PBC

Jeg synes det ligner at du tog fejl og blev irriteret, men det ved du jo bedst. Jeg vil tro at omplacerings forum er til - "Omplacering"

Jeg tror den eneste dokumentation myndighederne accepterer er en stambog kædet sammen med chip og hunderegister.

Øhhh.... Tog du ikke fejl? - den var ikke oprettet i "debat" men i "Omplacering" som den skal være. Det er ikke "Den blå avis" men præcis som det skal være. Og så synes jeg din formulering "malplaceret og forstyrrende" tyder på at du opfatter det som et problem.

Øhhhh.... tråden her er da på "Omplaceringshund" - så det er vel godt nok. Og skulle nogen der ikke lige kender HF gøre det forkert er det vel ikke noget stort problem.

Jeg har hørt om købere der troede de var skrevet op, men som, da det kom til stykket viste sig, at opdrætteren ikke havde en hvalp til dem.

og visse skattesager - tror jeg

Da jeg bestildte Judy i 2012, blev den bestildt før parring fandt sted og depositum blev betalt da der var sikkerhed for at tæven var drægtig

Jeg ser det vist lidt omvendt af de fleste. Jeg mener man betaler depositum for at være sikker på at få en hvalp fra et bestemt kuld og for at få en aftalt plads i rækkefølgen man vælger. Så jeg ser det også som købers garanti

Jeg betaler gerne depositum, når jeg bestiller og ønsker at få første eller andet valg til en tævehvalp. Jeg kan sagtens forstå at dygtige opdrættere vil kræve det, hvis folk vil have rettigheder. Man kan jo så lave en klausul om at man kan opløse aftalen af forskellige gode grunde og opdrætteren ikke lider tab.

Det lyder jo fint og hvis det fungerer som en god måde at finansiere andet og godt dyreværnsarbejde på, at "stå for adoption af hunde" hunde er det jo fint. Hvis det er det der skal til, så er det jo det man skal gøre.

Kan vi redde hele verden? nej, men vi kan optimere den hjælp vi giver, så den hjælper mest muligt i den givne situation. Derfor er jeg stor tilhænger af at man ikke blot pynter lidt på overfladen, men prøver at komme lidt om bagved problemet og hjælper med noget som har lidt mere substans. Det er selvfølgeligt svært, men et eksempel er vel at det er bedre at give 10 K til at sterilisere mange baggårdskatte end at bruge 10 K på at tage sig godt af nogle få. Derfor må man jo finde de dyreværsnsorganisationer som man selv mener arbejder mest seriøst og støtte dem. Jeg synes ikke det er særlig seriøst/effektivt (udfra er dyreværsnsmæssigt synspunkt) at importere gadehunde. At det kan være godt for de mennesker som gør det (meget tilfredsstillende og interessant) og for den ene hund der er tale om (som får et langt bedre liv) er noget andet - og helt ok. hver sin lyst for sine penge. Jeg giver gerne penge til de rette projekter, men jeg kunne ikke drømme om selv at tage en gadehund hjem/ind, endsige nogen anden hund end en, jeg ville forvente vil blive en super jagthund. Jeg har ikke hund for at redde verden eller hunde, men fordi jeg elsker at have og arbejde med en god jagthund. Det er helt primært egoisme.

Jeg tænker mere i "effektivitet". Hvis det koster 10 K at få en hund hjem som man så redder, kunne de 10 K måske have reddet 10 hunde der hvor de er - eller herhjemme. Altså vil man hjælpe en hund eller 10 hunde for sine 10 K. Man kan også spørge: vil man lade 9 hunde gå til for at redde en, når det faktisk var muligt at redde dem alle? Folk bestemmer selv og det er jo meget bedre at redde en end ingen.

først og fremmest må folk jo bruge deres egne penge og resurcer på det de vil. Så hvis nogen vil hjælpe en gadehund, så er det deres sag. Personligt synes jeg der er voldsomt spild af penge og resurcer. For det beløb og den tid der bruges på en gadehund, som importeres til Danmark kunne man have hjulpet 10 hunde lokalt og det ville jeg til enhver tid selv vælge. Det gælder efter min mening at al nødhjælp bør være så effektivt som muligt så flest mulig individer får gavn af hjælpen. Jeg bruger 1% af min bruttoløn (det jeg sparer ved ikke at være medlem af folkekirken) på nødhjælp. Det meste i faste rammer, men en del ad hoc, dog altid udfra at det skal hjælpe meste muligt for pengene.

Bonnie og maggie Maggie Bonnie og så kom der bunkevis af gæs forbi. Disse var tættest på Og det er stien hjem - smukke efterårs klædte hække - hjem til morgenmad og kaffe

Jeg har aldrig haft mere end 3 hunde samtidigt, men det går fint. Min pointe var bare at hunde gerne må boltre sig frit i hundeskove så længe de er under kontrol. Jeg tvivler meget stærkt på, at nogen som helst hundeluftere har kontrol i den forstand som jeg mener man skal have, over mere end et par hunde af gangen. Der er jo trods alt forskel på ens egne hunde og at man går med andres mere eller mindre velopdragne hunde.

De må vel godt boltre sig frit sammen, hvis bare de er under kontrol. Altså kommer når man kalder dem hjem? Jeg undgår hundeskove fordi jeg der oplever hundeejere som bare lader hundene løbe som de selv vil og som slet ikke har lydige hunde,mmen bet betyder jo ikke at også hundeejere med lydige hunde kan være i hunde skovene. Jeg har trænet lidt apportering der netop forcat træne med distraktioner (andre hunde) og lige det er det jo godt til.

