-
Antal indlæg
4.339 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af PBC
-
Enig i at man bør undgå forkortelser som ikke er alment kendte. Det er lettere at læse og virker venligere og det er egentlig nok for mig
-
Jeg ville bruge din egen tæve hvor du også kender generne bagud ret præcist og kan stå inde for det også selv om hun har C hofter. Jeg mener ikke HD er noget stort problem hos Spaniels uden jeg dog kender det mere præcist for Welsh, Jeg ville ikke have nogen problemer med at købe hvalp efter en god jagthund, med de kvaliteter du nævner med C hofter. jeg ville nok ikke avle hvis det med sikkerhed er D og E. Jeg kendte ikke HD status på forældrene til Maggie, men jeg ved at de linjer der ligger bag er sunde og stærke fysisk. Jeg ved også at udfordringen ligger i at der er så meget jagt især i hanhunden, at man skal vide hvad man har med at gøre. Tævelinjen er mere "rimelig" og jeg vil i mit opdræt prøve at bebeholde det meget robuste fra hanhunden, men det meget samarbejdsvillige fra moderen - og vælge en hanhund, som er meget samarbejdende og har linjer der passe, når/hvis jeg skal have hvalpe.
-
Taget til efterretning Cesar Millan
-
Super godt indlæg Miss_M du kan stort set skifte race ud med FT Spaniel og hyrdning ud med jagt, så ville jeg kunne skrive det samme. Der er nok nuancer mht hvilke udfordringer racen har - jeg oplever også stressede ukoncentrerede hunde, men ikke lydfølsomme og også hvordan vi ser på sundhed, hvor jeg egentlig ikke ser HD og AD som et problem for racen, men hjertefejl, løse knæskaller og sprungne sener som oftere forekommende. Og så håber jeg ikke der går mange år før jeg har en tæve som er af avlskvalitet. Maggie tegner godt indtil videre og mener jeg hun har alle nødvendige kvaliteter når hun er 3 år vil jeg nok parre hende og beholde en hvalp, men det ved vi jo ikke endnu, bortset fra at min træner som har opdrættet FT Spaniels i 15-20 år og panel A dommer, siger hun er jagtmæssigt helt på toppen, så vidt han kan se. Det er jo dejligt, men der skal jo lidt mere til.
-
Jeg mener man har set igennem fingrene med mange "svagheder" hos avls hunde, når bare de kunne vinde udstillinger, brugsprøver eller andre "konkrete" målinger og ikke set kritisk nok på "selve hunden" Lad mig først sige at der sandsynligvis findes en god det seriøse og ansvarfulde opdrættere, som gør et godt stykke arbejde, men jeg tror desværre, når man ser på resultatet samlet, at der findes endnu flere som ikke er kræsne nok når der vælges avlshunde. Især hanhunde, bør jo absolut være gode på alle relevante punkter, da der jo ikke skal bruge så mange i avlen. Men lad os se på de enkelte områder: Sundhed, Robust, sund og rask på alle måder. Jeg tror man er for tilgivende: Ja den kan godt halte lidt efter en jagtdag, men jeg tror det skyldes at den fik en skade som 9 måneders, hvor den landede skævt på forbenet, siden har det været lidt svagt. Ikke noget arveligt tror jeg! Hunde med lidt allergi, men tages der hensyn er det ikke et problem! Vi har efter at have prøvet 6 foder mærker fundet et han kan tåle, så nu går det fint! Temperament og mentalitet. Undskyldninger: Den kan ikke lide mænd som bøjer sig ned over den. den har nok oplevet et eller andet negativt. Han er lidt aggressiv overfor andre hanhunde, men det skyldes at han har haft en dårlig oplevelse Hun er ikke god til børn, men jeg tror det skyldes manglende socialisering Brugsegenskaber. Det tog godt nok meget tid og træning, men det endte jo godt Han var strid, men jeg er jo erfaren, så jeg kunne håndtere ham Type og udseende. Det er så det jeg mener man går for meget op i og finder undskyldninger for at bruge der trods mulige genetiske mangler bruges i avlen fordi de vinder udstillinger. Jeg er i øvrigt ikke enig i at det vidner om ok temperament og mentalitet at hunden kan klare at gå på udstilling. jeg har set mange hunde med ringe temperament klare udstillinger helt fint. Fx egenkøns aggressive Boxere og Schnauzere Evne til at præge avlen positivt. Al for lidt fokus på hvordan hundene avler. det er jo ikke nok at avlshunde selv er gode hvis ikke de giver det videre. Hvad nytter det at en hund er en super jagthund, hvis den avler hunde som ikke kan koncentrere sig, så skal den ud af avlen. Bare få eksempler, man kunne blive ved et stykke tid, tror jeg. Og nej. Inden nogen spørger, nej, jeg kan ikke dokumentere det. Det er som jeg ser det baseret på 30-40 år med udstillinger, brugshunde og jagthunde.
