PBC

Det handler nu ikke om hvad jeg vil ofre på min hund, mere om hvad jeg vil udsætte hende for. Bonnie er ikke vild med dyrlæger. Jeg har læst på lektien og vil gå lidt hårdere til dyrlægen, så må vi se.

Godt indlæg @AnneMangetal, jeg har nok også en tanke om at man hverken kan gøre fra eller til, men at ,man jo er opsat på at gøre det man kan og derfor faktisk prøver, men uden virkning. Mon ikke jeg skal slappe lid af og lade Bonnie være som hun er og bare håbe det bedste. Hun har faktisk ikke bedt mig overveje det

Hø hø - det vil jeg heller ikke, men det er nyt for mig hvis det skulle være et særskildt problem for FT Spaniels at de får knuder med risiko for kræft i knuder i mælke kirtlerne. Men det er helt afgjort at man må avle væk fra de arvelige skavanker der sætter hundene ud af spillet for tidligt. Nu er jeg generelt ret tilfreds hvis en jagthund kan præstere til den er over 10 år gammel. Men det ville da være dejligt hvis man kunne lægge et par år til.

Bonnie er ikke steriliseret og det bliver hun heller ikke med mindre der kommer livmoderkræft. Der er meget ubehagelige bivirkninger for FT Spaniels ved sterilisation - meget voldsom og ubehagelighed pels for hunden - det oplevede jeg med Bonnies mor Sally, som blev steriliseret som 8 årig. Min bekymring er udelukkende om der er en øget risiko for kræft, hvis man lader knuderne være ifht. hvis man får dem fjernet. Vi ved ikke hvorfra smerterne kommer, men en jagthund som har gået på mange jagter - +300 i al slags vejr må nok forventes at have lidt gigt osv. Jeg ville nok være mere overrasket hvis ikke der var et eller andet.

med præventivt mener jeg for at undgå at en knude udvikler sig til en ondartet svulst. Jeg har selv den teori at kræft kommer hvis den kommer uanset om der er knuder den kan udvikle sig i, men det er jo ikke noget man ved, så vidt jeg ved. Dyrlægen mener ikke jeg behøver at være bekymret. Han anbefaler ikke operation, men vil heller ikke fraråde det

Bonnie er relativt frisk både mentalt og fysisk, men får jo nu konstant smertestillende medicin. Jeg kunne se at hun blev mere og mere stiv i kroppen og også at hun var lidt afdæmpet i visse situationer, hvor hun plejede at snurre rundt om sig selv i glæde. Det er kommet igen efter jeg satte hende på smertestillende. Men hun er frisk. Idag cyklede vi 2,5 km ud til Vindinge å, hvor hun og Maggie morede sig en 15 minutter med at finde og bringe dummyer fra vandet, den anden bred og så langt nede af åen, som jeg kan kaste, hvorefter vi cyklede hjem. Der er absolut ingen tegn på træthed eller mangelende kondition. Vægten er perfekt på ½ senior foder oh ½ normal foder, er hun på sin kampvægt 14,6 kg - og sjovt nok vejer Maggie 13 måneder gammel præcis det samme, men hun er langt mere blød at mærke på. Bonnie er muskler, ben og skind. Skal hun opereres bliver det i snart, så hun kan blive klar til jagterne i oktober Jeg tænker så det knager:hmm:

Bonnie har, som så mange gamle tæver, et par knuder i mælkekirtlerne. Vi opdagede dem for 1-2 år siden som ærtestore, men de har udviklet sig og er nu noget større - mere som en lille hasselnød. Mille havde det samme og dem fik vi opereret væk. Dyrlægen havde ikke rigtig nogen mening om det, men siger jo at de kan udvikle sig og blive ondartede. Nogen der har erfaringer? Børman operere på en 10 årig ellers frisk tæve?

Netop for folk som synes 5000 kr er meget giver det jo ingen mening i at avle hvalpe til 5.000 kr stykket, hvis man med samme omkostning og arbejdsindsats kunne få 10.000 kr stykket. Fordi man er fattig behøver man jo ikke være dum

Jeg husker stadig en debat - da jeg var ret ny herinde - hvor der blev brugt rigtig mange indlæg på at debattere, om en hund der havde gjort udfald mod et barn, havde angrebet et barn. Så du har selvfølgelig ret. Jeg ville også hellere diskutere indhold end ord, men hvis nogen mener at man skal aflive en hund der har angrebet et barn, men ikke en, som har gjort udfald mod et barn, er man jo faktisk nødt til at finde ud af hvad forskellen præcis er - eller det mener du ikke @skade?

