PBC

Ja gad vide om alle taler om det samme i denne tråd. Jeg linkede tidligere til en side med grunde til opkast, men sult eller tom mave var ikke en af dem. Jeg tror jeg har opfattet det som beskrevet i Netdyredoktor: Men som regel er det mest hvidt skum og gul/grøn, sej mavesaft. http://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/m/mavekatar.aspx Altså ikke kun galde men mere som mavesafter = mavesyre som ikke gør godt i en ellers tom mave - derfor opkast. Jeg tror ikke hundene kaster opå pga sult, men fordi de har mavesafter i maven som er generende fordi der ikke er føde at fordøje - derfor kaster de det op - og stopper produktionen indtil der kommer mand igen. det er helt naturligt, tror jeg. ikke en syg hund, bare en der skal af med lidt overskydende safter fra en urolig mave, som jeg derfor vil give lidt ro = faste.

Det lyder lidt sådan. I hvert fald anbefaler ingen andre at lade dem faste lidt, men det kan jeg jo ikke svare på. Det må være andre der svarer. Jeg har haft fine resultater med at lade hvalpe og hunde faste lidt, hvis de har haft den slags opkast, som vi vistnok taler om her.

Hvis man har fodret en hvalp og hund 4 - 3 - 2 gange i døgnet i hele den liv - og første gang den kaster op pga overskydende mavesyre - bare fodrer lidt mere - er der så ikke en sandsynlighed for at man er meget godt på vej til - eller allerede har, ødelagt hundens evne til at stoppe produktionen af mavesyre, når der ikke er føde? Jeg gav mine voksne hunde en fastedag førhen - og det er vist heller ikke ualmindelig, at men gør det hos rovdyr i Zoo. Det er der måske en grund til. I hvert fald er et naturligt foder mønster, at rovdyr æder op mod 10% af deres kropsvægt når de lige har nedlagt bytte - fordøjer over flere dage og først går på jagt igen, når maven er tom. Det kan man så vælge at sige er helt anderledes for vore unaturlige hunde eller man kan tage det udgangspunkt, at man lige prøver af, om ikke hunden selv kan regulere mavesyren - hvis vi giver dem lov - først ved at kaste overskydende mavesyre op - siden ved at stoppe produktionen. En del jægere fodrer IKKE deres hunden om morgenen før en jagt. Og det mener de betyder at hunden klarer arbejdet bedre - lugtesansen skærpes og fysikken kan brudes fuldt ud til at løbe (ikke fordøje). Disse hunde præsterer fint på tom mave.

Så det er simpelthen forkert hvad netdyredoktor skriver?

Jeg synes det er indlysende. Du behandler jo hunden som syg og med store problemer med fordøjelsen. Det er den muligvis også, men det du gør forhindrer måske blot symptomerne (opkast) i at optræde og helbreder ikke hunden. måske kan den ikke helbredes og så gør du jo det rette - kronisk mavekatar eller hvad det nu er. Men det er ikke nødvendigvis den måde man skal håndtere sin ellers sunde og raske hund på hvis den får opkast som beskrevet - tværtimod skal den måske lige have lidt tid uden mad så den stopper overproduktionen at mavesyre inden den igen fodres. Der er jo en åbenbar risiko for at du og andre fodrer "produktionen" af mavesyre - og altså med vedvarende og konstant fodring ødelægger hundenes naturlige evne til at stoppe produktionen i perioder med fødemangel. MÅSKE, jeg ved det ikke, men tænker at det ikke kan være naturligt at en hund ikke kan fungere et par dage uden foder uden at få det dårligt.

Det er så lidt underligt at ingen forholder sig til de beskrevne symtomer for hunde med mavekatar og dyrlægens anbefaling om faste og skånekost. Påståelig. Ja, det er jeg, men ikke uden argumenter og henvisninger, der underbygger min påstand og mine erfaringer. Jeg synes stadig, det I gør når i blot fodrer lidt mere/oftere, er symptombehandling, i stedet for at søge det reelle problem. Hvis hunden er syg, har dårlig fordøjelsessystem, kan det være nødvendigt, at fodre specielt og fordele maden over mange måltider. Men en sund og rask hund, skulle gerne have det godt og fungere godt også på tom mave op til et par dage. Kan den ikke det, ville jeg være bekymret. Hvis I ikke er bekymrede og mener jeres hunde er 100% raske, så er det jo jeres sag og jeres hunde. Jeg siger ikke det er tåbeligt eller hul i hovedet, jeg er blot ikke enig.