-
Øhh er der ikke en udtalt sammenblanding af arvelige/genetiske egenskaber her? Der blev sagt at hunde var genetisk værdifulde - og passer det, mener jeg det er spild at neutralisere. Det var dette indlæg som fik mig til at tænke at der her er et særlig godt og sundt genmateriale, som med fordel kan bevares. Jeg absolut intet kendskab til hunde selv.
-
Hvis hun er holdt op med at dryppe og hun ikke længere er hævet skulle der ikke være problemer og risiko for at de parrer sig, men du skal da ikke lade dem være uden opsyn.
-
Mener du de ville lide ved at blive brugt i avl?
-
Jeg ved ikke hvor gode de er genetisk og heller ikke hvor vigtige de er for avlen i den race, men der er racer som ville lide stor skade hvis man fjernede 10-20 virkelig gode hunde fra genpuljen. GDH fx
-
det vil jeg godt vente med at svare på til evt. flere har givet meninger til kende- håber det er ok. Hvad synes du om avlskriterierne?
-
Nej, men alligevel - vi er vist enige om at det er lidt irriterende - ikke at blive forstået. Det er ok at være uenige, men irriterende, hvis det bare er fordi man ikke forstår hinanden. så..... Sally kommer i løbetid ca 15. februar, parres ca 1. marts og føder hvalpe ca 1. maj - og ammer 3-5 uger herefter, så tror jeg faktisk det er meget almindeligt at næste løbetid falder 7-8 måneder efter i februar det følgende år når hun er fuldt restitueret og klar til næste omgang. Præcis som i naturen. Men det er klart at med god fodring og god pasning kan hun måske være klar før og så rykker det sig. Jeg ved det heller ikke, men jeg tror altså der er en overvægt at tæver der er i løbetid i 1 kvartal sammenlignet med de øvrige kvartaler. Tæverne fra dette kuld vil også typisk komme i løve tid første gang i 1 kvartal året efter. Jeg tænker at 40% af løbetider er i 1. kvartal og så er der 20% i hver af de andre.
-
Det er helt sikker en god ide at sikre at de ikke bliver købt af de forkerte mennesker, men kan man ikke det uden at neutralisere? Det forstår jeg ikke helt. Jeg kender så ikke historien.
-
Et lidt kildent spørgsmål, for har man valgt at have hund, har man jo også valgt et liv som passer til at have hund og selv i videst mulig omfang passe den. Nu er der jo stor forskel og har man familie, venner eller bekendte, som gerne passer hunden og den gerne vil være der, er der jo ikke noget problem, men har man ikke det og føler at det er lidt ubekvemt for ens omgivelser, at man beder dem hjælpe med at passe hund, ville jeg nok begrænse det mest muligt. Evt finde en god pension, men også brugen af denne, ville jeg begrænse, mest muligt. Personlig har jeg et max der hedder 1 uge om året i pension. Men, som sagt, det kommer an på om omgivelserne gerne vil passe hunden eller ej. Og man skal måske ikke tro man får sandheden, hvis man spørger, men mere blot fortælle, at man har nogle planer og se om nogen af sig selv og uden pres tilbyder hundepasning. Det må du kunne fornemme - også?
