PBC

Jeg tror en del jagthundeejere kan og gør det samme. Det er noget med at hundene ved at hjemme går man ikke på jagt. Hvis du vil vide det mere præcist tror jeg du skal stille spørgsmålet på FB i gruppen - alle os der træner jagthunde, men hvis der alligevel ikke er jagthunde, du kunne tænke dig, er det jo lidt ligegyldigt. har du nogensinde været med på en jagt med hunde? Jeg har lært hundene at sidde ved døren indtil jeg er klar og så går vi ud sammen, men jeg kan da også sagtens blive i døren, hvis de bare lige skal lette sig og det fx regner. De ved godt de skal blive i haven - også selvom der løber fasaner lige udenfor. Ved ikke om du kender Irene Jarnved, men hun har FT Springere og jeg vil tro hun håndterer dem sådan som du kunne ønske. hun kører bla. kurser som hedder "stop jagten".

Mener du den skal kunne færdes frit ude uden du er med - altså som gårdhund - eller bare at den skal blive i nærheden af dig og ikke løbe efter alt vildt når du er ude med den? Jeg har altid haft mine springere med i fx sommerhushaven (2000 kvm ikke indhegnet) og lært dem at de skal kunne se mig og ikke rende ud af haven. Men jeg tror ikke de ville blive hvis jeg lukkede dem ud en times tid Med de krav du har til træningspotentiale og lyst til træning samt accept af gentagelser skal du jo have en decideret arbejdshund af den samarbejdende og pleasende slags - en Labrador forklædt som "noget du kan lide". Jeg tror Airedale kan findes i linjer der kunne matche. Måske også Stor pudel

Jo der er sikker nogle som får et godt liv, men jeg tror godt det kunne blive en gyser at følge "dem alle". Mange mennesker vil gerne hjælpe og siger ja til at få sådan en hund, men har ikke begreb om hvad det er de påtager sig. Hunde som aldrig kommer til at fungere normalt. Alene hjemme problemer, stress i alle hvad der ligner nye omgivelser - ja, jeg behøver ikke beskrive det herinde. mange kender det bedre eng jeg. Jeg ville nok anlægge den vinkel at hunde som virker normale i hovedet og er sunde og raske (bortset fra øremider, lus og lopper) kan man prøve at redde, men mentalt skadede hunde og syge hunde ville jeg nok få aflivet. Vi taler om et budget på op mod 500.000 kr, så der kunne formentlig gøres meget for at redde mange andre hunde - og endnu bedre forebygge at flere hunde havner i samme situation for de penge det koster at håndtere "problem hunde" - og man kan også diskutere hvad der vil tjene hundene bedst. Jeg er godt klar over at i den slags sager sidder følelserne uden på tøjet, men man må også være rationel. Jeg bruger en del penge på at støtte godgørende formål, men sigter altid efter at det skal være rationelle, holdbare løsninger. Det er bedre at grave en brønd i en landsby til 50.000 kr end at bringe vand hver dag i et år til 1000 kr pr uge.

man kan følge lidt med her: http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvem-er-vi/beredskab/internater/18/forside Men når man leder på DB's hjemmeside om forebyggende arbejde er det lidt tyndt. Jeg er godt klar over at sager som ovennævnte skaber debat og også penge i kassen, men jeg synes vi mangler en afdeling, med egen økonomi, til decideret forebyggende arbejde vedr dyrevælfærd. Ellers går alle ressourcer og penge jo meget let til akut nødhjælp - og i situationen, kan det vel også være svært at argumentere for andet. Omvendt ved jeg ikke om det er en rigtig prioritering, at bruge op mod 500.000 kr på at redde hunde, som måske er så ringe, at de var bedre tjent med at blive aflivet. Der er en stor risiko for at de frister et vanskeligt liv med nederlag for både hundene og de familier de måtte komme til.

Hvad kan man gøre for at komme mere på forkant - altså forebygge at det kommer så vidt?

Nu er det jo dig der har valgt en Belgier - og jeg mener jeg undlod den svære del af navnet: "Hercule Poirot" Men det ville altså passe ret godt og så svært er det da ikke - og man er nødt til at tale dannet til en hund der hedder Hercule

Jeg er ikke engang sikker på at mine hunde kan højre og venstre logre - de logrer med halen og den sidde sådan cirka i midten og oftest logrer hele halen og det halve af hunden. men jeg kan godt se når den logrer selvom den ikke er helt glad ved situationen - det er sådan en lidt lav og "begrænset" logren.