Det lyder helt ok. Du arbejder jo så også med en hund som ikke regnes for 100% sund og rask mht. fordøjelsen. Nej, jeg har aldrig kastet op af sult. Det er muligt du og andre mener det er tåbeligt at faste, hvis hunden kaster op som beskrevet, men er det mavekatar (og det lyder det jo til) er det jo sådan set det dyrlægen anbefaler (se mit link) så jeg er måske ikke alene om at være "tåbelig". Derudover tæller min erfaring for hvad der virker på mine hunde vel også en smule - i hvert fald for mig. Måske bare symtombehandling? Det ville være rart med en debat hvor ord som "tåbelig" og "hul i hovedet" ikke indgår. Vi udveksler bare synspunkter og argumenter - ikke? Men jer der er helt enige kan jo så fortsætte debatten. Det bliver I sikker meget klogere af.

Jeg ved det, men det virker fint hos mine hunde, så derfor fortsætter jeg

Efter opkast af den slags vi taler om her, har jeg ladet hunden faste 12 timer - og herefter givet halv portion tørfoder og halv A38 - indtil en l er brugt, så har vi kørt videre som før.

Det forstår jeg godt. Jeg har heller ikke søgt dyrlæge i den slags tilfælde, men har altså håndteret det diametralt modsat dig og andre, nemlig med faste efterfulgt at skånekost. Og det virker som om det løser problemet for mig, når det en sjælden gang opstår. Det falder mig simpelthen ikke ind at man kunne fodre på en hund som kaster op - ej heller at den ikke skulle kunne "tåle" at have tom mave.

du har skrevet PS. Oscar har et tyktarms problem - af en eller anden grund arbejder hans tyktarm langsommere. Og det forklarer jo måske problemer du har, men andre mener jo vist at Deres hunde er 100% raske, men alligevel kaster op når de bliver sultne. Jeg mener ikke en 100% rask hund bør kaste op bare fordi den ikke har mad i maven. Altså "Kaster op på tom mave" - uanset at det ikke er unormalt, mener jeg det måske har en anden grund end blot "sult". Du skriver da iøvrigt ikke at du har været ved dyrlæge med problemet "Kaster op på tom mave". Og det er vist det vi diskuterer. Jeg synes symptomerne minder meget og mavekatar: http://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/m/mavekatar.aspx

Jammen jeg tror også at hunde kan kaste op når maven er tom, men hvorfor? Tom mave er vel ikke unaturligt for et dyr? Så jeg tænker at der måske kan være en katar tilstand der gør at hunden er nødt til at kaste noget mavesaft op når der ikke er føde i maven som skal bearbejdes af dette, men hvis det er tilfældet er det at fodre vel en symtom behaldling som ikke nødvendigvis fjerner kataren?

sult eller manglende føde i maven nævnes ikke som grund til opkast her: http://www.danske-dyreinternater.dk/min-hund-kaster-op#Opkast_eller_regurgitation Men hvad siger dyrlægen. jeg går udfra at i hver fald nogen af jer har talt med dyrlæge om dette problem?

Jeg går udfra at I har talt med dyrlægen om det for eller ville jeg sige mavekatar. Og her er kuren faste og skånekost. Når mine hunde har den slags opkast - måske hver anden måned, har jeg altid sprunget det næste måltid over og herefter givet lidt surmælksprodukt på lidt mindre portioner efterfølgende - et par dage.

og I er alle overbeviste om at den slags opkast ikke skyldes noget helt andet en sult? Eller manglende føde i maven? Jeg har observeret den slags opkast hos mine hunde også. Her er den ofte helt flydende og grønlig fordi hundene har ædt græs og lidt skummende. Er det noget andet jeg taler om?

spændende, jeg kan godt sætte mig ind i situationen, men de par dage går hurtigt

Da jeg avlede første gang - i 2003 på Sally var meldingen fra alle at HD var uden betydning for FT Spaniels og at hvis tæven var mere en 3-4 år var der heller ingen grund til at checke øjne. Hanhunden vi brugte havde diverse brugsprøver og jeg kendte linjerne bag den, men jeg må indrømme at jeg ikke kan huske om den var HD fotograferet eller øjen lyst. Det var stort set det samme 2 år senere, da vi tog endnu et kuld på Sally. Jeg havde på dette tidspunkt mødt alle hendes hvalpe og haft 4 af dem med på jagt (der var 6 hvalpe i kuldet). Alle var blevet gode hunde og ejerne var tilfredse. Den hanhund vi brugte 2. gang var også markprøvepræmieret og jeg kendte linjerne bag den også denne gang. Jeg tror den den var HD fotograferet og HD fri, men jeg kan ikke lægge hovedet på blokken på det. vi beholdt en hvalp fra den parring - Bonnie, som har rundet 10 år og er i fuldt vigør. 3. gang. det var så i 2007 var det Mille som skulle parres og hun var både HD fotograferet(fri) og øjenlyst (fri), men hanhunden blev fundet på samme måde. Simpelthen den hanhund der supplerede mille bedst og havde de rette linjer bag sig. Alle gange var jeg på flere markprøver for at finde de rigtige hanhunde og kommunikerede med klubbens avlsvejledere. Jeg har haft kontakt med samtlige 21 hvalpekøbere og kun hørt om en som har været "uheldig". Hans hanhund var kryptoxid, viste det sig, på trods af at han var dyrlægekontroleret og fundet ok før han blev leveret. Ejeren fik valget mellem at jeg betalte operation eller få 50% af købsprisen refunderet eller, hvis han fik hunden aflivet, den fulde købspris refunderet. Han valgte 50% af købsprisen og opererede ikke. Hunden døde (blev aflivet) af lymfekræft i 4-5 års alderen, så det var ikke godt. alle andre hvalpe har levet et normalt liv uden problemer og til ejernes fulde tilfredshed. De yngste er nu 8 år så det er da ikke så ringe. og flere henvender sig og beder om råd når de skal have ny hvalp. Maggie blev valgt pga linjer og forældrenes brugsmæssige kvalifikationer. Faderen var over 10 år og Still going strong. Han har leveret mange gode hvalpe, som jeg har set på jagter og jeg har aldrig hør om problemer, hverken af den ene eller anden art med dem. Moderen er efter en super god import hund fra Skotland og også linjer alle (næsten) FT folk er enige om at super sunde og super gode. Ingen af dem er mig bekendt HD/AD fotograferet eller øjenlyst. Så hvis jeg får Maggie HD/AD fotograferet og øjenlyst før avl, er det nok mest for at visse hvalpekøbere lægger vægt på det og jeg skal jo kunne sælge hvalpene