-
Når tæver parres og får hvalpe går der længere tid - et år, til næste løbetid. Det går "kun galt" hvis de ikke parres, så kommer der en ny løbetid "uden for nummer"- nemlig tidligere (der går ikke et år). Og da de fleste tæver ikke parres selvom de kommer i løbetid, har du ret i at der kommer mange udenfor den "naturlige cyclus" men der er stadig en overvægt i 1. kvartal hvert år, fordi en del trods alt parres og fordi der er mange, som kommer i første løbetid nåd dagene længes.... Og der fødes flest hvalpe i foråret. Tror jeg Netdyredoktor siger 5-8 efter fødsel og fødsel er jo små 3 mdr. efter at løbetiden som gav anledning til parring startede - så jeg tror altså at hvis hunde blev parret og fik hvalpe hvert år ville næste løbetid indfinde sig på det "naturlige tidspunkt" i foråret, hvor der er mest føde den næste mange måneder. http://www.netdyredoktor.dk/hund/faq/loebetid.aspx
-
Jo der er system i det, for parres tæven hver gang den er i tøbetid kommer det en gang om året - i februar. Mange opdrættere parrer nok en tæve et par år i træk og giver så pause - og mange tæver - som er født i april, vil komme i løbetid første gang når dagene længes - i februar. Så jeg tror der statistisk er flere tæver i løbetid i 1. kvartal hvert år end i andre kvartaler - og der fødes jo også rigtig mange hvalpe i 2. kvartal. Det er nok endnu mere udpræget ved jagthunderacer for det betyder jo at hundene kommer i løbetid efter jagttiden og så faktisk kan få hvalpe og blive klar til jagt næste sæson (okt - jan incl). Tror jeg - jeg har ikke noget dokumentation
-
Jeg har ikke læst tråden- overhovedet - og vistnok heller ikke "Denver-tråden", men har da et bud på de forskellige spørgsmål. Ikke kendt for mig. Jeg prøver vist at undgå at sammenligne børn og hunde, men derfor kan det jo sagtens være rigtigt, at de "kognitivt svarer til børn på 3-4 år. Jeg kan så ikke helt huske hvad man kan forvente af dem Ja enig, en dårlig oplevelse, hvor hunden husker eller har lært at en bestemt type hund kan være aggressiv, kan ændres ved flere møder med lignende hunde, som er venlige. Afgørende for hvor svært det er, tror jeg ikke beror på hvor godt hunden husker, men hvordan den mentalt er indrettet. Hvor god den er til at håndtere gode og dårlige oplevelser. Jeg tror sagtens hunde kan huske hvad de foretog sig forkert for 2 timer siden - fx. åd leverpostegen på bordet, men jeg tror ikke de kan forbinde det med en irettesætning 2 timer senere. Jeg er ikke helt 100% på hvad shaping er, men hvis man tager eksemplet med at starte op med PB træning. Nogen vil have at hunden selv - af sig selv og uden påvirkning - går på PB - og belønner - det og så videre sætter sig - og man belønner det. Det kan så tage 15 minutter. Hunden husker at det lønner sig at sætte sig på PB, men også at det lønner sig at tage initiativ - og i bedste fald også, at når mor ser ud på en bestemt måde og sender visse signaler, er det rigtig godt at prøve at finde ud af hvilket initiativ hun gerne ser man (hunden) tager. På samme 15 minutter, kunne man meget let lære hunden at sætte sig på PB - og flytte sig over på et andet og sætte sig og tilbage - og blive og vende i den rette retning, men hvis man hjælper meget, lærer hunden blot at gøre hvad man beder den om - ikke at tage initiativ. Den husker situationerne lige godt, men den lærer noget forskelligt. Og nu vil jeg så læse tråden
-
Det har du meget ret i. Tlilykke og tak for fine billeder
-
På linje med at nazisterne brændte "kulturarven" visse steder? Lidt synd? Jeg kender ikke hundene, men hvis de var af ekstraordinær kvalitet er det jo lidt ærgerligt.
-
Det sker også tit for mig, så vi håber alle på tilgivelse. Det er derfor jeg ofte retter - flere gange, men det er selvfølgelig beklageligt, hvis nogen har citeret og svaret på det man skrev først. men Apropos den sidste sætning: Det gør nok ikke den store forskel hvis det er hanhunde der stresser hjemme hvis der er løbetidstæver i nabolaget. Gad vide om hanhunde kan fornemme noget om tævens villighed - altså om den er "nem", på duften. Vi mennesker er jo visuelt orienterede - og jeg mener da bestemt, jeg kan spotte visuelt om pigerne er interesserede i en flirt. Men jeg tager selvfølgelig også fejl engang imellem - mine sanser snyder mig eller pigen signalerer noget, hun ikke mener. Sådan tror jeg nu ikke det er med hunde. De mener det de signalerer for det meste - tror jeg, måske
-
Om de mest vitale og mest ivrige hanhunde er de bedste til at give gener videre? - Hmmmmm...... den må jeg tænke over, for det er jo til en vis grad sammenfaldende med hvad jeg betragter som oversexet - og det ville jeg jo ikke umiddelbar avle på. På en måde ville jeg måske lægge mere vægt på hvilken hanhund sunde, raske og helt voksne tæver ville foretrække. Måske er der et sammenfald? Men interessant. Vi skal så selvfølgelig også tænke ind at der kan være forskel på naturlig udvalgsavl mhbp. artens overlevelse og forbedring og så det vi mennesker ønsker os af vores husdyr. Det er jo ikke nødvendigvis 100% sammenfaldende.