Jeg har mødt virkelig mange labradorer og talt med virkelig mange labrador folk og aldrig hørt hverken godt eller skidt om labradorer importeret fra Polen. Labrador er nok en af de vanskeligste racer at købe fordi der ikke er en type labrador, men mange. Yderst på hver fløj er Deciderede udstillingshunde, som stort set kun bruges som familiehunde og til udstilling - og på den anden fløj er der deciderede jagt brugs hunde, som avles med meget lidt hensyn til andet end hundenes anvendelse som markprøvehunde og apportører på større jagter. Det er faktisk 2 helt forskellige racer - eller der er i hvert fald mindst lige så stor forskel som på fx. en Setter og en Collie. Men så er der jo også alle mulige typer derimellem - og også nogle, som kan bruges både til jagt og udstilling, men typisk klarer sig bedst i en af disciplinerne. Hvad jeg forsøger at sige er, at det er mere et spørgsmål om hvilken type labrador man ønsker, end om hvor den kommer fra, men har din familie kendskab til en kennel i Polen, som laver præcis den type du ønsker, så kan det måske godt være meningsfyldt, at importere en. Der er dog regler som gør at du først kan få hvalpen når den er over 16 uger. det skal man lige sætte sig ind i. Selv ville jeg naturligvis finde en i danmark eller importere fra "de brittiske øer" - en super brugshund, ville jeg gå efter.

Tak, det var jo et svar. Jeg havde misforstået det og mente kun det var i afprøvning 1 år". derfor undrede mig at det ikke var frigivet efter 1 år og tænkte at det kunne skyldes at man havde konstateret uforudsete bivirkninger. Det er så nok ikke tilfældet, bare almindelig praksis. Nogen der ved med sikkerhed at perioden er 5 år - og om den altid er den samme?

Tillykke med fundet - utrolig at det skal tage 8 år, men godt du fandt den rette. Fibbe hvis navnet skal holdes i stil med det tidligere, men jeg synes nu et pænt navn er det mindste man kan give sin hund, så Hercule ville passe til en hanhund

Troede egentlig mest det ville være mødre, men ja, politikerne har jo sådan set ansvaret.

Ja jo .... Omvendt hjælper det jo ikke at stikke hovedet i busken, som myndighederne gør nu og ignorere at brede dele af befolkningen muligvis vil reagere hysterisk på observationer af ulve i bynære områder. Først siger man: du ser aldrig en ulv - de er menneskesky og stikker af langt før du ser den. Når man så alligevel ser dem siger man: Jo, men kun langt fra beboelser og mennesker og du skal bare nyde synet, der sker ikke noget Når man så ser dem tæt på byer/beboelse siger man: nå ja, der kan være en ung hanulv som er presset ud af flokken og som ikke lige ved hvor den selv er. Og sådan kan det jo fortsætte længe. Et realistisk scenarie, hvor man beskriver at om mindre end 10 år er der nok 10-20 ulveflokke i Danmark som lever i områder, hvor der er plads og føde. De opsøger ikke mennesker, men har vænnet sig til dem, så de er ikke så sky, men de gør ikke noget. Og der vil være strejfere - unge hanner, som presses ud af flokkene og søger mod nye "tomme" områder for at danne sin egen flok. Måske hele vejen tilbage til nordtyskland, Polen osv. Men på vejen, kan de godt komme tæt på mennesker og de vil nok også tage lidt husdyr, hvor de kan komme til det. Sandsynligheden for at de skulle gøre voksne eller børn noget er meget lille, men det er et stort rovdyr og man skal naturligvis ikke give dem anledning til at jage ved at løbe bort eller lignende. Der vil måske også blive problem ulve - flokke, som finder ud af at husdyr er meget lettere at jage end vildt og som derfor tiltrækkes af landbrug hvor dyr færdes frit ude. De vil ikke være menneskesky for mennesker gør jo ikke noget - og det er sandsynligt at man må regulere disse problem ulve i visse tilfælde. Lavede myndighederne sådan et scenarie, havde befolkningen noget relevant at tage stilling til, istedet for Disney beskrivelser af ulve, vi aldrig får at se.

