PBC

Jeg tænker langt de fleste racer vil være glade for besøgende, hvis du er det og de oplever at det er sjovt og rart at få besøg. Det er nok vanskeligere at finde en race som ikke vil vise ret meget glæde ved at få besøg. Dem er der ikke mange af, hvis ejeren er glad for besøg.

Selvfølgelig er det race karakteristika, men møder du ikke også en del ejere som mener at flere ting er særegne for racen, men som du ved at mange racer også gør - altså ejeren betegner for mange ting som særegne?

Kunne det ikke passe på en del hunde i samme størrelse og med livligt temperament? Det er ikke langt fra FT Cocker og jeg tror en del terrier i 5-15 kg klassen ville gøre det samme givet de samme omstændigheder - eller noget lignende. Nu ved jeg jo ikke hvilke lyde det er præcist, men min Springer Mille og min Norske elghund havde også et helt særligt lyd-register når de var oppe og køre. Ret ens faktisk. De Elghundefolk je talte med mente dog det var noger særegent for Elghunde.

AnneMangetal, du er en stor inspiration, men det er nu noget jeg ofte har tænk når jeg læser disse præcise beskrivelser af racer. Jeg tænker, ja det gør de da, det er der mange andre racer der også gør. Selvfølgelig er der karakteristika, men jeg synes ofte det bliver overdrevet og især i "hvilken race skal jeg vælge". Jeg tænker jeg ofte at den ene siger "de gøer virkelig meget" mens andre siger "det er ikke så galt" osv. Jeg har også nogen gange tænk om ikke en del af det er en selvopfyldende sandhed. Folk som synes det er morsomt at hunden kravler rundt på ens person anskaffer en Cocker - og sjovt nok gør den netop det - allerede som 3-4 måneders hvalp - virkelig karakteristisk for en Cocker. mon ikke langt de fleste, ret glade, hunde i samme størrelse ville udvise samme karakteristika, givet samme ejer, som forventer det, finder dette charmerende og fint? Og tanken med tråden var at høre om andre oplever/tænkerdet samme ellebr om alle andre er enige om at racerne har meget specifikke og unikke karakteristika, som er helt særlige for netop den pågældende race. Tage stand for fugle fx. Det er der nok 50 racer på verdensplan der gør, men det er jo naturligvis stadig karakteristisk for en Engelsk Setter uden det derfor er unikt for den, mens fx give pote er karakteristisk for stor set alle racer og altså ikke specielt for fx terrier. Ofte nævnes karakteristika, som kendetegnet meget store dele af hunderacerne, som værende et særkende for en race - og det er det så ikke.

Er det et eksempel på at overdrivelse fremmer forståelsen eller mener du det?

Vi hører og siger ofte at en race er sådan og sådan og det giver jo også meget mening især når man taler forskellen på typer af hunderacer. Altså forskellen på en stående fuglehund og en vogtende hyrdehund, men overdriver vi det ikke lidt engang imellem. Jeg læser ofte et eller andet, som så skulle være helt specielt for en race og tænker - det er der sgu da mange andre der også gør. Jeg hørte i toget en dame fortælle en anden dame at hendes Spaniel udfører det helt specielle at gerne ville snudepuffe - noget hun påstod var helt specielt for Spaniels. Og så tænker jeg også at mange tolker individuelle karakteristiska så racetypiske

Er det ikke også i høj grad individuelt og vane. Mine 5 FT Spaniels har været ret forskellige på dette punkt. Så forskellige at det ikke ville give mening at sige noget om racen udfra disse 5 hundes tilbøjelighed til at interessere sig for andre mennesker. Også situationen er afgørende. Inde er de langt mere interesserede end ude.

Ord er noget sjovt noget man kan være spæret inde i en have eller færdes frit i hele huset man kan være spæret inde i huset eller færdes frit i haven man kan være spæret inde i et rum eller færdes frit i huset man kan være spæret inde i et bur eller færdes frit i et rum Jeg er ikke sikker på at hundene har samme oplevelse af færdes frit og spæret inde som vi mennesker ligger i disse begreber, men jeg tror egentlig ofte hunde har det bedre på passende overskuelige "områder" når de er alene. Det er lidt som med frihedsbegrebet. Noget mennesker forholder sig til, mens andre sociale dyr kun forholder sig til den verden de har, med de relationer der er. Interessant at nogen mennesker for at blive frie, frivilligt opgiver/undgår sociale relationer. Det ville en hund vist aldrig frivilligt gøre? Og nej jeg tror ikke at de fleste aktive hunde ville foretrække at have adgang og dermed måske også ansvar for en hel have fremfor et godt, sikkert, kendt og skattet, mere begrænset opholdsrum og dertil hørende løbegård, hvor man kan slappe helt af. Jeg kan ikke helt redegøre hvorfor, men jeg tror det baserer sig på den oplevelse jeg har med de hunde jeg har haft. Ingen af dem har nydt at være i hele haven uden mig.

Tror måske også at der er forskel på om det er en hvalp, en unghund eller en helt voksen hund. Og så er der nok også forskel på en gårdhundetype, en hyrdehund og en jagende jagthund. Men uanset ville jeg nok ikke lade den have hele haven hvis den er alene i længere tid. og jeg kan stadig ikke helt finde ud af hvorfor, ret irriterende:hmm:

Jeg tror også jeg tænker at en hund kan få rigtig mange uvaner i en stor have. Grave, æde, gø, jage. Og dert skal være et meget højt hegn for også at holde evt andre hunde ude.

Hundegård på 12 kvm er perfekt når hunden er alene. Så har i haven når I selv er hjemme. ved egentlig ikke lige hvorfor, men de ville jeg ikke være i tvivl om er bedst.