Tja det koster jo altsammen. Jeg er faktisk overrasket over at så få måtte aflives. måske har det ikke stået helt så grelt til med det "mentale miljø" som med det fysiske, som man kunne få indtryk af fra starten. Nogen der ved hvor mange der blev aflivet?

Ikke noget jeg er så meget inde i men jeg tænkte at man fjernede det kommercielle incitament - jeg mener, hvem gider lave hvalpe som kun kan koste 5.000 Kr hvis man kunne få 10.000 Kr for det samme arbejde, men det er der måske nok nogen som vil.

Jeg kan godt forstå hvad du mener, men: Dels kan "et horn i siden" jo også bare være principielt forskellig opfattelse af hvordan man ser på hunde og dels kan det du kalder "overtagelse af tråden", jo for andre være at gå i dybden i netop det der er emnet for tråden - altså en nørdet og detaljeret debat, som måske ikke interesserer alle andre, men som altså alligevel er både vigtig og i tråd med trådens emne. Så længe sådan en debat til stadighed går ud på, at komme med relevant input til at belyse emnet på forskellig vis for at underbygge det man mener eller uddybe det man spørger om, synes jeg egentlig alt er godt. Det er, hvis tråden pludselig bliver vendt fra det principielle eller generelle, til at blive personlig fnidder, jeg oplever den manglende respekt, kliker, rygklapperi og dårlig tone. Altså når man tillægger det skrevne betydning, efter hvem der har skrevet det og ikke tager stilling til hvad der faktisk er skrevet. Når man begynder at kalde folks måder at se ting på for dumme, tåbelige, tossede eller andet meget negativt, at jeg mener at debatten bliver uden gensidig respekt. Jeg har ikke noget imod at man skriver hvad man mener om principielle emner, brug at fysisk straf, halekupering, ørekupering, neutralisering osv. - og man kan jo så ikke undgå at ramme nogen, hvis nogen gør disse ting, men så må både de der gør det, stå ved hvad de gør og de der er imod det, gøre det samme. Problemet kan være, at det den ene mener er etisk korrekt, mener den anden er nærmest dyremishandling - og så er det jo rigtig svært at føre en debat med gensidig respekt. Fx. hvis en tænkt persom mener, at det er dyremishandling at kupere en FT Spaniel indenfor 24 timer efter den er født, men synes det er helt ok at lade samme hund kastrere som 6 ugers, mens en anden tænkt person, mener det er etisk (ikke lovligt) korrekt at kupere, men uetisk at kastrere. Så må disse personer naturlig nøjes med at udveksle holdninger og acceptere, at de er uenige, uden at svine hinanden til. Men man kan jo ikke gøre det uden at den ene siger til den anden at det hxn gør er uetisk. Hvis man oplever det og opfatter det som at man bliver svinet til, tror jeg slet ikke man skal debattere her.

Enig i at det jo i hvert fald ikke ændrer min principielle holdning til at super godt avlsmateriale ikke bør neutraliseres, men naturligvis placeres hos seriøse og gode opdrættere hvis man kan finde nogen, som gerne vil tage dem. Og det tror jeg faktisk let man kan hvis det er "Super godt avlsmateriale" - det er der nemlig ikke så meget af.

Jeg har bare set HG mange gange uden at vide hvad det er, tak

Hvis hundene slet ikke er egnet avls materiale kan der jo være mening i at neutralisere eller tage stambogen netop for at undgå avl. Det giver langt mere mening,

hvad er HG?

Ved ikke hvad GG betyder. Jeg synes ofte der er forkortelser jeg ikke lige forstår, men heller ikke spørger om. Og jeg gider altså ikke lige finde 5 eksempler

fyi irl GD GDH CM - og så alle den der bruges herinde som jeg heller ikke lige forstår og som jeg ikke gider spørge om - og sådanne kommer altså af og til. men kort og godt. jeg tager WinWiz's indspark til efterretning og vil begrænse brugen af forkortelser andre vil ikke. Længere er den jo ikke.

Man giver sig ikke en tomme. Forkortelser er super duber, vi fortsætter.