Men det fortælle meget om hvor meget hysteri man må forvente

Jeg syntes det kunne være interessant at vide mere om Bravecto og også om hvordan det bestemmes om noget er på recept eller ej. Men hvorfor vil du vide hvad mit motiv er til at lave tråden? Hvis ikke du interesserer dig for det kan du jo bare svømme videre. Hvorfor blande sig, hvis det er dig inderligt ligegyldigt? Det er jo svær at spørge om noget uden at lave en "hel tråd" som du så malende beskriver det. Jeg kunne vel ikke bare spørge i en anden tråd? Og en tråd er jo bare en tråd - ikke et større projekt, som du næsten kan få det til at lyde som. Eller har du bestemte kriterier for hvornår vi må lave en tråd?

Hvorfor vil du vide det? kunne jeg jo have spurgt

Jeg ved ikke rigtigt - noget er sjovt, hvis man af et ærligt hjerte kan grine over det sammen. Men når man kommer med klicheer om overvægtige mennesker, som de måske griner med på, tror jeg ikke det oftest kommer fra et ærligt hjerte. Det samme tror jeg til en vis grad gælder "sure gamle mænd" - jo de griner med og slår det hen, men jeg tror egentlig ikke det hygger. I virkeligheden er der vel et stykke imellem mennesker der gerne vil kaldes "gamle" og/eller "sure".

Nollike - det var selve klicheerne jeg ville til livs. Ordsprog og klicheer bruges typisk af folk som vil sige noget som lyder rigtig eller smart, men som ikke passer. Og oftest i mangel på gode forklaringer og argumenter. Det er en bestemt kategori af jægere der stiller med, især retrievere, som ikke er blot nogenlunde trænede. De anskaffer sig en retriever - for så kan den vel apportere og så, når den har vist den måske kan hente en enkelt dummy eller endda død and tager de den med på jagt - uanset at den ikke kan gøre et rimeligt job fordi den ikke er trænet. den opfylder altså ikke lovens ånd eller bogstav om at medbringe en egnet apportør. Jeg har aldrig observeret at den kategori som klicheen "røde gummystøvler" formentlig dækker stiller med en hund, som ikke har et rimeligt minimum af træning bag sig. Og jeg mener ikke klicheen overhovedet holder - lige som jeg ikke mener klicheen "sure gamle mænd" holder. De fleste er som du beskriver Nollike. Derfor så jeg også helst at man undlader at bruge disse nedladende klicheer.

Ulve kommer aldrig i nærheden af byer og mennesker - eller? http://www.b.dk/nationalt/borgmester-vil-have-ulven-ud-af-danmark-jeg-frygter-hvad-der-kan-ske

Jeg ville også opfatte pillerne som mere sikre i brug. Fx. bryder jeg mig ikke om at børn kan kramme med hunde, der lige er behandlet med dråber i nakken. Børnene stopper jo fingrene i munden lige efter. Der kan vel også være ret stor forskel på hvor meget af dråberne der kommer helt ned på huden i en tæt pels da det er let at komme til at stå og fumle med pipetten, så det halve af væsken havner i pelsen eller på egne fingre. Så skal man også lige huske ikke at tage hunden med på jagt (med vandapportering) eller til stranden indenfor 24 timer efter. Pillerne virker langt enklere. Lette at dosere og uden risiko for børn. Så hvorfor i alverden gøre det vanskeligere / dyrere at bruge piller? Mht. resistens tænker jeg at mange vil give piller når de første flåter sætter sig i april og i gen i juni - og så er hunden nogenlunde dækket hen over sommeren og dosis mindskes jo ikke fra dag til dag, så hvis det skulle have med resistens at gøre, skal man vel sikre at behandlingen gentages hver 3. måned året rundt? Jeg har aldrig haft problemer med flåter om vinteren og ikke dryppet i denne periode. Nej, dyrlægerne har jo ikke direkte medbestemmelse omkring hvad der er receptpligtig, men der er ofte netværk og vilje til at hjælpe hinanden lidt inden for beslægtede brancher. At tro dyrlægerne ikke ved hvad lobbyisme er er nok lidt naivt, vil jeg tro. Der er ingen tvivl om at dyrlægerne som samlet gruppe ønsker så meget som muligt af medicinen receptpligtig og arbejder aktivt for dette, både ved at skrive om resistens, risiko for fejlanvendelse, fejldossering og risiko for overforbrug. Sjældent man ser dyrlæger advokere for at gøre noget til håndkøbsmedicin. Men der skal jo være en reel grund ifht. vedtægter, lovgivning, retningslinjer - hvad ved jeg for at en given medicin skal være receptpligtig og jeg undrede mig over hvad begrundelsen mere præcist er mht. Bravecto.

