktisk ikke hvad kravene er hvis den også skal kunne bruges til Agility. http://www.rosefield.dk/ Men Brownhunt har vistnok 2 andre prioriteringer end at apportere på markprøver og store jagter. Altså ikke prioriteret over men lige under og det er sweiss og eksteriør. Jeg er selv lidt forbeholden overfor at købe en Labrador tæve som ikke ligner en typisk Labrador (for let og for spidssnudet med stritører), så jeg kunne godt finde på at se nærmere på Brownhunt. men er det ren brugshund uden skelen til racetypisk udseende er der nok flere. Jeg synes generelt FT hannerne er ok, men tæverne er ofte ikke typiske nok efter min smag. lidt i modsætning til FT Spaniels, hvor jeg synes langt de fleste tæver er racetypiske selvom der også er en del små og spidssnudede.

Jeg må sige at jeg også synes du blander tingene sammen - og det lyder næsten som om du er bange for at korrigere hundene fysisk - ved at skubbe dem væk, tilbage eller tage et godt tag i det rigelige skind i nakken og flytte hunden om nødvendigt. Jeg taler ikke om vold - altså ikke rusketur eller kniben eller andet som gøres for at det skal gøre ondt, men et fast tag, som det man også gør når man tager i armen på et barn, som er ved at gået for langt ud mod tog sporet på perronen - eller på vej over vejen hvor der kører biler. Altså en fysisk manifestation af at her stopper vi lige. Og en lidt mere sikker måde at gøre det på, hvis man vil være sikker på at barnet ikke bliver kørt ned. Og nej, det ville jeg ikke gøre ved en løve eller en krokodille, men jeg ville bestemt gøre det ved et familiemedlem - og team medlem som min hund om nødvendigt. Selvfølgelig kan man meget let lære hundene et "Leave it", "hold op", "nej", "Stop det der" - eller hvad man nu bruger (Jeg bruger "hold op" mens alle mine venner bruger "leave it"), men det er nok mest en vane og man fysisk forhindrer hundene i at gøre visse ting eller om man foretrækker en kommando - og for mange er det nok både og. Det har i min optik intet med fysisk straf at gøre, som du næsten får det til at lyde som - og hvis det er "straf", at lige tage hunden væk med et godt greb i masser af nakkeskind, så er det det også at sige "leave it". Jeg kalder det korrektion og opdragelse. Og så er der jo kæmpestor forskel på hunde. Visse hunde ville måske opfatte det som et voldsomt overgreb. Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig arbejdet med hunde som ville opfatte det sådan - og dog. Jeg tror ikke/husker ikke jeg nogensinde gjorde det ved min Norske Elghund. Det var ikke noget jeg tænkte over, men måske har den signaleret at det var noget den ikke brød sig om. Helt anderledes end Schnauzere og Spaniels, så vidt jeg kan se/huske. Især Schnauzerne var menget møflende og fysiske i deres kontakt - og det gik så i nogen grad begge veje.

Jeg tror det kommer an på så meget her hvor jeg arbejder. Vi har, mig bekendt, ikke ret til noget særligt, men håndterer det ret flexibelt. Jeg har ofte sagt til medarbejdere, hvis far, mor eller ægtefælde er død, at så må de jo tage sig af det i det omfang de vurderer nødvendigt og informere mig, hvis jeg skal fortælle noget om noget, der bliver udsat/berørt, hvis de ikke lige selv er i stødet til det. Vi har registreret det som sygdom. Jeg har aldrig været spurgt om man kan tage fri hvis man er kommet af med en hund. Jeg ville nok foretrække at medarbejderen bare melder sig syg, hvis denne ikke mener sig i stand til at gå på arbejde - eller arbejde hjemmefra og holde det nede på højest et par dage. Det kan jo godt give en dunrende hovedpine at tude en del. Jeg holdt selv dagen fri for møder da jeg måtte af med Judy og arbejdede hjemmefra.