Kan du fortælle lidt om hvad det bliver for en hund. mor, far, størrelse osv.+

For mig er det ikke så vigtigt om en hund har A hofter eller C hofter. Derimod er det absolut vigtigt om den har hofter der er gode nok til at den kan leve det liv den fortjener. Det er mit indtryk at Schæfer er ret "følsom" ifht. om hofterne er perfekte eller ikke og derfor ville jeg antage at hunde med C hofter ofte begrænses i Deres udfoldelse - eller med alderen får problemer. Andre racer (hvor hundene er lettere og andreledes bygget) har ikke nævneværdige problemer med HD og AD og så er der jo ingen grund til at gøre et problem ud af det. Jeg har ingen ide om HD index for FT Spaniels, men jeg har det indtryk at få hunde får problemer der kan henføres til dårlige hofter. Men derfor ville jeg nok alligevel ikke avle på en tæve med C hofter.

Det tror jeg sgu du har ret i Birgitta. Jeg oplever ro i maven på hundene når de får almindeligt kornbaseret foder - Bonnie får Senior foder fedt/protein 9/23 og Maggie voksenfoder Fedt/protein 16/26, men de dage hvor de får okseben med kød og fedt samt de dage hvor de får kødmix med en del fedt i, æder de mere græs og jeg tror det er for at det hjælper på fordøjelsen - det kræver mere syre i maven at fordøje fedt, tror jeg.

Er det ikke ulogisk at kaste op pga. sult. Det er lisom den omvendte verden - ikke?

Jeg har heller ikke noget egentlig råd, men undrer mig over at hunde skulle være så følsomme overfor ikke at få mad regelmæssigt. Kan der være andre grunde? Jeg har aldrig haft problemer. Fodrer 120 g ved 7.30 tiden og 120 g ved 15 tiden og så får de tørret kallun 20-40 g til godnat kl ca 23. Er vi i byen kan vi springe et måltid over - og de dage de får kyllinge overlår eller okseben får de det om morgenen ca 300 g og ikke mere den dag - jo tørret kallun til nat, får de.

Jeg undrer mig over at man overhovedet avler på C hofter i en race hvor HD ofte er et problem. er der mange Schæfere med C hofter der overhovedet ikke mærker noget til HD? Hvor gammel er tæven?

Bestanden af råvildt, kronvildt og Dåvildt i Jylland tror jeg er højere end i de omtalte områder i Sverige og Norge. jylland er noget sydligere, men betydelig mildere vintre og det betyder at foderet gror en større del af året = større bestand af hjortevildt. Jylland er sammenlignelig med skåne ikke de nordligere dele af Sverige og Norge. Derudover har omlægningen af landbruget til grønne marker om vinteren betydet at fødemængden er mangedoblet. De store områder i Sverige og Norge med mos og fyrreskove har ikke nær så stor bæreevne som agerland med grønne marker om vinteren. Det er tydelig når man ser på et kort over bestanden i sverige at der findes store områder med relativ stor bæreevne op til ca Stockholm området, men ikke nord for dette. og syd for dette har ca 1/3 så stor bæreevne som Jylland, så vidt jeg kan finde ud af. Det handler helt primært om fodermængde pr 1000 ha og hvor der er stor bæreevne regner jeg med at der står 100-200 stykker råvildt lige efter vinter på områder med stor bæreevne i ca 1/3 af sverige syd for Stochholm og meget mindre nord for.

Og jeg tror at Jylland er et langt bedre spisekammer med lang tættere vildt bestand end de omtalte områder i sverige og Norge