Er der ikke altid brug for flest mulig hunde, som har noget godt at give videre til racen. Man skal være kritisk, hvilket sorterer rigtig mange hunde fra med store og små fejl, men at sortere hunde fra, bare fordi de har været i internat, synes jeg ikke giver mening. Noget stort problem? Nej, måske ikke, men ret ulogisk og unødvendigt, synes jeg. Hvis jeg så, at der var blevet indleveret en Ft tæve med ualmindelig god stamtavle på et tidspunkt, hvor jeg fx. lige har måttet kassere min egen hund, som avlstæve fordi hun har en fejl - HD i svær grad fx. kunne jeg da godt finde på at bekoste, at få sådan en hund undersøgt fysisk for arvelige fejl og vurdere om jagtegenskaber og mentalitet var tilstrækkelig gode til at jeg ville tage chancen og tilbyde hende et hjem, velvidende at jeg først kan være sikker på hende efter nogen tid. Chancen for at få en god avlstæve, er da betydelig større end ved at købe en hvalp. Kan ikke se hvad der kan være galt i det. Hvis man mener det er let at finde egnet avlsmateriale tror jeg det skyldes at man ikke er kritisk nok. Man må passe på det man har.

Når jeg kommer hjem er hundene jo oftest inde i huset sammen med min kone. De bliver ellevilde og der er jammer og kroppen vrides. Jeg hilser på den med øjenkontakt og snakker med dem mens jeg hænger jakke på, får sko af, stille tasker mv fra mig. Det er et dejligt tidspunkt med gensyns glæde på begge sider og det nyder vi. Jeg prøver at undgå at hundene befinder sig langt over jorden ved at sætte mig ned til dem, så de lige kan udføre de ritualer, som de nu mener skal udføres. Er de i hunderummet (har været alene) tager jeg dem næsten altid direkte med ud og gå - ned til marken hvor de så kan give gas og hygge lidt. Det er et helt andet ritual, hvor de så hopper og danser lidt de første 20-30 m dernedad, men herefter går mere almindeligt omend lidt mere energisk end hvis de ikke havde været alene. Mere som om morgenen, når jeg henter dem i hunderummet til morgenlugtningen.

Jammen der er jo ingen som siger, at det er et stort eller uløseligt problem. Det handler om nuancer. Og om at fremtræde venlige og imødekommende. Det er generelt sådan, at hvis man møder et sprog med mange fagudtryk og forkortelser - i et møde, på et forum osv., vanskeliggør det naturligvis debatten. Selvfølgelig er det ikke umuligt at finde ud af det. Man kan spørge og slå op. Men, hånden på hjertet, har vi ikke alle følt, at debatten kan gå lidt hen over hovedet på os, når nogen bruger mange fagudtryk og forkortelser - og var det ikke bedre, hvis man taler og skriver et sprog, som er umiddelbart forståeligt. Og er der ikke også en tendens til at man kun spørger, hvis det er noget man synes er vigtigt, mens man blot lader det være, hvis man ikke rigtig forstår det, men ikke synes det er så vigtigt? Er det ok? Det er generelt venligt og imødekommende, at skrive så godt og så let læseligt, som muligt. Hvis man i det mindste bestræber sig på det, hjælper man jo alle dem man taler til. Det er da den bedste måde at tale sammen på. At nogen gider argumentere for andet, forstår jeg faktisk ikke. For mig er det en selvfølge, at skrive så let læseligt som muligt og når det ikke lykkes, er det vel oftest fordi man har for travlt og ikke fordi det er det bedste. Men det er en lille ting, jeg ikke vil bruge mere krudt på.

Man kan vel gå udfra at ingen vil opfatte det forkert ikke at bruge forkortelser - og at nogen altså ikke lige forstår dem. det vil således være en venlighed altid at udtrykke sig så umiddelbart forståeligt som muligt. Jeg synes ikke det var offensivt, men bare et lille godt hint fra WinWiz i en debat hvor der jo spørges "Kunne vi få en bedre debat herinde" - at så flere bliver defensive finder jeg vel nærmest......... typisk. Og det kan du jo så kalde offensivt

Jeg skrev også CM - har ikke tænkt over det tidligere men WinWiz har da ret - derfor tager hans input til efterretning i stedet for at blive defensiv. Og det er vel op til enhver at vurdere hvad der er alment kendt. Osv. fx. og oa. og mange flere er alment kendte. Er man i tvivl kan man jo bare skrive noget man er sikker på alle forstår.