-
Sundhed, Robust, sund og rask på alle måder. Gerne hanhunde med en vis alder, som ikke har været behandlet for arvelige lidelser og som ikke har helbredsmæssige problemer, som har et godt bevægeapperat, robust organisme og fordøjelsessystem, sund pels og hud og sunde normale sanser Temperament og mentalitet, Søde omgængelige og venlige hunde, som udviser naturlig adfærd i alle situationer. Robuste, så de ikke får traumer eller mentale problemer af almindelig forekommende hændelser i dagligdagen og hunde som hviler i sig selv. Kan være aktive og falde ned igen og slappe af. Brugsegenskaber, gode evner for det racen nu skal bruges til. Anlæg for nødvendigt samarbejde og indlæringsevner tilstrækkelige til let at kunne lære det nødvendige, så den er en fornøjelse at arbejde med Type og udsseende. Typisk for racen, men det er så også nok. Hvis der er mange hunde som opfylder de 3 ovennævnte kritterier, ken man dog naturligvis bruge de mest typiske. Evne til at præge avlen positivt. Et svært kriterie, fordi det jo først kan vurderes efter avl. Men hunde som avler hvalpe som ikke i rimeligt omfang, lever op til de 3 første kriterier skal tages ud af avlen. Hver klub må definere nærmere hvad ”rimelig omfang” er og også vurdere det op imod den samlede gen pulje. Dette er bare mit skud fra hoften på kriterier og prioritering af egenskaber hos avlshunde. Altså ikke gennemtænkt og analyseret forfra og bagfra, bare strøtanker direkte fra "Top of my head" Jeg mener man har set igennem fingrene med mange "svagheder" hos avls hunde, når bare de kunne vinde udstillinger, brugsprøver eller andre "konkrete" målinger og ikke set kritisk nok på "selve hunden" Det er ikke nok at en FT Spaniel er en gudsbenådet jagthund og det er ikke nok at en Collie er gudesmuk. Især ordet "robust" falder det mig ind at vi overser. Det er ikke nok at hunden helbredsmæssigt fungerer under gunstige vilkår. Den skal være robust - både fysisk og mentalt. Men hvad mener du?
-
Vi brugte paraply da Maggie var helt lille og vi skulle med ud for at tisse på sekundet. maggie var sådan set ligeglad, men jeg kunne da holde mig tør. Jeg tror det også handler om tynd pels og vaner, men en god stor paraply, så lærer hvalpen samtidig at holde sig tæt på dig
-
Måske betragter jeg bare "det hele" som helt normal tæveadfærd. Apropos det med at nogle tæver er mere indbydende end andre, kunne det jo være herligt hvis det hang sammen med stor sundhed=god gen pulje - altså en slags naturlig vej til bedre avl. Jeg hørte et interessant foredrag for år tilbage. Det handlede så om hvad mænd bliver tiltrukket af hos kvinder i alle kulturer - altså fællesnævnerne (og ikke hvad der lige er moderne) - og foredragsholderen konkluderede, at langt de fleste ting, simpelthen havde at gøre med at kvinden var "god i avl" - altså sund og rask på alle måder. Hos dyr, hvor kun en mindre del af dyrene normalt står for forplantningen, kunne man vel sagtens forestille sig at netop "gode gener" hos et individ, kan genkendes/registreres af veludviklede individer af "det andet køn"? Der findes måske avlsparametre vi ikke rigtig anderkender og bruger, men som kunne bringe avlen fremad. Altså for hunde Der kunne jo være en god (for arten) grund til at visse individer simpelthen virker meget tiltrækkende på det andet køn.
-
Ja jeg tror en del ( måske 25%) faktisk gerne vil undgå kønsrelaterede problemer og overvejer neutralisering. Igen også inspireret af USA og at mange jo siger: Det skulle jeg have gjort for længst - og den er blevet meget roligere osv. Folk vil have det "let"
-
Man kan jo kun gisne om motiverne, men jeg tror egentlig at rigtig mange mennesker desværre vælger hund efter udseende og så vil de gerne have en som er rolig, let at træne, omgængelig og uproblematisk. Og som vi har været inde på hvert køn har sine "ulemper" set fra at bekvemmelighedssynspunkt - og så er det jo let at følge opdrætters eller dyrlægens måske endda velmente råd om at neutralisere. Om opdrætteren har et skjult, egennyttigt, motiv i at anbefale neutralisering ved jeg ikke, men jeg vælger nok at tro at de fleste bare gerne vil levere en hvalp folk bliver glade for og som er - ja - uproblematisk.