Du er "monster" poster Siri. På samme måde som jeg er "helgen". det siger vist ikke meget om os som mennesker

Jeg tror mange overvurderer hvor godt dyrlægen har tænkt sig om. Jeg tror bare han har tænkt, at en gang om dagen er det letteste - og godt nok - ikke om det ville være bedre at fordele det over to gange. Jeg synes ikke dyrlæger er meget omhyggelige med den slags ting generelt. Og det er erfaringer med mange dyrlæger over 50 år jeg taler ud fra. Ikke specielt den dyrlæge jeg har nu. Jeg checker altid selv hvad det er jeg giver hundene og om dosis ser rigtig ud og har flere gange observeret "at det kunne være bedre". Det er en vane som min sygeplejerske kone har givet mig. I mange år var det hende der stod for den slags.

Hvis han godt kan lide at apportere - altså hente en bold eller dummy til jer, så gør dem vanskeligere ved at kaste den på steder, hvor de kan være lidt vanskeligere at finde. Så skal han bruge hovedet og næsen mere og kan ikke bare rende ud og tage dummyen (dummyer stresser hunden mindre end bolde). Man skal naturligvis øge sværhedsgraden - langsomt. Først i græs der skjuler dummyen så højere græs/bevoksning så lidt længere væk - op til 20 m er let - 40 m langt vanskeligere høje kast, hvor dummyen falder mere lige ned er langt lettere at markere (hunden markeret nedfaldsstedet) end flade kast Senere - meget sværere: kast over lille vandløb kast over større vandløb kast over bakke, så hunden ikke ser hvor dummyen lander kast over bakke hvor dummy (eller bold) også triller efter landing Kast i vandkant med lidt bevoksning - og senere med meget bevoksning Vanskelige apporteringer stresser ikke hunden så meget som lette apporteringer, derfor gør apporteringerne vanskelige, hvis hunden kan klare det, men husk - den skal have succes!

Jeg ville prøvecat finde en anden årsag end lømmelalderceller pubertet. Jeg ved mange taler om det, men har aldrig selv oplevet det som noget særligt hos de 7 tæver jeg har haft.

Velkommen til. Jeg tror først og fremmest det handler om at skabe lidt "support netværk". Finde nogen som kan lufte hund eller passe barn om nødvendigt. når du har det på plads vil jeg tro at dit stress niveau falder og du faktisk kan klare det meste. Bare det at man har en god følelse af at man kan få hjælp om nødvendigt gør en kæmpe forskel. Annoncér lokalt i forretninger og evt FB. Så finder du nok lidt hjælp. Giv en god betaling, så bliver samarbejdet ofte bedre

Ja, det forstår jeg. jeg har bare ikke tænk sådan indtil nu, men det er også først for nylig gået op for mig at man ikke må kalde en sort person for neger, så jeg ar nok bare outdated.

jeg svarede fordi jeg troede det var en del af spørgsmålet. Det kunne jo være at research ville betyde at du var villig til at leve med..... Det skriver du jo faktisk ikke at du overhovedet ikke er i dit start indlæg, som jeg forholder mig til. Men ok jeg klapper i.

Jeg tror egentlig den eneste måde at "prøve" det på er at springe ud i det. Det er noget helt andet med en hund som er et fuldt og helt medlem af teamet og som er tilpasset og falder ind i rytmerne end med en hund man passer. Jeg har kun gode erfaringer med at få en hvalp af samme køn (tæver i mit tilfælde) ind i familien. Efter 2 uger er den en del af teamet og herefter opbygges bedre og bedre relationer. Den del ville jeg ikke være bekymret for - og da slet ikke i dit tilfælde. Din personlige holdning omkring hvor længe hundene skal være alene (sammen) er jo helt sikker relevant. Det er jo dig der skal være tilfreds med dit hundehold og dårlig samvittighed er ubehageligt og kan være roden til at forkæle og ødelægge hundene. Nu har de været alene = synd, så nu skal de forkæles med frihed og lækkerier osv. Som sagt, ville jeg ikke selv være så bekymret - og heller ikke have dårlig samvittighed, bare tingene er optimalt indrettet til hundene, når de er alene, men det hjælper jo ikke dig. Måske en tråd, hvor du spørger om folks erfaringer med at have flere hunde og have dem sammen og også alene hjemme, kunne ændre dit syn på det? Jeg tror mange har det meget fint på den måde - og hellere 2 hunde alene i 8-9 timer dagligt end en hund alene, vil jeg også sige. Overvågningskameraer, kan måske også dokumentere at hundene faktisk har det fint nok på den måde Man skal måske også gøre sig klart, at hvis det usandsynlige sker, at hundene ikke har fornøjelse af hinanden, skal man foretage en god omplacering. Det er ikke et nederlag eller en katastrofe, blot et ansvar man må tage på sig om nødvendigt.

Jeg ved ikke om det i sig selv er diskriminerende at kalde en hund man ser for at være af typen "Kamphund" - i min verden er det det sammen som "muskelhund" og noget jeg anvender når jeg ser en hund der ligner hvad jeg tror er sådan en type hund. Ikke så meget anderledes end hvis jeg ser en hund som jeg tænker er af "myndetype" uden lige at vide om den er den ene eller anden race - og det samme med spidshundetyper. Altså bare hundetyper som via bestemte fælles eksteriørtræk kaldes et eller andet. https://da.wikipedia.org/wiki/Kamphund