Kan det handle om at flåter kan opbygge resistens ved forkert anvendelse? Eller er det bare en skjult håndsrækning til dyrlægerne?

For mig handler det om hvad jeg mener er det bedste produkt og om bivirkninger. Jeg antager at produkter, som kan købes i håndkøb er rimelig testede og kan bruges uden risiko af alle, som ikke har svagelige eller syge hunde, mens nye produkter på recept måske stadig betragtes, som ikke tilstrækkelig afprøvede og altså indebærer en risiko for hidtil ukendte bivirkninger. Når et produkt, som Bravecto, er tilstrækkelig afprøvet, ville jeg forvente at det blev frigivet til håndkøb på linje med andre flåt forebyggende præparater. Når det stadig er på recept efter mere end 1 år, siger det vel også noget? Som sagt Ninkamus, er det ok at spørge, hvis det er positiv og konstruktiv interesse fordi du netop var interesseret i om jeg kendte til bivirkninger mv. som gjorde at de ikke var frigivet, men jeg opfatter den måde du spørger på, lidt negativ som: "Du går sgu da i for små sko, hvis 100 kr til recept betyder noget i denne sammenhæng". Det er muligt jeg misforstår, men det ville jo så have været forebygget hvis du havde begrundet dit spørgsmål. Når jeg så ser dit andet indlæg, hvor du netop kommer ind på pengene, bekræfter du sådan set, at det netop er den moraliserende og negative interesse, som begrunder spørgsmålet. Jeg har nok lidt svært ved at tro på at du ingen anelse har om at det oftest koster lidt penge at få en recept til medicin til hunden og at visse dyrlæger oven i købet, kan tage for en konsultation også, i mange tilfælde - og så taler vi + 6-700 kr. Så lidt planlægning, så man kan få en evt recept ifbm. det årlige check er en god ide, vil jeg mene er sund fornuft. Jeg vil også mene, at det er en god ide at bede om medicin til et års behandling, hvis man agter at fortsætte med Bravecto. Men min hovedinteresse i spørgsmålet er faktisk stadig om der er fundet bivirkninger, som gør at det ikke er frigivet - eller hvad begrundelsen ellers er?

Den historie er da fuldstændig irrelevant. Jeg kan ikke se relevansen for dig. Det kommer sgu da ikke dig ved om jeg vil bruge det uanset om det er på recept eller ej. Jeg tænkte nok det var en slags smagsdommeri der fik dig til at spørge. Det har du så bekræftet.

Det er naturligvis ok at spørge, men man kunne da godt gøre sig den anstrengelse at begrunde hvorfor man spørger. Jeg mener, man beder jo en anden skribent uddybe - så kunne man godt selv lige forklare hvad det er man mere præcist ønsker at forstå og hvorfor. Ikke?

Ja og jeg tror AnneMangetal har ret i at meget få vil betale for det. Omvendt må jeg indrømme at jeg synes det er ret omfattende hvad man kan/skal medicinere/vaccinere hunden mod og for efterhånden. Rævebændelorm, flåter, kennelhoste, hundesyge, parvo, rabies osv. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til det hele. På den ene side og på den anden?

Dels af principielle årsager (hvis det er uden recept har man ikke fundet nye problemer) og dels af økonomiske. Hvis man skal have recept, koster det jo lidt og så vil jeg gerne kunne planlægge at bede om recepten ifbm. det årlige dyrlægecheck. Jeg har det man drypper med (som jo er uden recept) til 2 behandlinger mere og vil herefter gerne over på pillerne, hvis det stadig forlyder at der er rimeligt problemfrit mht. bivirkninger mv. Så lidt planlægning, men det er der jo ingen grund til, hvis det snart kan købes som håndkøbsmedicin. Det provokerer mig lidt at du spørger - uden at forklarer hvorfor du spørger, fordi det implicit indikerer at det ikke er ok at spørge om eller interessere sig for, hvis det nu kun handler om penge - eller? Er vi ikke ude på overdrevet hvis ikke vi kan spørge om den slagt uden samtidig at forklaare motiverne bag, uden at blive mistænkeliggjort? der er lidt smagsdommer over HF nogen gange.