Jeg vil gerne stå ved at jeg ville fraråde enhver at købe hvalpe, hvor man kan være i tvivl om der er forbudte racer i. De konkrete hvalpe, kan opdrætteren så måske få lidt vanskeligere ved at sælge og så må han jo ned i pris eller forære dem bort. Og så er han og de der hører om det måske færdige med at avle hvalpe, som man ikke med sikkerhed kan sige ikke indeholder forbudte racer. Og misforstå mig ikke. Jeg går ikke ind for loven, men forholder mig til at den er der. Ikke andet. På samme måde som jeg ikke synes knivloven er særlig god, men forholder mig til den, så jeg ikke risikerer at få inddraget mit jagttegn og min våbentilladelse. Hvis nogen har lyst til, med åbne øjne, at tage chancen alligevel, med de mulige konsekvenser der er, så er det jo op til dem. Jeg ville ikke.

nå, jeg synes der er bunkevis af argumenter, men ikke så mange beviser. Men dette er så rent ordkløveri - og det gider jeg ikke.

Jeg oplever ikke at folk har mere travlt med at træne end tidligere. Jeg hører så også til den del af jagthundeejerne der mener man skal bruge rigtig meget tid på hvalpen og undhunden - lidt i modsætning til dem der mener man skal lade dem være indtil de selv viser "hvad der er i dem" som visse jagthunde folk mener. Jeg tror til dels det kommer af at de ikke kan træne hvalpe. De er for "seriøse" for krævende og allermest for utålmodige, når de træner skal der ske noget. Det mener de så bedre hundene kan gourtere når der er 9-11 måneder. Jeg plejer at sige til dem, at jeg træner med hvalpe og unghunde fordi jeg kan. Det er en fest at arbejde med an hvalp og unghund og se den naturligectalent for samarbejde,mkontakt, forskellige discipliner. Altså når en 12 ugers hvalp har fundet ud af at det betaler sig og er sjovt at finde små dummyer til far, ja så har vi det begge herligt og jeg fløjter lidt områdesøg mens det foregår. Jeg sidder foran et lille område med 20-30 cm høj græs og hvalpen henter dummyer den finder og aflverer til mig. Bare 3-4 minutter. Osv. Om hvalpen lærer sit, gå i snor, stop, apportering, slæb, søg er bedøvende ligegyldigt, for det den skal lære er samarbejde, kontakt og at livet nu engang er herligt når man er sammen med far. Det kan man ikke lære for tidligt og man kan ikke træne det for meget. Maggie er utrolig dygtig nu som 15 måneders unghund, men vi har ikke deltaget i nogen tests eller prøver eller sammenlignet med andre. Og det hun kan og som vi træner er at bruge vinden, søge dækkende, samarbejde i dirigering. Jo, hun kan også sit, plads, komme når man kalder, men det er bare underforstået. Det er ikke noget vi træner, men mere noget vi gør og bruger når vi træner hundens jagtlige kompetencer

øhhh... Forveksler du ikke argumenter med beviser. Der er vist fremkommet mange argumenter.

Enig temperamentet skal altid være godt og som beskrevet i Standarden. Jeg tror det kan være lidt svært at vide om det er tæven der er for blød og vigende eller en hanhund der er for frembrusende. En hanhund skal jo ikke være sexuelt intereseret i en tæve som ikke er løbsk, hvilket utrolig mange Labrador hanner er. Irriterende interesserede faktisk. Jeg har ingen problemer med at man tager et godt tag i nakkeskindet og trækker en liderlig, robust, Labrador hanhund væk fra en tæve. Men om det er nødvendigt ved jeg ikke. Det kommer vel an på hvor godt hunden er trænet og hvor stor respekt den viser for NEJ signalet.

for mig er det jo indlysendew hvorfor jeg ønsker at hundene kan reproducere sig selv. Det giver jo sig selv, når man som jeg, kærer det sammen med andre betydelige kvaliteter. Kim du behøver ikke at forklare mig at jeg ikke kan bevise det, for det ved jeg godt. derudover har jeg det sådan at man skal lade hundene naturlige på visse områder herunder forplantning, men også mange, mange andre områder. Og laver man ændringer, skal det begrundes og helst være til det bedre i hundens omgang med mennesker og aldrig noget der går ud over hundenes basale mentale og fysiske sundhed.

hvus tæven eller hannen ikke vil oarre sig skal der efetr min mening som hovedregel, ikke avles på de hunde.