Ja det ved jeg så ikke - men så længe det bare ikke er jægere, går det nok!

Jeg ville mene at Norsk Elghund og Islandsk Fårehund burde kunne det samme og er ret ens bygget

jeg kan ikke, det er bla derfor jeg cykler med hundene.

Min Norske Elghund kunne fint trave 10-15 km/t ligesom mine FT Spaniels kan. Kan det have noget med træning at gøre også.

Ja det er det normale, men som visse mynder blev lavet til jagt tidligere på ulve og større hjortevildt løb de sammen med en jæger til hest betydeligt længere. Russisk mynde, Skotsk Dyrehund, Ulvehund og sikker flere andre. Jeg mener også at Saluki, Afganks mynde (leopardjagt) og Slougi blev brugt på lignende vis i Østen/Asien. Det var meget stærke og udholdende hunde, som efter en hel dag på jagt og måske have travet 40-60 km, stadig kunne sætte en slutspurgt in i galop og afslutte jegten. Man har også brugt mynder på kortere distancer. Fx. brugte man Spaniels til at jage harer op hvorefter man slap mynden så den kunne fange og aflive haren. Jeg vil tro at slædehunde løber over 100 km om dagen flere dage i træk i visse væddeløb. Så er vi nok udover hvad der er sundt.

Når et menneske løber fx 8-10 km/t kan en normal lille hund sagtens trave ved siden af. Men ellers enig, man bør aldrig løbe hurtigere end at den hund der er med, kan trave.

Som med blankvåben der jo kræver våbentilladelse. Knive med over 12 cm blad - betydelig mindre farlige en slagter knive. Så køkenknive bør opbevares i låst sikkerheds skab og politiet bør have adgang til at kontrolere. Tror mere det handler om at hvis man ikke selv har et våben - er det jo andres problem. Ikke om rimelighed og retssikkerhed.

Selvfølgelig - en mynde skulle gerne kunne løbe 30 km ubesværet. Jeg siger bare at ganske almindelig dyrevelfærd tilsiger at vi avler hunde som kan få et normalt liv med motion, bevægelse, hop og spring, legen og løben rundt og det skal de kunne holde til. Hver dag. Hunde som ikke ville kunne klare en løbetur på 5-10 km dagligt, som voksen, sund og rask hund ville jeg overveje om ikke vi har avlet et sted hen hvor ingen hund bør være, på samme måde som kød-kyllinger der ikke kan bære deres egen vægt. Nu avler vi jo hunde af andre grunde end kyllinger, men det mindste vi kan gøre at da at avle gennemsunde dyr. Det må være punkt 1. Alt hvad der nærmer sig lidelsesavl bør vi da gå imod med samme ildhu som man herinde forbander folk som bruger hårde opdragelses metoder. Hvorfor denne "flexible" og "tolerante" holdning til avl af extreme og usunde hunde? Jeg fatter det ikke.

Hvordan kan det være jeg slet ikke er overrasket

Det kan jo sagtens være lidelsesavl selv om det er lavet til det kejserlige hof i Kina for mange år siden.

Muligt at du har ret mht pegingeser, men så vil jeg sige at den er extrem og stoppe avlen Det er simpelthen ikke rimeligt, at vi mennesker, for sjov, laver hunde som ikke kan klare ganske almindelig motion. Og sammenligner man med større og sportslige hunde (fx stående fuglehunde, slædehunde, visse hyrdehunde og mynder) kan de vel magelig løbe 20-30 km tre gange om ugen - og mere uden på nogen måde at tage skade af de

Ja det er naturligvis mit og kun mit ansvar at mine våben opbevares lovligt. Og gør jeg ikke det må jeg stilles til ansvar. Hvad ellers? Jeg har naturligvis ikke ansvar for hvordan de stjålne våben bruges. Det ville svare til at man blev medansvarlig for at en der stjal min ulåste bil kører nogen ned med den. Det har man ikke. Der må være konsistens i lovgivning.

Ja nu behøver de jo ikke løbe i snor og kan derfor sagtens finde deres eget tempo, men jeg tror nu mange mynder ville nyde turen. Jeg tror også at pekingesere og andre små selskabs hunde sagtens kan klare det - og det bør de i hvert fald kunne - fuldstændig på linje med gravhunde, små terrier og små Cockere. 5-10 km er jo ikke langt at løbe! Man kan overveje om deciderede dværghunde kan, men her er vi så også ude i avl jeg ikke bifalder. Jeg bifalder ikke avl af extreme hunderacer. de er som hovedregel ikke sunde og robuste - undtagelser kan måske forekomme, men jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen. Og så er vi tilbage i det "farlige", nemlig at det er tegn på usund avl hvis ikke hundene er så sunde og raske og fysisk kapable at de kan løbe 5-10 km 2-3 gange om ugen uden at tage skade af det. Tværtimod, tror jeg det ville være godt for dem, både mentalt og fysisk. Jeg tror og håber at I undervurderer hundene kraftigt. de kan meget meget mere end I forestiller jer og de tager ikke skade af at røre sig. Og hvis de gør er der noget galt med racen/typen.

Jeg er igen, igen, igen overrasket over hvor sarte og skrøbelige og dårligt bevægeapperat mange herinde mener almindelige hunde har. Jeg håber det bare er en misforstået opfattelse, for eller står det værre til med vore race hunde end jeg troede. Hvis man har fremavlet hunderacer der på nogen måde har problemer med at løbe 10 km 2-3 gange ugentligt, når de er voksne, sunde og raske er den da helt gal! Der kan måske være racer/hunde, som ikke vil nyde den slags ture så meget som andre, men som udgangspunkt skulle det da være en fornøjelse for enhver hund at komme ud og løbe med mor eller far.