Men så er det jo oplagt at vælge en blanding, hvor der ikke kan være tvivl om der er forbudte racer i. At gå og ryste i bukserner fordi man, med åbne øjne, har valgt en blanding der kan være den mindste tvivl om der er forbudte racer i, ville jeg aldrig anbefale uanset fotos af forældre, skriftlige tilkendegivelser fra sælger og dyrlæge. Det gad jeg bare ikke have spekulationer over. Det ville under alle omstændigheder ikke være smart at købe en med fx Boxer i.

Helt enig. Moderen vil forsøge at beskytte ungerne, hvis hun kan uden selv at risikere for meget. Skal hun vælge vil hun ofre ungerne. De vil jo i sidste ende dø alligevel hvis moderen dør eller skades betydeligt.

Jeg har vist ikke sagt at hundene skal gå gennen ild og vand, det er noget du selv finder på. Jeg siger de skal kunne finde ud af at parre sig selv uden hjælp under rimelige rolige og fornuftige forhold. og ja det hænger fint sammen. Masser af hunde kan med rimelig træning føres på jagt og være i hånd på trods af at de harcstor jagtdrift og decsamme hunde klarer fint en parring uden hjælp.

Jeg mener vistnok at instinktet til at formere sig - driften om du vil, burde være så grundlæggende og stærkt at der skal relativt meget til før en hund bliver bange for det. Nu er det jo så lidt svært præcist at sige hvor lidt og hvor meget. Det er klart at hvis en tæve virkelig bliver maltrakteret af den første hanhund, som evt er overliderlig og halvtosset i hovedet, siger det ikke så meget om tævens genetiske kvalitet, hvis den senere afstår fra at parre, men jeg har nok det indtryk at vi har rigtig mange hunde som ikke er hverken psykiske eller fysisk robuste nok. Jeg har det indtryk at selv ret små hændelser sætter sig og giver tramer. Hændelser som ikke burde betyde så meget hos robute hunde. Det er jo noget der er svært at måle og beskrive præcist, mere en tendens jeg fornemmer. Jeg mener ikke man kan tage en sund, robust og normal hund og med bare nogenlunde normal behandling gøre den så uselvstændig at den ikke vil og kan parre i en given situation. Den skal måske have lidt mere tid, men skal nok finde ud af det hvis den, som du skriver er sund og robust. Noget af det mest trænbare vi har er vel FT Spaniels og FT Labrador og jeg mener ikke man ved nogenlunde normal håndtering fratager dem evnen til at formere sig. Faktisk ikke engang ved relativ kontant håndtering, tror jeg

det er ret præcist beskrevet i det link du selv gav mig https://en.m.wikipedia.org/wiki/Free-ranging_dog

Pariahhund https://da.m.wikipedia.org/wiki/Pariahhund Adskiller sig fra de andre hvordan? Jeg er nok lidt forvirret over forskellen på gadehunde og ferale hunde, som vel er mere eller mindre det samme, blot er ferale alt ikke så tamme som gade hunde.

Jeg synes det svirer med betegnelser som ikke er særlig veldefinerede. Kan nogen definere, hvad er: Gadehunde Forvildede tamhunde Ferale hunde Vilde hunde Tamhunde Når man taler om % osv. må man jo vide hvordan man definerer grupperne - er gadehunde en del af Ferale hunde eller osv. Og er Vilde hunde end del af Ferale hunde eller? Det der "Ferale" erstatter det det vi tidligere kald "Parie-hunde"? Eller?

jeg vil holde migvtil det generelle og ikke der personlige. Du står inde for hvad du gør, men generelt ser jeg ingen grund til at bruge en hanhund i avlen første gang før den er 3-4 år, men jeg ved mange af mine venner gør det. Jeg tror primært det handler om forståelig utolmodighed. Jeg ville i en given situation måske selv gøre det, men det er ikke optimalt.

Og du mener ikke det kan nåes hvis du venter med de første par kuld til hannen er 3 år. Hvis han er godt og sund kan han jo avle meget fra har er 6-12 år altså hvor man har set 2-3 år gammelt afkom før man avler videre? Er det ikke mere (helt forståelig 😏) utålmodighed end "optimal strategi", der får dig til at starte før hunden er moden og udvokset?

Aha.... Dejlig hund

DdB ?

http://www.kennedycare.dk/baggrund.php

Det er altid en dårlig grund til at tage et kuld hvalpe på en tæve at hund har problemer med det ene eller det andet. Jeg bliver også altid skeptisk når folk fortæller at de har opdaget at deres hund er en "formidabel jagthund". Det virker ikke seriøst på mig. Det ville fortælle mere om hvad man kunne forvente, hvis man sagde at den har overordentlig stor lyst til jagt og stor byttedrift. Eller at den har medfødte evner og lyst til apportering med blød mund. Eller at den automatisk arbejder og søger for føreren i god kontakt og aldrig render frem i såten. Der er mange måder at beskrive det på, men en "formidabel jagthund" er ofte en hund med stor jagtlyst, som helst jager for sig selv, er min erfaring. Måske ikke det ideelle udgangspunkt for en familiehund.

hø hø - i mine øjne er det for nemt at finde på alle mulige undskyldninger for at avle på lige den tæve eller den hanhund man tilfældigvis har: Hvis den har mangler er de ikke arvelige: Hvis den er nervøs skyldes de ubehagelige oplevelser Hvis den ikke vil apportere skyldes det at den blev trænet på for gammelt vildt Hvis den ikke samarbejder skyldes det at den fra lille har gået for meget på jagt selv Hvis den ikke vil parre skyldes det at den første hanhund der parrede den var for voldsom Hvis den somme tider halter skyldes det at den selv fik lov at hoppe ud af bilen for tidligt Hvis den ikke kan forholde sig roligt skyldes det forkert træning Hvis den kun kan tåle special foder, betyder det ikke noget for det er nok ikke arveligt, men skyldes at den var syg som 4 måneders hvalp Hvis den har allergi skyldes det at der er kemikalier i meget færdig foder Hvis den har eksem skyldes det at den blev klippet en gang fordi den skulle opereres Hvis den er aggressiv overfor andre hunde skyldes det at en sort hund stjal den kødben som lille Man kunne fortsætte. I denne tråd høres meget om hvorfor evnen til at formere sig ikke er et relevant udvælgelseskritterie. I min verden er det bare fuldstændig indlysende, at noget så basalt for arternes overlevelse, som evnen til at formere sig er og forbliver intakt - helt intakt, må være særdeles værdifuldt at bevare og også sandsynligvis hænger sammen med andre vigtige arvelige kvaliteter. man ser mig bekendt ofte sammenhænge mellem forskellige arvelige kvaliteter og defekter. Vi behøver ikke være enige, men tak for en god debat. Tror ikke der er så meget mere at sige lige nu. Jeg har bestildt bogen "en hvalp bliver født" af ET på biblioteket og er spændt på at genlæse den her 30 år efter. Kan være jeg har overfortolket noget.

Det er klar man må have den holdning, hvis man IKKE tror på sammenhæng mellem evne til formering og genetisk værdi. Jeg tror der er og at vi derfor tilsidesætter en meget vigtig udvælgelsesmekanisme. Heldigvis er der så mange der af mere "etiske" - og world wide, endnu flere af rent "praktiske" grunde, kun avler på hunde der kan og vil selv og jeg tror det så redder os. Hvis en race var avlet sund og livskraftig med samme iver, som man lægger for dagen, når man avler udseende eller jagtegenskaber, vil jeg tro at gennemsnitsalderen kunne hæves med 5 år - i løbet af 30 generationer - og det er også kun noget jeg tror. Men hvorfor egentlig ikke? Ascha har nok ret i at man bare skal skabe konkurrence om det. Ulve lever i snit 14-16 år under beskyttede forhold. Hunde nærmere 10-12 år. Det burde være sådan et hunde lever 4-6 år længere end ulve, hvis man havde avlet med livskraft, mental og fysisk sundhed som mål.